Monthly Archives: April 2016

Grydebrød

DSC_0389

DSC_0393

Vi elsker grydebrød herhjemme, og har man ikke prøvet det før, er det bare om at komme igang for det er så skønt et brød. Opskriften vi bruger er taget lidt herfra og lidt derfra og gjort til vores egen, for sådan kan vi bedst lide dette skønne brød. Brødet bages varmt i gryden, der er 250 grader, og det bliver så lækkert sprødt i skorpen og blødt og luftigt i krummen. Dejen skal stå natten over med kun 5 gram gær i sig, og det er super nemt lige at røre sammen aftenen inden og derved få frisk brød i weekenden eller som et lækket madbrød til en fyldig suppe.
Det er vigtigt at man bruger en gryde med låg, der kan tåle så høje varmegrader fx en stentøjsgryde.

Herefter er det bare at gå igang, for det er SÅ nemt at få denne lækre brødoplevelse.

  • 300 ml vand
  • 200 ml kærnemælk
  • 5 gram øko gær
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk honning
  • 1 dl sigtet øko ølandshvede
  • 1 dl fuldkorns øko ølandshvede
  • 7 dl øko hvedemel
  • 1 dl forskellige kerner og frø efter smag. fx Solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø, sesamfrø osv.
    Bruges brødet som madbrød kan der med fordel tilsættes groft salt og fx rosmarin på toppen.

    Tag en stor skål og hæld vand og kærnemælk sammen, rør gæren ud heri, tilsæt honning. De tre melsorter, frø, kerner og salt blandes og tilsættes under omrøring, gerne i en røremaskine hvis man har en sådan, ellers må der noget muskelkraft til, for det gør brødet så meget bedre. Sæt film eller låg over skålen og lad den stå på bordet 10-12 timer.
    Sæt gryden i ovnen med låg og lad den varmen op sammen med ovnen til 250 grader. Dejen hældes forsigtigt ned i den varme gryde, kom låg på og bag i 30 min, derefter tages låget af og ovnen skrues ned på 230 grader og brødet bages yderligere i 15 min.
    Når brødet er færdigt, køles det af på en rist.

    Velbekomme

DSC_0391

Et år er gået

Processed with VSCOcam with g3 preset
Skov anemoner til min mor fra en medarbejder på hospice

Jeg har altid taget mange billeder. Der er dem, der foreviger skønne ferie minder, stemninger ved en børnefødselsdag og de utallige billeder af vores børn. Så er der dem, der må komme på de sociale medier, og så findes der de billeder, der er mere private og som betyder noget ganske særligt for os. I den sidstnævnte kategori findes der her billeder af mine børns første vejrtrækning kulminerede med den sidste ve, og her er der billeder fra vores datters konfirmation, vores bryllup og andre billeder som vi passer ekstra godt på, fordi de alle har en ganske særlig plads i vores hjerter. Blandt disse betydningsfulde billeder findes også de billeder, som vi tog i den periode, hvor min mor var på hospice, en periode på 14 dage, indtil min mors død den 21. april 2015.

På dette billede fra hospice tog min mor en lille lur i lyset fra den spæde forårssol. Min mor var tydeligt svag, det var 2 dage før hendes død. Vi var ved hendes side dag og nat, skræmmende bevidste om at tiden var nær, hvor vi måtte tage den endelige afsked. Intet var fra min mors side overladt til tilfældighederne, for min mor havde sammen med min far året op til, fået styr på alt det økonomiske og praktiske. Tilbage stod vi som familie med alle følelserne, alle ordene der skulle vendes, siges og forstås. Min mor og jeg har altid været tætte og på dette tidspunkt, her 2 dage før min mors død, var der tilbage at være sammen om nuet, for det var det, der gav mening, hvet minut talte. Vi var sammen om forårssolstrålerne, nydelsen af friskpressede appelsinjuice og endeløse knus og kram. Vi havde i måneder op til fået talt om det glædelige, om det der har gjort ondt, om det der skal huskes og sammen digtet videre på en fremtid, der i vores fantasi indeholdte et VI. Vi havde grint og grædt, hvisket og været helt tavse af sorg. Magtesløsheden var til at få øje på hos os alle, og i perioden var det smertefuldt at se, hvor meget min mor ønskede livet men var i sin sygdoms vold. Kræft havde hun kæmpet og levet med i 8 år. Min mor måtte tilmed 4 måneder forud for dette tidspunt have så kraftig stråleterapi, at hun endnu engang mistede sit fine hår. Åh, mit hjerte græder ved tanken om alt det, min mor måtte igennem på grund af den sygdom.

IMG_0792
Et år er gået, og jeg må sige at miste min mor er det mest hjertesmertende, jeg nogensinde har oplevet. Hver dag savner jeg min mor, og jeg har det sidste år lært at savnet ikke er blevet mindre – tværtimod.  Jeg har også fundet ud af, at savnet for mig ikke nødvendigvis er størst ved juletid eller fødselsdage, men det kan ramme som en kæmpe bølge en helt almindelig onsdag aften. Det savn ved jeg er kommet for at blive, og jeg øver mig fortsat i, at det bliver en del af min hverdag og min hjerterytme.
Jeg kan stadigvæk lukke øjnene og huske duften af min mor, og på mange måder er min mor fortsat med mig i mine overvejelser som den største selvfølge, fordi hun altid har været en stor inspirationskilde for mig. Siden min mors død har vi kravlet, men nu går vi, på vej mod lyse tider. Min far er den sejeste af os alle, for han kæmper hver dag for at opfylde min mors ønske om, at han skulle få et godt og indholdsfyldt liv også uden min mor ved sin side.
Vi ville alle have elsket at have min mor hos os, mere end elsket og hvor ville jeg ønske at mine forældre kunne have fået en skøn alderdom sammen, sådan som de havde tænkt det. Det hele lå for fødderne af dem begge, efter et langt og godt arbejdsliv skulle de nyde hinanden, familien, rejser, sommerhuset og alle de hyggelige hverdags aktiviteter, der optog dem begge. Min mors sygdom overhalede pludselig det hele på den ondeste måde. Et af min mors store ønskre var at nå at se Oscar komme til verden, det kom hun heldigvis til, og det var stort, så stort at se min mor med vores lille søn i armene få timer gammel. De fik godt 1,5 år sammen, hvilken lykke det var.

Vi taler tit om min mor og heldigvis er det tiden uden sygdom, tiden mellem behandlingerne hvor min mor levede upåvirket, uden bekymringer og med en masse livsenergi der fylder. Det er sådan vi ønsker at huske min mor som den dejlige hustru, mor og mormor hun var.

FullSizeRender