I julegave sidste år gav jeg min mand billeder af vores børn fotograferet af super dygtige Sisse Langfeldt. Ideen om at få vores børn fotograferet har jeg gået med længe. Jeg havde lyst til at forevige vores børn lige på det tidspunkt hvor billederne blev tage. De var/er på hver deres egen  måde et sted i deres liv, hvor der sker så meget. Et pausebillede, et minde.
Mads blev super glad og hvor heldigt, for jeg er selv så glad for billederne og det “look” som Sisse har skabt, er lige os.
Jeg har altid elsket fotos og vi har “en trillion” billeder. På et tidspunkt fik jeg i morsdags gave et lille lommekamera så jeg altid havde et kamera i tasken, så de skønne øjeblikke med børnene i hverdagen kunne foreviges. Jeg har brugt det meget men eftesom kvaliteten af kameraet i min telefon efterhånden er så god, er det ikke så ofte jeg bruger det længere. Vores større spejlrefleks kamera er ofte kun til større begivenheder og ferier at det kommer i brug. Hvor vil jeg gerne blive bedre til at bruge det kamera noget mere for det tager uden sammenligning de bedste billeder.
Da vi blev gift var vi i tvivl om hvilken type fotograf vi skulle vælge. Jeg lod mig overtale af folk der mente de viste bedre og det endte med at blive en kæmpe fiasko. Jeg har altid været meget ked af de billeder, billeder der bare ikke kan gøres om.
Af samme grund har vi ingen bryllupsbilleder fremme, men vi er nu heller ikke typerne der har plastret vores hjem til med alle mulige billeder fra skolefotos, skiture og hvad man nu ellers kan finde på. Vi holde af det enkle og det naturlige. Nettop det har Sisse fanget i disse fotos. Det er blevet til et portræt af Kirstine, Anders og Oscar og så et større hvor de alle tre er samlet. Billederne er lavet på flotte sorte MDF plader og hvor er det bare super super fint.

Den første dag af vores vinterferie er ved at være til ende. Vi har alle fem fri og har i en uge sagt på gensyn til skole, vuggestue og jobs og hvor er det skønt. De sidste 6 år har vi været på ferie af forskellige slags oftes skiferie men ikke i år, behovet er at være hjemme og finde ro. Særligt jeg har den seneste tid haft udfordringer på job, der trækker tænder ud. Udfordringer der kalder på ekstra mange kram til mine egne børn, når jeg kommer hjem og giver ønske om lige at kunne stille et par spørgsmål til Vorherre eller i det mindste vende et par tanker med Etisk Råd.
Nu er det ferie, og vi nyder det, vi har ikke de vilde planer, jeg har fødselsdag og jeg glæder mig igen over at være hjemme, så jeg også kan fejre dagen sammen med mine forældre. En skøn ud-i-det-blå-aftale med dejlige venner venter forude og ellers må vi se, hvad vi finder på.

Som jeg har nævn tidligere, har vi et par rigtige ude drenge, og der skal ikke meget til før de begge står og hiver i overtøjet. Vi går gerne med, for vi nyder det også og i dag kunne vi næsten dufte foråret og derfor hoppede vi i støvlerne og gik en dejlig tur 10 min fra vores hjem ved Gudenåen. Solen lunede og strålede om kap med de små solgule erantis, som vi plukkede med ind fra haven.

Jeg er forelsket eller rettere meget betaget, og det er næsten lige så slemt. Mit hjerte banker lidt hurtigere over et brand, der er gået min næse forbi, når det gælder tilbehør til børneværelset. Numero 74. Det er så fine, smukke ja næste florlette stoffer der bruges og så alligevel med lidt rå kant. Denne samsurium lyder måske mærkelig, men det er så skønt sammensat. Designet er tilmed enkelt og lige efter min smag. Her er der virkelig tale om fine enkle virkemidler, der taler så meget for sig selv. Bløde bomuldsstoffer ofte i en lidt crepet kvalitet i smukke dusch farver. What’s not to like? Jeg er solgt og kunne derfor heller ikke begrænse mig i collagen der denne gang er lavet både til drenge og piger, for det fortjerne så meget ros til begge køn.

Er det ikke smukt?

Frosten kunne mærkes i næsen og huden i dag, men det var lige det, Oscar og jeg havde brug for, da vi kom hjem i eftermiddag. Ikke den bedste nattesøvn har efterladt mig med et tungt hoved i dag og jeg har sukket efter lidt udeliv. Oscar er altid frisk på den slags aktiviteter, Kirstine og Anders har dårligt fri fra skole, når Oscar og jeg når hjem, så vi er alene om at bestemme hvad vi skal bruge eftermiddagen på. Et smukt drys sne kunne vi nyde som et ekstra legeelement denne eftermiddag.

Oscar har en Juno seng, eller en “Lille Per” seng om man vil, en af dem fra 1950’erne. Vores tre børn har alle sovet i den, og da Kirstine fik den, var der ikke noget der hed Kili seng, kun de helt gamle Juno senge, der næsten i forglemmelse var blevet gemt. Langt de flest Juno senge var sendt til storeskræld eller brugt som optænding på et sommerbål, så der var rift om de få, der var tilbage. Da vi skulle have Kirstine, søgte jeg højt og lavt efter en sådan Juno seng. Jeg har altid elsket det helt enkle look, og for mig stod den som en klassisk barneseng, der bare måtte bo hjemme hos os. Mange af mine veninder forstod ikke helt min søgen efter denne gamle seng, men jeg var helt solgt og ville have en Juno seng til Kirstine. Jeg endte med at finde en meget fin en til 300 kr!! Latterligt billigt for mange blev solgt for 2000-4000 kr.

Da jeg var gravid med Oscar blev den endnu engang fundet frem og sendt til en bekendt af familien, en gammel snedker, som fik den i sine kyndige hænder og sleb den ned og malede den hvid selvfølgelig som er den eneste farve, den seng i min optik kan have.
Da vi fik den hjem igen, smukkere end nogensinde før og satte den op som den første ting på det dengang tomme baby værelse, blev jeg næsten rørt til tåre. Ja, det er lidt skørt, at man kan blive rørt over en barneseng, men for mig har den bare så mange skønne minder med sig. Minder om mine børn som babyer der har sovet i sengen med de flotte tremme sider på og senere trukket ud til junior seng, hvor vi har læst så mange hyggelige godnat historier ved. Både Kirstine og Anders har sovet i sengen til de var i start skole alderen og mon ikke også Oscar kommer til det.

Selvom vi på ingen måder har planer om at skifte senge ud, gør det mig ikke blind for nye smukke senge, der kommer på markedet. Mit hjerte slår et ekstra slag for den så flotte junior seng som Oliver Furniture har lavet. Den er så fin, og igen er det enkle look lige mig. De flotte detaljer med råt mørkere træ op mod det hvide er simpelthen så smukt.
Jeg har også fundet et par andre lækre sager, der vil være et skønt match til sådan en junior seng, og de skal når tiden er inde til at fjerne tremmerne på Oscars Juno seng, helt sikkert her hjem og være med til at skabe et hyggeligt miljø i hans seng.
Det smukke tæppe fra CamCam, et brand jeg virkelig har en stor forkærlighed til,  ja jeg venter allerede på tæppet og det skulle lande i butikkerne i uge 8-9.
Oyoy har lanceret nogle super skønne puder, i det blødeste strik formet som fx forskellige dyr, jeg synes det er så fint et modspil til de kvadratiske puder.

Lækre sager ikke sandt?

Seng : Oliver Furniture // Blå pude : Soft Gallery // De to andre puder : Oyoy // Tæppe : Camcam

Rigtig GODT NYTÅR!

Det er 1. Januar 2015, der er frisk vand i vaserne og nye blomster der ikke rimer på jul. Det er skønt, forfriskende og lige det jeg har brug for. Der har været stille på bloggen, der har været brug for det, at trække stikket mentalt og visuelt. December er altid en måned, jeg virkelig holder utrolig meget, af men denne har været anderledes. Mine tanker har været meget på min bror som vi mistede sidste nytårsaften. Savnet har hele året været stort og voldsomt og  jul og nytår har været som et bjerg at bestige. Vi kom igennem, sammen og med hinanden helt tætte. Jeg ønsker ikke at komme yderligere ind på tabet af min bror, men jeg ved nu at vi klarer det, et år er gået, 365 dage, 12 fuldmåner og nu med frisk vand i vaserne.

