Oscar er i sin børnehave nu en af de store – ‘skolegruppen’ hedder den flot og det peger alt sammen i retningen af sidste år i børnehaven. Oscar elsker sin børnehave og har nogle skønne børnevenner og lige så skønne voksne, som bidrager til en god og tryg hverdag. Efter sommerferien har det ikke været helt let for oscar at blive afleveret i børnehaven og vi har dage hvor det hele føles som indkøringen, da han var 3 år forfra og en gang til.

Vi oplever også at han hjemme har en svær periode, hvor han har øget brug for tryghed, vished om vi er der og meget mere fysisk kontakt i form af flere kram og knus. Hver nat kommer han ind til os, kravler ind imellem os og sover med min hånd i sin og pande mod pande.
Tankerne er livlige og det går på, om vi bliver væk, om vi altid vil være her og om vi kunne glemme ham. Det hiver i både mors og fars hjerter og vi forsøger at være omkring ham hele tiden og siger ja med ja på, når han for os helt ulogisk beder om at vi derhjemme skal være i nærmeste nærhed hele tiden. Det giver ikke helt mening, hvad der sker for vores ellers helt igennem trygge og balancerede dreng og det er en stor forandring at opleve Oscar være så følelsesmæssig sårbar, som han er i øjeblikket. For ham er det virkeligt og vi tager det seriøst. For Mads og jeg fylder det og vi vil ønske at vi lige viste hvad, vi kunne gøre for at få vores trygge og veltilfredse Oscar igen. Vi har talt en del frem og tilbage om hvorfor mon og det kan aldrig blive andet end antagelser, der kun kan give en pejling i en retning. Det har fyldt meget for Oscar, at Anders er taget på efterskole. De to drenge er SÅ glade for hinanden og der har været mange tårer fra Oscars side over savnet af sin bror og i Oscars verden er det ubetinget den dummeste ide, at Anders er taget på efterskole.
At jeg er begyndt at arbejde igen er måske også en medvirkende faktor, for rytmen er ændret og Oscars vished om at jeg bare er derhjemme er væk og det er selvom, jeg kommer hjem hver dag og ikke længere har skæve vagter.
Dernæst har der været en del udskiftning af gode børnevenner i børnehaven, som skulle videre i skole, en stor dejlig flok på én gang, mange af dem havde stor betydning for Oscar. Også i børnehaven har der af forskellige årsager været ændring af nogle tydelige og hjertevarme voksne – heldigvis efter et langt forår og sommer er de nu på vej tilbage, hvor vi nyder at de er. De voksne i børnehaven er opmærksomme på ham og vi er på fælles sti, i at hjælpe Oscar, hvor vi kan. Det betyder alverden for os, og selv for sådan en som jeg, der stort set aldrig tvivler på egne beslutninger, skal jeg da lige love for, jeg kan komme i tvivl på egne mor-evner, så hjertet smerter.
Oscar og jeg har altid været tætte (læs evt også her) og bruger med største glæde og selvfølgelighed utrolig meget tid sammen og jeg elsker hvert et sekund og tror på han gør det samme. Jeg har hans hånd i min og heldigvis har han to søskende, som også har vist Mads og jeg at der er perioder i ubalance, men at det mildnes og går over igen og at det ALTID er et fælles ansvar hjemme hos os at komme i balance igen. Det kan være en hård periode, som alt sammen er noget der medfølger det at blive et større barn, som udvikles og erfarer hvad livet også er for en størrelse. Alt imens “stormvejret” raser vil jeg gøre mit for at vise min lille søn at jeg står lige her ved hans side –  større, stærkere, roligere og med endeløs kærlighed.