Monthly Archives: January 2018

Tilbehør til drengeværelser

tilbehør-til-værelser

Indeholder henvisniger, men ingen reklame

Som nogen måske har set på Instagram, er vi ved at ordne drengenes værelser og vi er næsten ved at være i mål. De har byttet værelser. Anders brugte ikke længere det gode rummelige værelse til leg, som Oscar har brug for og Oscars mindre værelse var lige det Anders søgte til hygge og en tiltrængt opgradering til teenager look.
Som sagt så gjort og det har betydet at begge værelser er blevet malet og har været tømt for alt, som herefter er blevet sorteret, rengjort og fået nye opbevaringsløsninger, hvilket er blevet super godt. Jeg elsker at lave systemer, der giver overblik og i dette her tilfælde, velfungerende værelser hvor tingene igen har fået rette pladser og legetøjet er sorteret ud i kasser og skuffer, så det nu gør legen sjovere og let at gå til.
Begge drenge har fået nye senge og Oscar har tilmed fået STOR dyne – hvor blev min baby lige af….
Mere om indretningen i et andet blogindlæg, hvor der nok skal komme billeder fra værelserne. Først lidt om det løse tilbehør, som har været indkøb, der er gået forud for den helt store omrokering. Det er altsammen køb der er med til at skabe stemning og noget af det, vi har i forvejen har vi med glæde genbrugt, da det stadigvæk er lige som det skal være. Det er sjovt hvordan man med små virkemidler kan skabe stor forandring, så længe blikket er skarpt på at følge den røde tråd.

På Oscars værelse er juno sengen blevet skiftet ud med en stor seng. Mit hjerte græd altså lidt da Juno senge blev pakket væk for allersidste gang. Det har været så skønt at vores gamle seng fra 1950 også har været vores tre børns rede i gennem mange år efterhånden. Den nye store dyne har krævet nyt sengetøj og dette smukke duschet mint med prikker fra Liewood er jeg helt fortabt i. Jeg er tosset med Liewood’s gennemførte enkle stil. Den sarte mint tone passer perfekt til bla. Oscars Ferm Living sættekasse og de forskellige Mrs Mighetto plakater der pynter så fint på væggene. Jeg kan godt lide, når nogle toner går igen i indretningen også på børneværelserne, for hvis ikke man er opmærksom kan legetøj og børneværelser blive et mindre farvedrama. Den nye Jellycat drage i samme sarte mint farve måtte derfor også flytte med ind på Oscars værelse. Oscar elsker drager og dinoer og i særdeleshed bamser. Det var skønt at kunne overraske Oscar med den drage, han har sukket efter siden den kom i butikkerne og i går havde Oscar sin sovedebut i den nye seng med dragen i favnen. Godt der var en ny ven, der kunne hjælpe med at fylde den store seng lidt ud.
Oscar har flere hyggelamper, som alle er flyttet med, men denne nye luftballon lampe er intet mindre end skøn og passer perfekt ind på værelset. Den kaster små lysprikker på væggen og er så fin, så fin

tilbehør-til-drengeværelser-2

Anders’s værelse er blevet endevendt. De sidste LEGO kasser er blevet pakket ned og der er i den grad blevet luget ud. Slut med ‘dreng’ og halløj og goddag til teenager, der ved, hvad han vil.
Anders og jeg har sammen tænkt mange tanker, om hvordan rummet kunne indrettes bedst muligt, med de ønsker der var. Lidt få hygge ting er der også komme til. Et stort A med lys i der pynter over skrivebordet, en starwars plakat i ramme der har et enkelt og grafisk udtryk samt to nye kæmpe puder, der skaber en god sidde mulighed i sengen. En ny lampe og få andre ting er flyttet med ind på det nye værelse men ellers er det blevet et enkelt værelse, der rumme lige præcis de ting, som Anders holder af og ikke andet. Farverne er holdt i sorte, hvide og blå toner.

Drengene er glade og vi nyder hvor velfungerende deres værelser er for dem nu. De hygger sig på værelserne, søger dertil og der bliver leget og spillet, som vist er det bedste tegn, vi kan få på at noget er blevet godt.

Vores vej til Skejby

IMG_9274

I dag er det den onsdag den 10. januar 2018, det betyder også behandlingsdag for Anders.  Turen går til Skejby for ham og jeg og imens vi kører på E45, tænker jeg på de mennesker, der netop nu er ved at blande hans kemo, gør de det med omhu, kærlighed og sendes der lykke med i posen.
Ofte sover Anders på vej dertil, selvom det kun er en tur på 30 min. er det som om at enhver lejlighed benyttes til at hvile den krop, der kun er 14 år og allerede på overarbejde. I dag er der overskud til åben øjne hos Anders. Alt i mens vi kører afsted, ham og jeg, undervises hans klassekammerater i kemi, Anders lærer om det på egen krop.
Jeg styrker mig, ved at jeg skal være være der for ham og det er jeg, men jeg ved at han kan se, hvordan jeg græder indeni, min store menneskevise søn. Jeg tænker på den tale Mads og jeg om få måneder skal holde for ham til hans komfirmation. Hvordan får den lethed side om side med den virkelighed han står i. Bliver det et tilbageblik på et barneliv med lystige trin og grin og så med et stort fedt punktum. Hvad har der indtil nu været på den anden side af det punktum for min søn med de smukke brune øjne, øjne der nu har fået en dybde som nogle voksne mennesker aldrig kommer i nærheden af. Dybden består af lige dele uretfærdighed, frygt og ydmyghed. Ydmyghed i den reneste forstand og ved gud hvor er det klædeligt til mennesker, når der er en ægte ydmyghed i deres sjæl og sprog. Det er bagsiden af medaljen.

Trafikken glider let i dag og jeg kigger ud på bilerne, vi kører forbi og mærker en kløft til den virkelighed, der befinder sig udenfor vores rammer. Vi hører lidt musik, jeg har valgt det, jeg genkender fra teenageværelset og Anders nynner lidt med på det. Det gør mig godt, for jeg tror på, det betyder at tankerne hos min søn er lidt væk fra hvor vores destination er. Jeg kan se, han sidder på sine hænder, forsøger at få  hænderne i ro, de ryster, gør ham klodset og usikker. Rystelsene er endnu en af bivirkningerne fra de forskellige medicin præparater. Åh, alle de bivirkninger som vi hører alt for lidt om, når vi taler om cancer behandling. Mine sanser minder mig om lugten af medicinen, afdelingen vi er på vej til er svøbt ind i den lugt, ligesom når man får penicillin kan også kemo lugtes. Også på Anders.

Jeg tænker på den lægesamtale der venter os, den gør mig nervøs og jeg tænker på, hvem mon der tager i mod os i dag, håber det er en af de kendte, som møder os med smil og samler op på samtalen fra sidst. Hvor er det søde mennesker, der arbejder på denne afdeling og jeg nyder at jeg for dem næsten er luft og deres øjne er rettet mod Anders i det øjeblik, vi kommer ind på afdelingen. De passer på ham, min søn, mit guld, hvor gør det godt. Jeg ved at Anders også i dag vil møde dem med et smil og spille med på deres lette snak, der samtidig rummer et ekko af alvor. Jeg er bevidst om at han har brug for jeg forholder mig lidt tilbage og lade ham vise at han kan godt men jeg ved også lige hvornår, han har brug for jeg ligger min hånd på hans sådan, som jeg kommer til i dag og mange, mange onsdage og alle de andre dage endnu.

IMG_9275

IMG_9277