Lidt skiftevis de seneste par uger har jeg med højt og lavt humør og tilsvarende håb troet på et fantastisk forår, som gerne måtte glide over i en skøn, skøn sommer. Weekenden gav mig håbet tilbage og vi har i den grad nydt vejret. Haven har fået en kæmpe omgang og endelig troede jeg nok på at kulden var kastet til hjørnet at vi både fik plantet tomatplanter, snackpeber, chili og krydderurter. Det er så skøn en tid og jeg glæder mig til at kunne høste af alt det grønne og smagfulde, som orangeriet kaster af sig. Sidste år voksede vores krydderurter sig så kæmpe store og fyldige med den skønneste smag, jeg længe har smagt, vi glæder os til at gentage den succes, ligesom vi glæder os til at høste vores egne tomater, som smagsmæssigt slå købe-tomater med længder.
Orangeriet har den skønneste ro over sig, et lille isoleret sted væk fra huset, væk fra telefoner og hvad der ellers kan virke for meget og som er ekko på en travl hverdag. Vi holder meget af at spise i orangeriet, nyde en kop kaffe, til duften af blomster og krydderurter. Måske andre børnefamilier kender til den sparsomme tid, der tildeles mor og far af uforstyrret snak og vi elsker derfor at trække ud i orangeriet, når der om aftenen er faldet ro i huset. Gerne med en kop kaffe i hånden og så får basilikummen en strøg med hånden, idet vi går forbi den, for herefter spreder der sig den mest skønne duft sig i rummet. Foruden vores spisested har vi et lille afslapningssted, som er et af vores yndlingsspots, for her kan hovedet hviles, her kan den gode bog læses og jeg nyder at meditere lige her. Børnene finder vi ofte siddende på dette sted, hvor de helt ubemærket har trukket sig væk fra alt andet og vælger at slapper af. Oscar har fået en af vores gamle Ipods, som han er begyndt at høre lydbøger på og det er så skønt at se, hvordan han vælger det til og gerne bruger orangeriet til at lytte til bøgerne uforstyrret. Allerde nu blomster den klematis, der med tiden skal sno sig og i højderne, så den danner et blomstrende tag over dette yndlings hvile sted. Med få solstråler kommer temperaturen nemt op over de 20 grader, så selv på dage hvor det blæser og rusker er her vidunderligt at være i orangeriet og jeg elsker at passe planterne og se deres udvikling. Mit næste ønske må være et ferskentræ, som jeg lige ved hvor skal gro. Imens må jeg heppe på et godt vokse-år for vores vin, som på underiden af løvet har det smukkeste rosa farvepil.
