Julens pynt

Bolig DSC_0039
boligboligboligJulen er begyndt at snige sig ind hjemme hos os. Ikke meget, bare i små portioner. Jeg holder af at samle julens pynt i små stilleben frem for at drysse det ud over det hele. Sammen med julens pynt elsker jeg at pynte med stearinlys og skønne vintergrene. Lidt rødt sniger sig også ind ikke meget, for rød er ikke en farve, jeg er særlig vild med. Når der julepyntes pakker jeg meget af vores andet pynt væk, for jeg synes, det bliver for rodet sammen med julens skønne og hyggelige sager. Så meget dejligere er det, når hverdagens pynt kan findes frem igen i de allerførste dage i januar og pyntes med små forårsløg og sprøde tulipaner. Men det er langt fra endnu, for nu gælder det julens smukke sager.
Vi nyder at se hvor meget Kirstine og Anders stadigvæk glædes over december. Det er en travl måned for dem begge, for der er mange arrangementer i skolen, og med det vi skal privat, ved vi at den kommende juleferie, er noget de begge ser frem til. Oscar er endnu for lille til at forstå så meget af alt julens hurlumhej, men da han i går fik sin første adventsgave var han så glad – måske nok mest for papiret.

Glædelig december til jer alle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *