Best basic

DSC_0334DSC_0345DSC_0003Jeg har gennem tiden altid været på udkig efter det lækreste basic tøj. T-shirts, strømper, nattøj og undertøj. Den del af garderoben der bliver brugt igen og igen. Brugt og vasket til det skammeligste i hverdagen og brugt sammen med det lidt pænere tøj for at tilføre det en lidt underspillet kant. Jeg går ikke på krompromis, når det gælder basic, der bliver indkøbt hjemme hos os. kvaliteten på stoffet skal være i top, jeg tillader ikke skæve sømme efter vask, der skal være pæne afslutninger på kanterne og tøjet må ikke miste farverne og komme ud af facon i brug eller i vask. Derforuden er basic for mig tøj i rolige farver, således det ikke forstyrre under det yderste tøj. Voldsomt traktorprint eller farvestålende striber er altså no go. Rolige farver tillader også at tøjet kan vaskes ved højere varme grader, hvilket jeg har det bedst med særligt ved undertøj, hvis det skal forblive pænt selv efter mange vask. Fx er det aldrig lykkes mig at slide en bodystocking op fra Petit Bateau, selvom enkelte af dem vi har, bruges nu af vores 3. barn.
Mindst lige så vigtigt er det, at basic er smørblødt. Det skal føles lækkert mod huden og næsten ikke mærkes. Derfor skal det label, der sidder i nakken heller ikke kradse! Jeg ser med glæde at flere og flere brands er begyndt at lave et print i stedet for eller at sætte et bomulds label i. Værst er de labels som er af nylon og har et svejset kant der er stiv og stikkende. Alene af den grund er det brand dumpet af mig.
Oscar er med sine 2 år helt sikkert den, der er størst forbruger af basic. Han har ikke stakke op og stakke ned, for det er ikke min erfaring, at det er nødvendigt hvis man køber en god kvalitet og har en vaskemaskine, der kan tåle at blive brugt:-)
Jeg har et præcist antal af hvad han behøver af fx bodystockings, hvad der fungerer for os i en travl hverdag. Det samme med t-shirts og nattøj.
Anders og Kirstine bruger deres tøj og basic meget længere end Oscar, og ingen af dem ønsker længere at sove i andet end deres undertøj, så det er en hel anden form for indkøb vi gør os til dem. Ligeledes er Kirstines basic fra andre brands, end vi bruger til drengene, både fordi hun er pige, men mest fordi hun er vokset fra de brands drengene bruger, og noget helt andet har interesse.

De brands jeg synes, der har den bedste basic er:

Petit Bateau (undertøj, nattøj, t-shirt og leggings)
Marmar (t-shirts og leggings)
Soft Gallery (
leggings, nattøj og undertøj) 
Freds World (nyt bekendtskab for mig – undertøj)
Minimalisma (undertøj, t-shirt og leggings)
Mp (stømper)

Hvilke brands er jeres yndlings, når det kommer til basic?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *