Sleep tight

drengeværelse--soverum4

Indeholder reklame

Vores hjem er ofte under udvikling, og mon ikke det er gældende for langt de fleste familier, at der er behov for små ændringer hen ad vejen. Her taler jeg ikke udelukkende om nye sofapuder men mere de behov, der skifter og påvirkes af dem som bor i hjemmet.
For få år siden da Oscar endnu lå i min mave, sløjfede vi vores kontor, Kirstine fik værelset i kælderen med eget toilet og plads til lidt mere uforstyret teenageliv og musik på højere volume end tidligere. Anders overtog det tidligere pigeværelse, hvor sølvpuder og pigefarver måtte vige pladsen til fordel for Lego-kreationer i snorlige rækker og fodbold plakater. Det tidligere kontor blev omdannet til et babyværelse, hvor vores gamle juno seng med ny maling skulle “shine” endnu engang. Det var selvfølgelig dengang en lidt mere drastisk forandring, fordi et nyt familiemedlem skulle komme til, men jeg synes at vi ofte, særligt med mindre børn, har behov for små justeringer i hjemmet. Det kan være de enkle forandringer, der kan gøre en stor forskel og udfylde de behov, der er opstået. Det kan være alt fra at børnesikre skabet med rengøringsmidler, til større forandringer som påvirker indretningen.
Løbende gennem tiden har børnenes værelser været under udvikling. De store møbler som skrivebord, reol, seng osv er oftest dem, der ikke bliver udskiftet og vi er opmærksomme på netop disse møbler skal, når de købes hjem, være klassiske og af en vis kvalitet samt kunne følge med barnet i flere faser og aldre.
Sidste sommer ændrede vi på Anders’s værelse. Han har med det største værelse flere muligheder for indretning. Da han og vennerne nyder at spiller playstation, synes vi at det kunne være godt med en lille sofa på værelset. Det har vist sig at være en god ide, og han er glad for den løsning vi fandt på, og det giver rummet meget hygge og god funktion til værelset og de behov som Anders har.

Oscar værelse står snart for tur, det var planlagt for noget tid siden, men blev udsat og nu skal det være. Vi tager de forandringen der er behov for på børneværelserne i små etaper, for jeg ved jo heldigvis, med større børn i huset, at alt det der tilhører de større børn som batman, fodbold tilbehør osv, så rigeligt har sin tid, så det er der efter min mening ingen grund til, at vi forældre presser på med. Vores børn har altid brugt deres værelser meget, og jeg tror at det faktum at det hele tiden er justeret og tilpasset barnets alder, er medvirkende til at det bliver brugt og heller ikke kedeligt. Legetøj er opdelt i kasser, så det er overskueligt og nemt at komme til i legen.
Den største forandring Oscars har brug for på sit værelse er en ny seng, en stor seng og en voksen dyne. Ja, jeg græder lidt ved tanken om at Juno’en skal pakkes væk og forsåvidt kunne han også passe den noget tid endnu men den er så smal og han slår armene mod kanterne om natten nu og vi har på fornemmelsen at det indimellem er med til at vække ham. Valget har noget tid været på denne seng fra Oliver Furniture. Den er klassisk, enkel og smuk og jeg ved at den kommer til at være skøn til Oscars værelse. Flere af de andre ting og sager fra collagen er allerede en del af “sovehjørnet”, som vi gennem flere år har nydt at have på Oscars værelse og som er med til at give både stemning og blødt lys ved puttetid. Det er skønt at finde gode enkle ting, der bare fungerer og som i sin enkelhed er med til at give et roligt look på et børneværelse, som ellers nemt kan blive lidt af et farveorgie. Vi er dog stadigvæk lidt på bar bund angående en løsning, vi skal finde til Oscars bøger. Vi elsker, både Oscar, mor eller far sammen at slutte dagen af med to godnatlæsningsbøger. Det er hygge på højt plan, og hvor giver det mulighed for at få talt om mange emner og udvide ordforrådet igen og igen. Oscar elsker at få læst op, og han har mange bøger, også fordi vi har gemt de fleste fra Kirstine og Anders, da de var mindre, men en god opbevaringsløsning til bøgerne, har vi altså ikke fundet frem til, vi må på jagt. Kom endelig med gode ideer, hvis I har fundet på en løsning, der fungerer til jeres børneværelser.

kanin lampe fra Heico // Kanin pude fra Liewood // Bamse fra Luckyboysunday // Seng fra Oliver Furniture // Sengtøj fra Liewood // Room Spray “Nighty night” fra Milk og Co //

Vores lille grønne plet

have-collage-2

Fuglene fløjter, dagene bliver lysere og det kribler for sådan en som mig at få jord under neglene og mærke, dufte og og se alt det vores lille grønne plet tilbyder os. Det er ikke en stor have, vi har og godt for det, for det tager tid at holde en have og på de varme dage kan det være både tungt og tidskrævende at vande krukker, krydderurter, roser og hvad der ellers kræver lidt ekstra kærlig pleje.

Vores have rummer trods sparsom plads, legehus, staudebed, gamle æbletræer, bærbuske, sandkasse, græsplæne med fodboldmål og to terrasser hvor krydderurter og sommerblomster i krukker pynter og tilbyder opholdssted for sommerfugle.
Vores have er en gammel have, som både er fulgt med tiden og vores behov men som også indeholder histore i form af, smukke krukker vi fik i bryllupsgave, gamle frugttræer, rarbarber fra min farmor og farfars have og nu også masser af erantis og vintergækker fra min mor og fars have, som jeg vil elske at se år for år bliver de første sarte blomster, der trodser frost i jorden og byder lyse tider velkomne.

Min far var havemanden i mit barndomshjem og jeg har nydt skønne stunder sammen med min far i haven, som har lært mig ikke kun at holde af udelivet men også hvordan, man får frø til at spirer og roser til at blomstre og at havearbejde har den sidegevinst at tankerne får ro, og hvem kan ikke have brug for tankemæssigt at stemple ud af hverdagens travlhed fra tid til anden. Det er en gave at have fået den viden med mig, ikke fordi jeg er den nye Søren Rye men det er nok til, at vi kan nyde godt af hvad der måtte være på vores lille grønne plet. Børnene elsker særligt vores bær som hindbær og jordbær, som de flittigt kan plukke solvarme, som de er sommeren igennem. At ordne lidt rundt omkring i haven er en dejlig måde at få frisk luft efter arbejde og en skøn måde at være tæt omkring Oscar, når han leger i sandkassen hvis ikke han hellere vil hjælper til med det, jeg laver, hvilket han ofte gør. Jeg elsker at vi her i haven kan fortabe os i at tælle prikker på mariehøns, tage en lur under æbletræet eller at se hvordan Anders kan øve sit fodbold skud igen og igen.

Min helt store drøm, som kun tager mere og mere form i mit hovede og i de billeder, stemninger og farver jeg har samlet i en mappe, er at få et drivhus på vores lille terrasse, som ligger i enden af haven. Soklen som skal bære drivhuset, skal mures lidt højt op i mursten, fordi det bare er så fint, og inde i huset skal der være plads til både tomater, et lille plantebord og havemøbler så både morgenmad i weekenden, eftermiddagsthe og sorteper spil kan nydes lige her.

Tiden til det hele er her nu, tid til alt det grønne.

FullSizeRender

DSC_0420

FullSizeRender

19 kærlige år

fullsizerender

IMG_3392

fullsizerender

I dag er det 19 år siden jeg kyssede min mand første gang og fik det sug i maven, der nu har været der lige siden. Jeg var kun lige blevet 21 år, da vi mødet hinanden, og på mange måder blev jeg voksen sammen med min mand. Omvendt er der ikke længe til, at jeg har været sammen med min mand halvdelen af mit liv! Det synes jeg rummer noget ganske særligt og samtidig har det noget vildt over sig – halvdelen af mit liv….. Jeg har altid tænkt om vores kærlighed, at den er bestandig, har en dybde og en alvor, som giver os begge en ro i hverdagen, der er af så ubeskrivelig en karakter.

For 19 år slog mit hjerte flikflak og (guderne må vide hvordan) så fik jeg ham, og han forkælede mig i en kærlighedsrus, romantik og søde ord med dybde. Jeg var så lykkelig og stolt over at han ville have mig. Da vi havde været sammen i 14 dage ringede jeg til min mor og sagde, at jeg havde fundet manden i mit liv. Jeg var slet ikke i tvivl.

Fem år senere førte min far mig op ad kirkegulvet, og Mads og jeg blev gift hånd i hånd med vores datter på 2 mellem os. Jeg har aldrig følt mig mere lykkelig, tryg og rolig som i dette øjeblik.

I dag 19 år senere er jeg lige lykkelig og stolt. Stolt over de 3 børn vi har fået sammen. Stolt over det liv vi har skabt. Et liv der har kastet os ud i stormvejr, rutchebaneture og rolige vande. Vi er vokset sammen som mennesker, med hinanden og der er en kæmpe ærlighed, respekt og kærlighed omkring det vi har sammen. Jeg glæder mig til de næste år, måneder, dage, timer og minutter jeg må få sammen med min mand, intet kommer jeg nogen sinde til at tage for givet sammen med Mads.
I medgang og modgang til døden skille jer ad.

Julen titter frem

julepynt-2016

I dag har det regnet, tung mørk regn hvilket betød, at det var mørkt kl. 15.30. Hvor er det en årstid, der kalder på hygge, varme og pynt der gør noget rart for øjet, når nu ikke vejret og lyset er med os.
Jeg elsker normalt denne årstid; efteråret og den søde juletid. I år er det en blanding af samme glæde men også et kæmpe følelsesmæssigt stormvejr og sorg efter min fars alt for tidlige død for kun 3 uger siden.
Der er mange traditioner, der skal finde nye veje, nu hvor vi har mistet både min mor og far indenfor 1,5 år, og vi skal sammen som familie gøre det, der føles rigtig i hjertet, og som behøver ekstra omsorg. Det fortjener vores børn om nogen, der altid har elsket julen. Mit største ønske i år er at give dem en god jul trods alt det, vi står midt i.

Julen består pr tradition af lidt ekstra pynt til hjemmet, og jeg er begyndt at forberede den kommende tid. Dem af jer der har fuldt med her på bloggen eller på Instagram (karinas_univers) ved efterhånden, at jeg ikke er fan af rødt eller nisser strikket i acrylgarn. Julepynt må efter min mening gerne mikse ind på en naturlig måde med det interiør, der allerede findes i ens hjem, og derfor har vi til denne højtid, altid en hel del pynt fra naturens skatkammer, blide farver med overvejende toner af grå, blå og guld. Vi har desuden også en del hyacinter, amarylis, gran og andet fint grønt, der blandes smukt med det øvrige julepynt. Stearinlys har vi masser af, og i år er Kählers “snebolde” blevet tilføjet, som vi allerede elsker med deres fine prikker, der danser i baggrunden, når de er tændt. Felius’s enkle julepynt er kun smukt at bruge på kubus stagerne, og det giver dem et andet udtryk end de har til dagligt.

Noget af det første julepynt der altid flytter ind hjemme hos os er smukke grene, og i år skal det være en vase med lærkegrene, der får selskab af lidt lækkert pynt fx den smukke julekugle fra Lyngby Porcelæn, som jeg var så heldig at blive forkælet med sidste år af mine søde niecer. Andre lidt mindre julekugler skal også i år pynte, nemlig to nye, en mat i blå/grå tone og en hvid blank med blå stjerner fra Anne Blacks keramik. I en del år har jeg elsket Liebes julepynt og har man tendens til at holde ved nogenlunde den samme stil, synes jeg det kun er hyggeligt at pynte op med skønne ting, der er samlet gennem en årrække krydret med nyt og måske har man arvet lidt julepynt fra en kær slægtning, som kun gør det hele endnu mere personligt.
Selv har jeg været så heldig at arve nogle meget smukke engle fra min mormor og nogle lige så smukke næsten 100 år gamle julekugler fra min farmor og farfars hjem. Jeg elsker disse ting og det bringer minder frem fra min egen barndom.

Jeg mangler i den grad viskestykker og for mig er de bedste der findes Damask’s viskestykker, og deres smukke grå juleudgave med hør er så fine, og jeg vil elske at de kunne være lige del brugsdel og pyntedel i vores køkken denne jul.

Det er bare med at starte op, for det er en hyggelig tid.

Lyngby Porcelæn julglekugle // Anne Black julekugler // Damask viskestykker // Nordstjerne julepynt // Felius julepynt // Broste gevir //

Farvel til sutterne

dsc_0266 dsc_0267fullsizerenderfullsizerenderJeg synes, jeg bliver mere og mere nostalgisk ved milepæle. Jeg er blevet en værre tudeprinsesse med alderen, og at jeg nu har 3 børn, der kan fodre mine tårekanaler er lidt af en udfordring. Der er, hvis man ser i det store perspektiv, ret mange milepæle ikke kun for børnene men også vi andre skal igennem en del milepæle, og det får mig altid til at stoppe op og nyde nuet, og det øjeblik vi passerer. Det er klart, at der i de spæde barneår opleves flest milepæle, og derfor er Oscar, med sine 3 år, leveringsdygtig i ret mange af dem hjemme hos os.

Der har været fart på vores mindstemand det sidste halve år. Han har smidt bleen, startet i børnehave, stoppet med middagslur (de fleste dage) og i sidste weekend sagde han så farvel til sutterne.

For ganske kort tid siden var Oscar i tandlægestolen for første gang, og forventeligt synes tandlægen, at det var på høje tid, at det skulle til at være slut med den sut. Ja, men det kunne vi da kun give hende ret i, men som mor til tre børn tager jeg den slags råd med ophøjet ro, for et tiltag som dette bliver, når vi kan mærke at vores barn er i balance til nye udfordringer. Oscar er 3, 2 år for at være helt præcist, og det var så tydeligt, at det ikke skulle være lige samme tidspunkt som hans hverdag blev vendt på hovedet, og han startede op i børnehave og tilmed stoppede med middagsluren. Nu kunne vi mærke, at han var klar så torsdag og fredag begyndte vi at tale med ham om, hvad der var i vente i weekenden, og hørte om han havde nogle gode ideer, vi skulle medregne. Guleroden var fra vores side var også et stykke velfortjent ønskeligt legetøj.
Jeg må indrømme, at jeg havde liiiidt ondt i maven ved tanken om at Oscar skulle af med sutten. Åh, som vores lillemand har været glad for sine sutter. Sammen med bamse-aben har det tilsammen udgjort en kæmpe tryghed for Oscar. Jeg kan heller ikke sige mig fri for at det stak lidt i hjertet, ved tanken om at skulle skille os af med endnu en rest af min “baby-Oscar”.

Lørdag morgen efter morgenmaden samlede vi sutterne sammen og lagde dem i den fine kuvert, som Oscar pyntede fint med tegninger. Han ønskede at sende dem til Ramasjang, og som sagt så gjort. Herefter kørte vi i en legetøjsbutik, og købte et stort ønske fra Oscars side nemlig en sej superheltedragt. Lykken var stor, og stoltheden var til at få øje på i vores søns øjne – lige indtil det lidt kritiske tidspunkt på dagen, hvor den tidligere middagslur normalt lå. På det tidspunkt, er det altså stadigvæk lidt svært at være Oscar, og han har i weekenderne fået sin sut og aben til lige at finde lidt ro og være klar til resten af dagen. Et par tårer blev fældet og da der senere på aftenen skulle siges godnat, var det da heller ikke uden en enkelt tåre og ønske om at finde sutterne i postkassen frem igen. Dagene er gået siden lørdag morgen, og jeg er simpelthen ved at revne at stolthed over vores lille søn, som nu putter sig uden problemer kun med aben. Han nævner ikke sutten længere, og har helt affundet sig med kun at have aben. Dejligt er det, at han stadigvæk har aben og lige som vores to andre børn også havde hver deres yndlingsputte-bamse, gør det både Oscar og os glade over, at der er en skøn hyggebamse, der venter, også selvom det er i mange år frem endnu.

Børnhave starten

IMG_8606Oscar er 1. august startet i børnehave. Børnehaven var vores 1. prioritet, vi kender den fra da Andes gik der, og personalet er med få undtagelser de samme som dengang. Det er trygt, rart og det vidner om at personalet også har det godt med hinanden, ellers var de vel smuttet for længst, og et godt kollegialt forhold har jo i sidste ende en stor afsmittende effekt på børnene.

Oscar var super klar til at skifte væk fra den skønne vuggestue han gik i. Han var på alle måder klar, moden og ivrig efter større udfordringer. Der har tilmed i foråret været en udskiftning af ældre børnehave-modne venner til små “babyvenner”, som Oscar kaldte dem, og de gav naturligvis ikke det store modspil, og vi så frem til en ny hverdag i børnehaven

1. august lød som sagt startskuddet og i bund og grund har han taget opstarten i stiv arm. Vi kan se han suger alt til sig, og prøver alt af både de nye fysiske rammer og han befinder sig så godt med den nye børnehave facon der rimer på “kom-frisk-skønne-barn-vi-tror-på-du-kan”. Holdningen fejler bestemt intet og jeg er vild med deres pædagogik i lige præcis denne børnehave. Da Oscar gik i vuggestue sad der altid 2-3 pædagoer på gulvet med åbne arme til et goddag og et kys, nu hvor det er morgen i børnehaven bliver min lille(store) dreng mødt med et high-five og et “godmorgen”. Fagre nye store verden.

Det er en stor kontrast at skulle sidde til bords med store børnehave venner der både taler om skole næste sommer, kan navne på fodboldspillere, leger med Bayblades og så er der ham Carl der åbenbart har de sejeste gummistøvler med edderkopper på. Ja, der er nok at hamle op med, når man næsten lige er blevet 3 år. Oscar er begyndt at droppe middagsluren. De mindste børn som Oscar på 3 år bliver tilbudt en madras og et sted at sove, men det er ikke helt sat i system som i vuggestuen og det trækker uendelig meget i Oscar at de andre smutter på legepladsen. Den manglende lur går også meget godt, imens han er i børnehave, men gys hvor er ulvetime kommet tilbage for fuld udblæsning hjemme hos os. De sidste to dage har Oscar haft en total meltdown mellem 17-19. Ej, hvor er det synd for ham og super hårdt at stå i, i det tidsrum hvor også aftensmaden skal på bordet og alt det andet praktisk, der typisk har klimax den tid på dagen i familien. Jeg sukker med længsel efter at få min lille glade energifyldte dreng tilbage igen og er dybt misundelig på de voksne i børnehaven, der låner vores Oscar i hans bedste timer på dagen. Hvor gør dét faktum, ondt i min mor-mave, og jeg håber det snart vender til lidt overskud for Oscar.

I dag faldt han i søvn kl. 17 med røde kinder, beskidt nok til at skulle have været i bad efter en endt dag i skoven med børnehaven, men det må blive i morgen tidlig i stedet for. Da vi i eftermiddag kørte hjem sagde han: “Mor, den er god min nye børnehave” Det gjorde mig så glad at min lille dreng kan sætte ord på hvad de nye omgivelser, nye voksne og venner har af betydning for ham. Så klarer vi sammen en ny ulvetime på mandag.

God weekend til jer alle.

Nyt kapitel

DSC_0922 DSC_0926 DSC_0927 DSC_0931

I morgen starter et nyt kapitel for Kirstine, ny skole og altsammen er så spændende. Det er faktisk SÅ stort, for vores datter har første skoledag på gymnasiet. Allerede inden Kirstine sidste sommer startede på efterskolen, viste hun hvad hun ville, når hun var færdig på efterskolen, og i marts valgte hun linje, og hvilke fag hun skal have på gymnaiset. Åh, hvor jeg glæder mig på hendes vegne, for jeg ved, hun har valgt fag og linje, der kommer til at være helt rigtig til hende. Kirstine skal gå på et gymnasium med masser af histore. 474 år har skolen eksisteret i landet, og disse smukke bygninger, som nu huser skolen, er fra 1926 og virkelig smuk arkitektonisk. Gamle fine bygninger med udskæringer, kobbertagrender, buer, gibsfigurer og en park så smuk der omkranser skolen. Skolen er vedligeholdt respektfuldt og samtidig fulgt med tiden. Det bliver super nemt for Kirstine at kommer i skolen, for når hun går op for enden af vores villavej, kan hun se hovedindgangen til gymnasiet, hvor nemt er det ikke.

Det føles som om det var i går, vi stod i en anden skolegård og Kirstine skulle starte i 0. klasse. Hvor bliver tiden af, jeg forstår det ikke. Jeg er overbevist om, at vores Kirstine kommer til at stortrives de næste 3 år, hvor jeg dog glæder mig til at følge hende gennem disse 3 år.

Et efterskoleår er slut

IMG_0703IMG_0681DSC_0301IMG_0691IMG_0682IMG_0683

Det var en speciel dag, denne søndag i august 2015, hvor vi afleverede vores datter på efterskolen. Ikke et par dage til overnatning hos en veninde, ikke en lejertur med klassen i Skagen men et helt år væk hjemmefra. Hjemme i weekenderne fra tid til anden ja, men alligevel det meste af tiden væk fra fuglereden. Det var med enorm spænding i kroppen, med store forhåbninger til at dette var et super godt valg og med en kæmpe koloni af sommerfugle i maven, at vi vinkede farvel til vores seje datter. Kirstine klarede det hundrede gange bedre end os, for hun var SÅ klar.

På lørdag, den 25. juni er det den sidste dag på efterskolen. Et endegyldigt farvel til den flok af unge venner og lærere, der har fyldt så meget for Kirstine det seneste år. Rygsækken er fyldt til randen af gode oplevelser, fællesskab, dannelse, masser af sport, historiefortællinger, sjove fester, kameler der er blevet slugt, ømme muskler, samtaler der forsætter efter kl. 15 hvor en normal skoledag ellers slutter og mængder af fis og ballade. Det har altsammen været SÅ godt for vores datter, og vi er så glade for, at vi tog valget og havde modet sammen med Kirstine til at prøve efterskole livet af.

Kirstine har fået noget meget værdifuldt med sig ved at være sammen med så mange mennesker hver dag. At skulle indgå i et kæmpe fællesskab og få det til at fungere. At lære noget om at sige til og fra i den mængde af tilbud, der hele tiden er på en efterskole. At have fået modet til at møde det fremmede, at vide med sig selv, at selv i en kæmpe flok er der plads og rum til det store men så sandelige også til det nære og intime.
Hun har mærket den samlede sportsglæde, ånden man finder i fælleskabet der sammen med skulderklap og kampråb fra 165 elever giver guldegysninger ved sportsoplevelser, der bliver siddende i kroppen længe efter.

På lørdag er det slut. Et skønt afslutnings program venter os forældre og elever og det bliver med garanti både glædeligt, varmt og rørende at skulle se alle eleverne i aktion en sidste gang i deres gymnastik opvisning, høre musiklinjen optræde og lytte en sidste gang til den utrolig veltalende forstander. Mon ikke der er plads og grund til at fælde en tåre.
Kirstine er klar til at vende hjem igen og et nyt eventyr venter for til august starter hun på gymnasiet i 1.G. Vi glæder os ubeskriveligt til at have hende hos os igen, vores skønne store pige.

13 år – a teenager in the house

DSC_0585 DSC_0530DSC_0509 DSC_0557DSC_0537 DSC_0566DSC_0495

Må vist på forhånd undskylde billedespam, men altså når ens barn har fødselsdag, er det svært at begrænse sig. Vi tager altid mange billeder, i forsøget på at fange øjeblikket, hvor der tages hul på et nyt år, det er noget særligt hver gang. Denne gang gik vores søn Anders fra barndommen og ind i teenageårene, for i dag den 13. juni er han blevet 13 år. Teenageårene, en periode som mange har et skræmmebillede af, men heldigvis har vi både vores sunde fornuft med os og vores datter på 16, der bevidner, at det er nogle af de skønneste år at få lov til at være forældre i. Det er selvfølgelig ikke altid en dans på roser, men det er det jo heller ikke altid når børnene er 5 år eller 11. Men nu er det altså officielt, at vores skønne store søn er blevet en teenager. Han havde søndag den skønneste dag med hele familien, der altid er fantastiske at have besøg af, for de er super gode til at hygge sig og skabe god stemning. Vejret var med os og der blev spist mad i haven, spillet bold og hyggesnakket hele eftermiddagen. Anders havde den skønneste dag og i dag på hans rigtige fødselsdag, har vi hygget sammen vores lille familie og til aften været ude og spise. Hvor jeg elsker at fejre mine børn, når de har fødselsdag, og Anders har i den grad fortjent en dejlig dag – vores skønne, varme og søde søn.
– Tillykke til dig A

God bedring lille skat

IMG_0322

Et stk meget træt mor og et stk putteklar fjollede Oscar.
For 4 dage siden fik Oscar hånd, mund og fod virus. Ahmen, altså hvor er det dog bare den mest irriterende virus ever. Oscar har været hårdt ramt i munden. Store væskefyldte blæner, ca 20 stk, har i den grad plaget ham nat og dag. Han har virkelig haft så meget ubehag vores lille dreng og været så ked af det. Ligegyldig hvad han forsøgte at spise og drikke, gav det ham smerter, og han har været frustreret over at føle sult men ikke kunne holde ud at have det i munden. Torsdag fik han sammenlagt 2 dl væske hele dagen. Lægen besøgte vi selvfølgelig, og vi prøvede alt, vi havde “frit-valg-på-alle-hylder-hatte-på” men lige lidt hjalp det, for det gjorde bare ondt at spise og drikke, og han har fået smertestillende for nærmest første gang i sit liv. Heldigvis er han yderst sjælden syg, men nætter og dage som disse sætter tydelige spor hos mor og far. Hold op hvor er jeg træt, men det bedste af det hele er, at der nu er smil på min lille dreng igen, hans søde smil der luner og glæder langt ind i kroppen.