Monthly Archives: March 2019

Vores børn…

Ofte vil jeg ønske at jeg kunne trykke på pauseknappen. Dette i særdeleshed i forhold til børnene. Jeg blinker og de vokser, jeg kigger væk og de kan noget nyt. Jeg kan seriøst ikke forstå, hvor årene er blevet af.
Børnene er meget forskellige. Deres forskelligheder er måske noget af det, der gør mig mest stolt, forundret, giver mig sved på panden og noget af det smukkeste ved dem hver især. Jeg elsker deres forskelligheder.

Vores tre børn er alle ønskebørn og de kom til os i denne rækkefølge pige, dreng og dreng. De to ældste børn fik vi med tre års mellemrum og flere år senere kom Oscar som vores dessert.

Hver milepæl hos børnene er for os ganske særlige. Ingen alder hos børnene udnævner sig som bedst eller yndlings men præcis der, hvor vores børn er lige nu og her, er den bedste og jeg elsker alle detaljerne, de bringer ind i vores liv.
Alligvel kunne jeg så godt tænke mig en pauseknap for at nyde lidt ekstra. Det tætteste jeg kommer på pause er fotos, som indfanger og foreviger vores børn og senere minder os om unikke øjeblikke og aldre.

For 4 år siden var børnene til en foto session fordi jeg ønskede at trykke på pause og forevige dem lige der, hvor de var. Det blev til smukke, smukke billeder, som jeg gav jeg Mads i julegave, heldigvis til stor glæde (læs evt her).
Hver dag nyder vi billederne og valget af fotograf var helt rigtig, for hendes stil er lige det, vi ønsker (Sisse Langfeldt – @imagesbylangfeldt)
I dag gentog vi succes, fik taget billeder af dem alle tre sammen og hver for sig. Der sker så meget for børnene, for dem hver især, en tid jeg tror, vi altid vil huske. Vi havde i dag den hyggeligste time med skønne Sisse. Jeg elsker det naturlige hun får frem i børnene og jeg vil til enhver tid vælge den stil, hvor det er mere end ok at der kommer vind i håret, hvor det naturlige og smukke kommer i fokus hos børnene og vi finder spændende byfacader som baggrund.

Vi glæder os så meget til at se resultatet om ca 14 dage, når billederne er færdig redigeret – jeg vender tilbage med det.

Dette billede er fra første gang, Sisse tog billeder af børnene

Forårs ønsker

Forårsvejret har indtil nu været lunefuldt, men det hindrer mig ikke i at drømme om lettere tøj og ønsker der i udtrykket er underspillet lækkert og udstråler lethed til hjemmet og min garderobe.

Længe har en stor (læs: meget stor) Lyngby Porcelæn vase været mit ønske. Den ville ofte få pads i et af vores store vinduer og i foråret skulle den pyntes med en smuk gren. Samme brand har i år lanceret porcelænsæg og jo jeg kunne godt være fristet til af par stykker i smukke forårsfarver, der kunne pynte sammen med vasen, når påsken nærmer sig. Jeg er ikke den store ‘påskepynter’ men friske blomster, grene og et par enkle æg, må godt finde vej ind i mine stuer.

Til min garderobe har jeg hovedkuls forelsket mig i denne über skønne nederdel fra Kokoon og særligt i denne sart rosa farve. Om den er praktisk i farve, er jeg måske lidt blind for, også selvom jeg ved at Kokoons lækre materiale valg sjældent tåler 60 grader i vaskemaskinen. Vi skal til tre konfirmationer i år og det kunne være at den indfandt sig hertil, gerne tilsat disse Yvonne Kone sandaler måske bare med en hvid t-shirt til og en chunky strik, hvis det er køligt.

Ja ønsker er der nok af, så måske også endnu en Aiayu “stof-taske” til det løse, dem er jeg afhængig af og lidt forårs stribet puder til hjemmet eller vores orangeri, vil være skønt.

Nye veje

I dag er jeg så træt at kroppen summer. Summer i hver en fiber og samtidig er jeg fyldt af den største glæde, for noget nyt er begyndt. For 2 år siden startede jeg på en ny uddannelse, en Master i Enneagram og NLP – dybdegående personligheds psykologi. Gennem mange år har jeg arbejdet som børne-ergoterapeut med rehabilitering af børn, der grundet sygdom eller traumer havde fået en alvorlig hjerneskade. På et tidspunkt opstod der forskellige livsvilkår, som gav mig mulighed for at træde ud af arbejds trædemøllen og mærke efter og få sat ord på hvad essensen af glæden i mit arbejde bestod af. Det var tydligt at den psykiske terapi del var mit hjertebarn. Forandringsarbejdet og samtaler sammen med barnet og hele familien var så meningsbærende for mig og jeg besluttede mig for at forfølge det langt mere.
Forud for mit valg havde jeg mange overvejelser men at Enneagrammet skulle være det bærende var helt klart for mig. Det smukke menneskesyn og menneskelig forståelse, omkring én selv og andre, som Enneagrammet bygger på, måtte jeg bare forfølge så langt og dybt, som det var muligt. Ikke noget weekendkursus eller fordragsaften, for det skulle forankres helt ind i min sjæl, det var vigtigt og helt essentielt for mig. Valget blev derfor på Masterniveau gennem to år. Jeg havde, synes jeg, sat mig godt ind i, hvad jeg havde valgt til men ikke i min videste fantasi oprigtigt forstået, hvad jeg havde kastet mig ind i og åbnet op for. Heldigvis viste jeg i begyndelsen ikke, hvad jeg ikke viste. Det er specielt formuleret men lige præcist sådan, er det. For i dag kan jeg tænke at jeg vil være fattigere uden den indsigt og viden, jeg nu bærer med mig, og kan derfor blive skræmt ved tanken om hvad nu hvis, jeg ikke havde valgt det til. Det har givet mig viden om mig selv, forståelse for mine medmennesker og næring til det liv, jeg ønsker at leve, leve fuldt ud.
I januar afsluttede jeg min Master. To år med en indsigt, der har afsæt i at ville finde ind til den reneste i mennesket, uden slør, uden ego og lade det ægte i os alle stråle. Allerede inden jeg afsluttede min Master, var jeg sulten på langt mere og torsdag lød startskuddet på overbygningen og endnu to år og dermed ender jeg som Psykoterapeut med Enneagram i speciale. Jeg får travlt, sved på panden, glæder mig til rejsen, dybere forståelse og det indre arbejde der venter forude. Allerde nu har jeg en klinik sammen med en skøn kollega, jeg har taget min uddanelse med. Jeg er så ydmyg og taknemmelig for den tillid, de klinter jeg møder, giver mig og det arbejde vi laver sammen og jeg glæder mig til hver unik oplevelse, jeg får med mine fremtidige klienter.
Vi mennesker lever med så mange masker på, laver slør for os selv og forveksler vores ego med den, vi i virkeligheden er. Det kan være hårdt at opdage, hvor meget vi misser ud på i livet, når vi ikke er “vågne” og ægte men også den smukkeste rejse, når vi finder vejen til at kalde os selv tilbage.
Hvor jeg bare glæder mig over alt det, der er igang og det som venter.

Alt kommer fra indre forandring, den ydre forandring kommer herefter som en betinget refleks…