Sidste dage i gymnasiet

Lørdag er brugt i noget nær det bedste selskab, for mig er det yndlingstid af den bedste slags. Det har været en mor-datter dag og vi har sådan hygget os. Kirstine har travlt i øjeblikket, der er forberedelser forud for eksamenerne, som skal gøres og den sidste gymnasietid og hygge med pigerne suger hun til sig og nyder det hele med sanserne på stilke for ikke at misse ud på noget som helst. Jeg ønsker Kirstine det hele, for jeg ved at de seneste tre år har været nogle af de bedste for hende og hvor er det værdifuldt at det hele har givet hende en dejlig hverdag, venskaber for livet og et fagligt springbræt hun har taget seriøst, knoklet for og i den grad fortjent.
For en uges tid siden gik vi en lille tur rundt på gymnasiet Kirstine og jeg. Gymnasiet ligger et stenkast fra vores hjem og rummer den fineste historie helt tilbage fra 1926. Kirstine og de andre unge mennesker har haft deres hverdag i rammer, der kun kan være inspirerende. Her er der ikke tale om nedslidning men historisk arkitektur, der er bevaret, værnet om og som i dag rummer minder helt tilbage fra dengang i 20’erne, fra krigens tid hvor frihedskæmperne gemte våben i kælderen og minder fra 50’er hvor dansk møbelarkitektur havde kronede tider og møbler fra den tid består og bruges stadigvæk på det smukke gamle gymnasium. I dag er det mikset med det nyeste nye af teknik og det er gjort så fint og med respekt. Det hele er omkranset af den smukkeste park med gamle lindetræer, frugttræer, springvand og klatrende roser og blomster.

Tilbage til vores shoppedag hvor Kirstine og jeg har hygget os med én agenda og det var at finde kjolen, Kirstine ønsker at have på, når hun bliver student og der skal festes. Det var ikke en nem opgave men vi er ikke kendte for at give op, for nok skulle det være en kjole men for alt i verden ikke for pyntet, for meget/for lidt eller have den forkerte farve og da på ingen måder minde om en konfirmations kjole. Ja, krav var der nok af og Kirstine er meget naturlig af udseende og sind, hun bruger sjældent make-up, har aldrig farvet sit hår, aldrig haft et hul i en tand og af personlighed er hun ligetil, kærlig, godmodig og med ben i næsen som ingen anden og så var det jo bare at finde en kjole, der kunne passe til den personlighed – og det gjorde vi. Efter forsøg i 8 butikker fandt vi kjolen, der var forelskelse ved første blik fra os begge og glæden var stor.

Nu er der kun få dage tilbage på skolebænken og på torsdag har Kirstine sidste skoledag med udklædning og festdag.

Hvor er det stort, vildt og vidunderligt at følge ens børn på deres skidt i livet og hver milepæl sætter spor. At få lov til at være vidne til deres liv kommer jeg aldrig til at tage for givet. I dag er det mors-dag og for 19 år siden gjorde vores smukke datter mig til mor, den største gave i mit liv. Lige som andre store begivenheder i Kirstines liv kommer jeg også i hendes kommende eksamens periode til at stå og heppe på hende på sidelinjen, give kram når det behøves, glædes, tro på hende og elske hende – som jeg vil gøre det resten af livet.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *