Jeg vil meget gerne snart have noget sommer. Come on – det er snart juli! De kloge vejrværter siger den er på vej, ja tak.
Heldigvis har vi snart ferie og rejser til breddegrader hvor sol, lækkert mad, varme og lune nætter skal nydes. Jeg er begyndt mine pakke lister, for vi skal denne sommer et lille loop rundt til forskellige steder og det kræver blandet tøj. Vi skal fra 2 forskellige storbyferier, til stand og dase liv og det er derfor ikke småting mine pakke lister indeholder til 5 personer! Der må streges (og medbringes vaskepulver). Sidste år skar jeg mine pakkelister ind til benet og min mand var tæt på stolt over min pakke-facon. Meeen den blev for skrabet og særligt Oscar manglede tøj, så vi udvider lidt i år.
Vi trænger til ferie som i virkelig behøver det! Min mors sygdom og senere død gav os et forår i ruiner og det har efterladt ikke kun psykiske spor men også nogle slemme fysiske spor, som jeg i øjeblikket kæmper med. Jeg ved at sammen med min egen lille familie heles jeg og tiden og det nærvær, der venter os er ren eleksir.
Børnene har nu fået sommerferie og det hele begynder at føles, som den ro der altid indfinder sig i en lang sommerperiode. Ingen madpakker, ingen sportstasker og hverdagens praktiske løsninger erstattes af sommerleg blandt børnene på vejen, senere sengetider og lyse aftner.
Kom så Sommer vi er klar til alt hvad du bringer med af gode ting.
Pakkeliste til Karina:
-Sommerhat
-Bikini og badedragt
-3 par shorts
-2 sommerkjoler
-1 strandkjole
-4 toppe
-1 t-shirt
-1 skjorte
-1 cardigan
-Nattøj (fryser med de lagner, der oftes bruges som dyner sydpå)
-Undertøj
– 3 par sko/sandaler
-Toiletsager
-Solcreme og aftersun
– solbriller, strandtaske og læsestof
-1 alm. taske + 1 aftentaske
Bikini: Ganni // Hat: HM // Top: Ganni // Solbriller: Ray Ban // Sandaler: Yvonne Kone // Solprodukter: Rudolph Care//

