Monthly Archives: March 2016

Slut med bleen

Version 2

Jeg er så stolt af min lille mand, SÅ STOLT  for han har nemlig smidt bleen. Selvom jeg er mor til 3 og på den konto har været igennem en del, og erfarings rygsækken er stor, så kan jeg stadigvæk være i tvivl om, hvad der er bedst i forskellige situationer. For mig handler det om at  være bevist om de forskelligheder, der er hos børnene, for der medfølger ikke ligefrem en manual fra fødslen, så nogen gange må man føle sig lidt frem. Hvad der har virket hos vores ene barn er måske helt i skoven hos det andet. I Oscars vuggestue er han så heldig at have nogle super søde og SÅ dygtige pædagoger, og jeg bruger dem gerne og meget til gode råd og skønne snakke om hverdagens glæder og udfordringer. Den ene af Oscars pædagog er en skøn kvinde, som har 25 års erfaring. Hun er roligheden selv og meget skarp. Hun og jeg talte for noget tid siden om gode råd i forbindelse med “projekt-smid-bleen” inspireret af små ældre vuggestue venner, der lige er blevet renlige. Vores skønne pædagog havde 3 træfsikre råd i ærmet, og det ene råd var at købe undertøj med spræl på, undertøj der er spændende og sejt for barnet at have på. Et rigtig godt råd at sende i min retning, for ellers vil mit blik falde på undertøj i navy, hvide og grå toner og da slet, slet ikke Spiderman eller hvad der ellers findes i den kategori.

Lige op til påske var jeg i en børnetøjsbutik, og jeg vendte mit blik 180 grader, væk fra mine velkendte rolige farver, og mod det undertøj der ikke mangler farver eller mønstre. Jeg ville ikke gå på krompromis med kvaliteten, for hvor bliver undertøj vasket meget, og det skal bare sidde godt. Jeg fandt et sæt undertøj med kranbiler og gravemaskiner fra velkendt og skønne Joha og et par andre sæt fra Molo – velkommen til farveland! Jeg viste, at Oscar ville elske kraner og hajer, så rådet fra vores skønne pædagog var ført ud i livet. Den første fridag i påsken fik Oscar øje på undertøjet, som bare skulle have været pakket lidt væk, til når tid var, men Oscar sagde, da han så det: “Nu vil jeg ikke have ble på mere”. Som sagt så gjort og vores lille seje dreng har været renlig siden med kun 2 uheld. Efter 4 dage skulle vi ikke længere minde ham om at gå på toilettet, men han gik selv derud, når tid var, og ordnede det han skulle, og kaldte når han var færdig. Sådan Oscar!
Desuden fandt vi hurtigt ud af, at Oscar motiveres af at få et lille klistermærke, når der har været gevinst i toilettet. Han vælger selv et klistermærke, han så sætter på et ark papir, det er på den måde meget visuelt for ham, hvor mange gange det er lykkes for ham.

Nu var det ikke fordi, vi havde tænkt, at det lige var om hjørnet at Oscar skulle smide bleen, for han er dog kun 2,9 år, og hjemme hos os bliver man som barn ikke presset, men omvendt har vi altid for øje, når de er klar til ny udvikling. Oscar var klar til en ny milepæl, før vi var, og heldigvis er han som altid så tydelig og viser os vejen – vores lille seje mindstemand.

FullSizeRender

FullSizeRender

40 år

IMG_3728
For kort tid siden, den 10. februar, havde jeg fødselsdag. Denne gang var det den runde af slagsen – 40 år. Et tal der for mit vedkommende står helt roligt, uden fed og heller ikke med 10 udråbstegn efter sig. At blive 30 år var lidt mere med gys i maven, men 40 år er skønt.

Årene har givet mig mere ro som person, en ro jeg ikke vil bytte for noget i verden. Den indre ro kommer ikke af sig selv, til tider har det været benhårdt arbejde. Jeg har nu en ro omkring mit job, jeg har 3 skønne og raske børn sammen med min mand, som jeg elsker himmelhøjt. Jeg har psykiske muskler, der kan klare en storm, og jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke finder mig i noget.
Som mor er jeg med årene blevet en meget mere rolig mor. Jeg går ikke så meget op i, om det præcist er en halv liter mælk, mine børn får om dagen, for så gør de det nok i morgen. Noget jeg bestemt ikke er blevet mindre ligeglad med, er det at være der i nuet sammen med mine børn. At være autentisk og svare på de tusinde spørgsmål om det er fra min datter på 16, der har spørgsmål til en fysik rapport, om det er min søn på 12, der vil have min mening om hvilken fodboldspiller, jeg synes er den sejeste i verden, eller om min dreng på 2,5 spørger hvorfor en mariehøne har prikker. Jeg elsker det, at være lige der mit i vores families mix af travlhed, sårbarhed og rolig hverdag som vi heldigvis har fået os skabt.  Jeg har altid været en løvemor. Jeg er mine børns ambassadør, en rolle der kun vokser i takt med deres alder. Vores unge mennesker skal i dag stå for skud og klare mange ting i en tidlig alder, og de har brug for klippefaste forældre i kulissen. En virkelighed man slet ikke kan gøre sig forestillinger om, hvis ens egne børn kun har nået tumlinge alderen. Det er smukt, spændende og til tider angst provokerende med søvnløse nætter som kosttilskud.

I en alder af 40 år er jeg ligeledes blevet sikker på stort og småt. Af de små ting jeg er sikker på kan fx nævnes, at jeg aldrig nogen sinde skal have en tatovering, røre ved en slange eller bo med røde farver i mit hjem. Jeg er dog sikker på langt større og mere dybtrækkende beslutninger, der ikke står til at ændre, og som er grundstammen, i den person jeg er. Når det så er sagt, så er der 1000 af andre ting, jeg stadigvæk er nysgerrig på, og hvor jeg dog glæder mig til at finde ud af, om det er noget for mig.

Livet har desværre også vist sig fra sin mere ubehagelige side. Til dato er det tabene af min bror  og her senest min min mor, som faldt væk for 10 mdr. siden. Det har været det ultimativt hårdeste. Min mors død væltede mig næsten, men jeg har rejst mig, ikke stærkere men som en anden person. Måske er det først når vores forældre ikke længere er her, at vi finder ud af hvor stor en del, vi er af vores forældre og hvor stor betydning, det har selv i en voksen alder. For mig har det været som at miste noget af mig selv.

Om godt en uge skal jeg feste med nogle af de bedste piger, der findes og som betyder uendelig meget i mit liv. Det bliver sammen med pigerne i min familie, veninder, naboer og nogle af mine skønne kollegaer. Jeg glæder mig så meget og bliver helt varm om hjertet ved tanken om at skulle samles.

Det næste årti har jeg dedikeret til at villle være den bedste version af mig selv – og jeg glæder mig – hvad mon der venter.

Mild øko hudpleje

DSC_0314Jeg er ikke typen der afprøver 100 forskellige produkter. Har jeg fundet det, der virker og lever op til mine krav om hvad kvalitet er, er jeg meget trofast. Men jeg er nyforelskede – for i det sene efterår fik jeg for første gang fat i et produkt fra skønne øko Erbaviva. Det var kærlighed ved første blik og dermed starten på den lille serie vi har nu. Det er lækre, milde og naturlige pleje produkter til baby/børn. En sjælden gang ønsker Anders at bruge creme, men efter en slem forkølelse for et par uger siden, kan det nok være han også fandt ud af, at vejrtrækningen blev noget mere behagelig, når han brugte Snifflers Organic chest balm for slet ikke at tale om den dejlige Lip balm. Nu er samlingen blevet udvidet med body shampoo og body lotion, for det er så ultra lækre øko produkter, der dufter blidt og naturligt, at jeg slet ikke kunne modstå disse produkter også. Konsistenserne er dejlige, og jeg nyder at mine børns hud mødes at milde og naturlige øko produkter.

Ingen sponsor kun egne ord om produkterne.

 

Gymnastikkens puls

DSC_0301 DSC_0284 Version 3Vores tre børn er forskellige – vidt forskellige ikke bare aldersmæssigt men allermest som personer. Jeg er så taknemmelig for, at vi får lov til at opleve denne forskellighed, for hvor er det fedt og spændende. Det betyder også, at vi som forældre skal smøge ærmerne op for at følge med og hele tiden være nysgerrig på hvad der rør sig i vores børn. Jeg har altid haft det sådan, at lige nøjagtig den alder mine børn har lige nu og her, er den aller, aller bedste. Jeg vælger at tro, at langt de fleste forældre har det på samme måde, for hvor ville det være trist, hvis det kun var når vores børn var 3 måneder, der var den skønneste tid. Derfor er det også helt naturligt, at vores skønne datter nu har fået en alder på 16 år, og hun lige nu er det sted i hendes liv, hvor hun er på efterskole. I starten var det et stort savn, at hun var væk og de første 14 dage efter hun var taget på efterskole, skal jeg hilse og sige, at jeg fik grædt min portion “mor tårer”. Nu er vi blevet øvet i at undvære vores datter, og vi stor-nyder, når hun vælger at være hjemme i weekenderne.

Når vi som forældre bliver budt indenfor i efterskole livet, står vi der sikkert og med glæde. I aften var ingen undtagelse, for der var snigpremiere på deres flotte store gymnastik opvisning. En opvisning de skal vise 20 gange rundt om i landet de næste måneder.

Efter endt 9. klasse sidste år valgt Kirstine som sagt at tage på en efterskole med hovedvægt på gymnastik. Kirstine har i hendes skolegang gået på en lille privatskole, og efter endt 9. klasse så hun i den grad frem til et år med masser af ungeliv og en stor mængde gymnastik. Hun har fået hvad hun søgte, og hun elsker stadigvæk den sport, som hun sammen med dans har dyrket og elsket de sidste 12 år. Hvor har det været fedt for hende at kunne fordybe sig i gymnastik, så meget som hun har gjort. Det har allerde nu været et skønt, skønt efterskoleår med så mange oplevelser i rygsækken, at de endnu ikke helt har forplantet sig.

I dag har hun taget hul på de sidste 4 måneder på efterskolen, og vi får en anden pige hjem end den vi sendte afsted, det er helt sikkert. En langt mere moden pige der efter dette efterskole ophold skal på gymnasiet, og hun er klar vores store smukke pige – hun er så klar.

Det lille bageri

DSC_0241 DSC_0245 DSC_0248Madpakker må gerne indeholde lidt forskelligt. Anders skal hver dag have to madpakker med. Den ene indeholder primært rugbrød, og den anden som er til formiddag indeholder ofte lidt pastasalat, et pølsehorn eller som disse skinke/oste boller. Opskriften er let og lige til at gå til.

Oscar er i den grad begyndt at have interesse for at hjælpe i køkkenet. Det er så skønt, at vi nu også kan begynde at hygge os om madlavningen. Det tager lidt længere tid og sviner lidt mere men pyt, for vi har det dejligt med det, og han dufter og smager og fornemmer på så skønne måder gennem maden.

Oscar har aldrig været den store brødspiser og selv sådan en lun og duftende skinke bolle sagde han nej tak til – hvem forstår det. Men han gør sin storebror glad, når han pakker  madpakken op i morgen.

Opskriften kommer lige her:

1 dl kogende vand 
1,5 dl kærnemælk 
50 g gær
1/2 tsk salt
3 spsk. olie
1 æg
75 g revet skinke
50 g god revet ost
1 revet mellemstor gulerod 
200 g hvedemel 
50 g rugmel 
200 g ølandshvede 
æg til pensling
evt sesam som drys på toppen

Bland vand og kærnemælk og rør sammen med gær. Tilsæt salt, olie, æg, skinke, ost og gulerod. Rør melet i lidt ad gangen. Ælt dejen sammen og stil den til hævning i min. 20 min. Slå dejen ned, form 10 boller og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 20 min. Pensl med æg og drys evt med sesam. Bag ved 200 grader i 20 min.