Noget nyt er i process. Helt lavpraktisk har vi brug for mere opbevaringsplads i vores køkken. Opbevaring til vores porcelæn, keramik og nogle glas. Jeg har ført været inde på at jeg ønskede at vi fik et stort vitrineskab. Jeg har været længe om at finde det helt rigtige. Mange producerer vitrineskabe men ofte har jeg fundet ud af at det var for romantiske i udformningen – nej tak, eller at kvaliteten ikke var god nok fx med for spinkle hylder, som med tiden vil komme til at bue og syne skæve og det vil bare være et no go hjemme hos os. Jeg har søgt og søgt og næsten for næsen af mig i en lille butik i egen by, som forhandler unikt fundne møbler og andre ting, fandt jeg dette skab, som nu er blevet vores. Helt fra Frankrig kommer det, uden krummelurer lige som jeg kan lide det, enkelt og ret stort med plads til en masse af vores ting. Jeg er happy med happy på og det bliver så godt. Vi har fire meter til loftet hjemme hos os og derfor må det godt fylde lidt på den væg, hvor det skal stå. Sammen med skabet synes jeg, der burde være lidt nyt på væggen ved siden af og disse to kunst plakater, som jeg har haft et godt øje til længe, skal sammen med vitrine skabet være med til at danne ramme om et nyt look i vores køkken – alrum.
Jeg glæder mig til at fylde i og indrette dette fine skab, som både har et enkelt men markant udtryk på en og samme tid. Sidst i næste uge kommer det hjem til os, lige tid nok til at væggen kan få lidt maling først.
(Følger du med på instagram, vil der komme flere billeder senere)
Plakat: Matisse – Stilleben – Plakat: Hein Studio – Stilleben – Kop: Blue Dot – Stilleben – Kay Bojesen Abe – Glas kande – Royal Copenhagen Skål på fod – Lysestage: George Jensen