Vores børn…

Ofte vil jeg ønske at jeg kunne trykke på pauseknappen. Dette i særdeleshed i forhold til børnene. Jeg blinker og de vokser, jeg kigger væk og de kan noget nyt. Jeg kan seriøst ikke forstå, hvor årene er blevet af.
Børnene er meget forskellige. Deres forskelligheder er måske noget af det, der gør mig mest stolt, forundret, giver mig sved på panden og noget af det smukkeste ved dem hver især. Jeg elsker deres forskelligheder.

Vores tre børn er alle ønskebørn og de kom til os i denne rækkefølge pige, dreng og dreng. De to ældste børn fik vi med tre års mellemrum og flere år senere kom Oscar som vores dessert.

Hver milepæl hos børnene er for os ganske særlige. Ingen alder hos børnene udnævner sig som bedst eller yndlings men præcis der, hvor vores børn er lige nu og her, er den bedste og jeg elsker alle detaljerne, de bringer ind i vores liv.
Alligvel kunne jeg så godt tænke mig en pauseknap for at nyde lidt ekstra. Det tætteste jeg kommer på pause er fotos, som indfanger og foreviger vores børn og senere minder os om unikke øjeblikke og aldre.

For 4 år siden var børnene til en foto session fordi jeg ønskede at trykke på pause og forevige dem lige der, hvor de var. Det blev til smukke, smukke billeder, som jeg gav jeg Mads i julegave, heldigvis til stor glæde (læs evt her).
Hver dag nyder vi billederne og valget af fotograf var helt rigtig, for hendes stil er lige det, vi ønsker (Sisse Langfeldt – @imagesbylangfeldt)
I dag gentog vi succes, fik taget billeder af dem alle tre sammen og hver for sig. Der sker så meget for børnene, for dem hver især, en tid jeg tror, vi altid vil huske. Vi havde i dag den hyggeligste time med skønne Sisse. Jeg elsker det naturlige hun får frem i børnene og jeg vil til enhver tid vælge den stil, hvor det er mere end ok at der kommer vind i håret, hvor det naturlige og smukke kommer i fokus hos børnene og vi finder spændende byfacader som baggrund.

Vi glæder os så meget til at se resultatet om ca 14 dage, når billederne er færdig redigeret – jeg vender tilbage med det.

Dette billede er fra første gang, Sisse tog billeder af børnene

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *