‘Det vigtigste er at du er lykkelig’ sagde min mor. Jeg viste godt allerde, da jeg var helt ung at hun havde ret. Nu er det ikke fordi at vi forventes at leve i en konstant lykkerus men en vis form for grundsubstans, en art nuance af lykke, skal der være til stede.

Ligesom min egen mor er jeg selv i kontakt med at sende ønsker afsted til universet på vegne af mine børn. At deres liv må være på en bund af lykke er klart på top 5.
Lykken er jo både relativ, lunefuld og kan findes i det perfekte fodboldkort, en god besked , en sommerdag og så selvfølgelig i kærligheden.

Kirstines øjne stråler, hvis ikke af lykke så kærlighed til ham A, der efter et par år er vokset ind i vores familie og om lidt er det på samme adresse i Aarhus, vi finder de unge mennesker.

Det er lig med lykke

Hamsterhjul, hverdagstummerum, trædemøllen ja hverdagen har mange navne nogle måske med et lidt slidt kælenavn men alle et udtryk for det genkendelige, det som gør at vi forhåbentligt mest holder af hverdagen, den langsomme opvågning til det kendte ansigt, som Dan Turell sagde. Det er altid meget mærkbart for mig, at hverdagen er ganske særlig, rar, som jeg forsøger at fylde med gode ting, også selvom det er en masse ting, som går igen og igen. Når hverdagen får et opbrud af en ubehagelig karakter, så savner jeg lynhurtigt alt det kendte, alt det trygge og taknemmeligheden skylder ind over mig, fordi jeg dog langt de fleste dage er bevidst om at jeg har en helt rolig og velkendt hverdag.

I onsdags skulle jeg opereres, en operation der var nødvendig, ikke en helt lille eller ubetydelig operation men alligevel en operation som indenfor hospitalsvæsenet findes på normalskalaen. Jeg derimod bar en vis nervøsitet, for det ville indebære en stor forandring for mig. Desværre opstod der komplikationer om natten, da jeg var kommet hjem, komplikationer som skulle vise sige at være indre blødninger med 1,3 l. blod i maven og en meget lav blodprocent til følge. Jeg svingede ind og ud af bevidsthed og måtte akut indlægges og lige så akut opereres igen.

Hvor er jeg taknemmelig for vores sygehussystem, for alle dem som passer på, som gør sig umage, nørder, læser en ekstra gang og bruger deres sunde fornuft i et stort mix af medmenneskelighed, for hvor har jeg mødt en masse af disse mennesker de seneste dage, som har reageret resolut. Jeg er rørt, taknemmelig og priser mig lykkelig for at så mange kompetente mennesker med hjertet på rette sted har passet på mig. Bare for at nævne én ud af mange, så var den venlige varme hånd, som de seneste nætter har strøget min pande, målt mit blodtryk og hængt endnu en pose blod og antibiotika op går glip af egen nattesøvn med sine skiftende vagter og dermed eget rolige hamsterhjul, hun har været med til at give mig, hvad jeg ikke selv kunne. TAK!

Nu 4 dage senere og hjemme igen, skal jeg komme mig, tankes op med fingerflet, sove middagslur-ske med blød hvalp og finde mit overskud frem igen med hvile, vitaminer og psykisk komme mig over dette bump lige indtil at hverdagen stille og roligt insisterer med sin rolige fylde og hamsterhjuls-halløj.

17 år i dag! Om aftenen den 13. juni 2003 fødte jeg Anders. Sådan en sommeraften hvor alt var stille, kun fuglefløjt og blå himmel i vores land. En sommeraften som de er bedst og helt stille vejr. Fødslen var langt fra stille. 20 min. nåede vi at være på fødegangen i Aarhus. Jeg fødte Anders alene på fødestuen, fordi jordemoderen ikke troede på jeg havde presseveer, så hun gik og min mand måtte løbe efter hjælp.
Så sådan kom vores første søn til verden, bare ham og jeg for en stund. Vi gav ham navnet Anders. Stærkt dansk navn efter sin oldefar.
Allerede som baby kunne jeg se at han ville få mørke farver i hår og øjne. Øjene fulde af karakter og mildhed. Øjne som fortæller mere end 1000 ord, hvis man kender Anders.

Anders sov aldrig, så vi sov aldring. Han var 5 år før han sov igennem og jeg var kronisk træt. Når dagen kom var han mild og god og den mildhed er fortsat. Han er så god til at få folk til at have det rart sammen, han har blik for hvis nogen ikke er med og han har en hel særlig rummelighed. Han sanser stemning som ingen anden og når han går ud af et rum mangler han.
Anders elsker naturen og ofte tanker han op, når han er under åben himmel. Anders har altid bygget huler og klatret i træer og været glad for at skære ting ud i træ med en kniv. Ret ofte tager han en nat i et telt, fordi det med udelivet, det simple og være omkring et bål kan noget særligt, i følge Anders.

Om lidt, om lidt kommer han hjem igen fra efterskole. To år har han været afsted og hjemme efter sommerferien venter 10. klasse. Jeg bliver glad helt ned i maven ved den tanke at han snart er meget mere nær igen.
17 år – tillykke min skat, min Anders.

I dag da jeg hentede Oscar i skolen sad han på en bænk med tåre på kinden og en ispose på hovedet. Jeg kunne se det på lang afstand at der var noget helt galt og det gav øjeblikkeligt et sug i maven. Få minutter forinden havde han spillet fodbold og været uheldig og falde med hovedet ind i en jernstolpe.
Vi sad lidt i ro Oscar og jeg, for det var der brug for helt tæt. Vi kiggede på de andre legende børn, snøftede lidt og mærkede hinanden.
Vi havde heldigvis noget dejligt i vente, for vi havde aftalt at vi i dag ville køre i sommerhuset, lege, slappe af, finde fine sten og spise aftensmad. Sidst på dagen vil vi hoppe i nattøj, helt klar til natten og så stille og roligt køre hjem og klar til sidste skoledag inden weekenden. Det var en dejlig aftale og lige så dejlig dag og aften blev det.

Allerede fra morgenstunden stod solen højt. Duftene og lydene fik hurtigt det hele til at ligne den skønneste sommermorgen på en forårsdag. Når man som Anders er 16 år, går han normalt ikke i vejen for at sove lidt længe på en fridag men her til morgen satte han og jeg kurs mod en flok mennesker, der ligesom vi var stået tidligt op. Til forskel for os havde de alle iført sig lycra og så endda i gult.
Min skønne kollega Søren kører i år for Team Rynkeby. Søren og en gruppe af hans hold stævnede til en træningsdag ud nær os og derfor ville Anders og jeg gerne sende dem godt afsted og ønske dem en god tur.
På vej til cykelrytternes start sted, for denne træningstur, talte Anders og jeg igen om hvilket kæmpe stykke arbejde Team Rynkeby gør.
Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Deltagerne på Team Rynkeby dækker selv de udgifter, der er forbundet med at deltage på cykelholdet og alle indsamlede midler går til to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

I dag er Anders heldigvis sygdomsfri. Årstiden og hele mit sanseapparat kan nemt tage mig to år tilbage, da Anders var 14 år og nogle af de værste symptomer begyndte at komme i hans krop. På nuværende tidspunkt viste vi ikke at vi få måneder senere ville være i vores livs mareridt og Anders ville have sygdom i sin ryg og i sin nakke. Et år i tåge, smerter, kemo, afmagt og med en hel ny dagsorden, der på mange måder rimede på angst ventede (læs evt et indlæg her)

I dag ser verden heldigvis meget anderledes ud. Anders er sygdomsfri, går på efterskole, har stort smil på læben og har fået næsten al sin energi igen efter det hårde sygdomsforløb.

Som vi stod der, Anders og jeg og betragtede de gule cykelrytter, var det som om to verdner pludselig gav så meget mening og flød sammen. Jeg kiggede på dem hver især fuld af taknemmelighed og nød at se hvordan de ubekymret gjorde sig klar. Tjekkede vandflasker, gav det sidste service tjek til cyklen og diverse cykelcomputer gav lyd fra sig mange steder. Få bekymringer, glade smil, sportslyst i blodet og hjertet på rette sted. Den ubekymrethed er en skærende kontrast til det liv, som syge børn ellers lever med men hele tiden, hver dag og som de hvert minut stræber efter. Her er deres forbilleder og de cykler i gult.

Som de kørte afsted sagde Anders: “Mor, det vil jeg så gerne med til, jeg vil også cykle for Team Rynkeby.”
Selfølgelig vil han det, og intet vil gøre mig mere stolt at se hans styrke på sadlen og samle ind til børn med kritisk sygdom.

For efterhånden en del år siden begyndte jeg at meditere. Det var dengang stressen havde fået fat i mig med et jerngreb og jeg måtte gøre noget, der kunne få mig igennem dagen, der kunne skabe lidt ro fra mine tanker. At meditere viste sig for mig at blive en hel ny måde at finde vej ind til det menneske jeg ønsker at være for mig selv og mine omgivelser. Det har sidenhen givet mig meget fine oplevelser på meditations retreats i Sverige og et utalt af andre meget smukke meditations oplevelser.

I dag er jeg så heldig også at undervise i guidede meditationer. Det har været en længere sti at træde at nå hertil men det gøres nu som en fin og sammenhængene del, af det erhverv jeg har. Sammen med en kollega er jeg selvstændig terapeut og coach i personlig udvikling. At blive terapeut har været en rejse og et springbræt mod det selvstændige erhverv, der bare måtte ske.

I mange år arbejdede jeg som rehabiliterings terapeut i sundhedsverdenen. Mit arbejde var med børn og familier som stod i en meget svær krise og sorg grundet sygdom og skade. Dette forandringsarbejde og den udvikling jeg gennemgik med alle disse familier, kaldte på langt mere i mig. Jeg måtte udvikle det. Jeg måtte have mere teori, mere fokus på dette psykiske arbejde med mennekser og fremfor alt skulle det være med en dagsorden og en kvalitet og tidsramme jeg selv 100% kunne stå indenfor. Alt det og meget mere har jeg efter videreuddannelse, skabt sammen med en kollega i gennem de seneste 18 måneder, med vores virksomhed Klart Sind (www.klartsind.dk)

At forene min store interesse, bygget op på et fagligt fundament omhandlende terapi, coachning, supervision, kurser og faglig udvikling er for mig en af de største glæder, der giver mig smil på læben hver dag. At jeg tilmed gør det sammen med min kollega som er et af de fineste og reflekterende mennesker jeg kender, gør det helt fantastisk. Vi holder til i skønne lokaler, der har rødder langt tilbage, med blomstrende æbletræer i baggården samtidig med at der er en centrums puls helt tæt ved.

Klart Sind har taget form for efterhånden mange måneder siden. Stabiliteten af vores virksomhed og udvikling vil aldrig stoppe.
Corona krisen giver og gav med omgående virkning stilhed også hos os og så alligevel ikke. I kulissen, da døren til vores klienter for en tid var lukkede, arbejdede vi videre som aldrig før. Det umiddelbare første chok over en verden, der så forandret ud satte vores tanker og følelser på højtryk. For nok var her stille med midt imellem stilheden var der også en masse svar og en klarhed som kom frem, en klarhed som jeg genkendte fra mine meditationer.
Måske andre har oplevet at Corona krisen, med alt sin tragedie også har åbnet noget andet op, noget som kom i kølevandet på stilheden, som viste sig at være godt.
Jeg ved at også i morgen glæder jeg mig til mit arbejde og glæder mig over det arbejde som klienterne i Klart Sind gør og de skridt de tager. Hvor heldig jeg er at jeg må være gæst i dette forandringsarbejde med dem. Sikke en tillid at blive givet – tillid, måske en af de største gaver vi mennesker kan få næst efter kærlighed.

Av, en tid – corona tid. Det er jo næsten ikke til at tænke en ærlig tanke uden at blive forvirret, fortvivlet og flad for energi. Energi indsprøjtning det var hvad vi havde brug for – allesammen. Vi tog i sommerhus på sådan en forårsdag, der viste sig fra sin bedste side. Solen lunede og bød på røde kinder og en god kaffeplet, hvor der var læ. Anemonerne blomstrer og breder sig som det smukkeste tæppe. Jeg elsker det sted, sommerhuset. Jeg mindes mine forældre der og glædes over hvor meget børnene på hver deres måde, finder balance lige her.
Så her sad vi, i solen, med den lune kaffe og erkendte at sommerferie den skulle vi have lige her. Corona eller ej.
Vi har vist, at i år skulle sommerhuset have en kærlig hånd. Det er et træhus med små hvide sprossede vinduer. Nu er det svenskrødt, og har altid været det, men vi har i dag besluttet at male det sort til sommer. Det bliver en stor forandring, men så godt.
Jeg elsker den enkle danske stil og det klær virkelig sommerhuset så fint. Vi har også lidt få ændringer vi ønsker indenfor men den helt store forandring bliver det udvendige, og jeg glæder mig helt vildt.

Indeholder reklame for Hünkemöller

Efteråret har for alvor fået overtaget og mørket er her både morgen og aften. Det har været, må jeg indrømme, nogle våde og dermed også kolde løbeture jeg har været afsted på den seneste tid. Omvendt er det også en yndlingstid, for lyset og farverne er så smukke og en absolut fordel efteråret indeholder for mig er at jeg slipper for min allergi, som dræner mig i foråret. Ja tak, og hurra for det.
Men for det kan blive en god oplevelse at løbe om efteråret, når regnen siler ned, så kalder det altså på noget løbetøj, som er lavet til udendørs sport og som er lækkert at have på. Jeg er vild med lag på lag for på den måde kan jeg tilpasse mig vejret og hvis det skulle blive for meget, så kan jeg tage overtrøjen af undervejs og binde om livet. Denne trøje som Hünkemöller har lavet, tænkt som det yderste lag, er genial for foruden praktisk lomme bagpå til fx nøgle er der også en høj hals, som kan trækkes op om hagen på kolde dage eller foldes ned, hvis det er for varmt. Selv synes jeg, kold vind på halsen, når jeg løber, er ubehageligt og derfor bliver denne overdel uden tvivl en af mine yndlings dette efterår. T-shirten har tilmed en skøn ryg med masser af åndbart materiale øverst og det samme har bh’en.
Jeg er vild med pasformen på disse tights, da de er høje i livet og sidder super godt uden følelsen af at de bevæger sig ned. Den høje talje, har jeg ladet mig fortælle, er virkelig rart hvis man dyrker yoga, så anbefaling givet videre herfra.

Jeg bliver aldrig vild med for mange farver og da slet ikke sat sammen, så at Hünkemöller har lavet en skøn sportsserie i ens rolig farve, er lige mig. Desuden gør det ikke noget at det er nemt at putte i en og samme vask når løbeturen er overstået.

Min kalender er max fyldt op i disse dage men heldigvis med ene af lutter gode ting. Det er skønt at være igang, men det kan være hårde dage, så her kan jeg virkelig mærke at mit løb giver mig det ekstra energi-overskud, sådan et program ellers ville dræne mig fra.

Hünkemöller
T-shirt
Bh
Tights
Trøje

Indeholder ingen reklamer kun egen begejstring for produkter

Ferie er vidunderligt og efterårsferie ingen undtagelse. Jeg elsker mere og mere denne årstid. Farverne, den kølige vind og på en vis måde en stille tak og farvel til den sommer, som nu er forbi. Lyset trækker sig, både morgen og aften og min oplevelse er at vi ikke er ene om at opholde os mere i vores hjem og putte os med lune tæpper, læse bøger, tænde stearinlys og spille spil, som måske er vores grundsten i den danske ‘hygge-model’.
Lige så hyggeligt er det at putte tæt sammen med Oscar, når det er sengetid, puttet i blødt nattøj og læse sammen med ham. Som I måske kan huske, så fik han for et par måneder siden en 120 x 200 ny seng. Det er da det bedste, vi har gjort, for nu er der plads til både Oscar og en mor eller en far, bamser og store puder, når der skal puttes og læses godnathistorie. Det er seriøst den hyggeligste seng.
Hver aften, fra børnene var helt, helt små har vi haft putteritualer og vi synes det har været og er noget af det dejligste, der findes. Hos os er det en fælles opgave at vores børn kommer godt ind i søvnen og det har faste hyggelige putteritualer været med til at skabe. Oscar har, ligesom sine søskende, siden han var 1 år gammel, fået læst godnathistorie. I starten tykke babybøger med farvestrålende billeder med fokus på at lære nye ord og nu som 6 årig dreng, er det skønne historiefortællinger, fakta bøger og klassiske bøger, der bringer minder frem, som gode klassikere har det med et gøre. Lige så gerne læser vi nye bøger, der kan noget andet med tidssvarende sprog og tegninger, der får latter frem hos både Oscar og mor og far. Oscar har som sagt været vandt til at få læst historie fra han var lille og er måske derfor så god til at holde fokus og leve sig ind i de historier, han får læst op. Han nyder det så meget. Det kan vi se kommer ham til gavn nu hvor skolelivet er begyndt og hans ordforråd er rigt og varieret og hans fantasi er finurlig og spændende. Mon ikke mange timers oplæsning har støttet den evne. Ligesom det har givet ham erfaringer i at lytte til andre modeller af verden end sin egen.
Den næste bog vi kaster os over er ‘Vinden i Piletræet’ – en historie, jeg husker fra min barndom og som vi glæder os til at læse. Oscar fik bogen i fødselsdagsgave og den er med smukke tegninger af ‘Robert Ingpen’. Tegnerens evner har jeg en svaghed for, for det er virkelig smukke tegninger, som også ses i bøger som Peter Pan, Junglebogen m.m. For nyligt så jeg at Oscars yndlings bamse mærke ‘Jellycat’ har lavet velkendte bamser fra ‘Vinden i Piletræet’ og det vil være perfekte små pakker i julesokken.

