God bedring lille skat

IMG_0322

Et stk meget træt mor og et stk putteklar fjollede Oscar.
For 4 dage siden fik Oscar hånd, mund og fod virus. Ahmen, altså hvor er det dog bare den mest irriterende virus ever. Oscar har været hårdt ramt i munden. Store væskefyldte blæner, ca 20 stk, har i den grad plaget ham nat og dag. Han har virkelig haft så meget ubehag vores lille dreng og været så ked af det. Ligegyldig hvad han forsøgte at spise og drikke, gav det ham smerter, og han har været frustreret over at føle sult men ikke kunne holde ud at have det i munden. Torsdag fik han sammenlagt 2 dl væske hele dagen. Lægen besøgte vi selvfølgelig, og vi prøvede alt, vi havde “frit-valg-på-alle-hylder-hatte-på” men lige lidt hjalp det, for det gjorde bare ondt at spise og drikke, og han har fået smertestillende for nærmest første gang i sit liv. Heldigvis er han yderst sjælden syg, men nætter og dage som disse sætter tydelige spor hos mor og far. Hold op hvor er jeg træt, men det bedste af det hele er, at der nu er smil på min lille dreng igen, hans søde smil der luner og glæder langt ind i kroppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *