

Allerede fra morgenstunden stod solen højt. Duftene og lydene fik hurtigt det hele til at ligne den skønneste sommermorgen på en forårsdag. Når man som Anders er 16 år, går han normalt ikke i vejen for at sove lidt længe på en fridag men her til morgen satte han og jeg kurs mod en flok mennesker, der ligesom vi var stået tidligt op. Til forskel for os havde de alle iført sig lycra og så endda i gult.
Min skønne kollega Søren kører i år for Team Rynkeby. Søren og en gruppe af hans hold stævnede til en træningsdag ud nær os og derfor ville Anders og jeg gerne sende dem godt afsted og ønske dem en god tur.
På vej til cykelrytternes start sted, for denne træningstur, talte Anders og jeg igen om hvilket kæmpe stykke arbejde Team Rynkeby gør.
Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Deltagerne på Team Rynkeby dækker selv de udgifter, der er forbundet med at deltage på cykelholdet og alle indsamlede midler går til to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden.
I dag er Anders heldigvis sygdomsfri. Årstiden og hele mit sanseapparat kan nemt tage mig to år tilbage, da Anders var 14 år og nogle af de værste symptomer begyndte at komme i hans krop. På nuværende tidspunkt viste vi ikke at vi få måneder senere ville være i vores livs mareridt og Anders ville have sygdom i sin ryg og i sin nakke. Et år i tåge, smerter, kemo, afmagt og med en hel ny dagsorden, der på mange måder rimede på angst ventede (læs evt et indlæg her)
I dag ser verden heldigvis meget anderledes ud. Anders er sygdomsfri, går på efterskole, har stort smil på læben og har fået næsten al sin energi igen efter det hårde sygdomsforløb.
Som vi stod der, Anders og jeg og betragtede de gule cykelrytter, var det som om to verdner pludselig gav så meget mening og flød sammen. Jeg kiggede på dem hver især fuld af taknemmelighed og nød at se hvordan de ubekymret gjorde sig klar. Tjekkede vandflasker, gav det sidste service tjek til cyklen og diverse cykelcomputer gav lyd fra sig mange steder. Få bekymringer, glade smil, sportslyst i blodet og hjertet på rette sted. Den ubekymrethed er en skærende kontrast til det liv, som syge børn ellers lever med men hele tiden, hver dag og som de hvert minut stræber efter. Her er deres forbilleder og de cykler i gult.
Som de kørte afsted sagde Anders: “Mor, det vil jeg så gerne med til, jeg vil også cykle for Team Rynkeby.”
Selfølgelig vil han det, og intet vil gøre mig mere stolt at se hans styrke på sadlen og samle ind til børn med kritisk sygdom.

