Indeholder reklame
Vores hjem er ofte under udvikling, og mon ikke det er gældende for langt de fleste familier, at der er behov for små ændringer hen ad vejen. Her taler jeg ikke udelukkende om nye sofapuder men mere de behov, der skifter og påvirkes af dem som bor i hjemmet.
For få år siden da Oscar endnu lå i min mave, sløjfede vi vores kontor, Kirstine fik værelset i kælderen med eget toilet og plads til lidt mere uforstyret teenageliv og musik på højere volume end tidligere. Anders overtog det tidligere pigeværelse, hvor sølvpuder og pigefarver måtte vige pladsen til fordel for Lego-kreationer i snorlige rækker og fodbold plakater. Det tidligere kontor blev omdannet til et babyværelse, hvor vores gamle juno seng med ny maling skulle “shine” endnu engang. Det var selvfølgelig dengang en lidt mere drastisk forandring, fordi et nyt familiemedlem skulle komme til, men jeg synes at vi ofte, særligt med mindre børn, har behov for små justeringer i hjemmet. Det kan være de enkle forandringer, der kan gøre en stor forskel og udfylde de behov, der er opstået. Det kan være alt fra at børnesikre skabet med rengøringsmidler, til større forandringer som påvirker indretningen.
Løbende gennem tiden har børnenes værelser været under udvikling. De store møbler som skrivebord, reol, seng osv er oftest dem, der ikke bliver udskiftet og vi er opmærksomme på netop disse møbler skal, når de købes hjem, være klassiske og af en vis kvalitet samt kunne følge med barnet i flere faser og aldre.
Sidste sommer ændrede vi på Anders’s værelse. Han har med det største værelse flere muligheder for indretning. Da han og vennerne nyder at spiller playstation, synes vi at det kunne være godt med en lille sofa på værelset. Det har vist sig at være en god ide, og han er glad for den løsning vi fandt på, og det giver rummet meget hygge og god funktion til værelset og de behov som Anders har.
Oscar værelse står snart for tur, det var planlagt for noget tid siden, men blev udsat og nu skal det være. Vi tager de forandringen der er behov for på børneværelserne i små etaper, for jeg ved jo heldigvis, med større børn i huset, at alt det der tilhører de større børn som batman, fodbold tilbehør osv, så rigeligt har sin tid, så det er der efter min mening ingen grund til, at vi forældre presser på med. Vores børn har altid brugt deres værelser meget, og jeg tror at det faktum at det hele tiden er justeret og tilpasset barnets alder, er medvirkende til at det bliver brugt og heller ikke kedeligt. Legetøj er opdelt i kasser, så det er overskueligt og nemt at komme til i legen.
Den største forandring Oscars har brug for på sit værelse er en ny seng, en stor seng og en voksen dyne. Ja, jeg græder lidt ved tanken om at Juno’en skal pakkes væk og forsåvidt kunne han også passe den noget tid endnu men den er så smal og han slår armene mod kanterne om natten nu og vi har på fornemmelsen at det indimellem er med til at vække ham. Valget har noget tid været på denne seng fra Oliver Furniture. Den er klassisk, enkel og smuk og jeg ved at den kommer til at være skøn til Oscars værelse. Flere af de andre ting og sager fra collagen er allerede en del af “sovehjørnet”, som vi gennem flere år har nydt at have på Oscars værelse og som er med til at give både stemning og blødt lys ved puttetid. Det er skønt at finde gode enkle ting, der bare fungerer og som i sin enkelhed er med til at give et roligt look på et børneværelse, som ellers nemt kan blive lidt af et farveorgie. Vi er dog stadigvæk lidt på bar bund angående en løsning, vi skal finde til Oscars bøger. Vi elsker, både Oscar, mor eller far sammen at slutte dagen af med to godnatlæsningsbøger. Det er hygge på højt plan, og hvor giver det mulighed for at få talt om mange emner og udvide ordforrådet igen og igen. Oscar elsker at få læst op, og han har mange bøger, også fordi vi har gemt de fleste fra Kirstine og Anders, da de var mindre, men en god opbevaringsløsning til bøgerne, har vi altså ikke fundet frem til, vi må på jagt. Kom endelig med gode ideer, hvis I har fundet på en løsning, der fungerer til jeres børneværelser.
kanin lampe fra Heico // Kanin pude fra Liewood // Bamse fra Luckyboysunday // Seng fra Oliver Furniture // Sengtøj fra Liewood // Room Spray “Nighty night” fra Milk og Co //
My god is very impressive and sweet. 🙂