Category Archives: Diverse

Efterårsløb

Indeholder reklame for Hünkemöller

Efteråret har for alvor fået overtaget og mørket er her både morgen og aften. Det har været, må jeg indrømme, nogle våde og dermed også kolde løbeture jeg har været afsted på den seneste tid. Omvendt er det også en yndlingstid, for lyset og farverne er så smukke og en absolut fordel efteråret indeholder for mig er at jeg slipper for min allergi, som dræner mig i foråret. Ja tak, og hurra for det.
Men for det kan blive en god oplevelse at løbe om efteråret, når regnen siler ned, så kalder det altså på noget løbetøj, som er lavet til udendørs sport og som er lækkert at have på. Jeg er vild med lag på lag for på den måde kan jeg tilpasse mig vejret og hvis det skulle blive for meget, så kan jeg tage overtrøjen af undervejs og binde om livet. Denne trøje som Hünkemöller har lavet, tænkt som det yderste lag, er genial for foruden praktisk lomme bagpå til fx nøgle er der også en høj hals, som kan trækkes op om hagen på kolde dage eller foldes ned, hvis det er for varmt. Selv synes jeg, kold vind på halsen, når jeg løber, er ubehageligt og derfor bliver denne overdel uden tvivl en af mine yndlings dette efterår. T-shirten har tilmed en skøn ryg med masser af åndbart materiale øverst og det samme har bh’en.
Jeg er vild med pasformen på disse tights, da de er høje i livet og sidder super godt uden følelsen af at de bevæger sig ned. Den høje talje, har jeg ladet mig fortælle, er virkelig rart hvis man dyrker yoga, så anbefaling givet videre herfra.

Jeg bliver aldrig vild med for mange farver og da slet ikke sat sammen, så at Hünkemöller har lavet en skøn sportsserie i ens rolig farve, er lige mig. Desuden gør det ikke noget at det er nemt at putte i en og samme vask når løbeturen er overstået.

Min kalender er max fyldt op i disse dage men heldigvis med ene af lutter gode ting. Det er skønt at være igang, men det kan være hårde dage, så her kan jeg virkelig mærke at mit løb giver mig det ekstra energi-overskud, sådan et program ellers ville dræne mig fra.

Hünkemöller
T-shirt
Bh
Tights
Trøje

Højtlæsning

Indeholder ingen reklamer kun egen begejstring for produkter

Ferie er vidunderligt og efterårsferie ingen undtagelse. Jeg elsker mere og mere denne årstid. Farverne, den kølige vind og på en vis måde en stille tak og farvel til den sommer, som nu er forbi. Lyset trækker sig, både morgen og aften og min oplevelse er at vi ikke er ene om at opholde os mere i vores hjem og putte os med lune tæpper, læse bøger, tænde stearinlys og spille spil, som måske er vores grundsten i den danske ‘hygge-model’.
Lige så hyggeligt er det at putte tæt sammen med Oscar, når det er sengetid, puttet i blødt nattøj og læse sammen med ham. Som I måske kan huske, så fik han for et par måneder siden en 120 x 200 ny seng. Det er da det bedste, vi har gjort, for nu er der plads til både Oscar og en mor eller en far, bamser og store puder, når der skal puttes og læses godnathistorie. Det er seriøst den hyggeligste seng.
Hver aften, fra børnene var helt, helt små har vi haft putteritualer og vi synes det har været og er noget af det dejligste, der findes. Hos os er det en fælles opgave at vores børn kommer godt ind i søvnen og det har faste hyggelige putteritualer været med til at skabe. Oscar har, ligesom sine søskende, siden han var 1 år gammel, fået læst godnathistorie. I starten tykke babybøger med farvestrålende billeder med fokus på at lære nye ord og nu som 6 årig dreng, er det skønne historiefortællinger, fakta bøger og klassiske bøger, der bringer minder frem, som gode klassikere har det med et gøre. Lige så gerne læser vi nye bøger, der kan noget andet med tidssvarende sprog og tegninger, der får latter frem hos både Oscar og mor og far. Oscar har som sagt været vandt til at få læst historie fra han var lille og er måske derfor så god til at holde fokus og leve sig ind i de historier, han får læst op. Han nyder det så meget. Det kan vi se kommer ham til gavn nu hvor skolelivet er begyndt og hans ordforråd er rigt og varieret og hans fantasi er finurlig og spændende. Mon ikke mange timers oplæsning har støttet den evne. Ligesom det har givet ham erfaringer i at lytte til andre modeller af verden end sin egen.
Den næste bog vi kaster os over er ‘Vinden i Piletræet’ – en historie, jeg husker fra min barndom og som vi glæder os til at læse. Oscar fik bogen i fødselsdagsgave og den er med smukke tegninger af ‘Robert Ingpen’. Tegnerens evner har jeg en svaghed for, for det er virkelig smukke tegninger, som også ses i bøger som Peter Pan, Junglebogen m.m. For nyligt så jeg at Oscars yndlings bamse mærke ‘Jellycat’ har lavet velkendte bamser fra ‘Vinden i Piletræet’ og det vil være perfekte små pakker i julesokken.

Hos os er det, når man er 6 år, puttetid kl 19 og ca 19.30 stopper vi med at læse og så falder Oscar i søvn til børne-godnat-meditation, som har været en succes herhjemme det seneste 1/2 år. Et godt ønske er derfor en lækker bluetooth højtaler, som vil være perfekt til både meditation og børnerock.

Hvordan har I det med højtlæsning og hvis I læser, hvilke bøger hitter så?
Lige nu læser vi Sebastians Kleins ‘100 farligste dyr’ – en sjov og anderledes fakta bog.

“Books give a soul to the universe
wings to the mind,
flight to imagination
and life to everything”


Løb

En fod foran den anden – sådan startede det for 3 år siden. Mit løb er min sport, jeg elsker det og mine løbesko er min vigtigste accessories. Nogen vil mene at med gode sko, er alt andet overflødigt. Jeg kunne ikke være mere enig. Så nye løbesko, som kom i går, fordi de andre var løbet flade, gør mig så glad og jeg glæder mig vildt meget til næste løbetur.

Jeg løber 30-40 km om ugen. Det leje passer mig perfekt, jeg holder mig skadesfri, jeg har følelsen af at få masse af motion og jeg kan finde tid til det i vores dagligdag, hvor Mads og jeg har fundet en super fin fordeling. Her har vi plads til begge vores sport uden at vi oplever at vi må gå på kompromis med andre værdier, vi vægter højt i familien. Vi taler heller ikke længere om hvordan og på hvilket tidspunkt, jeg kan bruge tid eller hvornår Mads kan bruge tid på sin sport, for det ligger helt fast. Vi er begge afsted 3 gange om ugen og for mit vedkommende er det tirsdag, torsdag og lørdag, om det så regner, solen skinner, det sneer eller blæser for vildt, er slet ikke noget jeg længere forholder mig til, for afsted, det skal jeg, og det kommer jeg – med glæde. Denne model passer mig så godt, for der er ikke givet mig nogen undskyldninger som dårligt vejr, der vil kunne resultere i en uge uden løb, der nemt kan blive til to uger. Desuden hvis man ønsker at blive god til noget gælder det gamle mantra også her: “Repetition is the mother of skill”. Så tirsdag, torsdag og lørdag, tirsdag, tors….!

At jeg kan løbe ude i naturen er noget af det bedste, jeg ved. Jeg har enkelte gange forsøgt mig i et motionscenter og jeg keder mig bravt. Men at være ude i naturen, hvor lyset giver mig energi, hvor jeg ser dyr, hvor tåge og dis viser smukke formationer i landskabet eller solen luner mine kinder og jeg får masser af frisk luft, har stor værdi for mig.

Ofte har jeg løbet alene men i øjeblikket har jeg en løbemakker, hvor vi får vendt verdenssituationen, det er hyggeligt og jeg skal da love for konditionen får en på hatten opad, når der skal løbes og tales samtidig. De gange jeg løber alene, har jeg nogen gange musik i ørene andre gange intet og så får tankerne frit spil, for at løbe er lige så meget terapi for mig. Jeg kan have 100 bekymringer og problemer når jeg starter ud og to i prioriteret rækkefølge, når jeg kommer hjem. Hvis ikke det er en gevinst, så ved jeg ikke hvad. I dag er det torsdag og så starter min dag i løbetøj.


Forberedelser til den store fest

Indeholder reklame for Hunkemöller

For omkring 10 år siden var vi i en årrække til en lind strøm af bryllupper. Alle vennepar sagde JA og JA og det medførte så dejlige bryllupsfester. For mig er bryllupsfester noget af det skønneste, der findes. Alle er så glade, festen emmer af kærlighed og feststemte mennesker. Det er, nogle år siden vi har været til bryllup men nu venter et september bryllup, i den kommende weekend. Brudgommen er en kær ven, der har fundet kærligheden påny. Vi glæder os så meget til at fejre brudeparret og deres kærlighed og til at give dem en fantastisk fest og til en overnatning på en smuk herregård. Til brylluppet skal Mads og jeg have luftet vores festtøj for dresscode er lang kjole og kjole og hvidt.

Min kjole er navy med nogle få sten som pynt ved halsen og det øverste af ryggen. Den er meget enkel, har et lille slæb og falder blødt, let og helt kropsnært. Sådan en kjole kalder på noget lækkert undertøj og jeg har udset mig noget i blåt for at matche kjolen. Findes der noget bedre end at have lækkert undertøj på inderst, der bare sidder, som det skal. Til sådan en lejlighed, må det gerne have lidt kant men uden at sygninger og blonder træder frem gennem kjolens lette stof. Hunkemöller formår at lave undertøj, hvor der er tænkt over selv de små detaljer uden at gå på kompromis med den feminine følelse.
Mads og jeg skal sove på herregården og efter en lang festdag og nat på dansegulvet er det skønt at vide at værelset er lige ved festen og jeg kan hoppe i noget nattøj og under dynen. Så kan vi vågne næste dag sammen med brudeparret og de øvrige gæster til en dejlig morgenmad og måske en frisk gåtur. Ih, hvor vi glæder os til en skøn weekend.

Hunkemöller
Pyjamassæt //
BH – Ella //
Trusser – Ella //
Strømpeholder – Ella //

En stjernedag

Hvis vi er vågne og mest af alt sansende, støder vi fra tid til anden på mennesker, som har en energi, ikke nødvendigvis som en selv, men som svinger på en måde at det giver næring, berigelse, glæde og dybde til livet. Hvor fortrolighed finder sted og venskab har grosted. For få år siden ville vilkår at jeg stødte på en skøn kvinde i min søns børnehave, som jeg hurtigt satte ualmindelig stor pris på og den glæde er kun vokset og har holdt ved. I dag har vi haft en super hyggelig dag sammen. En dag vi har haft planlagt længe, set frem til og suget det bedste ud af. Danmark var tilmed trukket i sit fineste puds, stod knivskarp med blå himmel, sommerlune varmegrader, blomstrende lyng og blåt Vesterhav, for vestpå var vores destination tilpasset med tre kræsent udvalgte stop.

Fra morgenstunden kørte vi nordpå først til Isager garn, herefter til Dorte Hansens Keramik, frokost med fødderne i vandkanten ved Tversted og herefter rullede vi videre til Svinkløv Badehotel til eftermiddagskaffe i de smukkeste omgivelser.
Ikke flere ord men billeder der slutter og gemmer en stjernedag.


nyE startskud

I vore familie evner vi til perfektion at få betydningsfulde begivenheder mast sammen, helst på samme dag – eller vilkår har åbenbart for vane at hjælpe os på vej ud i denne logistiske mavepine. Sådan er det også i dag søndag den 11. august for både Anders har opstart på 2. år på efterskolen og Kirstine starter på sit nye eventyr med opstart på Ollerup gymnastik højskole. Det lod sig ikke gøre at få logistikken til at gå op, så vi kunne være sammen om begge begivenheder som familie. Vi valgte at Anders, Oscar og jeg tog turen til efterskolen med Anders og Kirstine og Mads fortsatte til Fyn med Kirstine til højskolen.

Anders kender heldigvis skolen, rutinerne og lærerne og en del andre elever i forvejen og det fik sat sommerfuglene i maven bare lidt under kontrol. Alligevel er det ny roomie, nyt værelse og så det der med at skulle sige farvel igen efter en lang sommer og tid med hinanden i familien.
Han har haft en skøn sommer med masser af ro, fået arbejdet nogle timer og tjent nogle gode lommepenge og hygget med vennerne herhjemme. Jeg synes han er vokset 30 cm i sommeren og blevet så moden og altsammen tegn på at han trives og er i vækst på alle plan.

Kirstine tog et helt nyt og ønsket spring til højskole, efter hun i juni blev student. Gymnastik og dans har altid været en stor del af hendes liv, siden hun var 2 år gammel og det er så velfortjent efter 13 års skolegang at trække stikket og nyde gymnastik på højt plan, kultur og højskolelivet. Jeg ved, hun får det vidunderligt og kommer til at nyde det hele, for hvor er det bare en skøn, skøn højskole.
Kirstine kom hjem fra SMUK festival sent i går, så forberedelserne til afrejse i dag er gjort for 14 dage siden, men trætheden tager lige en dag ekstra og det er tilmed specielt at gruppen af de tættere venner nu spredes mange steder hen, hvilket nok også lige ryster følelserne lidt rundt. Sommerfugle var der altså nok af, sådan som det er med alt nyt.

Tilbage sidder vi så, Mads og jeg, og gisper lidt i hver vores sofahjørne efter denne dag, hvor to af vores tre børn er taget ud i verden, væk fra reden. Vi er langt fra mestre i denne disciplin, for intet nyder vi mere, end når vi alle fem er samlet. Når det så er sagt, og Mads og jeg har fået vores mor og far hjerter i bero igen, så er vi også pave stolte af dem begge to. Stolte af deres evige mod, tryghed, videnslyst og kærlighed til verden uden for vores volde. Heldigvis ved de begge at vi aldrig nogensiden er længere væk end et opkald og vi til evig tid har deres ryg og hånd, når behovet er der. At vores børn kun er til låns er i den grad en nærværende erkendelse og følelse hos os i dag.

Som om det ikke var nok, har vi endnu en stor begivenhed i morgen. Oscar har første skoledag i 0. klasse. Det er så spændende og han glæder sig lige så meget som til juleaften. Oscar har den seneste uge prøvet kræfter med SFO og det er gået over al forventning. Han er så skoleklar og vi tæller timer indtil kl er 9 i morgen og vi træder ind i et nyt kapitel for vores lille-store efternøler, som i morgen starter på den skønneste lille privatskole. I morgen aften skal Mads, Oscar og jeg på fin restaurant og fejre at skolelivet begynder, ligesom vi har været det med Kirstine og Anders, da de havde første skoledag, det glæder vi os til, kun os tre og ren hygge.

Til velkomsten på Anders’ efterskole tidigere i dag, sang vi et par sange. Et par linjer i en af sangene ramte dybt hos mig og fik mig til at tænke på alle tre børn, for med de nye oplevelser der venter vores børn og alle de medmennesker, de kommer til at møde, må bevisteden om nettop disse ord være nogle af de vigtigste at forstå ikke kun forstå med tankerne men vigtigst med hjertet.

Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din,
den smukkeste disciplin.
……
(Sang: Giv os lyset tilbage)

Stay on the dance floor

Nedenstående indeholde firmanavn og henvisning. Dette er mine egne ord og tilsvarende begejstring og ikke en reklame.

Om kort tid skal jeg i tre dage på et skøn retreat med min veninde. Vi nærmest faldt over muligheden og nogen gange ser man bare noget, der er helt, helt rigtigt og ment to be, det var tilfældet her – men mere om det, om lidt.

Mange ved ikke at jeg for 4 år siden gik helt ned med stress. Jeg ramte bunden. Så her får I, i ydmyghed min historie. Pas godt på mig, på dig selv, din bror eller kollega for vi er 430.000 danskere, som hver dag har symptomer med alvorlig stress (1)
Det var lige efter min mor var død og min bror i alt for ung en alder var død året forinden. Tre uger efter min mors begravelse, som lyn fra en klar himmel, gav min krop op. Hvis jeg havde været opmærksom, havde jeg mærket og set alle de alarmklokker og røde flag min krop havde givet mig gennem laaang tid, men jeg var blind og levede på det tidspunkt kun ‘oppe i mit hovede’ uden kontakt med min krop for slet ikke at tale om ringe kontakt med mit hjerte. Jeg havde ugentlig hovedpine, som jeg bare dulmede med panodiler, søvn problemer, dårlig mave, rutchebane humør og en følelse af bare at køre på, videre, videre og min hverdag var fyldt med to-do lister, som jeg dengang troede var lykken og som skulle give mig endnu mere kontrol og som jeg var overbevist om ville rime på lykke og perfektion. En falsk følelse jeg kun kunne mærke og forvekslede med det ægte, fordi jeg ikke var i stand til at mærke noget som helst og bare var ‘sovende’ igennem livet. Jeg lod den ene dag tage den anden og krævede bare mere af mig selv hele tiden. Men den dag i maj gav min krop op og jeg kollapsede. Jeg havde uvidende gennem år haft forhøjet blodtryk af stress i en sådan grad at mine to hovedpulsåre i halsen var flosset som et tovværk i en alder af 39 år. Flosset af alt for højt tryk. Lægen som behandlede mig på sygehuset sagde: “Hvad har du da gjort ved din krop? Du er i livsfare!” Med de ord var det som om alle min krops signaler gennem årene blev tydelige og det medførte ikke bare et chock men også en ked-af-det-hed over hvordan jeg kunne svigte mig selv så voldsomt og svigte mit ansvar for min lille familie.
Efter udskrivelse fik jeg beordret et halvt år på sofaen, hvor prikkerne i loftet blev talte og mine blodåre helede langsomt tilført livsvigtig medicin. Jeg begav mig ud på gåture når ikke jeg sov 2-3 lure om dagen og brugte dagen på at spare energi sammen til min lille familie kom hjem fra deres skole, job og børnehave, i håb om at kunne være bare lidt givende mor/kone for dem men i virkeligheden, var jeg en skygge af mig selv. Jeg så stort set ingen mennesker, glemte et hav af fødselsdage og mindst lige så mange retursvar på sms’er. Mit sanseapparat var hypersensibel i særdeleshed for mange mennesker og lyde og der skulle meget lidt til, før jeg blev overloaded, som om mit sorteringsfilter for væsentlige og uvæsentlige lyde var væk. At holde en almindelig familesammenkomst med de nærmeste krævede tonsvis af energi af mig, hyperventilation flere gange i håndklædet på badeværelset og mange kærlige klem fra min mand og en træthed efterfølgende, der ikke tålte mål med andet. Processen med at få det bedre var lang og hård men vigtigst af alt, jeg kom i kontakt med mig selv igen. Dette med musseskridt men gode skridt. Midt i alt dette døde min far pludselig, hvilket medførte yderligere en stor og hjerteskærende sorg. Så sideløbende med min stress skulle jeg tage vare på mine børn i en forening af vores hverdag, tage vare på deres sorg og min egen sorg over tabet af nu tre meget vigtige og elskede familiemedlemmer indenfor 2,5 år.
Et halvt år efter min fars død var min fysiske tilstand nu meget bedre men hvis jeg skulle heles psykisk og virkelig lære at forstå min stress og mine skyggesider, måtte jeg søge dybere og forandrende. Det krævede mod for jeg viste at ‘rejsen’ ville blive mørk, og det var den i sandheden.

Jeg begyndte at læse en Master i Enneagram og NLP, som jeg har fortsat og nu læser videre til psykoterapeut. Et valg som for mig skulle vise sig at være det helt, helt rigtige. Den psykiske indre forståelse og forandringsarbejde jeg har gennemgået her, har vist sig at være voldsomt, hårdt, mørkt, smukt og forløsende med en ny ro, indsigt og vigtigst af alt balance. Jeg har lært side af mig selv at kende, som jeg ikke anede jeg besad, forståelse for andres model af verden og menneskets kapacitet og tilgang hertil. Jeg har lært at sige ja tak og nej tak – helhjertet til begge dele og min kommunikation hertil har taget en drejning for tydeligheden har fulgt med.
Som en del af uddannelsen har jeg lært at meditere. En gave til mig selv, en pause fra hverdagen hvor mine batterier kan lades op igen. Jeg elsker dette univers og kan mærke at via denne vej holder meditation mig på ret kurs, at meditere ‘kalder mig hjem’ og holder mig i kontakt med det en fortravlet og kaotisk verden mudder.
Så tilbage til starten – min søde veninde og jeg skal på et meditations retreat i Sverige med Jesper Westmark, som jeg har hørt så meget godt om.
Tre dage med meditation, sauna, kolde skovsø bade, ro og indre reflektion og lækker vegansk mad.
Jeg glæder mig helt vildt, for selv om jeg har det det rigtig godt, nu flere år efter, hvor 9 ud af 10 dage er gode, ved jeg også at jeg fremover bærer en vis sårbarhed med mig. Forskellen til i dag er, at jeg nu ved, hvad jeg skal lytte til, for den inde vise stemme, taler som altid helt roligt og stille men jeg råber ikke længere højere og barskere for at overdøve. Jeg ved ligeledes hvilke følelse jeg skal mærke efter og det er med mit hjerte som vejviser.
Det er vigtigste for mig at ‘stay on the dance floor‘ at mærke efter og forblive i kontakt med min indre guidning, der altid fortæller sandheden, hvis jeg lytter, virkelig lytter.

Nedenstående tre billeder fra Sjövik : Fotokredit Jesper Westmark

Jesper Westmark – Meditationsskolen.com



Sunde boller

Vejret i dag byder for os på indendørs hygge. Det har regnet siden i nat og det passer os mere end fint. Den tørstige have får vand og vejret giver os ro og tiltrængt slow tempo. Oscar har bygget med LEGO på værelset i 2 timer og de store hygger med film i sengen, et langt bad og flere kopper the iført blødt tøj. Anders har haft en travl uge og sidste weekend var han på overlevelsestur med efterskolen og Kirstine havde i går sidste skoledag. Med andre ord to teenagere der trænger til pause og ro. Både Mads og jeg nyder at have dem alle omkring os og bruger tid på alt andet end arbejde og får både læst det, vi hver især nyder og jeg har bagt boller.
Opskriften på bollerne er en flere år gammel opskrift jeg har fået i en helsekost forretning og jeg har bagt den mange gange. Den kræver at man har lyst til ‘lege’ med forskellige melsorter for her er der tale om super sunde boller, der indeholder alle de gamle sorter. Jeg elsker dem og de er så smækfulde af lækker smag og holder sig gerne saftige i flere dage i køleskabet. Nyd dem både som en hurtig bolle inden sport, i madpakken eller som et sundere alternativ til morgenbordet.

Sunde Boller
ca 20 stk

7 dl koldt vand
20 g gær og evt lidt surdej hvis du har, det gør dem kun ekstra lækre
1/2-1 spsk salt
2 spsk olivenolie
2 spsk hypenpulver
1 dl tørret brændenælde
1 dl havreklid
1/2 dl solsikkefrø
1/2 dl chiafrø
1/2 dl gojibær (dem udelader jeg, da jeg ikke bryder mig om konsistensen)
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl quinoamel
2 dl emmermel
2 dl sigtet speltmel
4 dl hvedemel
1 dl ølandshvede

Opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør kraftigt i dejen ca 15-20 min. gerne på en røremaskine til dejen får spindelvævs tråde, så er den klar til at komme på køl og hæve, gerne til dagen efter.
Form dejen til boller med en ske og sæt dem på en bageplade.
Bag bollerne 20 min 200 grader.

Dejen kan holde sig i op til tre dage i køleskabet, så du kan bage præcis, når det passer dig.

N.B. hvis du ikke har mod på så mange ingredienser – så brug i alt 3 dl frø samt 9 dl mel af eget valg.

Orangeri lykke

Lidt skiftevis de seneste par uger har jeg med højt og lavt humør og tilsvarende håb troet på et fantastisk forår, som gerne måtte glide over i en skøn, skøn sommer. Weekenden gav mig håbet tilbage og vi har i den grad nydt vejret. Haven har fået en kæmpe omgang og endelig troede jeg nok på at kulden var kastet til hjørnet at vi både fik plantet tomatplanter, snackpeber, chili og krydderurter. Det er så skøn en tid og jeg glæder mig til at kunne høste af alt det grønne og smagfulde, som orangeriet kaster af sig. Sidste år voksede vores krydderurter sig så kæmpe store og fyldige med den skønneste smag, jeg længe har smagt, vi glæder os til at gentage den succes, ligesom vi glæder os til at høste vores egne tomater, som smagsmæssigt slå købe-tomater med længder.

Orangeriet har den skønneste ro over sig, et lille isoleret sted væk fra huset, væk fra telefoner og hvad der ellers kan virke for meget og som er ekko på en travl hverdag. Vi holder meget af at spise i orangeriet, nyde en kop kaffe, til duften af blomster og krydderurter. Måske andre børnefamilier kender til den sparsomme tid, der tildeles mor og far af uforstyrret snak og vi elsker derfor at trække ud i orangeriet, når der om aftenen er faldet ro i huset. Gerne med en kop kaffe i hånden og så får basilikummen en strøg med hånden, idet vi går forbi den, for herefter spreder der sig den mest skønne duft sig i rummet. Foruden vores spisested har vi et lille afslapningssted, som er et af vores yndlingsspots, for her kan hovedet hviles, her kan den gode bog læses og jeg nyder at meditere lige her. Børnene finder vi ofte siddende på dette sted, hvor de helt ubemærket har trukket sig væk fra alt andet og vælger at slapper af. Oscar har fået en af vores gamle Ipods, som han er begyndt at høre lydbøger på og det er så skønt at se, hvordan han vælger det til og gerne bruger orangeriet til at lytte til bøgerne uforstyrret. Allerde nu blomster den klematis, der med tiden skal sno sig og i højderne, så den danner et blomstrende tag over dette yndlings hvile sted. Med få solstråler kommer temperaturen nemt op over de 20 grader, så selv på dage hvor det blæser og rusker er her vidunderligt at være i orangeriet og jeg elsker at passe planterne og se deres udvikling. Mit næste ønske må være et ferskentræ, som jeg lige ved hvor skal gro. Imens må jeg heppe på et godt vokse-år for vores vin, som på underiden af løvet har det smukkeste rosa farvepil.

Sidste dage i gymnasiet

Lørdag er brugt i noget nær det bedste selskab, for mig er det yndlingstid af den bedste slags. Det har været en mor-datter dag og vi har sådan hygget os. Kirstine har travlt i øjeblikket, der er forberedelser forud for eksamenerne, som skal gøres og den sidste gymnasietid og hygge med pigerne suger hun til sig og nyder det hele med sanserne på stilke for ikke at misse ud på noget som helst. Jeg ønsker Kirstine det hele, for jeg ved at de seneste tre år har været nogle af de bedste for hende og hvor er det værdifuldt at det hele har givet hende en dejlig hverdag, venskaber for livet og et fagligt springbræt hun har taget seriøst, knoklet for og i den grad fortjent.
For en uges tid siden gik vi en lille tur rundt på gymnasiet Kirstine og jeg. Gymnasiet ligger et stenkast fra vores hjem og rummer den fineste historie helt tilbage fra 1926. Kirstine og de andre unge mennesker har haft deres hverdag i rammer, der kun kan være inspirerende. Her er der ikke tale om nedslidning men historisk arkitektur, der er bevaret, værnet om og som i dag rummer minder helt tilbage fra dengang i 20’erne, fra krigens tid hvor frihedskæmperne gemte våben i kælderen og minder fra 50’er hvor dansk møbelarkitektur havde kronede tider og møbler fra den tid består og bruges stadigvæk på det smukke gamle gymnasium. I dag er det mikset med det nyeste nye af teknik og det er gjort så fint og med respekt. Det hele er omkranset af den smukkeste park med gamle lindetræer, frugttræer, springvand og klatrende roser og blomster.

Tilbage til vores shoppedag hvor Kirstine og jeg har hygget os med én agenda og det var at finde kjolen, Kirstine ønsker at have på, når hun bliver student og der skal festes. Det var ikke en nem opgave men vi er ikke kendte for at give op, for nok skulle det være en kjole men for alt i verden ikke for pyntet, for meget/for lidt eller have den forkerte farve og da på ingen måder minde om en konfirmations kjole. Ja, krav var der nok af og Kirstine er meget naturlig af udseende og sind, hun bruger sjældent make-up, har aldrig farvet sit hår, aldrig haft et hul i en tand og af personlighed er hun ligetil, kærlig, godmodig og med ben i næsen som ingen anden og så var det jo bare at finde en kjole, der kunne passe til den personlighed – og det gjorde vi. Efter forsøg i 8 butikker fandt vi kjolen, der var forelskelse ved første blik fra os begge og glæden var stor.

Nu er der kun få dage tilbage på skolebænken og på torsdag har Kirstine sidste skoledag med udklædning og festdag.

Hvor er det stort, vildt og vidunderligt at følge ens børn på deres skidt i livet og hver milepæl sætter spor. At få lov til at være vidne til deres liv kommer jeg aldrig til at tage for givet. I dag er det mors-dag og for 19 år siden gjorde vores smukke datter mig til mor, den største gave i mit liv. Lige som andre store begivenheder i Kirstines liv kommer jeg også i hendes kommende eksamens periode til at stå og heppe på hende på sidelinjen, give kram når det behøves, glædes, tro på hende og elske hende – som jeg vil gøre det resten af livet.