Nu er jeg tilbage, lige her med foden inden for i år 2015. Et nyt friskt år at tage fat på, mon ikke det bliver godt – lad os sammen finde ud af det.

Jeg ønsker virkelig for jer alle og jeres familier at 2015 må blive et skønt år med masser af glæde.

Tiden smutter afsted! Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er den 12. dec.
Vi nød så godt af en skøn lang sensommer, og på et tidspunkt var jeg helt nervøs for, om alt det vidunderlige uld, der lå og ventede aldrig for alvor skulle komme i brug. Men nu er hr. Vinter her og vi er storforbruger af uld dagligt. Frost på bilruderne, kolde næser og i dag fik vi i vores del af landet det første hvide drøs sne. Det smeltede lige så hurtigt, som det landede på jorden, men byens tage var i flere timer trukket i det fineste december look. Kulden får mig til at drømme om endnu flere lækre naturlige goodies til min garderobe, og med lidt held kan jeg lige nå at skive et par stykker på min ønskeliste.

Min vidunderlige økologiske hårshampoo fra Pure Pact kan jeg slet ikke leve uden og slet ikke i frostvejr. Håret bliver trods frost påvirkning silkeblødt. Jeg har brugt den i mange år og er vel nærmest afhængig.
Mine fødder elsker Angulus støvler, og dette smukke par i cognac farve vil være et lækkert alternativ til mine sorte, som jeg nærmest bor i for tiden. Denne lækker poncho i den smukke jordfarve er et stort ønske. Hue og halstørklæde fra samme brand luner mig allerede og jeg elsker det. En poncho er ofte rigeligt overtøj for mig, når jeg kører i bil frem og tilbage på job og en poncho giver samtidig en god bevægelsesfrihed.
I Naturskøn i Aarhus har jeg lige set disse flotte duftlys, smeltet ned i et glas der henleder tankerne på skolens fysiklokale, og det helt enkle look er så fint og vil se så smukt ud i decembermørket.
En smuk clutch som denne fra Copenhage Fur, vil jeg da med glæde lune mine fingre om – man har vel lov til at drømme.

Angulus støvler // Aperie poncho // Copenhagen Fur clutch // Gorse duftlys //

Jeg er i den grad facineret af By Nords smukke univers. Selv i en tid hvor det bør handle om nisser og glimmer, kan jeg ikke helt lade være med at drømme om enkelhed og nordiske farver. By Nords håndblæste glas til lys har vi allerede i flere farver, de er så utrolig smukke. De pynter altid et eller andet sted i vores hjem, og jeg kunne med lethed ønsker mig dem i flere farver, hvor ville de se smukke ud i en lille gruppe. Vores sofa er helt enkel og kan sagtens bære at puderne er mere markante. Sofaen vil tage sig så fint ud med disse smukke puder, faktisk er det svært at udvælge, for de motiver der kan vælges imellem, ved By Nord er meget meget smukke.
Sengetøjet kender vi, og lige nu er endnu et på Anders’ ønskeliste til jul, for hvem vil ikke gerne sove med en sej bjørn, når man er 11 år.

Kender du ikke i forvejen By Nords smukke design, eller vil du bare fristes yderligere kan du finde mere inspiration lige her

Der er stille på bloggen, mere stille på instragram, jeg giver få telefonopkald og min smsliste er sparsom. Mit indre er på overarbejde, jeg arbejder med at forstå, se meningen og finde ro. Der er lang vej endnu til at opnå dette, og måske er det udsigtsløst. Min mor er syg af kræft,  sygdommen er kommet tilbage efter at have været i ro i to år, nye metastaser er brudt ud og denne gang er det meget alvorligt. Jeg har svært ved at sige det højt og endnu mere svært ved at erkende virkeligheden. Vi er hudløse, tårerne er endeløse og den uro der føles i maven er kommet for at blive. Vi er magtesløse og dybt frustrerede og ingen ord eller handlinger synes at slå til.
Jeg priser mig lykkelig for at have min mand ved min side, det fineste menneske og som igen og igen fylder min kærlighedskonto. Desuden har jeg mine skønne veninder, der lytter i det uendelige, som ikke har berøringsangst og på så kærlige måder griber igen og igen.
Min mor er det modigste menneske jeg kender, og hun fortsætter med at have en ukuelig styrke og vilje. Min dejlige kærlige mor, som jeg er så heldig at være datter af.