{"id":2246,"date":"2019-06-08T21:50:26","date_gmt":"2019-06-08T19:50:26","guid":{"rendered":"https:\/\/karinas-univers.dk\/?p=2246"},"modified":"2019-06-08T22:35:13","modified_gmt":"2019-06-08T20:35:13","slug":"stay-on-the-dance-floor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/karinas-univers.dk\/?p=2246","title":{"rendered":"Stay on the dance floor"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Nedenst\u00e5ende indeholde firmanavn og henvisning. Dette er mine egne ord og tilsvarende begejstring og ikke<\/strong> en reklame.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Om kort tid skal jeg i tre dage p\u00e5 et sk\u00f8n retreat med min veninde. Vi n\u00e6rmest faldt over muligheden og nogen gange ser man bare noget, der er helt, helt rigtigt og ment to be, det var tilf\u00e6ldet her – men mere om det, om lidt.

Mange ved ikke at jeg for 4 \u00e5r siden gik helt ned med stress. Jeg ramte bunden. S\u00e5 her f\u00e5r I, i ydmyghed min historie. Pas godt p\u00e5 mig, p\u00e5 dig selv, din bror eller kollega for vi er 430.000 danskere, som hver dag har symptomer med alvorlig stress (1)<\/a>
Det var lige efter min mor var d\u00f8d og min bror i alt for ung en alder var d\u00f8d \u00e5ret forinden. Tre uger efter min mors begravelse, som lyn fra en klar himmel, gav min krop op. Hvis jeg havde v\u00e6ret opm\u00e6rksom, havde jeg m\u00e6rket og set alle de alarmklokker og r\u00f8de flag min krop havde givet mig gennem laaang tid, men jeg var blind og levede p\u00e5 det tidspunkt kun ‘oppe i mit hovede’ uden kontakt med min krop for slet ikke at tale om ringe kontakt med mit hjerte. Jeg havde ugentlig hovedpine, som jeg bare dulmede med panodiler, s\u00f8vn problemer, d\u00e5rlig mave, rutchebane hum\u00f8r og en f\u00f8lelse af bare at k\u00f8re p\u00e5, videre, videre og min hverdag var fyldt med to-do lister, som jeg dengang troede var lykken og som skulle give mig endnu mere kontrol og som jeg var overbevist om ville rime p\u00e5 lykke og perfektion. En falsk f\u00f8lelse jeg kun kunne m\u00e6rke og forvekslede med det \u00e6gte, fordi jeg ikke var i stand til at m\u00e6rke noget som helst og bare var ‘sovende’ igennem livet. Jeg lod den ene dag tage den anden og kr\u00e6vede bare mere af mig selv hele tiden. Men den dag i maj gav min krop op og jeg kollapsede. Jeg havde uvidende gennem \u00e5r haft forh\u00f8jet blodtryk af stress i en s\u00e5dan grad at mine to hovedpuls\u00e5re i halsen var flosset som et tovv\u00e6rk i en alder af 39 \u00e5r. Flosset af alt for h\u00f8jt tryk. L\u00e6gen som behandlede mig p\u00e5 sygehuset sagde: “Hvad har du da gjort ved din krop? Du er i livsfare!” Med de ord var det som om alle min krops signaler gennem \u00e5rene blev tydelige og det medf\u00f8rte ikke bare et chock men ogs\u00e5 en ked-af-det-hed over hvordan jeg kunne svigte mig selv s\u00e5 voldsomt og svigte mit ansvar for min lille familie.
Efter udskrivelse fik jeg beordret et halvt \u00e5r p\u00e5 sofaen, hvor prikkerne i loftet blev talte og mine blod\u00e5re helede langsomt tilf\u00f8rt livsvigtig medicin. Jeg begav mig ud p\u00e5 g\u00e5ture n\u00e5r ikke jeg sov 2-3 lure om dagen og brugte dagen p\u00e5 at spare energi sammen til min lille familie kom hjem fra deres skole, job og b\u00f8rnehave, i h\u00e5b om at kunne v\u00e6re bare lidt givende mor\/kone for dem men i virkeligheden, var jeg en skygge af mig selv. Jeg s\u00e5 stort set ingen mennesker, glemte et hav af f\u00f8dselsdage og mindst lige s\u00e5 mange retursvar p\u00e5 sms’er. Mit sanseapparat var hypersensibel i s\u00e6rdeleshed for mange mennesker og lyde og der skulle meget lidt til, f\u00f8r jeg blev overloaded, som om mit sorteringsfilter for v\u00e6sentlige og uv\u00e6sentlige lyde var v\u00e6k. At holde en almindelig familesammenkomst med de n\u00e6rmeste kr\u00e6vede tonsvis af energi af mig, hyperventilation flere gange i h\u00e5ndkl\u00e6det p\u00e5 badev\u00e6relset og mange k\u00e6rlige klem fra min mand og en tr\u00e6thed efterf\u00f8lgende, der ikke t\u00e5lte m\u00e5l med andet. Processen med at f\u00e5 det bedre var lang og h\u00e5rd men vigtigst af alt, jeg kom i kontakt med mig selv igen. Dette med musseskridt men gode skridt. Midt i alt dette d\u00f8de min far pludselig, hvilket medf\u00f8rte yderligere en stor og hjertesk\u00e6rende sorg. S\u00e5 sidel\u00f8bende med min stress skulle jeg tage vare p\u00e5 mine b\u00f8rn i en forening af vores hverdag, tage vare p\u00e5 deres sorg og min egen sorg over tabet af nu tre meget vigtige og elskede familiemedlemmer indenfor 2,5 \u00e5r.
Et halvt \u00e5r efter min fars d\u00f8d var min fysiske tilstand nu meget bedre men hvis jeg skulle heles psykisk og virkelig l\u00e6re at forst\u00e5 min stress og mine skyggesider, m\u00e5tte jeg s\u00f8ge dybere og forandrende. Det kr\u00e6vede mod for jeg viste at ‘rejsen’ ville blive m\u00f8rk, og det var den i sandheden.

Jeg begyndte at l\u00e6se en Master i Enneagram og NLP, som jeg har fortsat og nu l\u00e6ser videre til psykoterapeut. Et valg som for mig skulle vise sig at v\u00e6re det helt, helt rigtige. Den psykiske indre forst\u00e5else og forandringsarbejde jeg har gennemg\u00e5et her, har vist sig at v\u00e6re voldsomt, h\u00e5rdt, m\u00f8rkt, smukt og forl\u00f8sende med en ny ro, indsigt og vigtigst af alt balance. Jeg har l\u00e6rt side af mig selv at kende, som jeg ikke anede jeg besad, forst\u00e5else for andres model af verden og menneskets kapacitet og tilgang hertil. Jeg har l\u00e6rt at sige ja tak og nej tak – helhjertet til begge dele og min kommunikation hertil har taget en drejning for tydeligheden har fulgt med.
Som en del af uddannelsen har jeg l\u00e6rt at meditere. En gave til mig selv, en pause fra hverdagen hvor mine batterier kan lades op igen. Jeg elsker dette univers og kan m\u00e6rke at via denne vej holder meditation mig p\u00e5 ret kurs, at meditere ‘kalder mig hjem’ og holder mig i kontakt med det en fortravlet og kaotisk verden mudder.
S\u00e5 tilbage til starten – min s\u00f8de veninde og jeg skal p\u00e5 et meditations retreat i Sverige med Jesper Westmark, som jeg har h\u00f8rt s\u00e5 meget godt om.
Tre dage med meditation, sauna, kolde skovs\u00f8 bade, ro og indre reflektion og l\u00e6kker vegansk mad.
Jeg gl\u00e6der mig helt vildt, for selv om jeg har det det rigtig godt, nu flere \u00e5r efter, hvor 9 ud af 10 dage er gode, ved jeg ogs\u00e5 at jeg fremover b\u00e6rer en vis s\u00e5rbarhed med mig. Forskellen til i dag er, at jeg nu ved, hvad jeg skal lytte til, for den inde vise stemme, taler som altid helt roligt og stille men jeg r\u00e5ber ikke l\u00e6ngere h\u00f8jere og barskere for at overd\u00f8ve. Jeg ved ligeledes hvilke f\u00f8lelse jeg skal m\u00e6rke efter og det er med mit hjerte som vejviser.
Det er vigtigste for mig at ‘stay on the dance floor<\/em>‘ at m\u00e6rke efter og forblive i kontakt med min indre guidning, der altid fort\u00e6ller sandheden, hvis jeg lytter, virkelig lytter.
<\/p>\n\n\n\n

Nedenst\u00e5ende tre billeder fra Sj\u00f6vik : Fotokredit Jesper Westmark <\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jesper Westmark – Meditationsskolen.com<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n



<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende indeholde firmanavn og henvisning. Dette er mine egne ord og tilsvarende begejstring og ikke en reklame. Om kort tid skal jeg i tre dage p\u00e5 et sk\u00f8n retreat med min veninde. Vi n\u00e6rmest faldt over muligheden og nogen gange ser man bare noget, der er helt, helt rigtigt og ment to be, det var […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2246","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2246","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2246"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2246\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2270,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2246\/revisions\/2270"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2246"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2246"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/karinas-univers.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2246"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}