Cykelrytter i gult

Allerede fra morgenstunden stod solen højt. Duftene og lydene fik hurtigt det hele til at ligne den skønneste sommermorgen på en forårsdag. Når man som Anders er 16 år, går han normalt ikke i vejen for at sove lidt længe på en fridag men her til morgen satte han og jeg kurs mod en flok mennesker, der ligesom vi var stået tidligt op. Til forskel for os havde de alle iført sig lycra og så endda i gult.
Min skønne kollega Søren kører i år for Team Rynkeby. Søren og en gruppe af hans hold stævnede til en træningsdag ud nær os og derfor ville Anders og jeg gerne sende dem godt afsted og ønske dem en god tur.
På vej til cykelrytternes start sted, for denne træningstur, talte Anders og jeg igen om hvilket kæmpe stykke arbejde Team Rynkeby gør.
Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Deltagerne på Team Rynkeby dækker selv de udgifter, der er forbundet med at deltage på cykelholdet og alle indsamlede midler går til to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

I dag er Anders heldigvis sygdomsfri. Årstiden og hele mit sanseapparat kan nemt tage mig to år tilbage, da Anders var 14 år og nogle af de værste symptomer begyndte at komme i hans krop. På nuværende tidspunkt viste vi ikke at vi få måneder senere ville være i vores livs mareridt og Anders ville have sygdom i sin ryg og i sin nakke. Et år i tåge, smerter, kemo, afmagt og med en hel ny dagsorden, der på mange måder rimede på angst ventede (læs evt et indlæg her)

I dag ser verden heldigvis meget anderledes ud. Anders er sygdomsfri, går på efterskole, har stort smil på læben og har fået næsten al sin energi igen efter det hårde sygdomsforløb.

Som vi stod der, Anders og jeg og betragtede de gule cykelrytter, var det som om to verdner pludselig gav så meget mening og flød sammen. Jeg kiggede på dem hver især fuld af taknemmelighed og nød at se hvordan de ubekymret gjorde sig klar. Tjekkede vandflasker, gav det sidste service tjek til cyklen og diverse cykelcomputer gav lyd fra sig mange steder. Få bekymringer, glade smil, sportslyst i blodet og hjertet på rette sted. Den ubekymrethed er en skærende kontrast til det liv, som syge børn ellers lever med men hele tiden, hver dag og som de hvert minut stræber efter. Her er deres forbilleder og de cykler i gult.

Som de kørte afsted sagde Anders: “Mor, det vil jeg så gerne med til, jeg vil også cykle for Team Rynkeby.”
Selfølgelig vil han det, og intet vil gøre mig mere stolt at se hans styrke på sadlen og samle ind til børn med kritisk sygdom.

Det daglige arbejde

For efterhånden en del år siden begyndte jeg at meditere. Det var dengang stressen havde fået fat i mig med et jerngreb og jeg måtte gøre noget, der kunne få mig igennem dagen, der kunne skabe lidt ro fra mine tanker. At meditere viste sig for mig at blive en hel ny måde at finde vej ind til det menneske jeg ønsker at være for mig selv og mine omgivelser. Det har sidenhen givet mig meget fine oplevelser på meditations retreats i Sverige og et utalt af andre meget smukke meditations oplevelser.

I dag er jeg så heldig også at undervise i guidede meditationer. Det har været en længere sti at træde at nå hertil men det gøres nu som en fin og sammenhængene del, af det erhverv jeg har. Sammen med en kollega er jeg selvstændig terapeut og coach i personlig udvikling. At blive terapeut har været en rejse og et springbræt mod det selvstændige erhverv, der bare måtte ske.

I mange år arbejdede jeg som rehabiliterings terapeut i sundhedsverdenen. Mit arbejde var med børn og familier som stod i en meget svær krise og sorg grundet sygdom og skade. Dette forandringsarbejde og den udvikling jeg gennemgik med alle disse familier, kaldte på langt mere i mig. Jeg måtte udvikle det. Jeg måtte have mere teori, mere fokus på dette psykiske arbejde med mennekser og fremfor alt skulle det være med en dagsorden og en kvalitet og tidsramme jeg selv 100% kunne stå indenfor. Alt det og meget mere har jeg efter videreuddannelse, skabt sammen med en kollega i gennem de seneste 18 måneder, med vores virksomhed Klart Sind (www.klartsind.dk)

At forene min store interesse, bygget op på et fagligt fundament omhandlende terapi, coachning, supervision, kurser og faglig udvikling er for mig en af de største glæder, der giver mig smil på læben hver dag. At jeg tilmed gør det sammen med min kollega som er et af de fineste og reflekterende mennesker jeg kender, gør det helt fantastisk. Vi holder til i skønne lokaler, der har rødder langt tilbage, med blomstrende æbletræer i baggården samtidig med at der er en centrums puls helt tæt ved.

Klart Sind har taget form for efterhånden mange måneder siden. Stabiliteten af vores virksomhed og udvikling vil aldrig stoppe.
Corona krisen giver og gav med omgående virkning stilhed også hos os og så alligevel ikke. I kulissen, da døren til vores klienter for en tid var lukkede, arbejdede vi videre som aldrig før. Det umiddelbare første chok over en verden, der så forandret ud satte vores tanker og følelser på højtryk. For nok var her stille med midt imellem stilheden var der også en masse svar og en klarhed som kom frem, en klarhed som jeg genkendte fra mine meditationer.
Måske andre har oplevet at Corona krisen, med alt sin tragedie også har åbnet noget andet op, noget som kom i kølevandet på stilheden, som viste sig at være godt.
Jeg ved at også i morgen glæder jeg mig til mit arbejde og glæder mig over det arbejde som klienterne i Klart Sind gør og de skridt de tager. Hvor heldig jeg er at jeg må være gæst i dette forandringsarbejde med dem. Sikke en tillid at blive givet – tillid, måske en af de største gaver vi mennesker kan få næst efter kærlighed.

Sommerhus

Av, en tid – corona tid. Det er jo næsten ikke til at tænke en ærlig tanke uden at blive forvirret, fortvivlet og flad for energi. Energi indsprøjtning det var hvad vi havde brug for – allesammen. Vi tog i sommerhus på sådan en forårsdag, der viste sig fra sin bedste side. Solen lunede og bød på røde kinder og en god kaffeplet, hvor der var læ. Anemonerne blomstrer og breder sig som det smukkeste tæppe. Jeg elsker det sted, sommerhuset. Jeg mindes mine forældre der og glædes over hvor meget børnene på hver deres måde, finder balance lige her.
Så her sad vi, i solen, med den lune kaffe og erkendte at sommerferie den skulle vi have lige her. Corona eller ej.
Vi har vist, at i år skulle sommerhuset have en kærlig hånd. Det er et træhus med små hvide sprossede vinduer. Nu er det svenskrødt, og har altid været det, men vi har i dag besluttet at male det sort til sommer. Det bliver en stor forandring, men så godt.
Jeg elsker den enkle danske stil og det klær virkelig sommerhuset så fint. Vi har også lidt få ændringer vi ønsker indenfor men den helt store forandring bliver det udvendige, og jeg glæder mig helt vildt.

Efterårsløb

Indeholder reklame for Hünkemöller

Efteråret har for alvor fået overtaget og mørket er her både morgen og aften. Det har været, må jeg indrømme, nogle våde og dermed også kolde løbeture jeg har været afsted på den seneste tid. Omvendt er det også en yndlingstid, for lyset og farverne er så smukke og en absolut fordel efteråret indeholder for mig er at jeg slipper for min allergi, som dræner mig i foråret. Ja tak, og hurra for det.
Men for det kan blive en god oplevelse at løbe om efteråret, når regnen siler ned, så kalder det altså på noget løbetøj, som er lavet til udendørs sport og som er lækkert at have på. Jeg er vild med lag på lag for på den måde kan jeg tilpasse mig vejret og hvis det skulle blive for meget, så kan jeg tage overtrøjen af undervejs og binde om livet. Denne trøje som Hünkemöller har lavet, tænkt som det yderste lag, er genial for foruden praktisk lomme bagpå til fx nøgle er der også en høj hals, som kan trækkes op om hagen på kolde dage eller foldes ned, hvis det er for varmt. Selv synes jeg, kold vind på halsen, når jeg løber, er ubehageligt og derfor bliver denne overdel uden tvivl en af mine yndlings dette efterår. T-shirten har tilmed en skøn ryg med masser af åndbart materiale øverst og det samme har bh’en.
Jeg er vild med pasformen på disse tights, da de er høje i livet og sidder super godt uden følelsen af at de bevæger sig ned. Den høje talje, har jeg ladet mig fortælle, er virkelig rart hvis man dyrker yoga, så anbefaling givet videre herfra.

Jeg bliver aldrig vild med for mange farver og da slet ikke sat sammen, så at Hünkemöller har lavet en skøn sportsserie i ens rolig farve, er lige mig. Desuden gør det ikke noget at det er nemt at putte i en og samme vask når løbeturen er overstået.

Min kalender er max fyldt op i disse dage men heldigvis med ene af lutter gode ting. Det er skønt at være igang, men det kan være hårde dage, så her kan jeg virkelig mærke at mit løb giver mig det ekstra energi-overskud, sådan et program ellers ville dræne mig fra.

Hünkemöller
T-shirt
Bh
Tights
Trøje

Højtlæsning

Indeholder ingen reklamer kun egen begejstring for produkter

Ferie er vidunderligt og efterårsferie ingen undtagelse. Jeg elsker mere og mere denne årstid. Farverne, den kølige vind og på en vis måde en stille tak og farvel til den sommer, som nu er forbi. Lyset trækker sig, både morgen og aften og min oplevelse er at vi ikke er ene om at opholde os mere i vores hjem og putte os med lune tæpper, læse bøger, tænde stearinlys og spille spil, som måske er vores grundsten i den danske ‘hygge-model’.
Lige så hyggeligt er det at putte tæt sammen med Oscar, når det er sengetid, puttet i blødt nattøj og læse sammen med ham. Som I måske kan huske, så fik han for et par måneder siden en 120 x 200 ny seng. Det er da det bedste, vi har gjort, for nu er der plads til både Oscar og en mor eller en far, bamser og store puder, når der skal puttes og læses godnathistorie. Det er seriøst den hyggeligste seng.
Hver aften, fra børnene var helt, helt små har vi haft putteritualer og vi synes det har været og er noget af det dejligste, der findes. Hos os er det en fælles opgave at vores børn kommer godt ind i søvnen og det har faste hyggelige putteritualer været med til at skabe. Oscar har, ligesom sine søskende, siden han var 1 år gammel, fået læst godnathistorie. I starten tykke babybøger med farvestrålende billeder med fokus på at lære nye ord og nu som 6 årig dreng, er det skønne historiefortællinger, fakta bøger og klassiske bøger, der bringer minder frem, som gode klassikere har det med et gøre. Lige så gerne læser vi nye bøger, der kan noget andet med tidssvarende sprog og tegninger, der får latter frem hos både Oscar og mor og far. Oscar har som sagt været vandt til at få læst historie fra han var lille og er måske derfor så god til at holde fokus og leve sig ind i de historier, han får læst op. Han nyder det så meget. Det kan vi se kommer ham til gavn nu hvor skolelivet er begyndt og hans ordforråd er rigt og varieret og hans fantasi er finurlig og spændende. Mon ikke mange timers oplæsning har støttet den evne. Ligesom det har givet ham erfaringer i at lytte til andre modeller af verden end sin egen.
Den næste bog vi kaster os over er ‘Vinden i Piletræet’ – en historie, jeg husker fra min barndom og som vi glæder os til at læse. Oscar fik bogen i fødselsdagsgave og den er med smukke tegninger af ‘Robert Ingpen’. Tegnerens evner har jeg en svaghed for, for det er virkelig smukke tegninger, som også ses i bøger som Peter Pan, Junglebogen m.m. For nyligt så jeg at Oscars yndlings bamse mærke ‘Jellycat’ har lavet velkendte bamser fra ‘Vinden i Piletræet’ og det vil være perfekte små pakker i julesokken.

Hos os er det, når man er 6 år, puttetid kl 19 og ca 19.30 stopper vi med at læse og så falder Oscar i søvn til børne-godnat-meditation, som har været en succes herhjemme det seneste 1/2 år. Et godt ønske er derfor en lækker bluetooth højtaler, som vil være perfekt til både meditation og børnerock.

Hvordan har I det med højtlæsning og hvis I læser, hvilke bøger hitter så?
Lige nu læser vi Sebastians Kleins ‘100 farligste dyr’ – en sjov og anderledes fakta bog.

“Books give a soul to the universe
wings to the mind,
flight to imagination
and life to everything”


Løb

En fod foran den anden – sådan startede det for 3 år siden. Mit løb er min sport, jeg elsker det og mine løbesko er min vigtigste accessories. Nogen vil mene at med gode sko, er alt andet overflødigt. Jeg kunne ikke være mere enig. Så nye løbesko, som kom i går, fordi de andre var løbet flade, gør mig så glad og jeg glæder mig vildt meget til næste løbetur.

Jeg løber 30-40 km om ugen. Det leje passer mig perfekt, jeg holder mig skadesfri, jeg har følelsen af at få masse af motion og jeg kan finde tid til det i vores dagligdag, hvor Mads og jeg har fundet en super fin fordeling. Her har vi plads til begge vores sport uden at vi oplever at vi må gå på kompromis med andre værdier, vi vægter højt i familien. Vi taler heller ikke længere om hvordan og på hvilket tidspunkt, jeg kan bruge tid eller hvornår Mads kan bruge tid på sin sport, for det ligger helt fast. Vi er begge afsted 3 gange om ugen og for mit vedkommende er det tirsdag, torsdag og lørdag, om det så regner, solen skinner, det sneer eller blæser for vildt, er slet ikke noget jeg længere forholder mig til, for afsted, det skal jeg, og det kommer jeg – med glæde. Denne model passer mig så godt, for der er ikke givet mig nogen undskyldninger som dårligt vejr, der vil kunne resultere i en uge uden løb, der nemt kan blive til to uger. Desuden hvis man ønsker at blive god til noget gælder det gamle mantra også her: “Repetition is the mother of skill”. Så tirsdag, torsdag og lørdag, tirsdag, tors….!

At jeg kan løbe ude i naturen er noget af det bedste, jeg ved. Jeg har enkelte gange forsøgt mig i et motionscenter og jeg keder mig bravt. Men at være ude i naturen, hvor lyset giver mig energi, hvor jeg ser dyr, hvor tåge og dis viser smukke formationer i landskabet eller solen luner mine kinder og jeg får masser af frisk luft, har stor værdi for mig.

Ofte har jeg løbet alene men i øjeblikket har jeg en løbemakker, hvor vi får vendt verdenssituationen, det er hyggeligt og jeg skal da love for konditionen får en på hatten opad, når der skal løbes og tales samtidig. De gange jeg løber alene, har jeg nogen gange musik i ørene andre gange intet og så får tankerne frit spil, for at løbe er lige så meget terapi for mig. Jeg kan have 100 bekymringer og problemer når jeg starter ud og to i prioriteret rækkefølge, når jeg kommer hjem. Hvis ikke det er en gevinst, så ved jeg ikke hvad. I dag er det torsdag og så starter min dag i løbetøj.


Forberedelser til den store fest

Indeholder reklame for Hunkemöller

For omkring 10 år siden var vi i en årrække til en lind strøm af bryllupper. Alle vennepar sagde JA og JA og det medførte så dejlige bryllupsfester. For mig er bryllupsfester noget af det skønneste, der findes. Alle er så glade, festen emmer af kærlighed og feststemte mennesker. Det er, nogle år siden vi har været til bryllup men nu venter et september bryllup, i den kommende weekend. Brudgommen er en kær ven, der har fundet kærligheden påny. Vi glæder os så meget til at fejre brudeparret og deres kærlighed og til at give dem en fantastisk fest og til en overnatning på en smuk herregård. Til brylluppet skal Mads og jeg have luftet vores festtøj for dresscode er lang kjole og kjole og hvidt.

Min kjole er navy med nogle få sten som pynt ved halsen og det øverste af ryggen. Den er meget enkel, har et lille slæb og falder blødt, let og helt kropsnært. Sådan en kjole kalder på noget lækkert undertøj og jeg har udset mig noget i blåt for at matche kjolen. Findes der noget bedre end at have lækkert undertøj på inderst, der bare sidder, som det skal. Til sådan en lejlighed, må det gerne have lidt kant men uden at sygninger og blonder træder frem gennem kjolens lette stof. Hunkemöller formår at lave undertøj, hvor der er tænkt over selv de små detaljer uden at gå på kompromis med den feminine følelse.
Mads og jeg skal sove på herregården og efter en lang festdag og nat på dansegulvet er det skønt at vide at værelset er lige ved festen og jeg kan hoppe i noget nattøj og under dynen. Så kan vi vågne næste dag sammen med brudeparret og de øvrige gæster til en dejlig morgenmad og måske en frisk gåtur. Ih, hvor vi glæder os til en skøn weekend.

Hunkemöller
Pyjamassæt //
BH – Ella //
Trusser – Ella //
Strømpeholder – Ella //

En stjernedag

Hvis vi er vågne og mest af alt sansende, støder vi fra tid til anden på mennesker, som har en energi, ikke nødvendigvis som en selv, men som svinger på en måde at det giver næring, berigelse, glæde og dybde til livet. Hvor fortrolighed finder sted og venskab har grosted. For få år siden ville vilkår at jeg stødte på en skøn kvinde i min søns børnehave, som jeg hurtigt satte ualmindelig stor pris på og den glæde er kun vokset og har holdt ved. I dag har vi haft en super hyggelig dag sammen. En dag vi har haft planlagt længe, set frem til og suget det bedste ud af. Danmark var tilmed trukket i sit fineste puds, stod knivskarp med blå himmel, sommerlune varmegrader, blomstrende lyng og blåt Vesterhav, for vestpå var vores destination tilpasset med tre kræsent udvalgte stop.

Fra morgenstunden kørte vi nordpå først til Isager garn, herefter til Dorte Hansens Keramik, frokost med fødderne i vandkanten ved Tversted og herefter rullede vi videre til Svinkløv Badehotel til eftermiddagskaffe i de smukkeste omgivelser.
Ikke flere ord men billeder der slutter og gemmer en stjernedag.


nyE startskud

I vore familie evner vi til perfektion at få betydningsfulde begivenheder mast sammen, helst på samme dag – eller vilkår har åbenbart for vane at hjælpe os på vej ud i denne logistiske mavepine. Sådan er det også i dag søndag den 11. august for både Anders har opstart på 2. år på efterskolen og Kirstine starter på sit nye eventyr med opstart på Ollerup gymnastik højskole. Det lod sig ikke gøre at få logistikken til at gå op, så vi kunne være sammen om begge begivenheder som familie. Vi valgte at Anders, Oscar og jeg tog turen til efterskolen med Anders og Kirstine og Mads fortsatte til Fyn med Kirstine til højskolen.

Anders kender heldigvis skolen, rutinerne og lærerne og en del andre elever i forvejen og det fik sat sommerfuglene i maven bare lidt under kontrol. Alligevel er det ny roomie, nyt værelse og så det der med at skulle sige farvel igen efter en lang sommer og tid med hinanden i familien.
Han har haft en skøn sommer med masser af ro, fået arbejdet nogle timer og tjent nogle gode lommepenge og hygget med vennerne herhjemme. Jeg synes han er vokset 30 cm i sommeren og blevet så moden og altsammen tegn på at han trives og er i vækst på alle plan.

Kirstine tog et helt nyt og ønsket spring til højskole, efter hun i juni blev student. Gymnastik og dans har altid været en stor del af hendes liv, siden hun var 2 år gammel og det er så velfortjent efter 13 års skolegang at trække stikket og nyde gymnastik på højt plan, kultur og højskolelivet. Jeg ved, hun får det vidunderligt og kommer til at nyde det hele, for hvor er det bare en skøn, skøn højskole.
Kirstine kom hjem fra SMUK festival sent i går, så forberedelserne til afrejse i dag er gjort for 14 dage siden, men trætheden tager lige en dag ekstra og det er tilmed specielt at gruppen af de tættere venner nu spredes mange steder hen, hvilket nok også lige ryster følelserne lidt rundt. Sommerfugle var der altså nok af, sådan som det er med alt nyt.

Tilbage sidder vi så, Mads og jeg, og gisper lidt i hver vores sofahjørne efter denne dag, hvor to af vores tre børn er taget ud i verden, væk fra reden. Vi er langt fra mestre i denne disciplin, for intet nyder vi mere, end når vi alle fem er samlet. Når det så er sagt, og Mads og jeg har fået vores mor og far hjerter i bero igen, så er vi også pave stolte af dem begge to. Stolte af deres evige mod, tryghed, videnslyst og kærlighed til verden uden for vores volde. Heldigvis ved de begge at vi aldrig nogensiden er længere væk end et opkald og vi til evig tid har deres ryg og hånd, når behovet er der. At vores børn kun er til låns er i den grad en nærværende erkendelse og følelse hos os i dag.

Som om det ikke var nok, har vi endnu en stor begivenhed i morgen. Oscar har første skoledag i 0. klasse. Det er så spændende og han glæder sig lige så meget som til juleaften. Oscar har den seneste uge prøvet kræfter med SFO og det er gået over al forventning. Han er så skoleklar og vi tæller timer indtil kl er 9 i morgen og vi træder ind i et nyt kapitel for vores lille-store efternøler, som i morgen starter på den skønneste lille privatskole. I morgen aften skal Mads, Oscar og jeg på fin restaurant og fejre at skolelivet begynder, ligesom vi har været det med Kirstine og Anders, da de havde første skoledag, det glæder vi os til, kun os tre og ren hygge.

Til velkomsten på Anders’ efterskole tidigere i dag, sang vi et par sange. Et par linjer i en af sangene ramte dybt hos mig og fik mig til at tænke på alle tre børn, for med de nye oplevelser der venter vores børn og alle de medmennesker, de kommer til at møde, må bevisteden om nettop disse ord være nogle af de vigtigste at forstå ikke kun forstå med tankerne men vigtigst med hjertet.

Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din,
den smukkeste disciplin.
……
(Sang: Giv os lyset tilbage)

Stay on the dance floor

Nedenstående indeholde firmanavn og henvisning. Dette er mine egne ord og tilsvarende begejstring og ikke en reklame.

Om kort tid skal jeg i tre dage på et skøn retreat med min veninde. Vi nærmest faldt over muligheden og nogen gange ser man bare noget, der er helt, helt rigtigt og ment to be, det var tilfældet her – men mere om det, om lidt.

