Monthly Archives: January 2015

Et perspektiv på børnetøj

mode DSC_0093 DSC_0094 DSC_0097 DSC_0101For få dage siden var der CIFF. Skønne lækre brands til børn samlet under et tag, der alle viste frem hvad AW 2015 byder på.
Jeg kunne med lethed udpege en håndfuld brands, jeg ville have elsket at kigge nærmere på, og et par nye stykker der fanger mit øje og interesse.

Med tre børn har vi været igennem meget tøj fra et utal af brands. Mange har skuffet, og få er sluppet igennem mit nåleøje til den sparsomme håndfuld af brands der er mine yndlings, for jeg må indrømme, jeg er ultra kræsen når det kommer til det tøj, der fungerer ud fra de kriterier jeg har for lækkert børnetøj. Dette indbærer at tøjet skal være af så naturlige materialer som muligt, det skal være behageligt at have på og sidst men ikke mindst skal det ikke “larme”. Når tøjet ikke skal larme, mener jeg at designet skal være enkelt, få smukke virkemidler og skønne dæmpede farver. Jeg synes, børn er SÅ smukke i sig selv og deres naturlige skønhed skal i min optik ikke overskygges af farverigt tøj med en masse print. Regnbuefarvede flyverdragt, Spiderman og hans heltevenner eller Kitty pigen for den sags skyld har aldrig være budt velkomne hjemme hos os. Ihvertefald ikke på tøj.
Mine børns udfoldelses muligheder må på ingen måder indskrænkes pga tøjet. Faktisk tror jeg ikke, at Kirstine og Anders har haft jeans før de har været 3-4 år, og Oscar er endnu ikke i nærheden af bukser i den stil. Måske gør jeg dem en bjørnetjeneste, for Anders er stadigvæk ikke fan af jeans, ginos går fint i det smørbløde bomuld men hans favoritter er sweatbukser fra fx Soft Gallery. Kirstine er for længst ude af alt det smukke liberty hun har haft så meget som mindre og er nu mest til slim jeans men kun dem hvor der er ligelig fordeling af strech, så meget at de ligner en str. 8 inden hun tager dem på.
Jeg nyder at have udvalgt få brands, jeg stort set kun køber ind fra. Kirstine har selvfølgelig sine egne og Anders har nogle som han deler med Oscar, bla. Soft Gallery, Marmar og Poppy Rose men som børnene bliver ældre og Kirstine der nu er teenager, er det selvfølgelig nødvendigt at have de unge med på råd og forholde sig til nye og andre brands, end dem vi har kørt med igen og igen i flere år. Til Oscar er linjen skarp og det er sjældent, at jeg viger fra “min liste”. Desuden tillader denne form for beslutsomhed at tøjet kan mixes på kryds og tværs, fordi det er samme farvekoder der går igen og på den måde skal der ikke meget til, før man føler at garderoben er større end den måske i virkeligheden er.

De brands jeg køber til Oscar: 
FUB
Marmar
Poppy Rose
Soft Gallery
Gro
Joha
Wheat
Ver de Terre

Jeg kunne desuden skrive meget længe om min kærlighed til soft uld, det vil jeg spare jer for i denne omgang, men jeg tror 70 % af Oscars garderobe består af lækkert uld når det er efterår og vinter. Her tæller bodystockings, bluser, bukser og cardigans der er i brug igen og igen.

Hvilke brands vælger I til jeres børn?

 

Vinterleg

DSC_0053Frosten kunne mærkes i næsen og huden i dag, men det var lige det, Oscar og jeg havde brug for, da vi kom hjem i eftermiddag. Ikke den bedste nattesøvn har efterladt mig med et tungt hoved i dag og jeg har sukket efter lidt udeliv. Oscar er altid frisk på den slags aktiviteter, Kirstine og Anders har dårligt fri fra skole, når Oscar og jeg når hjem, så vi er alene om at bestemme hvad vi skal bruge eftermiddagen på. Et smukt drys sne kunne vi nyde som et ekstra legeelement denne eftermiddag.

Junior seng

børnOscar har en Juno seng, eller en “Lille Per” seng om man vil, en af dem fra 1950’erne. Vores tre børn har alle sovet i den, og da Kirstine fik den, var der ikke noget der hed Kili seng, kun de helt gamle Juno senge, der næsten i forglemmelse var blevet gemt. Langt de flest Juno senge var sendt til storeskræld eller brugt som optænding på et sommerbål, så der var rift om de få, der var tilbage. Da vi skulle have Kirstine, søgte jeg højt og lavt efter en sådan Juno seng. Jeg har altid elsket det helt enkle look, og for mig stod den som en klassisk barneseng, der bare måtte bo hjemme hos os. Mange af mine veninder forstod ikke helt min søgen efter denne gamle seng, men jeg var helt solgt og ville have en Juno seng til Kirstine. Jeg endte med at finde en meget fin en til 300 kr!! Latterligt billigt for mange blev solgt for 2000-4000 kr.

Da jeg var gravid med Oscar blev den endnu engang fundet frem og sendt til en bekendt af familien, en gammel snedker, som fik den i sine kyndige hænder og sleb den ned og malede den hvid selvfølgelig som er den eneste farve, den seng i min optik kan have.
Da vi fik den hjem igen, smukkere end nogensinde før og satte den op som den første ting på det dengang tomme baby værelse, blev jeg næsten rørt til tåre. Ja, det er lidt skørt, at man kan blive rørt over en barneseng, men for mig har den bare så mange skønne minder med sig. Minder om mine børn som babyer der har sovet i sengen med de flotte tremme sider på og senere trukket ud til junior seng, hvor vi har læst så mange hyggelige godnat historier ved. Både Kirstine og Anders har sovet i sengen til de var i start skole alderen og mon ikke også Oscar kommer til det.

Selvom vi på ingen måder har planer om at skifte senge ud, gør det mig ikke blind for nye smukke senge, der kommer på markedet. Mit hjerte slår et ekstra slag for den så flotte junior seng som Oliver Furniture har lavet. Den er så fin, og igen er det enkle look lige mig. De flotte detaljer med råt mørkere træ op mod det hvide er simpelthen så smukt.
Jeg har også fundet et par andre lækre sager, der vil være et skønt match til sådan en junior seng, og de skal når tiden er inde til at fjerne tremmerne på Oscars Juno seng, helt sikkert her hjem og være med til at skabe et hyggeligt miljø i hans seng.
Det smukke tæppe fra CamCam, et brand jeg virkelig har en stor forkærlighed til,  ja jeg venter allerede på tæppet og det skulle lande i butikkerne i uge 8-9.
Oyoy har lanceret nogle super skønne puder, i det blødeste strik formet som fx forskellige dyr, jeg synes det er så fint et modspil til de kvadratiske puder.

Lækre sager ikke sandt?

Seng : Oliver Furniture // Blå pude : Soft Gallery // De to andre puder : Oyoy // Tæppe : Camcam

Gave med smag

DSC_0004Jeg har fået en sød gave af en god ven. En gave der dufter og smager og giver varme på flere måder. En skøn the. Min ven tænkte på mig, da hun så den søde dåse fra Perch’s Thehandel. Gaver hvor man er tænkt på, de findes ikke bedre. Theen er med skønne hindbær der ligger som røde farveklatter mit imellem det grønne drys, navnet er : Hindbær Oolong. Prøv den, den er fantastisk!

Dåserne er så fine og findes i flere pastel farver og jeg er bange for, at jeg kommer til samle lidt flere til huse.

Perchs Thehandel 

 

Dyre parade

DSC_0018 DSC_0014 DSC_0027Herhjemme elsker vi Schleich dyr. De livagtige og flotte dyr og ikke mindst gennemtestede dyr har altid været en stor del af børnenes leg. Med tre børn er det lidt af en samling, vi efterhånden har. De er super til adventsgaver eller en “bare fordi gave” og fantastiske til at understøtte fascination og læring omkring dyr. Efter en tur til London, hvor Naturhistorisk museum blev besøgt, blev Anders så inspireret og han havde en periode, hvor alle hval arter og dinosaurer blev ønsket og leget med. Timevis af god leg er gået med disse dyr, han har enda haft dem med til svømning, hvor han har dykket efter hajer og hvaler.

Oscar har lært stort set alle dyrelyde (i al beskedenhed) fra vores leg med Schleich dyr. Vi har vendt og drejet dyrene, og ofte er de med i hånden, i badet eller vi synger vores favorit sange om de forskellige dyr og tager dem frem imens. De er så stor en del af hans forskellige lege. I dag har han fået dem frem, på en helt anden måde end tidligere i form af to hylder over hans bord på værelset. Langt fra alle er fremme, men så kan der skiftes lidt ud en gang imellem.
Anders og Kirstine har også begge startet med bondegårdsdyr, og sidenhen har Kirstine elsket hele det rideskole univers, der findes for slet ikke at tale om alle de smukke feer.
Anders har brugt adskillige timer sammen med de meget detaljerede riddere og drager og de indgår stadigvæk i hans leg sammen med Kapla klodser (ses her), et helt andet lækkert kvalitetslegetøj, som fortjener sit eget fokus men det må bliver en anden gang.

Mon også jeres børn kender til Schleich dyr? Hvis ikke er der er verden der venter.

Har man lyst til at læse lidt mere om kvaliteten og materialevalg af Schleich dyr kan man læse det lige her

Møbler:  Wegner børnemøbler // Juno seng // Kay Bojesen gyngehest //

Fødselsdag coming up

fødselsdagsønsker-karina-2
I næste måned har jeg fødselsdag. Jeg nyder stadigvæk at have fødselsdag, måske mest fordi jeg er så privilegeret at min skønne familie er super sød til at altid at give mig en hyggelig og dejlig dag. De sidste mange år har vi været på skiferie, når jeg har fødselsdag, og jeg har derfor i flere år ikke fejret min dag sammen med mine forældre. I år skal vi være hjemme, og jeg glæder mig så meget til at have hele min familie omkring mig.
Min mand spurgte i sidste weekend til mine ønsker, og den slags forespørgelser skal man ikke overhøre eller lade gå i glemmebogen.
Jeg har altid en hel del ønsker, og jeg har mange flere end collagen jeg har lavet viser – dette er blot et lille udpluk af mine ønsker.

Jeg er for længst holdt med at amme Oscar men efter det, er det som om, mine bh’er ikke helt sidder som jeg kunne drømme om (og så ikke et ord mere om det :-)) Det vil være mere end på sin plads, et mit undertøj blev opdateret, og jeg har flere ønsker, der går i den retning.

Hvis jeg kun måtte udpege én lysestage, der for mig er den smukkeste, så vil mit valg uden at blinke falde på Tom Dixons fantastiske stager. Det lysspil der former sig, er simpelthen så fint. Hver dag er mine to tændte, og jeg nyder dem så meget. En af de nyeste modeller “Wood”, der som navnet beskriver har mønster, som træ, vil jeg elske at tilføre mit hjem.

Lidt tøj ønsker har jeg også, en smuk smuk bluse fra Custommade som har den fineste blonde. Jeg kan slet ikke stå for blonder i øjeblikket, og vil elske at bruge den til et par skønne jeans. Et blødt og lunt tørklæde som dette fra Lala Berlin er et ønske jeg har haft gennem noget tid. Ulden er smørblød og kvaliteten er så fantastik. Hvem ved måske er jeg heldig på et tidspunkt.

Som jeg har beskrevet tidligere (læs her) er jeg i den grad faldet for Yvonne Kone’s flotte tasker. Hendes design er enkelt og jeg ønskede mig endnu en til jul, men den viste sig ikke under juletræet men er nu stadigvæk en ønsket lille sag.

Den rosa Lyngby vase glæder jeg mig rigtig meget til at se, når den lander i butikkerne og selvfølgelig er den et stort ønske. Der står jo nærmest Karina på den.
Jeg har et fuldstændigt crush på Ditte Fischer’s smukke vaser og drømmer om denne lille buttede vase til min samling.

Mon der er ander end mig, der har lister og ønsker lige ved hånden? Ønskelister til børnene har jeg også altid liggende, for tit er det i uventede situationer, at de kommer i tanke om et ønske og ikke når der skal rystes 15 ønsker ud af ærmet til fx jul og fødselsdag.

Rigtig god weekend til jer alle.

Søndag når den er bedst

IMG_3570IMG_3571

IMG_3568Søndag har været god og mild. Vil ønske at alle søndage kunne være som denne. Ingen aftaler og alligevel fyldt med ene af gode ting, der fylder energi barometeret. Børnene starter i skole i morgen efter en god lang juleferie, og Kirstine har haft fokus på at få afsluttet den danske stil, og Anders har nydt at kunne have blødt tøj på hele dagen og legeaftaler med gadens børn.

Kirstine og jeg smuttede en hurtig tur til Aarhus, så snart vi var færdige med morgenmaden og havde et par super hyggelige ‘mor & datter’ timer. Jeg nyder det så meget at have hende for mig selv engang imellem, hvor vi kan få lov til at gå all in med pige ting.

Lige inden solen forsvandt i en smuk rød sky, tog vi Oscar i hånden og smuttede en hurtig tur i parken og sikrede at ingen ænder går sultne til ro i aften. Det var skønt med en gå tur i det flotte vinter vejr, og kolde næser gav appetit og lyst til dampende varm suppe til aftensmad.

Jeg håber I alle har nydt en skøn weekend.

2015

bolig

Rigtig GODT NYTÅR!

Det er 1. Januar 2015, der er frisk vand i vaserne og nye blomster der ikke rimer på jul. Det er skønt, forfriskende og lige det jeg har brug for. Der har været stille på bloggen, der har været brug for det, at trække stikket mentalt og visuelt. December er altid en måned, jeg virkelig holder utrolig meget, af men denne har været anderledes. Mine tanker har været meget på min bror som vi mistede sidste nytårsaften. Savnet har hele året været stort og voldsomt og  jul og nytår har været som et bjerg at bestige. Vi kom igennem, sammen og med hinanden helt tætte. Jeg ønsker ikke at komme yderligere ind på tabet af min bror, men jeg ved nu at vi klarer det, et år er gået, 365 dage, 12 fuldmåner og nu med frisk vand i vaserne.

Nu er jeg tilbage, lige her med foden inden for i år 2015. Et nyt friskt år at tage fat på, mon ikke det bliver godt – lad os sammen finde ud af det.

Jeg ønsker virkelig for jer alle og jeres familier at 2015 må blive et skønt år med masser af glæde.