Kæp i hamsterhjulet…

Hamsterhjul, hverdagstummerum, trædemøllen ja hverdagen har mange navne nogle måske med et lidt slidt kælenavn men alle et udtryk for det genkendelige, det som gør at vi forhåbentligt mest holder af hverdagen, den langsomme opvågning til det kendte ansigt, som Dan Turell sagde. Det er altid meget mærkbart for mig, at hverdagen er ganske særlig, rar, som jeg forsøger at fylde med gode ting, også selvom det er en masse ting, som går igen og igen. Når hverdagen får et opbrud af en ubehagelig karakter, så savner jeg lynhurtigt alt det kendte, alt det trygge og taknemmeligheden skylder ind over mig, fordi jeg dog langt de fleste dage er bevidst om at jeg har en helt rolig og velkendt hverdag.

I onsdags skulle jeg opereres, en operation der var nødvendig, ikke en helt lille eller ubetydelig operation men alligevel en operation som indenfor hospitalsvæsenet findes på normalskalaen. Jeg derimod bar en vis nervøsitet, for det ville indebære en stor forandring for mig. Desværre opstod der komplikationer om natten, da jeg var kommet hjem, komplikationer som skulle vise sige at være indre blødninger med 1,3 l. blod i maven og en meget lav blodprocent til følge. Jeg svingede ind og ud af bevidsthed og måtte akut indlægges og lige så akut opereres igen.

Hvor er jeg taknemmelig for vores sygehussystem, for alle dem som passer på, som gør sig umage, nørder, læser en ekstra gang og bruger deres sunde fornuft i et stort mix af medmenneskelighed, for hvor har jeg mødt en masse af disse mennesker de seneste dage, som har reageret resolut. Jeg er rørt, taknemmelig og priser mig lykkelig for at så mange kompetente mennesker med hjertet på rette sted har passet på mig. Bare for at nævne én ud af mange, så var den venlige varme hånd, som de seneste nætter har strøget min pande, målt mit blodtryk og hængt endnu en pose blod og antibiotika op går glip af egen nattesøvn med sine skiftende vagter og dermed eget rolige hamsterhjul, hun har været med til at give mig, hvad jeg ikke selv kunne. TAK!

Nu 4 dage senere og hjemme igen, skal jeg komme mig, tankes op med fingerflet, sove middagslur-ske med blød hvalp og finde mit overskud frem igen med hvile, vitaminer og psykisk komme mig over dette bump lige indtil at hverdagen stille og roligt insisterer med sin rolige fylde og hamsterhjuls-halløj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.