Mange ved ikke at jeg for 4 år siden gik helt ned med stress. Jeg ramte bunden. Så her får I, i ydmyghed min historie. Pas godt på mig, på dig selv, din bror eller kollega for vi er 430.000 danskere, som hver dag har symptomer med alvorlig stress (1)
Det var lige efter min mor var død og min bror i alt for ung en alder var død året forinden. Tre uger efter min mors begravelse, som lyn fra en klar himmel, gav min krop op. Hvis jeg havde været opmærksom, havde jeg mærket og set alle de alarmklokker og røde flag min krop havde givet mig gennem laaang tid, men jeg var blind og levede på det tidspunkt kun ‘oppe i mit hovede’ uden kontakt med min krop for slet ikke at tale om ringe kontakt med mit hjerte. Jeg havde ugentlig hovedpine, som jeg bare dulmede med panodiler, søvn problemer, dårlig mave, rutchebane humør og en følelse af bare at køre på, videre, videre og min hverdag var fyldt med to-do lister, som jeg dengang troede var lykken og som skulle give mig endnu mere kontrol og som jeg var overbevist om ville rime på lykke og perfektion. En falsk følelse jeg kun kunne mærke og forvekslede med det ægte, fordi jeg ikke var i stand til at mærke noget som helst og bare var ‘sovende’ igennem livet. Jeg lod den ene dag tage den anden og krævede bare mere af mig selv hele tiden. Men den dag i maj gav min krop op og jeg kollapsede. Jeg havde uvidende gennem år haft forhøjet blodtryk af stress i en sådan grad at mine to hovedpulsåre i halsen var flosset som et tovværk i en alder af 39 år. Flosset af alt for højt tryk. Lægen som behandlede mig på sygehuset sagde: “Hvad har du da gjort ved din krop? Du er i livsfare!” Med de ord var det som om alle min krops signaler gennem årene blev tydelige og det medførte ikke bare et chock men også en ked-af-det-hed over hvordan jeg kunne svigte mig selv så voldsomt og svigte mit ansvar for min lille familie.
Efter udskrivelse fik jeg beordret et halvt år på sofaen, hvor prikkerne i loftet blev talte og mine blodåre helede langsomt tilført livsvigtig medicin. Jeg begav mig ud på gåture når ikke jeg sov 2-3 lure om dagen og brugte dagen på at spare energi sammen til min lille familie kom hjem fra deres skole, job og børnehave, i håb om at kunne være bare lidt givende mor/kone for dem men i virkeligheden, var jeg en skygge af mig selv. Jeg så stort set ingen mennesker, glemte et hav af fødselsdage og mindst lige så mange retursvar på sms’er. Mit sanseapparat var hypersensibel i særdeleshed for mange mennesker og lyde og der skulle meget lidt til, før jeg blev overloaded, som om mit sorteringsfilter for væsentlige og uvæsentlige lyde var væk. At holde en almindelig familesammenkomst med de nærmeste krævede tonsvis af energi af mig, hyperventilation flere gange i håndklædet på badeværelset og mange kærlige klem fra min mand og en træthed efterfølgende, der ikke tålte mål med andet. Processen med at få det bedre var lang og hård men vigtigst af alt, jeg kom i kontakt med mig selv igen. Dette med musseskridt men gode skridt. Midt i alt dette døde min far pludselig, hvilket medførte yderligere en stor og hjerteskærende sorg. Så sideløbende med min stress skulle jeg tage vare på mine børn i en forening af vores hverdag, tage vare på deres sorg og min egen sorg over tabet af nu tre meget vigtige og elskede familiemedlemmer indenfor 2,5 år.
Et halvt år efter min fars død var min fysiske tilstand nu meget bedre men hvis jeg skulle heles psykisk og virkelig lære at forstå min stress og mine skyggesider, måtte jeg søge dybere og forandrende. Det krævede mod for jeg viste at ‘rejsen’ ville blive mørk, og det var den i sandheden.

Jeg begyndte at læse en Master i Enneagram og NLP, som jeg har fortsat og nu læser videre til psykoterapeut. Et valg som for mig skulle vise sig at være det helt, helt rigtige. Den psykiske indre forståelse og forandringsarbejde jeg har gennemgået her, har vist sig at være voldsomt, hårdt, mørkt, smukt og forløsende med en ny ro, indsigt og vigtigst af alt balance. Jeg har lært side af mig selv at kende, som jeg ikke anede jeg besad, forståelse for andres model af verden og menneskets kapacitet og tilgang hertil. Jeg har lært at sige ja tak og nej tak – helhjertet til begge dele og min kommunikation hertil har taget en drejning for tydeligheden har fulgt med.
Som en del af uddannelsen har jeg lært at meditere. En gave til mig selv, en pause fra hverdagen hvor mine batterier kan lades op igen. Jeg elsker dette univers og kan mærke at via denne vej holder meditation mig på ret kurs, at meditere ‘kalder mig hjem’ og holder mig i kontakt med det en fortravlet og kaotisk verden mudder.
Så tilbage til starten – min søde veninde og jeg skal på et meditations retreat i Sverige med Jesper Westmark, som jeg har hørt så meget godt om.
Tre dage med meditation, sauna, kolde skovsø bade, ro og indre reflektion og lækker vegansk mad.
Jeg glæder mig helt vildt, for selv om jeg har det det rigtig godt, nu flere år efter, hvor 9 ud af 10 dage er gode, ved jeg også at jeg fremover bærer en vis sårbarhed med mig. Forskellen til i dag er, at jeg nu ved, hvad jeg skal lytte til, for den inde vise stemme, taler som altid helt roligt og stille men jeg råber ikke længere højere og barskere for at overdøve. Jeg ved ligeledes hvilke følelse jeg skal mærke efter og det er med mit hjerte som vejviser.
Det er vigtigste for mig at ‘stay on the dance floor‘ at mærke efter og forblive i kontakt med min indre guidning, der altid fortæller sandheden, hvis jeg lytter, virkelig lytter.

Nedenstående tre billeder fra Sjövik : Fotokredit Jesper Westmark

Jesper Westmark – Meditationsskolen.com