Monthly Archives: March 2018

Vores orangeri

IMG_0767

IMG_1126

IMG_1131

Allerede et par gange har jeg gennem tiden, på bloggen, nævnt mit ønske om et drivhus. Faktisk har drømmen været der, siden vi overtog huset for 14 år siden. Jeg har altid elsket vores lille grønne plet af en have, som på ingen måder er stor men perfekt til os. Haven ligger helt ugeneret bag huset, i læ, med græs til leg og boldspil, terrasser, legehus, blomster i bede og frugttræer som på en varm sommerdag giver skygge og minder os om mange skønne middagslure til lyden af fuglefløjt.

Selvom ønsket om drivhus længe havde været stort, var det alligevel ikke bleve til noget. For ca 3 år siden begyndte drømmen at udvikle sig fra drivhus til et orangeri. Med den drøm føltes det meget mere rigtigt og jeg kunne se en masse fordele og langt flere anvendelses muligheder ved et orangeri. Størrelsen var en anden og prisklassen fulgte efter men jeg var villig til at vente og udsætte hjemmedyrkede tomater og drømmen om en skøn spisekrog mellem citrustæer, blomster og børnenes skoleagurker til vi havde råd til at føre det ud i livet, så det kunne blive, lige som vi drømte om.

Mange gange har vi ønsket et overdækket sted at spise eller et sted at søge ly for vinden på de dage, hvor vi ønsker at være ude og være i lyset, men vejret er imod os. Danmark har det jo med at give os lunefuldt vejr og derfor ville en sådan udeoase kunne indfri de drømme og planer, jeg havde i mit hoved og som jeg efterhånden havde fået talt min mand varm til.

Jeg har bogstaveligt støvsuget nettet, biblioteket, instagram og andre medier for inspiration til orangeriet. Præfrabrikrede orangerier blev hurtigt valgt fra, jeg ville ikke fastlåses af hvor døren skulle sidde eller hvor stort eller småt det skulle være, eller andre detaljer, som jeg ikke kunne finde ro med. Desuden er jeg yderst kræsen med hvordan, vi tilpasser de forandringer, vi ønsker at lave ved huset, som er fra 1926, og det skulle stå præcist, som vi ville have det på grunden. Jeg kan bliver perfektionistisk ned til mindste detalje og selvom mange sagde: “Byg da orangeriet i aluminium” tænkte jeg hver gang: ‘Glem det, det bliver i træ.’

En dygtig tømrer, som vi kender, blev inviteret hjem til os sammen med en lige så dygtig murer. Vores tanker og planer transformerede sig over de næste uger fra tankespind til ord, blyantstegninger og prøver på træ og mursten. Der blev målt, lagt store arbejdsvinkler, og de kære håndværkere kløede sig fra tid til anden i nakken, når jeg kom med nye forslag og krav. Et tegneprogram blev brugt til at udforme de endelige tegninger til det, der senere skulle blive vores helt eget – one of a kind orangeri. Orangeriet er klassisk og enkelt – ingen pynt og det er skabt til grunden, i vores stil lige som vi ønsker det. Smukke kirkegårdsmursten blev bestilt hjem, da de næsten minder på en prik om det vores hus i sin tid er bygget af. Trækvalitet blev bestemt ligesom de sten, der med tiden skulle anvendes til det smukke murstensgulv, der er i orangeriet.

Hen over de næste 3 måneder forvandlede vores have sig til en byggeplads! Jeg blev virkelig sat på prøve for alt var mudder, arbejdsmaskiner og mænd ind og ud af haven. Heldigvis skulle jeg bare drømme mig til det færdige resultat i mit hovede og se hvordan det dag for dag tog form, som planen var lagt. Når det så er sagt var det en fryd at følge med i. Jeg synes, det er intet mindre end fantastisk, hvad håndværkere kan udføre med deres hænder og viden.

Da der skulle findes vinduer og en passende dør, kørte vi til Vestjylland til et nedbrydningsfirma, som tager vare på anvendelige dele fra fra gamle huse. Efter vi havde gennemrodet 3 haller med gamle dele fra huse, fandt vi to smukke vinduer og en drøm af en hoveddør fra en gammel dyrelæge bolig i Skive. Nye ruder blev sat i og der er blevet slebet og malet metervis af træværk ikke bare vinduer og dør men alt træværk stod vi selv for at grunde og male to gange.
Desuden var vi heldige at få fat i en gammel porcelæns udslagsvask, som bare skulle smides ud, fra den skole min far gik på, og som siden 50’erne har hængt i billedekunstlokalet. Det er hyggeligt at tænke på at også min far har vasket hænder ved denne vask, da han var barn.
Der er desuden blevet lagt både strøm og vand ind i orangeriet.

Inde i orangeriet er der et 3 m. langt plantebord, som jeg elsker at ordne blomster ved og plante, hvad der nu skal plantes. Det er mit arbejdsbord og jeg bruger det flittigt. Under bordpladen er der en lige så stor hylde, som rummer krukker og kurve. Bordet er lavet på et beskyttet værksted og sjældent har jeg set så fint og omhyggeligt håndværk.
Vi har derforuden en dækstol som allerede er blevet et yndlingsspot med kaffe indenfor rækkevide, en god bog eller musik til de rolige og nydende stunder hvor solen mærkes og luner så  dejligt gennem glastaget.

Så sent som i sidste weekend er de endelige møbler fundet til orangeri. Møblerne til huset havde jeg en ide om at de gerne måtte være gamle, men for alt i verden ikke blive romantiske elle pyntet med krummelure osv. indtil da har vi brugt ældre havemøbler, for jeg ville hellere vente på de perfekte møbler til orangeriet dukkede op.
Møblerne vi har fundet er et gammelt forsamlingshus langbord og to gamle bænke også fra et forsamlingshus. Her er der plads til mange. Jeg nyder at tænke på hvilke samtaler eller hemmelige kys der har fundet sted på de bænke og nu viderefører vi samtalerne. Både bord og bænke er ca 3 m langt og det skønne er at vi kan bruge det sammen med familie og venner, hvor vi kan nyde lækkert mad fra grillen, en drinks aften med venner eller stille søndags morgenmad bare os fem.

Hele vejen rundt i orangeriet inde i huset er der lavet en bred vinduesramme, så der er mulighed for at stille blomster, planter og lanterner. Særligt lanterner har vi nydt i vinter, når vi har siddet derude med varm kakao og lyttet til vinden der ruskede.
Af større planter er der plantet en blå vin, et figentræ og et par oliventræer og senest et citrontræ. Jeg glæder mig til vinen og figentræet vokser op og giver lidt vildskab og grønt storhedslook.
Når sommeren endelig kommer, skal der være basilikum så stor, børnekrukker med små søde tomater, skole agurker og duftende blomster.

Udenfor skal der ved de områder der er fra indgangpartiet til kanten af orangeriet laves staude bede med bonderoser, ridderspore, løjtnanshjerte og sættes masser af forårsbebudere, som vi vil nyde igen og igen.

I dag kan jeg ærligt sige at orangeriet er den største materielle luksus jeg har. Jeg ELSKER det sted og er der ude hver dag. Orangeriet stod færdigt i sensommerens sidste år, så vi har endnu tilgode at nyde et lunt forår og sommer derude men allerede nu har vi nydt timer og atter timer i orangeriet.

IMG_0774

IMG_0773IMG_0993

Halvmarathon

IMG_0695

IMG_0697

IMG_0698

IMG_0692

IMG_0689

Andre folks sports præstationer er dybest set ikke videre interessante. Ihvertfald ikke hvis det er på lavt amatør niveau, som mit er men eftersom min blog ligeså meget er en form for dagbog, må det alligevel indeholde en lille flig af mit løb.

I august 2017 begyndte jeg at løbe. Det var dengang Anders var begyndt at vise symptomer på sin sygdom og havde mange daglige smerter. Det fyldte alt og jeg var magtesløs som mor og kunne mærke at hvis jeg skulle blive ved med at stå i vatter, måtte jeg gøre noget, der gav ro til tankerne og ilt til hjertet.

Fire km blev over tid til otte og ti km i en sensommer med fluer i munden og lune aftenløb. Der gik ikke lang tid før jeg mærkede gevinsten. Roen jeg mærkede i kroppen og til tankerne var magisk og gav mig overskud med det samme.

Jeg har gennem vinteren haft nogle af de smukkeste morgener med løb, fugleliv, solopgange, nyfalden sne og indre ro. Som sidegevinst har jeg tabt mig 12 kg. Vigtigst af alt er, at mit overskud til at være i de stress situationer vi står i, idag ligger på et helt andet sted.
I januar kom jeg til at nævne for en god ven, som er en garvet sportsmand ud i al muligt, at jeg måske gerne ville løbe en halvmarathon og da jeg i februar havde fødselsdag lå en invitation til et halvmarathon på gavebordet – allerede 10. marts.

Hermed gjort, jeg har løbet mit 1. halvmarathon sammen med min ven og hans kone. Vi har haft den bedste dag med løb, glade mennesker, grin og smukt vejr.

Gør jeg det igen – JA!