Hos os er det, når man er 6 år, puttetid kl 19 og ca 19.30 stopper vi med at læse og så falder Oscar i søvn til børne-godnat-meditation, som har været en succes herhjemme det seneste 1/2 år. Et godt ønske er derfor en lækker bluetooth højtaler, som vil være perfekt til både meditation og børnerock.

Hvordan har I det med højtlæsning og hvis I læser, hvilke bøger hitter så?
Lige nu læser vi Sebastians Kleins ‘100 farligste dyr’ – en sjov og anderledes fakta bog.

“Books give a soul to the universe
wings to the mind,
flight to imagination
and life to everything”

En fod foran den anden – sådan startede det for 3 år siden. Mit løb er min sport, jeg elsker det og mine løbesko er min vigtigste accessories. Nogen vil mene at med gode sko, er alt andet overflødigt. Jeg kunne ikke være mere enig. Så nye løbesko, som kom i går, fordi de andre var løbet flade, gør mig så glad og jeg glæder mig vildt meget til næste løbetur.

Jeg løber 30-40 km om ugen. Det leje passer mig perfekt, jeg holder mig skadesfri, jeg har følelsen af at få masse af motion og jeg kan finde tid til det i vores dagligdag, hvor Mads og jeg har fundet en super fin fordeling. Her har vi plads til begge vores sport uden at vi oplever at vi må gå på kompromis med andre værdier, vi vægter højt i familien. Vi taler heller ikke længere om hvordan og på hvilket tidspunkt, jeg kan bruge tid eller hvornår Mads kan bruge tid på sin sport, for det ligger helt fast. Vi er begge afsted 3 gange om ugen og for mit vedkommende er det tirsdag, torsdag og lørdag, om det så regner, solen skinner, det sneer eller blæser for vildt, er slet ikke noget jeg længere forholder mig til, for afsted, det skal jeg, og det kommer jeg – med glæde. Denne model passer mig så godt, for der er ikke givet mig nogen undskyldninger som dårligt vejr, der vil kunne resultere i en uge uden løb, der nemt kan blive til to uger. Desuden hvis man ønsker at blive god til noget gælder det gamle mantra også her: “Repetition is the mother of skill”. Så tirsdag, torsdag og lørdag, tirsdag, tors….!

At jeg kan løbe ude i naturen er noget af det bedste, jeg ved. Jeg har enkelte gange forsøgt mig i et motionscenter og jeg keder mig bravt. Men at være ude i naturen, hvor lyset giver mig energi, hvor jeg ser dyr, hvor tåge og dis viser smukke formationer i landskabet eller solen luner mine kinder og jeg får masser af frisk luft, har stor værdi for mig.

Ofte har jeg løbet alene men i øjeblikket har jeg en løbemakker, hvor vi får vendt verdenssituationen, det er hyggeligt og jeg skal da love for konditionen får en på hatten opad, når der skal løbes og tales samtidig. De gange jeg løber alene, har jeg nogen gange musik i ørene andre gange intet og så får tankerne frit spil, for at løbe er lige så meget terapi for mig. Jeg kan have 100 bekymringer og problemer når jeg starter ud og to i prioriteret rækkefølge, når jeg kommer hjem. Hvis ikke det er en gevinst, så ved jeg ikke hvad. I dag er det torsdag og så starter min dag i løbetøj.