I dag er jeg så træt at kroppen summer. Summer i hver en fiber og samtidig er jeg fyldt af den største glæde, for noget nyt er begyndt. For 2 år siden startede jeg på en ny uddannelse, en Master i Enneagram og NLP – dybdegående personligheds psykologi. Gennem mange år har jeg arbejdet som børne-ergoterapeut med rehabilitering af børn, der grundet sygdom eller traumer havde fået en alvorlig hjerneskade. På et tidspunkt opstod der forskellige livsvilkår, som gav mig mulighed for at træde ud af arbejds trædemøllen og mærke efter og få sat ord på hvad essensen af glæden i mit arbejde bestod af. Det var tydligt at den psykiske terapi del var mit hjertebarn. Forandringsarbejdet og samtaler sammen med barnet og hele familien var så meningsbærende for mig og jeg besluttede mig for at forfølge det langt mere.
Forud for mit valg havde jeg mange overvejelser men at Enneagrammet skulle være det bærende var helt klart for mig. Det smukke menneskesyn og menneskelig forståelse, omkring én selv og andre, som Enneagrammet bygger på, måtte jeg bare forfølge så langt og dybt, som det var muligt. Ikke noget weekendkursus eller fordragsaften, for det skulle forankres helt ind i min sjæl, det var vigtigt og helt essentielt for mig. Valget blev derfor på Masterniveau gennem to år. Jeg havde, synes jeg, sat mig godt ind i, hvad jeg havde valgt til men ikke i min videste fantasi oprigtigt forstået, hvad jeg havde kastet mig ind i og åbnet op for. Heldigvis viste jeg i begyndelsen ikke, hvad jeg ikke viste. Det er specielt formuleret men lige præcist sådan, er det. For i dag kan jeg tænke at jeg vil være fattigere uden den indsigt og viden, jeg nu bærer med mig, og kan derfor blive skræmt ved tanken om hvad nu hvis, jeg ikke havde valgt det til. Det har givet mig viden om mig selv, forståelse for mine medmennesker og næring til det liv, jeg ønsker at leve, leve fuldt ud.
I januar afsluttede jeg min Master. To år med en indsigt, der har afsæt i at ville finde ind til den reneste i mennesket, uden slør, uden ego og lade det ægte i os alle stråle. Allerede inden jeg afsluttede min Master, var jeg sulten på langt mere og torsdag lød startskuddet på overbygningen og endnu to år og dermed ender jeg som Psykoterapeut med Enneagram i speciale. Jeg får travlt, sved på panden, glæder mig til rejsen, dybere forståelse og det indre arbejde der venter forude. Allerde nu har jeg en klinik sammen med en skøn kollega, jeg har taget min uddanelse med. Jeg er så ydmyg og taknemmelig for den tillid, de klinter jeg møder, giver mig og det arbejde vi laver sammen og jeg glæder mig til hver unik oplevelse, jeg får med mine fremtidige klienter.
Vi mennesker lever med så mange masker på, laver slør for os selv og forveksler vores ego med den, vi i virkeligheden er. Det kan være hårdt at opdage, hvor meget vi misser ud på i livet, når vi ikke er “vågne” og ægte men også den smukkeste rejse, når vi finder vejen til at kalde os selv tilbage.
Hvor jeg bare glæder mig over alt det, der er igang og det som venter.

Alt kommer fra indre forandring, den ydre forandring kommer herefter som en betinget refleks…

Nogle af mine venner har jeg lykkeligt fået i mit voksenliv. Fået som i en foræring, for jeg synes venner, føles som livets gave. Andre venner har jeg fra barndommen eller ungdommen og de seneste to dage har jeg besøgt en af mine kæreste veninder fra ungdommen. Vi mødte hinanden i 10. kl. faldt i snak i første frikvarter og var uadskillige siden. Det var dengang, vi kunne gå i byen torsdag, fredag og lørdag og stadigvæk se godt ud om søndagen. Det var hende jeg delte alle hemmeligheder med, besøgte i USA da hun rejste på High School i et år og hende der i dag er gift med en af min mands bedste venner, da de forelskede sig i hinanden til vores bryllup. Det endte glædeligt med at også de blev gift og har fået to skønne børn. Det er fantastisk at være sammen med både min veninde og min mands ven på en og samme tid, når vi besøger hinanden.
Jeg holder så meget af min veninde og vi nyder, når det endelig er tid til vores aftaler. Vi er bosat i Jylland og København og det giver heldigvis mulighed for længere tid sammen end bare en kaffedate.
I mandags tog jeg til København og kunne se frem til to dage i det bedste selskab og nyde vores smukke hovedstad.
Vi har hygget helt vildt og på bedste veninde-vis fået talt, lyttet, grinet og grædt nærmest uafbrudt. Vi har drukket kaffe og spist det lækreste sushi “henne om hjørnet og nede i kælderen” fordi min veninde med sikker hånd styrer mig uden om alle turistfælder men leder mig hen, hvor de i stedet hilser med fornavn og forkæler deres kunder, fordi deres arbejde er deres passion. Det samme med vores shoppetur som altid er helt væk fra highstreet og mainstream og istedet er en rundtur i små unikke og personlige butikker. Jeg elsker det og vi nyder vores tid sammen.

Tirsdag morgen stod jeg tidligt op for at gå en lang tur. Jeg synes, der er noget magisk over byer, der vågner op og jeg elsker at fornemme den tid hvor natten slipper sit tag og dagen tager over. Det blev til en fantastisk tur på 10 km med roligt musik i ørene, solopgang og en gåtur der gik fra Østerbro langs søerne, hvor de bor, og til synet af søerne der denne morgen havde dyne på af let tåge og vanddampe. Med en varm kaffe i hånden gik jeg gennem Kongens have hvor byens fugle havde overnattet, til Nyhavn hvor der blev fejet fortov, vandet blomster og drukket morgenkaffe af restaurantejerne. Videre forbi Amalienborg hvor en garder afmålt nikkede godmorgen og herfra tilbage mod Østerbro i det smukkeste solskin.
Da jeg låste mig ind i lejligheden med varme boller under armen, blev jeg mødt af velkendte familielyde af madkasser, der blev samlet, bilnøgler der skulle findes og lune kys, der blev givet inden dagen for alvor startede.
Hvor er det skønt men sådan et par dage, der føles som en vitaminindsprøjtning og som måske nok er allerbedst, fordi jeg har mine kære at vende hjem til igen – heldig og taknemmelig som jeg er.