Der har været fart på i ugens løb. Sådan er nogle uger, fyldt med vigtige, gode men også tidskrævende aftaler. Weekenden var længe ventet, og bedst som det blev fredag aften fyldtes mit hoved at en nådesløs migræne. Hvor jeg dog hader det, og alt i min krop går i undtagelsestilstand.
Søndag vågnede vi op til det smukkeste vejr og med endnu et par panodiler i blodet og min familie i hånden, tog vi i skoven. Kirstine måtte vi undvære til fordel for gymnastiklejr i denne weekend, vi gør det gerne, for hun smiler op til begge ører, for hendes hjerte banker særligt for gymnastik. Vi var heldige og lånte vores søde nabo Julie med. Hvor børnene dog hyggede sig og havde den skønneste leg i alle de raslende blade.
Der var så smukt i skoven, og vi nød den lidt kølige luft blandet med den søde efterårsduft.
Hvad har I mon lavet denne smukke efterårs weekend?
