Køkken – alrum

 

køkken-alrum-1-2018Noget nyt er i process. Helt lavpraktisk har vi brug for mere opbevaringsplads i vores køkken. Opbevaring til vores porcelæn, keramik og nogle glas. Jeg har ført været inde på at jeg ønskede at vi fik et stort vitrineskab. Jeg har været længe om at finde det helt rigtige. Mange producerer vitrineskabe men ofte har jeg fundet ud af at det var for romantiske i udformningen – nej tak, eller at kvaliteten ikke var god nok fx med for spinkle hylder, som med tiden vil komme til at bue og syne skæve og det vil bare være et no go hjemme hos os. Jeg har søgt og søgt og næsten for næsen af mig i en lille butik i egen by, som forhandler unikt fundne møbler og andre ting, fandt jeg dette skab, som nu er blevet vores. Helt fra Frankrig kommer det, uden krummelurer lige som jeg kan lide det, enkelt og ret stort med plads til en masse af vores ting. Jeg er happy med happy på og det bliver så godt. Vi har fire meter til loftet hjemme hos os og derfor må det godt fylde lidt på den væg, hvor det skal stå. Sammen med skabet synes jeg, der burde være lidt nyt på væggen ved siden af og disse to kunst plakater, som jeg har haft et godt øje til længe, skal sammen med vitrine skabet være med til at danne ramme om et nyt look i vores køkken – alrum.
Jeg glæder mig til at fylde i og indrette dette fine skab, som både har et enkelt men markant udtryk på en og samme tid. Sidst i næste uge kommer det hjem til os, lige tid nok til at væggen kan få lidt maling først.

(Følger du med på instagram, vil der komme flere billeder senere)

Plakat: Matisse – StillebenPlakat: Hein Studio – Stilleben – Kop: Blue Dot – Stilleben – Kay Bojesen Abe – Glas kande – Royal Copenhagen Skål på fod – Lysestage: George Jensen

Konfirmation

Vi har haft konfirmation i familien. Vores Anders er blevet konfirmeret. Det er virkelig stort, på linje med barnedåb, den første fødselsdag, den første skoledag og så alligevel helt sin egen begivenhed der både kaster mor og far en tur ned ad memory lane og får det unge menneske til at shine og vokse 10 cm overnight. Det er anden gang vi afholder konfirmation, første gang for vores datter Kirstine og nu blev det så Anders’s tur. Det er så smukt, højtideligt og en meget, meget fin og dejlig dag hvor det unge menneske får lov til at være i fokus og hyldes for alt hvad det bidrager med i denne verden og hvor skønt er det ikke lige. Faktisk er jeg personligt fan af milepæle og begivenheder der får os til at standse op for en stund, sætte en kæp i hamsterhjulet og reflektere sammen, nyde og måske feste. En konfirmation er en skøn anledning til at gøre netop dette.

Anders konfirmation, såvel som Kirstines var en fest, en hyldest om man vil, til vores barn, med fest, lækkert mad, masser af børn, andre unge, venner, naboer og familie – med andre ord alle dem der har betydning, er en del af hverdagen og som vi elsker og holder kærligt af.
Anders havde den bedste dag ever, hans dag og hvis nogen fortjente at få en dag med godhed, glæde og fest så hjertet boblede så var det i al beskedenhed vores Anders, og det fik han.

Til dagen kom den skønneste fotograf, som vi var blevet bekendt med gennem gode venner. Vi havde afsat lidt over en time fra morgenstunden til fotografering, for vi ønskede at han om muligt kunne fange Anders så autentisk som muligt, så han kunne fange hans blidhed, hans alvor, hans smil og styrke. Vi ønskede derforuden lidt rå billeder, med naturen som kulisse eller en beton væg som et naturligt element. Fotografen har taget over 100 billeder og vi har fået tilsendt 96, som er lige, som vi ønskede det til minde om den skønneste dag – Anders’s konfirmation 29. april 2018.

IMG_2343 IMG_2344 IMG_2347 IMG_2348 IMG_2349familie

Vores orangeri

IMG_0767

IMG_1126

IMG_1131

Allerede et par gange har jeg gennem tiden, på bloggen, nævnt mit ønske om et drivhus. Faktisk har drømmen været der, siden vi overtog huset for 14 år siden. Jeg har altid elsket vores lille grønne plet af en have, som på ingen måder er stor men perfekt til os. Haven ligger helt ugeneret bag huset, i læ, med græs til leg og boldspil, terrasser, legehus, blomster i bede og frugttræer som på en varm sommerdag giver skygge og minder os om mange skønne middagslure til lyden af fuglefløjt.

Selvom ønsket om drivhus længe havde været stort, var det alligevel ikke bleve til noget. For ca 3 år siden begyndte drømmen at udvikle sig fra drivhus til et orangeri. Med den drøm føltes det meget mere rigtigt og jeg kunne se en masse fordele og langt flere anvendelses muligheder ved et orangeri. Størrelsen var en anden og prisklassen fulgte efter men jeg var villig til at vente og udsætte hjemmedyrkede tomater og drømmen om en skøn spisekrog mellem citrustæer, blomster og børnenes skoleagurker til vi havde råd til at føre det ud i livet, så det kunne blive, lige som vi drømte om.

Mange gange har vi ønsket et overdækket sted at spise eller et sted at søge ly for vinden på de dage, hvor vi ønsker at være ude og være i lyset, men vejret er imod os. Danmark har det jo med at give os lunefuldt vejr og derfor ville en sådan udeoase kunne indfri de drømme og planer, jeg havde i mit hoved og som jeg efterhånden havde fået talt min mand varm til.

Jeg har bogstaveligt støvsuget nettet, biblioteket, instagram og andre medier for inspiration til orangeriet. Præfrabrikrede orangerier blev hurtigt valgt fra, jeg ville ikke fastlåses af hvor døren skulle sidde eller hvor stort eller småt det skulle være, eller andre detaljer, som jeg ikke kunne finde ro med. Desuden er jeg yderst kræsen med hvordan, vi tilpasser de forandringer, vi ønsker at lave ved huset, som er fra 1926, og det skulle stå præcist, som vi ville have det på grunden. Jeg kan bliver perfektionistisk ned til mindste detalje og selvom mange sagde: “Byg da orangeriet i aluminium” tænkte jeg hver gang: ‘Glem det, det bliver i træ.’

En dygtig tømrer, som vi kender, blev inviteret hjem til os sammen med en lige så dygtig murer. Vores tanker og planer transformerede sig over de næste uger fra tankespind til ord, blyantstegninger og prøver på træ og mursten. Der blev målt, lagt store arbejdsvinkler, og de kære håndværkere kløede sig fra tid til anden i nakken, når jeg kom med nye forslag og krav. Et tegneprogram blev brugt til at udforme de endelige tegninger til det, der senere skulle blive vores helt eget – one of a kind orangeri. Orangeriet er klassisk og enkelt – ingen pynt og det er skabt til grunden, i vores stil lige som vi ønsker det. Smukke kirkegårdsmursten blev bestilt hjem, da de næsten minder på en prik om det vores hus i sin tid er bygget af. Trækvalitet blev bestemt ligesom de sten, der med tiden skulle anvendes til det smukke murstensgulv, der er i orangeriet.

Hen over de næste 3 måneder forvandlede vores have sig til en byggeplads! Jeg blev virkelig sat på prøve for alt var mudder, arbejdsmaskiner og mænd ind og ud af haven. Heldigvis skulle jeg bare drømme mig til det færdige resultat i mit hovede og se hvordan det dag for dag tog form, som planen var lagt. Når det så er sagt var det en fryd at følge med i. Jeg synes, det er intet mindre end fantastisk, hvad håndværkere kan udføre med deres hænder og viden.

Da der skulle findes vinduer og en passende dør, kørte vi til Vestjylland til et nedbrydningsfirma, som tager vare på anvendelige dele fra fra gamle huse. Efter vi havde gennemrodet 3 haller med gamle dele fra huse, fandt vi to smukke vinduer og en drøm af en hoveddør fra en gammel dyrelæge bolig i Skive. Nye ruder blev sat i og der er blevet slebet og malet metervis af træværk ikke bare vinduer og dør men alt træværk stod vi selv for at grunde og male to gange.
Desuden var vi heldige at få fat i en gammel porcelæns udslagsvask, som bare skulle smides ud, fra den skole min far gik på, og som siden 50’erne har hængt i billedekunstlokalet. Det er hyggeligt at tænke på at også min far har vasket hænder ved denne vask, da han var barn.
Der er desuden blevet lagt både strøm og vand ind i orangeriet.

Inde i orangeriet er der et 3 m. langt plantebord, som jeg elsker at ordne blomster ved og plante, hvad der nu skal plantes. Det er mit arbejdsbord og jeg bruger det flittigt. Under bordpladen er der en lige så stor hylde, som rummer krukker og kurve. Bordet er lavet på et beskyttet værksted og sjældent har jeg set så fint og omhyggeligt håndværk.
Vi har derforuden en dækstol som allerede er blevet et yndlingsspot med kaffe indenfor rækkevide, en god bog eller musik til de rolige og nydende stunder hvor solen mærkes og luner så  dejligt gennem glastaget.

Så sent som i sidste weekend er de endelige møbler fundet til orangeri. Møblerne til huset havde jeg en ide om at de gerne måtte være gamle, men for alt i verden ikke blive romantiske elle pyntet med krummelure osv. indtil da har vi brugt ældre havemøbler, for jeg ville hellere vente på de perfekte møbler til orangeriet dukkede op.
Møblerne vi har fundet er et gammelt forsamlingshus langbord og to gamle bænke også fra et forsamlingshus. Her er der plads til mange. Jeg nyder at tænke på hvilke samtaler eller hemmelige kys der har fundet sted på de bænke og nu viderefører vi samtalerne. Både bord og bænke er ca 3 m langt og det skønne er at vi kan bruge det sammen med familie og venner, hvor vi kan nyde lækkert mad fra grillen, en drinks aften med venner eller stille søndags morgenmad bare os fem.

Hele vejen rundt i orangeriet inde i huset er der lavet en bred vinduesramme, så der er mulighed for at stille blomster, planter og lanterner. Særligt lanterner har vi nydt i vinter, når vi har siddet derude med varm kakao og lyttet til vinden der ruskede.
Af større planter er der plantet en blå vin, et figentræ og et par oliventræer og senest et citrontræ. Jeg glæder mig til vinen og figentræet vokser op og giver lidt vildskab og grønt storhedslook.
Når sommeren endelig kommer, skal der være basilikum så stor, børnekrukker med små søde tomater, skole agurker og duftende blomster.

Udenfor skal der ved de områder der er fra indgangpartiet til kanten af orangeriet laves staude bede med bonderoser, ridderspore, løjtnanshjerte og sættes masser af forårsbebudere, som vi vil nyde igen og igen.

I dag kan jeg ærligt sige at orangeriet er den største materielle luksus jeg har. Jeg ELSKER det sted og er der ude hver dag. Orangeriet stod færdigt i sensommerens sidste år, så vi har endnu tilgode at nyde et lunt forår og sommer derude men allerede nu har vi nydt timer og atter timer i orangeriet.

IMG_0774

IMG_0773IMG_0993

Halvmarathon

IMG_0695

IMG_0697

IMG_0698

IMG_0692

IMG_0689

Andre folks sports præstationer er dybest set ikke videre interessante. Ihvertfald ikke hvis det er på lavt amatør niveau, som mit er men eftersom min blog ligeså meget er en form for dagbog, må det alligevel indeholde en lille flig af mit løb.

I august 2017 begyndte jeg at løbe. Det var dengang Anders var begyndt at vise symptomer på sin sygdom og havde mange daglige smerter. Det fyldte alt og jeg var magtesløs som mor og kunne mærke at hvis jeg skulle blive ved med at stå i vatter, måtte jeg gøre noget, der gav ro til tankerne og ilt til hjertet.

Fire km blev over tid til otte og ti km i en sensommer med fluer i munden og lune aftenløb. Der gik ikke lang tid før jeg mærkede gevinsten. Roen jeg mærkede i kroppen og til tankerne var magisk og gav mig overskud med det samme.

Jeg har gennem vinteren haft nogle af de smukkeste morgener med løb, fugleliv, solopgange, nyfalden sne og indre ro. Som sidegevinst har jeg tabt mig 12 kg. Vigtigst af alt er, at mit overskud til at være i de stress situationer vi står i, idag ligger på et helt andet sted.
I januar kom jeg til at nævne for en god ven, som er en garvet sportsmand ud i al muligt, at jeg måske gerne ville løbe en halvmarathon og da jeg i februar havde fødselsdag lå en invitation til et halvmarathon på gavebordet – allerede 10. marts.

Hermed gjort, jeg har løbet mit 1. halvmarathon sammen med min ven og hans kone. Vi har haft den bedste dag med løb, glade mennesker, grin og smukt vejr.

Gør jeg det igen – JA!

De to ringe

IMG_9888Mine forældre blev gift en snefuld december dag i 1972. Det var dengang lilla var et hit og blomster kunne man ikke få nok af, så min mor var klædt i rigelige mængder af begge dele, og min far fulgte kønt op med et fuldskæg, der ikke var til at overse. 42 år var de gift og ofte tænkte jeg som barn at hvis jeg, når jeg engang skulle giftes, kunne blive halvt så lykkelig som dem, så skulle det hele nok gå. Jeg var nemlig så heldig at vokse op i et hjem hvor kærligheden flød i rigelige mængder og selvom det langt fra altid var en dans på roser for min mor og far så stod de sammen med den dybeste respekt og kærlighed til hinanden. Til deres bryllup sang de ‘Det er så yndigt at følges ad’ og til min mors begravelse, som hun selv arrangerede, havde min mor ønsket at vi skulle synge den igen, for de havde fulgtes ad i medgang og modgang ligesom de dengang i 1972 havde lovet hinanden.

Kort tid efter min mors død i april 2015 ønskede min far at jeg skulle arve min mors vielsesring. Det blev jeg meget taknemmelig og rørt over, for jeg vidste hvor meget den betød for min mor og det gjorde mig godt at se min fars navn stå skarpt og mejslet ind i ringen selv efter så mange år.
Da min mor havde været borte i ca 4 måneder kom min far en dag med sin egen vielsesring og ønskede at jeg også skulle have denne. Det var for hårdt for ham at beholde den på og han viste at jeg havde planer om at ændre min mors ring til et nyt smykke og derfor ønskede han at også denne ring kunne være med i mine planer. Hvad hverken han eller jeg viste på det tidspunkt var at også min far skulle blive syg og falde bort mindre end et år senere.
I dag betyder de to ringe mere for mig end jeg kan beskrive. Affektionsværdien er enorm og uvurderlig. Sammen med min egen vielsesring er det de to smykker, der betyder mest for mig.

Fra starten havde jeg planer om omforandring af smykkerne og nu er det sket. Faktisk gik der ikke længe før min mors ring blev til et nyt smykke. Ringen er bevaret, som den er i sit udtryk men nu formet som et hjerte, et halssmykke, med en løsthængende klar hvid brilliant i. Min fars navn og deres vielsesdato står der endnu i smykket. Heldigvis nåede min far at se dette smykke og syntes ligesom jeg at det er blevet helt perfekt og et smukt minde fra min mor.

Min fars ring er for få uger siden blevet lavet om til en ny ring men med en isat rosa/champange farvet oval lidt råslebet diamant. Den tone stenen har er mere end smuk og rammer tonen fra ringens guld, som er rødguld og hvidguld helt perfekt. Ligesom i min mors ring står navn og dato endu i ringen.
Ringen har været under kyndig omforandring af super dygtige smykke kunstner Nicolette Stoltze fra København. Da jeg før jul var hos hende, var det så vidunderligt at mærke hvor professionel hun er og hvordan hun havde alt den tid i verden det krævede, så vi sammen kunne nå frem til det udtryk og resultat jeg ønskede med denne ring. Jeg er så lykkelig for ringen nu er blevet lige som jeg ønsker, samtidig med at den stadigvæk ligner mine forældres vielsesringe. Begge ringe har fået nyt liv og har nu et udryk lige som jeg ønsker de skal have og hver gang jeg bærer dem, tænker jeg på min mor og far og den kærlighed de to mennekser gav hinanden.
Desværre er det virkelig svært at tage billeder, der eftergiver det rigtige resultat men jeg håber, I kan fornemme, hvordan de nu tager sig ud.

Desuden arvede jeg for 10 år siden efter min søde farmor nogle guld smykker, nogle bruger jeg, andre var gået i stykker og blev derfor aldrig brugt. Sammen med en anden ring af min egen er det guld blevet smeltet om. Ud af guldet har Nicolette Stotze skabt det mest smukke og feminine kors man kan tænke sig. Jeg er så lykkelig for det, da jeg længe har ønsket mig et kors og nu er det lige som det skal være og endda skabt af guld der er blevet båret af mine kære og givet til mig i kærlighed.

IMG_9893

IMG_9908

IMG_9909

IMG_9895

IMG_9911

IMG_9884

Smykke kunstner Nicolette Stoltze
(Inderholder ingen reklame blot glæde over smukt og professionelt håndværk. )

Tilbehør til drengeværelser

tilbehør-til-værelser

Indeholder henvisniger, men ingen reklame

Som nogen måske har set på Instagram, er vi ved at ordne drengenes værelser og vi er næsten ved at være i mål. De har byttet værelser. Anders brugte ikke længere det gode rummelige værelse til leg, som Oscar har brug for og Oscars mindre værelse var lige det Anders søgte til hygge og en tiltrængt opgradering til teenager look.
Som sagt så gjort og det har betydet at begge værelser er blevet malet og har været tømt for alt, som herefter er blevet sorteret, rengjort og fået nye opbevaringsløsninger, hvilket er blevet super godt. Jeg elsker at lave systemer, der giver overblik og i dette her tilfælde, velfungerende værelser hvor tingene igen har fået rette pladser og legetøjet er sorteret ud i kasser og skuffer, så det nu gør legen sjovere og let at gå til.
Begge drenge har fået nye senge og Oscar har tilmed fået STOR dyne – hvor blev min baby lige af….
Mere om indretningen i et andet blogindlæg, hvor der nok skal komme billeder fra værelserne. Først lidt om det løse tilbehør, som har været indkøb, der er gået forud for den helt store omrokering. Det er altsammen køb der er med til at skabe stemning og noget af det, vi har i forvejen har vi med glæde genbrugt, da det stadigvæk er lige som det skal være. Det er sjovt hvordan man med små virkemidler kan skabe stor forandring, så længe blikket er skarpt på at følge den røde tråd.

På Oscars værelse er juno sengen blevet skiftet ud med en stor seng. Mit hjerte græd altså lidt da Juno senge blev pakket væk for allersidste gang. Det har været så skønt at vores gamle seng fra 1950 også har været vores tre børns rede i gennem mange år efterhånden. Den nye store dyne har krævet nyt sengetøj og dette smukke duschet mint med prikker fra Liewood er jeg helt fortabt i. Jeg er tosset med Liewood’s gennemførte enkle stil. Den sarte mint tone passer perfekt til bla. Oscars Ferm Living sættekasse og de forskellige Mrs Mighetto plakater der pynter så fint på væggene. Jeg kan godt lide, når nogle toner går igen i indretningen også på børneværelserne, for hvis ikke man er opmærksom kan legetøj og børneværelser blive et mindre farvedrama. Den nye Jellycat drage i samme sarte mint farve måtte derfor også flytte med ind på Oscars værelse. Oscar elsker drager og dinoer og i særdeleshed bamser. Det var skønt at kunne overraske Oscar med den drage, han har sukket efter siden den kom i butikkerne og i går havde Oscar sin sovedebut i den nye seng med dragen i favnen. Godt der var en ny ven, der kunne hjælpe med at fylde den store seng lidt ud.
Oscar har flere hyggelamper, som alle er flyttet med, men denne nye luftballon lampe er intet mindre end skøn og passer perfekt ind på værelset. Den kaster små lysprikker på væggen og er så fin, så fin

tilbehør-til-drengeværelser-2

Anders’s værelse er blevet endevendt. De sidste LEGO kasser er blevet pakket ned og der er i den grad blevet luget ud. Slut med ‘dreng’ og halløj og goddag til teenager, der ved, hvad han vil.
Anders og jeg har sammen tænkt mange tanker, om hvordan rummet kunne indrettes bedst muligt, med de ønsker der var. Lidt få hygge ting er der også komme til. Et stort A med lys i der pynter over skrivebordet, en starwars plakat i ramme der har et enkelt og grafisk udtryk samt to nye kæmpe puder, der skaber en god sidde mulighed i sengen. En ny lampe og få andre ting er flyttet med ind på det nye værelse men ellers er det blevet et enkelt værelse, der rumme lige præcis de ting, som Anders holder af og ikke andet. Farverne er holdt i sorte, hvide og blå toner.

Drengene er glade og vi nyder hvor velfungerende deres værelser er for dem nu. De hygger sig på værelserne, søger dertil og der bliver leget og spillet, som vist er det bedste tegn, vi kan få på at noget er blevet godt.

Vores vej til Skejby

IMG_9274

I dag er det den onsdag den 10. januar 2018, det betyder også behandlingsdag for Anders.  Turen går til Skejby for ham og jeg og imens vi kører på E45, tænker jeg på de mennesker, der netop nu er ved at blande hans kemo, gør de det med omhu, kærlighed og sendes der lykke med i posen.
Ofte sover Anders på vej dertil, selvom det kun er en tur på 30 min. er det som om at enhver lejlighed benyttes til at hvile den krop, der kun er 14 år og allerede på overarbejde. I dag er der overskud til åben øjne hos Anders. Alt i mens vi kører afsted, ham og jeg, undervises hans klassekammerater i kemi, Anders lærer om det på egen krop.
Jeg styrker mig, ved at jeg skal være være der for ham og det er jeg, men jeg ved at han kan se, hvordan jeg græder indeni, min store menneskevise søn. Jeg tænker på den tale Mads og jeg om få måneder skal holde for ham til hans komfirmation. Hvordan får den lethed side om side med den virkelighed han står i. Bliver det et tilbageblik på et barneliv med lystige trin og grin og så med et stort fedt punktum. Hvad har der indtil nu været på den anden side af det punktum for min søn med de smukke brune øjne, øjne der nu har fået en dybde som nogle voksne mennesker aldrig kommer i nærheden af. Dybden består af lige dele uretfærdighed, frygt og ydmyghed. Ydmyghed i den reneste forstand og ved gud hvor er det klædeligt til mennesker, når der er en ægte ydmyghed i deres sjæl og sprog. Det er bagsiden af medaljen.

Trafikken glider let i dag og jeg kigger ud på bilerne, vi kører forbi og mærker en kløft til den virkelighed, der befinder sig udenfor vores rammer. Vi hører lidt musik, jeg har valgt det, jeg genkender fra teenageværelset og Anders nynner lidt med på det. Det gør mig godt, for jeg tror på, det betyder at tankerne hos min søn er lidt væk fra hvor vores destination er. Jeg kan se, han sidder på sine hænder, forsøger at få  hænderne i ro, de ryster, gør ham klodset og usikker. Rystelsene er endnu en af bivirkningerne fra de forskellige medicin præparater. Åh, alle de bivirkninger som vi hører alt for lidt om, når vi taler om cancer behandling. Mine sanser minder mig om lugten af medicinen, afdelingen vi er på vej til er svøbt ind i den lugt, ligesom når man får penicillin kan også kemo lugtes. Også på Anders.

Jeg tænker på den lægesamtale der venter os, den gør mig nervøs og jeg tænker på, hvem mon der tager i mod os i dag, håber det er en af de kendte, som møder os med smil og samler op på samtalen fra sidst. Hvor er det søde mennesker, der arbejder på denne afdeling og jeg nyder at jeg for dem næsten er luft og deres øjne er rettet mod Anders i det øjeblik, vi kommer ind på afdelingen. De passer på ham, min søn, mit guld, hvor gør det godt. Jeg ved at Anders også i dag vil møde dem med et smil og spille med på deres lette snak, der samtidig rummer et ekko af alvor. Jeg er bevidst om at han har brug for jeg forholder mig lidt tilbage og lade ham vise at han kan godt men jeg ved også lige hvornår, han har brug for jeg ligger min hånd på hans sådan, som jeg kommer til i dag og mange, mange onsdage og alle de andre dage endnu.

IMG_9275

IMG_9277

Sleep tight

drengeværelse--soverum4

Indeholder reklame

Vores hjem er ofte under udvikling, og mon ikke det er gældende for langt de fleste familier, at der er behov for små ændringer hen ad vejen. Her taler jeg ikke udelukkende om nye sofapuder men mere de behov, der skifter og påvirkes af dem som bor i hjemmet.
For få år siden da Oscar endnu lå i min mave, sløjfede vi vores kontor, Kirstine fik værelset i kælderen med eget toilet og plads til lidt mere uforstyret teenageliv og musik på højere volume end tidligere. Anders overtog det tidligere pigeværelse, hvor sølvpuder og pigefarver måtte vige pladsen til fordel for Lego-kreationer i snorlige rækker og fodbold plakater. Det tidligere kontor blev omdannet til et babyværelse, hvor vores gamle juno seng med ny maling skulle “shine” endnu engang. Det var selvfølgelig dengang en lidt mere drastisk forandring, fordi et nyt familiemedlem skulle komme til, men jeg synes at vi ofte, særligt med mindre børn, har behov for små justeringer i hjemmet. Det kan være de enkle forandringer, der kan gøre en stor forskel og udfylde de behov, der er opstået. Det kan være alt fra at børnesikre skabet med rengøringsmidler, til større forandringer som påvirker indretningen.
Løbende gennem tiden har børnenes værelser været under udvikling. De store møbler som skrivebord, reol, seng osv er oftest dem, der ikke bliver udskiftet og vi er opmærksomme på netop disse møbler skal, når de købes hjem, være klassiske og af en vis kvalitet samt kunne følge med barnet i flere faser og aldre.
Sidste sommer ændrede vi på Anders’s værelse. Han har med det største værelse flere muligheder for indretning. Da han og vennerne nyder at spiller playstation, synes vi at det kunne være godt med en lille sofa på værelset. Det har vist sig at være en god ide, og han er glad for den løsning vi fandt på, og det giver rummet meget hygge og god funktion til værelset og de behov som Anders har.

Oscar værelse står snart for tur, det var planlagt for noget tid siden, men blev udsat og nu skal det være. Vi tager de forandringen der er behov for på børneværelserne i små etaper, for jeg ved jo heldigvis, med større børn i huset, at alt det der tilhører de større børn som batman, fodbold tilbehør osv, så rigeligt har sin tid, så det er der efter min mening ingen grund til, at vi forældre presser på med. Vores børn har altid brugt deres værelser meget, og jeg tror at det faktum at det hele tiden er justeret og tilpasset barnets alder, er medvirkende til at det bliver brugt og heller ikke kedeligt. Legetøj er opdelt i kasser, så det er overskueligt og nemt at komme til i legen.
Den største forandring Oscars har brug for på sit værelse er en ny seng, en stor seng og en voksen dyne. Ja, jeg græder lidt ved tanken om at Juno’en skal pakkes væk og forsåvidt kunne han også passe den noget tid endnu men den er så smal og han slår armene mod kanterne om natten nu og vi har på fornemmelsen at det indimellem er med til at vække ham. Valget har noget tid været på denne seng fra Oliver Furniture. Den er klassisk, enkel og smuk og jeg ved at den kommer til at være skøn til Oscars værelse. Flere af de andre ting og sager fra collagen er allerede en del af “sovehjørnet”, som vi gennem flere år har nydt at have på Oscars værelse og som er med til at give både stemning og blødt lys ved puttetid. Det er skønt at finde gode enkle ting, der bare fungerer og som i sin enkelhed er med til at give et roligt look på et børneværelse, som ellers nemt kan blive lidt af et farveorgie. Vi er dog stadigvæk lidt på bar bund angående en løsning, vi skal finde til Oscars bøger. Vi elsker, både Oscar, mor eller far sammen at slutte dagen af med to godnatlæsningsbøger. Det er hygge på højt plan, og hvor giver det mulighed for at få talt om mange emner og udvide ordforrådet igen og igen. Oscar elsker at få læst op, og han har mange bøger, også fordi vi har gemt de fleste fra Kirstine og Anders, da de var mindre, men en god opbevaringsløsning til bøgerne, har vi altså ikke fundet frem til, vi må på jagt. Kom endelig med gode ideer, hvis I har fundet på en løsning, der fungerer til jeres børneværelser.

kanin lampe fra Heico // Kanin pude fra Liewood // Bamse fra Luckyboysunday // Seng fra Oliver Furniture // Sengtøj fra Liewood // Room Spray “Nighty night” fra Milk og Co //

Vores lille grønne plet

have-collage-2

Fuglene fløjter, dagene bliver lysere og det kribler for sådan en som mig at få jord under neglene og mærke, dufte og og se alt det vores lille grønne plet tilbyder os. Det er ikke en stor have, vi har og godt for det, for det tager tid at holde en have og på de varme dage kan det være både tungt og tidskrævende at vande krukker, krydderurter, roser og hvad der ellers kræver lidt ekstra kærlig pleje.

Vores have rummer trods sparsom plads, legehus, staudebed, gamle æbletræer, bærbuske, sandkasse, græsplæne med fodboldmål og to terrasser hvor krydderurter og sommerblomster i krukker pynter og tilbyder opholdssted for sommerfugle.
Vores have er en gammel have, som både er fulgt med tiden og vores behov men som også indeholder histore i form af, smukke krukker vi fik i bryllupsgave, gamle frugttræer, rarbarber fra min farmor og farfars have og nu også masser af erantis og vintergækker fra min mor og fars have, som jeg vil elske at se år for år bliver de første sarte blomster, der trodser frost i jorden og byder lyse tider velkomne.

Min far var havemanden i mit barndomshjem og jeg har nydt skønne stunder sammen med min far i haven, som har lært mig ikke kun at holde af udelivet men også hvordan, man får frø til at spirer og roser til at blomstre og at havearbejde har den sidegevinst at tankerne får ro, og hvem kan ikke have brug for tankemæssigt at stemple ud af hverdagens travlhed fra tid til anden. Det er en gave at have fået den viden med mig, ikke fordi jeg er den nye Søren Rye men det er nok til, at vi kan nyde godt af hvad der måtte være på vores lille grønne plet. Børnene elsker særligt vores bær som hindbær og jordbær, som de flittigt kan plukke solvarme, som de er sommeren igennem. At ordne lidt rundt omkring i haven er en dejlig måde at få frisk luft efter arbejde og en skøn måde at være tæt omkring Oscar, når han leger i sandkassen hvis ikke han hellere vil hjælper til med det, jeg laver, hvilket han ofte gør. Jeg elsker at vi her i haven kan fortabe os i at tælle prikker på mariehøns, tage en lur under æbletræet eller at se hvordan Anders kan øve sit fodbold skud igen og igen.

Min helt store drøm, som kun tager mere og mere form i mit hovede og i de billeder, stemninger og farver jeg har samlet i en mappe, er at få et drivhus på vores lille terrasse, som ligger i enden af haven. Soklen som skal bære drivhuset, skal mures lidt højt op i mursten, fordi det bare er så fint, og inde i huset skal der være plads til både tomater, et lille plantebord og havemøbler så både morgenmad i weekenden, eftermiddagsthe og sorteper spil kan nydes lige her.

Tiden til det hele er her nu, tid til alt det grønne.

FullSizeRender

DSC_0420

FullSizeRender

19 kærlige år

fullsizerender

IMG_3392

fullsizerender

I dag er det 19 år siden jeg kyssede min mand første gang og fik det sug i maven, der nu har været der lige siden. Jeg var kun lige blevet 21 år, da vi mødet hinanden, og på mange måder blev jeg voksen sammen med min mand. Omvendt er der ikke længe til, at jeg har været sammen med min mand halvdelen af mit liv! Det synes jeg rummer noget ganske særligt og samtidig har det noget vildt over sig – halvdelen af mit liv….. Jeg har altid tænkt om vores kærlighed, at den er bestandig, har en dybde og en alvor, som giver os begge en ro i hverdagen, der er af så ubeskrivelig en karakter.

For 19 år slog mit hjerte flikflak og (guderne må vide hvordan) så fik jeg ham, og han forkælede mig i en kærlighedsrus, romantik og søde ord med dybde. Jeg var så lykkelig og stolt over at han ville have mig. Da vi havde været sammen i 14 dage ringede jeg til min mor og sagde, at jeg havde fundet manden i mit liv. Jeg var slet ikke i tvivl.

Fem år senere førte min far mig op ad kirkegulvet, og Mads og jeg blev gift hånd i hånd med vores datter på 2 mellem os. Jeg har aldrig følt mig mere lykkelig, tryg og rolig som i dette øjeblik.

I dag 19 år senere er jeg lige lykkelig og stolt. Stolt over de 3 børn vi har fået sammen. Stolt over det liv vi har skabt. Et liv der har kastet os ud i stormvejr, rutchebaneture og rolige vande. Vi er vokset sammen som mennesker, med hinanden og der er en kæmpe ærlighed, respekt og kærlighed omkring det vi har sammen. Jeg glæder mig til de næste år, måneder, dage, timer og minutter jeg må få sammen med min mand, intet kommer jeg nogen sinde til at tage for givet sammen med Mads.
I medgang og modgang til døden skille jer ad.