Category Archives: Bolig

Påsken

Påsken står for døren og i dag tog vi efter morgenmaden i sommerhuset. Vinteren har været lang, ikke hård men alt i sommerhuset trængte til en kæmpe omgang rengøring. Vejret er jo fantastisk, så vinduer og døre har stået på vid gab og den friske havluft har strømmet ind i huset. Vi har gjort rent i hele huset, vasket sengetøj, luftet dyner, rengjort havemøbler, pukket anemoner og spist frokost i det fri. Alt har rimet på forår.

Solen gik her til aften ned i smukke nuancer og vi glæder os til endnu en smuk og dejlig dag i morgen. På alle måder føles her skønt og på den helt rigtige måde er her spækket med gode minder for huset tilhørte tidligere min mor og far. Efter en lang vinter er det tiltrængt at være her, for her kommer vi alle ned i gear, nyder naturen og hinanden.

Rigtig god påske til alle

Forårs ønsker

Forårsvejret har indtil nu været lunefuldt, men det hindrer mig ikke i at drømme om lettere tøj og ønsker der i udtrykket er underspillet lækkert og udstråler lethed til hjemmet og min garderobe.

Længe har en stor (læs: meget stor) Lyngby Porcelæn vase været mit ønske. Den ville ofte få pads i et af vores store vinduer og i foråret skulle den pyntes med en smuk gren. Samme brand har i år lanceret porcelænsæg og jo jeg kunne godt være fristet til af par stykker i smukke forårsfarver, der kunne pynte sammen med vasen, når påsken nærmer sig. Jeg er ikke den store ‘påskepynter’ men friske blomster, grene og et par enkle æg, må godt finde vej ind i mine stuer.

Til min garderobe har jeg hovedkuls forelsket mig i denne über skønne nederdel fra Kokoon og særligt i denne sart rosa farve. Om den er praktisk i farve, er jeg måske lidt blind for, også selvom jeg ved at Kokoons lækre materiale valg sjældent tåler 60 grader i vaskemaskinen. Vi skal til tre konfirmationer i år og det kunne være at den indfandt sig hertil, gerne tilsat disse Yvonne Kone sandaler måske bare med en hvid t-shirt til og en chunky strik, hvis det er køligt.

Ja ønsker er der nok af, så måske også endnu en Aiayu “stof-taske” til det løse, dem er jeg afhængig af og lidt forårs stribet puder til hjemmet eller vores orangeri, vil være skønt.

Køkken – alrum

 

køkken-alrum-1-2018Noget nyt er i process. Helt lavpraktisk har vi brug for mere opbevaringsplads i vores køkken. Opbevaring til vores porcelæn, keramik og nogle glas. Jeg har ført været inde på at jeg ønskede at vi fik et stort vitrineskab. Jeg har været længe om at finde det helt rigtige. Mange producerer vitrineskabe men ofte har jeg fundet ud af at det var for romantiske i udformningen – nej tak, eller at kvaliteten ikke var god nok fx med for spinkle hylder, som med tiden vil komme til at bue og syne skæve og det vil bare være et no go hjemme hos os. Jeg har søgt og søgt og næsten for næsen af mig i en lille butik i egen by, som forhandler unikt fundne møbler og andre ting, fandt jeg dette skab, som nu er blevet vores. Helt fra Frankrig kommer det, uden krummelurer lige som jeg kan lide det, enkelt og ret stort med plads til en masse af vores ting. Jeg er happy med happy på og det bliver så godt. Vi har fire meter til loftet hjemme hos os og derfor må det godt fylde lidt på den væg, hvor det skal stå. Sammen med skabet synes jeg, der burde være lidt nyt på væggen ved siden af og disse to kunst plakater, som jeg har haft et godt øje til længe, skal sammen med vitrine skabet være med til at danne ramme om et nyt look i vores køkken – alrum.
Jeg glæder mig til at fylde i og indrette dette fine skab, som både har et enkelt men markant udtryk på en og samme tid. Sidst i næste uge kommer det hjem til os, lige tid nok til at væggen kan få lidt maling først.

(Følger du med på instagram, vil der komme flere billeder senere)

Plakat: Matisse – StillebenPlakat: Hein Studio – Stilleben – Kop: Blue Dot – Stilleben – Kay Bojesen Abe – Glas kande – Royal Copenhagen Skål på fod – Lysestage: George Jensen

Vores orangeri

IMG_0767

IMG_1126

IMG_1131

Allerede et par gange har jeg gennem tiden, på bloggen, nævnt mit ønske om et drivhus. Faktisk har drømmen været der, siden vi overtog huset for 14 år siden. Jeg har altid elsket vores lille grønne plet af en have, som på ingen måder er stor men perfekt til os. Haven ligger helt ugeneret bag huset, i læ, med græs til leg og boldspil, terrasser, legehus, blomster i bede og frugttræer som på en varm sommerdag giver skygge og minder os om mange skønne middagslure til lyden af fuglefløjt.

Selvom ønsket om drivhus længe havde været stort, var det alligevel ikke bleve til noget. For ca 3 år siden begyndte drømmen at udvikle sig fra drivhus til et orangeri. Med den drøm føltes det meget mere rigtigt og jeg kunne se en masse fordele og langt flere anvendelses muligheder ved et orangeri. Størrelsen var en anden og prisklassen fulgte efter men jeg var villig til at vente og udsætte hjemmedyrkede tomater og drømmen om en skøn spisekrog mellem citrustæer, blomster og børnenes skoleagurker til vi havde råd til at føre det ud i livet, så det kunne blive, lige som vi drømte om.

Mange gange har vi ønsket et overdækket sted at spise eller et sted at søge ly for vinden på de dage, hvor vi ønsker at være ude og være i lyset, men vejret er imod os. Danmark har det jo med at give os lunefuldt vejr og derfor ville en sådan udeoase kunne indfri de drømme og planer, jeg havde i mit hoved og som jeg efterhånden havde fået talt min mand varm til.

Jeg har bogstaveligt støvsuget nettet, biblioteket, instagram og andre medier for inspiration til orangeriet. Præfrabrikrede orangerier blev hurtigt valgt fra, jeg ville ikke fastlåses af hvor døren skulle sidde eller hvor stort eller småt det skulle være, eller andre detaljer, som jeg ikke kunne finde ro med. Desuden er jeg yderst kræsen med hvordan, vi tilpasser de forandringer, vi ønsker at lave ved huset, som er fra 1926, og det skulle stå præcist, som vi ville have det på grunden. Jeg kan bliver perfektionistisk ned til mindste detalje og selvom mange sagde: “Byg da orangeriet i aluminium” tænkte jeg hver gang: ‘Glem det, det bliver i træ.’

En dygtig tømrer, som vi kender, blev inviteret hjem til os sammen med en lige så dygtig murer. Vores tanker og planer transformerede sig over de næste uger fra tankespind til ord, blyantstegninger og prøver på træ og mursten. Der blev målt, lagt store arbejdsvinkler, og de kære håndværkere kløede sig fra tid til anden i nakken, når jeg kom med nye forslag og krav. Et tegneprogram blev brugt til at udforme de endelige tegninger til det, der senere skulle blive vores helt eget – one of a kind orangeri. Orangeriet er klassisk og enkelt – ingen pynt og det er skabt til grunden, i vores stil lige som vi ønsker det. Smukke kirkegårdsmursten blev bestilt hjem, da de næsten minder på en prik om det vores hus i sin tid er bygget af. Trækvalitet blev bestemt ligesom de sten, der med tiden skulle anvendes til det smukke murstensgulv, der er i orangeriet.

Hen over de næste 3 måneder forvandlede vores have sig til en byggeplads! Jeg blev virkelig sat på prøve for alt var mudder, arbejdsmaskiner og mænd ind og ud af haven. Heldigvis skulle jeg bare drømme mig til det færdige resultat i mit hovede og se hvordan det dag for dag tog form, som planen var lagt. Når det så er sagt var det en fryd at følge med i. Jeg synes, det er intet mindre end fantastisk, hvad håndværkere kan udføre med deres hænder og viden.

Da der skulle findes vinduer og en passende dør, kørte vi til Vestjylland til et nedbrydningsfirma, som tager vare på anvendelige dele fra fra gamle huse. Efter vi havde gennemrodet 3 haller med gamle dele fra huse, fandt vi to smukke vinduer og en drøm af en hoveddør fra en gammel dyrelæge bolig i Skive. Nye ruder blev sat i og der er blevet slebet og malet metervis af træværk ikke bare vinduer og dør men alt træværk stod vi selv for at grunde og male to gange.
Desuden var vi heldige at få fat i en gammel porcelæns udslagsvask, som bare skulle smides ud, fra den skole min far gik på, og som siden 50’erne har hængt i billedekunstlokalet. Det er hyggeligt at tænke på at også min far har vasket hænder ved denne vask, da han var barn.
Der er desuden blevet lagt både strøm og vand ind i orangeriet.

Inde i orangeriet er der et 3 m. langt plantebord, som jeg elsker at ordne blomster ved og plante, hvad der nu skal plantes. Det er mit arbejdsbord og jeg bruger det flittigt. Under bordpladen er der en lige så stor hylde, som rummer krukker og kurve. Bordet er lavet på et beskyttet værksted og sjældent har jeg set så fint og omhyggeligt håndværk.
Vi har derforuden en dækstol som allerede er blevet et yndlingsspot med kaffe indenfor rækkevide, en god bog eller musik til de rolige og nydende stunder hvor solen mærkes og luner så  dejligt gennem glastaget.

Så sent som i sidste weekend er de endelige møbler fundet til orangeri. Møblerne til huset havde jeg en ide om at de gerne måtte være gamle, men for alt i verden ikke blive romantiske elle pyntet med krummelure osv. indtil da har vi brugt ældre havemøbler, for jeg ville hellere vente på de perfekte møbler til orangeriet dukkede op.
Møblerne vi har fundet er et gammelt forsamlingshus langbord og to gamle bænke også fra et forsamlingshus. Her er der plads til mange. Jeg nyder at tænke på hvilke samtaler eller hemmelige kys der har fundet sted på de bænke og nu viderefører vi samtalerne. Både bord og bænke er ca 3 m langt og det skønne er at vi kan bruge det sammen med familie og venner, hvor vi kan nyde lækkert mad fra grillen, en drinks aften med venner eller stille søndags morgenmad bare os fem.

Hele vejen rundt i orangeriet inde i huset er der lavet en bred vinduesramme, så der er mulighed for at stille blomster, planter og lanterner. Særligt lanterner har vi nydt i vinter, når vi har siddet derude med varm kakao og lyttet til vinden der ruskede.
Af større planter er der plantet en blå vin, et figentræ og et par oliventræer og senest et citrontræ. Jeg glæder mig til vinen og figentræet vokser op og giver lidt vildskab og grønt storhedslook.
Når sommeren endelig kommer, skal der være basilikum så stor, børnekrukker med små søde tomater, skole agurker og duftende blomster.

Udenfor skal der ved de områder der er fra indgangpartiet til kanten af orangeriet laves staude bede med bonderoser, ridderspore, løjtnanshjerte og sættes masser af forårsbebudere, som vi vil nyde igen og igen.

I dag kan jeg ærligt sige at orangeriet er den største materielle luksus jeg har. Jeg ELSKER det sted og er der ude hver dag. Orangeriet stod færdigt i sensommerens sidste år, så vi har endnu tilgode at nyde et lunt forår og sommer derude men allerede nu har vi nydt timer og atter timer i orangeriet.

IMG_0774

IMG_0773IMG_0993

Tilbehør til drengeværelser

tilbehør-til-værelser

Indeholder henvisniger, men ingen reklame

Som nogen måske har set på Instagram, er vi ved at ordne drengenes værelser og vi er næsten ved at være i mål. De har byttet værelser. Anders brugte ikke længere det gode rummelige værelse til leg, som Oscar har brug for og Oscars mindre værelse var lige det Anders søgte til hygge og en tiltrængt opgradering til teenager look.
Som sagt så gjort og det har betydet at begge værelser er blevet malet og har været tømt for alt, som herefter er blevet sorteret, rengjort og fået nye opbevaringsløsninger, hvilket er blevet super godt. Jeg elsker at lave systemer, der giver overblik og i dette her tilfælde, velfungerende værelser hvor tingene igen har fået rette pladser og legetøjet er sorteret ud i kasser og skuffer, så det nu gør legen sjovere og let at gå til.
Begge drenge har fået nye senge og Oscar har tilmed fået STOR dyne – hvor blev min baby lige af….
Mere om indretningen i et andet blogindlæg, hvor der nok skal komme billeder fra værelserne. Først lidt om det løse tilbehør, som har været indkøb, der er gået forud for den helt store omrokering. Det er altsammen køb der er med til at skabe stemning og noget af det, vi har i forvejen har vi med glæde genbrugt, da det stadigvæk er lige som det skal være. Det er sjovt hvordan man med små virkemidler kan skabe stor forandring, så længe blikket er skarpt på at følge den røde tråd.

På Oscars værelse er juno sengen blevet skiftet ud med en stor seng. Mit hjerte græd altså lidt da Juno senge blev pakket væk for allersidste gang. Det har været så skønt at vores gamle seng fra 1950 også har været vores tre børns rede i gennem mange år efterhånden. Den nye store dyne har krævet nyt sengetøj og dette smukke duschet mint med prikker fra Liewood er jeg helt fortabt i. Jeg er tosset med Liewood’s gennemførte enkle stil. Den sarte mint tone passer perfekt til bla. Oscars Ferm Living sættekasse og de forskellige Mrs Mighetto plakater der pynter så fint på væggene. Jeg kan godt lide, når nogle toner går igen i indretningen også på børneværelserne, for hvis ikke man er opmærksom kan legetøj og børneværelser blive et mindre farvedrama. Den nye Jellycat drage i samme sarte mint farve måtte derfor også flytte med ind på Oscars værelse. Oscar elsker drager og dinoer og i særdeleshed bamser. Det var skønt at kunne overraske Oscar med den drage, han har sukket efter siden den kom i butikkerne og i går havde Oscar sin sovedebut i den nye seng med dragen i favnen. Godt der var en ny ven, der kunne hjælpe med at fylde den store seng lidt ud.
Oscar har flere hyggelamper, som alle er flyttet med, men denne nye luftballon lampe er intet mindre end skøn og passer perfekt ind på værelset. Den kaster små lysprikker på væggen og er så fin, så fin

tilbehør-til-drengeværelser-2

Anders’s værelse er blevet endevendt. De sidste LEGO kasser er blevet pakket ned og der er i den grad blevet luget ud. Slut med ‘dreng’ og halløj og goddag til teenager, der ved, hvad han vil.
Anders og jeg har sammen tænkt mange tanker, om hvordan rummet kunne indrettes bedst muligt, med de ønsker der var. Lidt få hygge ting er der også komme til. Et stort A med lys i der pynter over skrivebordet, en starwars plakat i ramme der har et enkelt og grafisk udtryk samt to nye kæmpe puder, der skaber en god sidde mulighed i sengen. En ny lampe og få andre ting er flyttet med ind på det nye værelse men ellers er det blevet et enkelt værelse, der rumme lige præcis de ting, som Anders holder af og ikke andet. Farverne er holdt i sorte, hvide og blå toner.

Drengene er glade og vi nyder hvor velfungerende deres værelser er for dem nu. De hygger sig på værelserne, søger dertil og der bliver leget og spillet, som vist er det bedste tegn, vi kan få på at noget er blevet godt.

Sommer stilleben

DSC_0027

Sommer er for mig lig med åbne vinduer, lufttørret vasketøj og lyse midsommer nætter. På denne årstid elsker jeg at fremhæve de lyse farver i hjemmet og nyder at lave stilleben af forskellige stager og skåle i sarte farver gerne pyntet med en sommer blomst fra haven. Glæden er stor over vores lille have, som hver dag kvitterer så flittigt med blomster i de farver, vi har ønsket og gennem de sidste 11 år har plantet i haven. Jeg har en del små vaser, der passer perfekt til en enkelt blomst eller en samling af blomster plukket af en barnehånd.
I disse dage vælter det frem med kæmpe valmuer, som vi har i tre forskellige pastel farver. Ca et døgn kan hver enkelt blomst nydes ude eller inde, og jeg har næsten dagligt en lille morgentur ud til valmuerne for at se på de smukke silkepapir tynde blade med morgendug på – det findes næsten ikke skønnere.

 

Gave med smag

DSC_0004Jeg har fået en sød gave af en god ven. En gave der dufter og smager og giver varme på flere måder. En skøn the. Min ven tænkte på mig, da hun så den søde dåse fra Perch’s Thehandel. Gaver hvor man er tænkt på, de findes ikke bedre. Theen er med skønne hindbær der ligger som røde farveklatter mit imellem det grønne drys, navnet er : Hindbær Oolong. Prøv den, den er fantastisk!

Dåserne er så fine og findes i flere pastel farver og jeg er bange for, at jeg kommer til samle lidt flere til huse.

Perchs Thehandel 

 

Fødselsdag coming up

fødselsdagsønsker-karina-2
I næste måned har jeg fødselsdag. Jeg nyder stadigvæk at have fødselsdag, måske mest fordi jeg er så privilegeret at min skønne familie er super sød til at altid at give mig en hyggelig og dejlig dag. De sidste mange år har vi været på skiferie, når jeg har fødselsdag, og jeg har derfor i flere år ikke fejret min dag sammen med mine forældre. I år skal vi være hjemme, og jeg glæder mig så meget til at have hele min familie omkring mig.
Min mand spurgte i sidste weekend til mine ønsker, og den slags forespørgelser skal man ikke overhøre eller lade gå i glemmebogen.
Jeg har altid en hel del ønsker, og jeg har mange flere end collagen jeg har lavet viser – dette er blot et lille udpluk af mine ønsker.

Jeg er for længst holdt med at amme Oscar men efter det, er det som om, mine bh’er ikke helt sidder som jeg kunne drømme om (og så ikke et ord mere om det :-)) Det vil være mere end på sin plads, et mit undertøj blev opdateret, og jeg har flere ønsker, der går i den retning.

Hvis jeg kun måtte udpege én lysestage, der for mig er den smukkeste, så vil mit valg uden at blinke falde på Tom Dixons fantastiske stager. Det lysspil der former sig, er simpelthen så fint. Hver dag er mine to tændte, og jeg nyder dem så meget. En af de nyeste modeller “Wood”, der som navnet beskriver har mønster, som træ, vil jeg elske at tilføre mit hjem.

Lidt tøj ønsker har jeg også, en smuk smuk bluse fra Custommade som har den fineste blonde. Jeg kan slet ikke stå for blonder i øjeblikket, og vil elske at bruge den til et par skønne jeans. Et blødt og lunt tørklæde som dette fra Lala Berlin er et ønske jeg har haft gennem noget tid. Ulden er smørblød og kvaliteten er så fantastik. Hvem ved måske er jeg heldig på et tidspunkt.

Som jeg har beskrevet tidligere (læs her) er jeg i den grad faldet for Yvonne Kone’s flotte tasker. Hendes design er enkelt og jeg ønskede mig endnu en til jul, men den viste sig ikke under juletræet men er nu stadigvæk en ønsket lille sag.

Den rosa Lyngby vase glæder jeg mig rigtig meget til at se, når den lander i butikkerne og selvfølgelig er den et stort ønske. Der står jo nærmest Karina på den.
Jeg har et fuldstændigt crush på Ditte Fischer’s smukke vaser og drømmer om denne lille buttede vase til min samling.

Mon der er ander end mig, der har lister og ønsker lige ved hånden? Ønskelister til børnene har jeg også altid liggende, for tit er det i uventede situationer, at de kommer i tanke om et ønske og ikke når der skal rystes 15 ønsker ud af ærmet til fx jul og fødselsdag.

Rigtig god weekend til jer alle.

Julens pynt

Bolig DSC_0039
boligboligboligJulen er begyndt at snige sig ind hjemme hos os. Ikke meget, bare i små portioner. Jeg holder af at samle julens pynt i små stilleben frem for at drysse det ud over det hele. Sammen med julens pynt elsker jeg at pynte med stearinlys og skønne vintergrene. Lidt rødt sniger sig også ind ikke meget, for rød er ikke en farve, jeg er særlig vild med. Når der julepyntes pakker jeg meget af vores andet pynt væk, for jeg synes, det bliver for rodet sammen med julens skønne og hyggelige sager. Så meget dejligere er det, når hverdagens pynt kan findes frem igen i de allerførste dage i januar og pyntes med små forårsløg og sprøde tulipaner. Men det er langt fra endnu, for nu gælder det julens smukke sager.
Vi nyder at se hvor meget Kirstine og Anders stadigvæk glædes over december. Det er en travl måned for dem begge, for der er mange arrangementer i skolen, og med det vi skal privat, ved vi at den kommende juleferie, er noget de begge ser frem til. Oscar er endnu for lille til at forstå så meget af alt julens hurlumhej, men da han i går fik sin første adventsgave var han så glad – måske nok mest for papiret.

Glædelig december til jer alle.

 

Nymalet spisestue

boligboligDSC_0035 DSC_0094 DSC_0104I efterårsferien fik vi malet vores spisestue (læs evt her). Det er en 5-6 år siden sidst og med brændeovn ses det hurtigere, når der trænger til et nyt lag maling. Lyse vægge har vi i hele vores gamle hus, som er fra 1926. I stuerne er der efter vores smag den smukkeste gamle stuk, særligt spisestuens stuk med egeblade er så fin og enkel. Spisestuen bruger vi ofte, den støder op til vores køkkenalrum og ligger i forbindelse med vores tv-stue, kun adskilt af en fransk dør. Selvom vi i køkkenalrummet har et lille spisebord, der lige er stort nok til os fem, kan vi ofte finde på at sidde i spisestuen hvor vores skønne brændeoven er, eller hvis vi får lyst til at brede os ved det store bord med æg og bacon og andre lækkerier en søndag morgen.

Møblerne har vi holdt i meget lyse farver. For fem år siden købte vi vores spisebord et “super elipse” et køb “for life” og jeg har aldrig en eneste gang fortrudt, at det var det valg vi tog. Selvom det er et stort bord, der med lethed rummer 14-16 personer, når der er plader i, ser det super enkelt og let ud, og jeg ved jeg aldrig bliver træt af det bord. Faktisk har vi det samme bord i køkkenalrummet bare meget mindre, der stammer helt fra min barndom og vi har arvet af mine forældre, der ikke længere har plads. Der er ikke en plet på det selv efter så mange år, og det er lidt hyggeligt at tænke på, at jeg har siddet i højstol ved dette bord, ligesom Oscar nu sidder ved bordet i sin højstol.

I vores spisestue har vi også et gammelt skab som er et arvestykke. Det rummer porcelæn og alle vores glas. De gamle glaslåger fremkalder det smukkeste lys i vores vinglas. Vi har få gamle arvemøbler i vores hjem som har stor betydning for os begge. Jeg holder meget af det mix mellem det nye og gamle, som efter min mening giver noget personlighed.