1 års status efter at være gået ned i arbejdstid

DSC_0767FullSizeRender

For et lille år siden, 1. januar gik jeg ned i arbejdstimer. Vi havde brug for ro og tid i vores hverdag og til vores lille familie. Med min mand der arbejder meget, med mine skiftende vagter og med min mor som på det tidspunkt var meget syg, var vi presset til det yderste. Presset på en sådan måde at det kunne mærkes i kroppen. Særligt jeg sad hver aften tilbage med en følelse af, at dette her var ikke godt nok. Vi havde for travlt, og vores børn havde ikke den ro, vi ønskede at give dem. Vores børn er børn nu, og jeg er skræmmende bevist om, hvor hurtigt de bliver store. Vi har også en børneflok, der spænder vidt i alderen, og vi ønsker at være der for dem på hver deres måde. At tage sådan en beslutning om at gå ned i arbejdstid, er nemt nok med hjertet, men der er selvfølgelig hele den økonomiske del i familien at tage højde for. Vi regnede på lønnen, pensions opsparing, tastede det hele ind i vores budget, og lagde det sammen med vores hjerter. Regnestykket gik op, og ikke bare gik det op, for her et år efter må jeg sige højt og larmende, at vi har fået langt mere ud af det, en vi nogen side havde forestillet os var muligt. Vi skar 10 timer af mine arbejdstimer om ugen, og det kan virkelig mærkes. Jeg har stadigvæk lidt skiftende vagter, men i langt de fleste uger har jeg en hel fridag, ellers har jeg dagvagter hvor jeg går hjem kl. 13 eller 14, og det betyder at børnene og jeg har rolige eftermiddage sammen. Vi har tid til alting og ingen ting. Tid til at være og lytte, tid til modellervoks og legeaftaler. Nogle dage møder jeg kl. 9, og så har mine børn og jeg tid til at spise morgenmad stille og roligt, og når Anders er smuttet i skole, har Oscar og jeg endnu mere tid til lige at sidde helt tæt og læse en godmorgen bog.
Nu er det ikke fordi træerne gror ind i himlen, men vi er landet på så fint et sted, og det giver god, så god en mavefornemmelse.
Hvad jeg ikke havde troet er, at jeg et utal af gange er blevet bedt af andre mennesker om at fortælle hvorfor, vi har valgt, som vi har. Om jeg da virkelig ikke savner at være mere på job. Det havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle forklare. Ikke at det gør mig så meget, for jeg fortæller da gerne, men summen af folks spørgsmål har været at de undres, som om at lykken er i dag at gå på arbejde så mange timer som muligt og dyrke det frem for familien. Igen og igen kan jeg kun sige, at jeg går ikke glip af noget – tværtimod, jeg vinder en masse! Går jeg glip af noget, er det ihvertefald ikke noget, der er vigtigt for mig. Jeg er så heldig at have et job, som jeg virkelig er glad for, og jeg er der er 4-5 dage om ugen, og for mig er det nu en meget fin balance mellem job og familielivet. Der findes ikke i min verden en formel, der kan udregne betydningen af at være tæt og nærværende i mine børns liv, intet er vigtigere for både min mand og jeg – sikke en mulighed det er.

Læs evt blogindlæg fra tidligere om samme emne:

En helt ny hverdag

Om at gå ned i arbejdstid

1 thought on “1 års status efter at være gået ned i arbejdstid

  1. Jeanette | Villa Villekulla

    Hvor lyder det virkelig bare dejligt! Og jeg kan slet ikke forstå folk spørger undrende ind til det … Det må være folk, der ikke selv har små børn 😉

    Jeg går selv med samme tanker. Og var det netop ikke for økonomien havde jeg dælme skåret væsentlig mere ned i min arbejdstid end de sølle 3 timer ugentligt, som jeg har nu. Jeg er lærer og har derfor 37,25 timer på nedsat tid. Næste skoleår vil jeg undersøge muligheden for at skære mere ned i min tid. Jeg er nemlig heller ikke i tvivl om, at tiden bliver givet rigtig rigtig godt ud 🙂

    Tak for dit indlæg!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *