Monthly Archives: May 2019

Sunde boller

Vejret i dag byder for os på indendørs hygge. Det har regnet siden i nat og det passer os mere end fint. Den tørstige have får vand og vejret giver os ro og tiltrængt slow tempo. Oscar har bygget med LEGO på værelset i 2 timer og de store hygger med film i sengen, et langt bad og flere kopper the iført blødt tøj. Anders har haft en travl uge og sidste weekend var han på overlevelsestur med efterskolen og Kirstine havde i går sidste skoledag. Med andre ord to teenagere der trænger til pause og ro. Både Mads og jeg nyder at have dem alle omkring os og bruger tid på alt andet end arbejde og får både læst det, vi hver især nyder og jeg har bagt boller.
Opskriften på bollerne er en flere år gammel opskrift jeg har fået i en helsekost forretning og jeg har bagt den mange gange. Den kræver at man har lyst til ‘lege’ med forskellige melsorter for her er der tale om super sunde boller, der indeholder alle de gamle sorter. Jeg elsker dem og de er så smækfulde af lækker smag og holder sig gerne saftige i flere dage i køleskabet. Nyd dem både som en hurtig bolle inden sport, i madpakken eller som et sundere alternativ til morgenbordet.

Sunde Boller
ca 20 stk

7 dl koldt vand
20 g gær og evt lidt surdej hvis du har, det gør dem kun ekstra lækre
1/2-1 spsk salt
2 spsk olivenolie
2 spsk hypenpulver
1 dl tørret brændenælde
1 dl havreklid
1/2 dl solsikkefrø
1/2 dl chiafrø
1/2 dl gojibær (dem udelader jeg, da jeg ikke bryder mig om konsistensen)
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl quinoamel
2 dl emmermel
2 dl sigtet speltmel
4 dl hvedemel
1 dl ølandshvede

Opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør kraftigt i dejen ca 15-20 min. gerne på en røremaskine til dejen får spindelvævs tråde, så er den klar til at komme på køl og hæve, gerne til dagen efter.
Form dejen til boller med en ske og sæt dem på en bageplade.
Bag bollerne 20 min 200 grader.

Dejen kan holde sig i op til tre dage i køleskabet, så du kan bage præcis, når det passer dig.

N.B. hvis du ikke har mod på så mange ingredienser – så brug i alt 3 dl frø samt 9 dl mel af eget valg.

Orangeri lykke

Lidt skiftevis de seneste par uger har jeg med højt og lavt humør og tilsvarende håb troet på et fantastisk forår, som gerne måtte glide over i en skøn, skøn sommer. Weekenden gav mig håbet tilbage og vi har i den grad nydt vejret. Haven har fået en kæmpe omgang og endelig troede jeg nok på at kulden var kastet til hjørnet at vi både fik plantet tomatplanter, snackpeber, chili og krydderurter. Det er så skøn en tid og jeg glæder mig til at kunne høste af alt det grønne og smagfulde, som orangeriet kaster af sig. Sidste år voksede vores krydderurter sig så kæmpe store og fyldige med den skønneste smag, jeg længe har smagt, vi glæder os til at gentage den succes, ligesom vi glæder os til at høste vores egne tomater, som smagsmæssigt slå købe-tomater med længder.

Orangeriet har den skønneste ro over sig, et lille isoleret sted væk fra huset, væk fra telefoner og hvad der ellers kan virke for meget og som er ekko på en travl hverdag. Vi holder meget af at spise i orangeriet, nyde en kop kaffe, til duften af blomster og krydderurter. Måske andre børnefamilier kender til den sparsomme tid, der tildeles mor og far af uforstyrret snak og vi elsker derfor at trække ud i orangeriet, når der om aftenen er faldet ro i huset. Gerne med en kop kaffe i hånden og så får basilikummen en strøg med hånden, idet vi går forbi den, for herefter spreder der sig den mest skønne duft sig i rummet. Foruden vores spisested har vi et lille afslapningssted, som er et af vores yndlingsspots, for her kan hovedet hviles, her kan den gode bog læses og jeg nyder at meditere lige her. Børnene finder vi ofte siddende på dette sted, hvor de helt ubemærket har trukket sig væk fra alt andet og vælger at slapper af. Oscar har fået en af vores gamle Ipods, som han er begyndt at høre lydbøger på og det er så skønt at se, hvordan han vælger det til og gerne bruger orangeriet til at lytte til bøgerne uforstyrret. Allerde nu blomster den klematis, der med tiden skal sno sig og i højderne, så den danner et blomstrende tag over dette yndlings hvile sted. Med få solstråler kommer temperaturen nemt op over de 20 grader, så selv på dage hvor det blæser og rusker er her vidunderligt at være i orangeriet og jeg elsker at passe planterne og se deres udvikling. Mit næste ønske må være et ferskentræ, som jeg lige ved hvor skal gro. Imens må jeg heppe på et godt vokse-år for vores vin, som på underiden af løvet har det smukkeste rosa farvepil.

Sidste dage i gymnasiet

Lørdag er brugt i noget nær det bedste selskab, for mig er det yndlingstid af den bedste slags. Det har været en mor-datter dag og vi har sådan hygget os. Kirstine har travlt i øjeblikket, der er forberedelser forud for eksamenerne, som skal gøres og den sidste gymnasietid og hygge med pigerne suger hun til sig og nyder det hele med sanserne på stilke for ikke at misse ud på noget som helst. Jeg ønsker Kirstine det hele, for jeg ved at de seneste tre år har været nogle af de bedste for hende og hvor er det værdifuldt at det hele har givet hende en dejlig hverdag, venskaber for livet og et fagligt springbræt hun har taget seriøst, knoklet for og i den grad fortjent.
For en uges tid siden gik vi en lille tur rundt på gymnasiet Kirstine og jeg. Gymnasiet ligger et stenkast fra vores hjem og rummer den fineste historie helt tilbage fra 1926. Kirstine og de andre unge mennesker har haft deres hverdag i rammer, der kun kan være inspirerende. Her er der ikke tale om nedslidning men historisk arkitektur, der er bevaret, værnet om og som i dag rummer minder helt tilbage fra dengang i 20’erne, fra krigens tid hvor frihedskæmperne gemte våben i kælderen og minder fra 50’er hvor dansk møbelarkitektur havde kronede tider og møbler fra den tid består og bruges stadigvæk på det smukke gamle gymnasium. I dag er det mikset med det nyeste nye af teknik og det er gjort så fint og med respekt. Det hele er omkranset af den smukkeste park med gamle lindetræer, frugttræer, springvand og klatrende roser og blomster.

Tilbage til vores shoppedag hvor Kirstine og jeg har hygget os med én agenda og det var at finde kjolen, Kirstine ønsker at have på, når hun bliver student og der skal festes. Det var ikke en nem opgave men vi er ikke kendte for at give op, for nok skulle det være en kjole men for alt i verden ikke for pyntet, for meget/for lidt eller have den forkerte farve og da på ingen måder minde om en konfirmations kjole. Ja, krav var der nok af og Kirstine er meget naturlig af udseende og sind, hun bruger sjældent make-up, har aldrig farvet sit hår, aldrig haft et hul i en tand og af personlighed er hun ligetil, kærlig, godmodig og med ben i næsen som ingen anden og så var det jo bare at finde en kjole, der kunne passe til den personlighed – og det gjorde vi. Efter forsøg i 8 butikker fandt vi kjolen, der var forelskelse ved første blik fra os begge og glæden var stor.

Nu er der kun få dage tilbage på skolebænken og på torsdag har Kirstine sidste skoledag med udklædning og festdag.

Hvor er det stort, vildt og vidunderligt at følge ens børn på deres skidt i livet og hver milepæl sætter spor. At få lov til at være vidne til deres liv kommer jeg aldrig til at tage for givet. I dag er det mors-dag og for 19 år siden gjorde vores smukke datter mig til mor, den største gave i mit liv. Lige som andre store begivenheder i Kirstines liv kommer jeg også i hendes kommende eksamens periode til at stå og heppe på hende på sidelinjen, give kram når det behøves, glædes, tro på hende og elske hende – som jeg vil gøre det resten af livet.