Monthly Archives: June 2015

Sommerferie og pakkeliste

sommerferie-tøj-K

Jeg vil meget gerne snart have noget sommer. Come on – det er snart juli! De kloge vejrværter siger den er på vej, ja tak.
Heldigvis har vi snart ferie og rejser til breddegrader hvor sol, lækkert mad, varme og lune nætter skal nydes. Jeg er begyndt mine pakke lister, for vi skal denne sommer et lille loop rundt til forskellige steder og det kræver blandet tøj. Vi skal fra 2 forskellige storbyferier, til stand og dase liv og det er derfor ikke småting mine pakke lister indeholder til 5 personer! Der må streges (og medbringes vaskepulver). Sidste år skar jeg mine pakkelister ind til benet og min mand var tæt på stolt over min pakke-facon. Meeen den blev for skrabet og særligt Oscar manglede tøj, så vi udvider lidt i år.
Vi trænger til ferie som i virkelig behøver det! Min mors sygdom og senere død gav os et forår i ruiner og det har efterladt ikke kun psykiske spor men også nogle slemme fysiske spor, som jeg i øjeblikket kæmper med. Jeg ved at sammen med min egen lille familie heles jeg og tiden og det nærvær, der venter os er ren eleksir.

Børnene har nu fået sommerferie og det hele begynder at føles, som den ro der altid indfinder sig i en lang sommerperiode. Ingen madpakker, ingen sportstasker og hverdagens praktiske løsninger erstattes af sommerleg blandt børnene på vejen, senere sengetider og lyse aftner.

Kom så Sommer vi er klar til alt hvad du bringer med af gode ting. 

Pakkeliste til Karina:

-Sommerhat
-Bikini og badedragt
-3 par shorts
-2 sommerkjoler
-1 strandkjole
-4 toppe
-1 t-shirt
-1 skjorte
-1 cardigan
-Nattøj (fryser med de lagner, der oftes bruges som dyner sydpå)
-Undertøj
– 3 par sko/sandaler
-Toiletsager
-Solcreme og aftersun
– solbriller, strandtaske og læsestof
-1 alm. taske + 1 aftentaske

Bikini: Ganni // Hat: HM // Top: Ganni // Solbriller: Ray Ban // Sandaler: Yvonne Kone // Solprodukter: Rudolph Care// 

Translokation – farvel til grundskolen

DSC_0228

DSC_0218_2Vores børn skal igennem mange milepæle her i livet. Hver enkel fylder på sin egen måde og ingen af dem kan og må undværes. Hver milepæl giver anledning til at standse op og se tilbage men også at kigge frem mod nye og spændende udfordringer. Torsdag den 25. juni var vi til translokation på Kirstines skole. Eksamens beviset blev udleveret, sange blev sunget, et par tårer fældet og sidst men måske vigtigst af alt, blev der givet kram og sagt farvel til lærere, venner og omgivelser der har været en fast hverdag for Kirstine i 10 år, hvis vi tæller 0. klasse med.
Kirstine har gået på en lille privatskole med kun 2 spor og 20 elever i hver klasse. Da hun godt 5 år gammel skulle i skole, var Kirstine en lille genert pige og vi var meget bekymret for, at hun ville “drukne” på en stor skole. Blandt andet ud fra dette valgte vi denne lille skole og det har vist sig at være det helt rigtige valg, vi gjorde dengang. Hun haft den dejligste skolegang og haft så udfordrende og spændende et skolemiljø, der i den grad har løftet hende, så hun i dag står moden, klar og med så sunde mål for fremtiden.

Vi har tre meget forskellige børn, og vi er som de fleste forældre pave stolte af vores børn på hver deres måde. Kirstine er vores den ældste, vores første store kærlighed, vores pige men også vores prøveklud på, om den kurs som vi, hendes far og jeg, har stukket ud, holder vand. Er de værdier, vi ønsker at sende med vores guld brugbare i det samfund vi lever i idag og hvor er det vi møder udfordringer, efterhånden som vores børn bliver ældre.
Det er en rejse at forme et menneske og så pokkers alvorlig en opgave! Vi ved også at fra nu af er vi langt fra alene om “jobbet”, for som noget af det første, så drager Kirstine den 9. august på efterskole, en rejse som uden tvivl kommer til at præge hende meget. Kirstine bliver også påvirket af sine venskaber, sine veninder og deres værdier fylder mere og mere, lige præcis som det skal være. Kirstine har nogle fuldstændig fantastiske veninder, som betyder så uendeligt meget for hende. At se hvordan deres venskaber blomstrer og modnes, er en gave som forældre at være vidne til.
I aften var en milepæl for Kirstine og for os. Vi standsede op, frøs tiden for en kort stund og zommede ind for at se vores kærlige og dejlige pige, nu med så fint et eksamensbevis i hånden og med begge sine ben solidt plantet på jorden og klar, så klar på nye udfordringer.

Værsågod min pige – verden ligger for dine fødder.

Sommer stilleben

DSC_0027

Sommer er for mig lig med åbne vinduer, lufttørret vasketøj og lyse midsommer nætter. På denne årstid elsker jeg at fremhæve de lyse farver i hjemmet og nyder at lave stilleben af forskellige stager og skåle i sarte farver gerne pyntet med en sommer blomst fra haven. Glæden er stor over vores lille have, som hver dag kvitterer så flittigt med blomster i de farver, vi har ønsket og gennem de sidste 11 år har plantet i haven. Jeg har en del små vaser, der passer perfekt til en enkelt blomst eller en samling af blomster plukket af en barnehånd.
I disse dage vælter det frem med kæmpe valmuer, som vi har i tre forskellige pastel farver. Ca et døgn kan hver enkelt blomst nydes ude eller inde, og jeg har næsten dagligt en lille morgentur ud til valmuerne for at se på de smukke silkepapir tynde blade med morgendug på – det findes næsten ikke skønnere.

 

Smukt sengetøj

DSC_0005
Når høj kvalitet, økologiske bløde tekstiler og smukt enkelt design går hånd i hånd er det næsten umuligt for mig ikke at blive bare lidt forelsket. Kongens sløjd har lige lanceret deres sengetøj. Fire lige smukke designs er det denne gang blevet til, men jeg var slet ikke i tvivl om at sengetøjet med skibene i de sarte farver måtte hjem til os at bo, og forkæle Oscar når han sover. Sengetøjet findes i baby, junior og voksen udgave og leveres i lige så smuk og rummelig pose, som med lethed kan bruges til meget andet i dagligdagen.
– Jeg er solgt og med sikkerhed ikke den eneste, der har tabt mit hjerte til Kongens Sløjd smukke og enkle univers.

DSC_0011

Iste

DSC_0021Denne weekend har næsten budt på sommervejr. Vejret har været lunt og vi har alle fået luftet sommertøjet og solcremen har bestemt været i brug. Vi har i weekenden muntret os med  vejfest og hvor har vi nydt det. Vores vej er fyldt med børn i alle aldre og de har som vanligt været fantastiske til at hygge sig på kryds og tværs. Dagen startede med loppemarked, sæbebobler, boldspil og senere blev et stort telt slået op og lækkert grillmad blev indtaget i super hyggeligt selskab ledsaget af en masse grin og latter.
Lune dage og aktive børn kræver ekstra opmærksomhed på, om de får væske nok. Vores to store børn elsker iste, men den slags man kan købe er fyldt med sukker. Det er så super nemt at lave iste selv og dermed har man selv styringen over, hvor sød den skal være og der er rig mulighed for at afprøve andre smagsvarianter end den klassiske ferskensmag.

En liter vand hældes over den the man ønsker og trækker natten over.
Herefter kan den sødes med lidt rørsukker eller hyldeblomstsaft
og evt. tilføje friske bær og en håndfuld isterninger. 

2 års fødselsdags ønsker

oscar-ønsker-2-år

Juni måned er for os lig med travlhedens måned. Jeg plejer at sammenligne juni med december hvor alle mulige aftaler skal proppes ind i en måned.  Der er sommerfest i vuggestuen, 2 x skole-sommerfester, afslutning til gymnastik og fodbold men vigtigst af alt har begge vores drenge fødselsdag i juni. I lørdags havde Anders fødselsdag, den skønneste dag (læs evt her) og om 9 dage har Oscar fødselsdag, han bliver 2 år.

Jeg kan slet ikke begribe, at der er gået endnu et år og vi allerede har haft denne lille solstråle hos os i to år. Normalt siges der, at det første år er det år, hvor der sker mest. Men hold nu op der er også turbo fart på fra 1.-2. år. Sprogets udvikling er nærmest et kapitel for sig. Oscar forstår nu alt, hvad vi siger og taler nærmest fra han slår øjenene op til han kommer i seng. Dyrenes lyde er blevet erstattet af navnet på dyret og flere gange har han tre-fem ord i en sætning. En vis portion stædighed har bestemt også sneget sig ind og Oscar er meget bevist om at han har ældre søskende, for han vil helst det samme som dem og holder sig bestem ikke tilbage med at følge dem overalt. Jeg topelsker den alder han har nu, og vi griner dagligt over hans påfund, nysgerrighed på livet, eller de ord og sætninger han prøver af.
Der er ikke meget baby tilbage over vores lille dreng og derfor er der en masse ønsker der trænger sig på. Senere end jeg plejer er ønskerne nu klar. Dem som kender mig ved, at jeg hader hovsa ønsker måske mest fordi ingen af vores børn har druknet i legetøj men det de har / har haft er overvejet nøje og vi tænker over materialevalg, kvaliteten og formålet. Med glæde finder vi legetøj, der kan kombineres med andet, de har i forvejen.
Oscar er et rigtig “udebarn”. Han prøver sin motorik og fysik af konstant og er i den grad blevet en lille sikker dreng. Med lethed løber han afsted og han hopper ubesværet sammen med de større børn på trampolin og slår koldbøtter med glæde. Sidste år fik han en Puky 4-hjulet cykel. Han har haft så utrolig meget glæde af den og det var derfor ikke svært at selvfølgelig skulle der været et ønske om en løbecykel og helst også fra Puky. Det er vigtigt for os at cyklen ikke må blive for voldsom. Masser af succeoplevelser er vigtigt når det glæder cykler og andet køretøj til børnene. Sikkerheden øges når cyklen passer og da vi engang har dummet os med at købe en for stor cykel til Kirstine og vi nær aldrig havde fået hende op på en cykel igen, gør vi aldrig det igen.
Mr. Ted plakaten har været et ønske længe og jeg glæder mig til at fjerne de sidste baby ting fra Oscars værelse og lige stramme det lidt op så det ses, at han nu er en lille dreng og ikke nogen baby længere. Oscar har en del mint tilbehør på hans værelse bla fra Ferm Living og de farver der er i plakaten samler det hele på så fin en måde.
Jeg synes, det er slut med heldragter, men vi er på ingen måder færdige med Soft Gallerys skønne ugler og dette lækre sæt nattøj er for et par dage siden fundet på udsalg og klikket hjem.
Badelegetøj kan altså ikke holde særligt længe. Det bliver hurtigt ulækkert så lidt men godt er vejen frem hos os og lidt nyt fra Plan Toys er et stort ønske. Deres legetøj er økovenligt, produceret i 100% træ og helt fri for skadelige kemikalier.
Oscar nyder at være omking os i haven og hjælpe til. En børne kost er derfor på ønskelisten sammen med dette über lækre strandsæt hvor skovlene er formet som en fisk og en hval og som desuden kan bruges som sandforme. Disse lækre ønsker vil med sikkerhed være med til at give vores lille dreng mange timers leg og glæde.
Bøger er mit svage punkt. Jeg elsker børne bøger og vi læser flere bøger hver dag. Oscar nyder vores lille stille stund inden sengetid, hvor han nusser med sin lille abe og sutten er på plads. To-tre bøger læser vi gladeligt hver aften og det er super hyggeligt. Peter Kanin bøgerne er næste skridt på vejen til en ny og hyggelig historie verden, der venter ham.

 

 

 

 

Fødselsdag og dagen derpå.

DSC_0021Vores store, kærlige, skønne og brunøjet søn havde i lørdags fødselsdag. Jeg elsker at holde fødselsdage for vores børn og kan aldrig helt forstå, at endnu et år er gået. Dette år er tilmed det sidste hvor Anders går under betegnelsen “barn”, for i lørdags blev han 12 år. Anders elsker selv fødselsdage og han har nu fået en alder, hvor de små detaljer bemærkes som flag i haven, pyntet bord og lækkert mad osv. Han nyder at vi forbereder til gæsterne kommer og er så sød til at hjælpe til.
Anders ønskede sig en basketball, penge til en racercykel, badeshorts og som altid den nye Barcelona fodboldtrøje. Vi havde huset fuld af dejlige familiemedlemmer og skønne venner og sådan en dag er Anders i sit es.
DSC_0030
En morgenglad lillebror der vil hælpe til med at sætte flaget.

Søndag, dagen derpå, var vi alle lidt brugte. Vi havde brug for frisk luft og vi kunne hurtigt blive enige om at et smut ud til morfar, var det der skulle til. Kirstine blev hjemme under dynen for at læse op til den sidste afgangsprøve, som er på torsdag og herefter kan sommerferien for hende skydes igang. Mine forældres hus (mon jeg nogenside lærer kun at sige min far’s hus…) ligger lige ved en mose og et vidunderligt naturområde. På vores gåtur fik vi, særligt til Oscars store glæde, hilst på heste, køer, ænder og plukket de smukkeste vilde blomster.
DSC_0084
Morfar og Anders

DSC_0091 DSC_0108 DSC_0119 DSC_0077
DSC_0136
Hjemme igen fik Oscar en lang lur i barnevognen og også Anders og jeg krøb under et tæppe og snuppede en lur. Med lidt ekstra krudt på batterierne smuttede vi inden aftensmaden over på Anders’ skole og prøvede den sprit nye basketball af. Begge vores drenge elsker at lege med en bold.
Hvor er det vidunderligt at der findes søndage.
DSC_0123 DSC_0125