Et perspektiv på børnetøj

mode DSC_0093 DSC_0094 DSC_0097 DSC_0101For få dage siden var der CIFF. Skønne lækre brands til børn samlet under et tag, der alle viste frem hvad AW 2015 byder på.
Jeg kunne med lethed udpege en håndfuld brands, jeg ville have elsket at kigge nærmere på, og et par nye stykker der fanger mit øje og interesse.

Med tre børn har vi været igennem meget tøj fra et utal af brands. Mange har skuffet, og få er sluppet igennem mit nåleøje til den sparsomme håndfuld af brands der er mine yndlings, for jeg må indrømme, jeg er ultra kræsen når det kommer til det tøj, der fungerer ud fra de kriterier jeg har for lækkert børnetøj. Dette indbærer at tøjet skal være af så naturlige materialer som muligt, det skal være behageligt at have på og sidst men ikke mindst skal det ikke “larme”. Når tøjet ikke skal larme, mener jeg at designet skal være enkelt, få smukke virkemidler og skønne dæmpede farver. Jeg synes, børn er SÅ smukke i sig selv og deres naturlige skønhed skal i min optik ikke overskygges af farverigt tøj med en masse print. Regnbuefarvede flyverdragt, Spiderman og hans heltevenner eller Kitty pigen for den sags skyld har aldrig være budt velkomne hjemme hos os. Ihvertefald ikke på tøj.
Mine børns udfoldelses muligheder må på ingen måder indskrænkes pga tøjet. Faktisk tror jeg ikke, at Kirstine og Anders har haft jeans før de har været 3-4 år, og Oscar er endnu ikke i nærheden af bukser i den stil. Måske gør jeg dem en bjørnetjeneste, for Anders er stadigvæk ikke fan af jeans, ginos går fint i det smørbløde bomuld men hans favoritter er sweatbukser fra fx Soft Gallery. Kirstine er for længst ude af alt det smukke liberty hun har haft så meget som mindre og er nu mest til slim jeans men kun dem hvor der er ligelig fordeling af strech, så meget at de ligner en str. 8 inden hun tager dem på.
Jeg nyder at have udvalgt få brands, jeg stort set kun køber ind fra. Kirstine har selvfølgelig sine egne og Anders har nogle som han deler med Oscar, bla. Soft Gallery, Marmar og Poppy Rose men som børnene bliver ældre og Kirstine der nu er teenager, er det selvfølgelig nødvendigt at have de unge med på råd og forholde sig til nye og andre brands, end dem vi har kørt med igen og igen i flere år. Til Oscar er linjen skarp og det er sjældent, at jeg viger fra “min liste”. Desuden tillader denne form for beslutsomhed at tøjet kan mixes på kryds og tværs, fordi det er samme farvekoder der går igen og på den måde skal der ikke meget til, før man føler at garderoben er større end den måske i virkeligheden er.

De brands jeg køber til Oscar: 
FUB
Marmar
Poppy Rose
Soft Gallery
Gro
Joha
Wheat
Ver de Terre

Jeg kunne desuden skrive meget længe om min kærlighed til soft uld, det vil jeg spare jer for i denne omgang, men jeg tror 70 % af Oscars garderobe består af lækkert uld når det er efterår og vinter. Her tæller bodystockings, bluser, bukser og cardigans der er i brug igen og igen.

Hvilke brands vælger I til jeres børn?

 

3 thoughts on “Et perspektiv på børnetøj

  1. B.

    Vi kører samme stil til vores lille dreng!
    Hvad med Selana? Tænker det også lige kunne være et mærke for dig?

    Svar
    1. Karina Forfatter

      Det er også så lækkert nyder hver dag af finde tøj frem. Jeg har brugt Selana lidt, mest da han var helt lille, kyser og smukke trøjer med knapper i siden. Helt klart et brand jeg holder øje med, altid så smukke farver.

      God dag til dig.

      Mvh. Karina

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *