Pre fall ønsker

pre-fall2

Kalenderen siger ‘sommer’ men der er ikke meget sommer at spore over dette vejr. De endnu lyse aftner, som så gavmildt er tildelt os der bor i norden, vidner om at den er god nok, det er sommer.

Heldigvis har vi bla været sydpå i vores ferie, og derfor har vi fået solkysset vores hud og nydt den frihed, der ligger i at vide at også i morgen står den på shorts og klip klapper. Jeg vil ikke trætte jer med familie ferie billeder, men kun runde det af med at fortælle, at vi havde en skøn ferie, hvor batterierne er blevet ladet op igen. Hvor jeg dog elsker den frihed, der ligger i en god lang ferie og nyder at tilbringe tiden med familien.

Som hos mange andre havde også jeg forberedt mig på en skøn og lun sommer. Børnene er blevet opdateret gennem foråret med nyt sommertøj, sandaler, uv badetøj og solhatte. Ærligt talt så er det meget lidt brugt! Faktisk kunne Oscar godt have nøjes med de tre yndlings heldragter han har fra Soft Gallery, for på vores ferie var der vaskemaskine i den lejlighed vi havde lejet, og jeg kunne derfor med lethed lige skylle dem op, som de blev brugt. Disse dragter storelsker vi og nu hvor vi er hjemme igen, fungerer de fint som natdragter.

Det er også for eget vedkommende slut med at kigge efter sommertøj, for det er alligevel jeans og en t-shirt eller skjorte jeg har på nu. Jeg har forelsket mig i et par items, som jeg ved fungerer for mig i en travl hverdag og som med lethed kan styles op til lidt finere brug. Jeg bruger med glæde mit hverdagstøj til fest blot tilsat lidt andre accessories, en stillet og en skjorte som denne fra Kokoon hvor det er silken, der er en skøn underspillet luksus. Jeg er ikke til vilde farver, slet ikke statement prints. Stilen jeg går efter er klassisk med et twist, og farverne er holdt i sort, grå, jordfarver, hvid, sart rosa og striber i blå/hvide farver. Derfor kan jeg med lethed mikse mit tøj på kryds og tværs, lige præcist som jeg elsker aller mest. På den måde udvides garderoben i det uendelige. På samme måde gør jeg til børnene (læs evt her).
Disse skønne items vil jeg elske at tilføre min garderobe dette pre-fall. Et stort musthave er en udgave af et par herresko. Allerede sidste efterår var jeg lun på dem, men nu skal det være, for jeg har nettop fundet de helt rigtigt. Dem må jeg vise en anden god gang.
Oscar var så uheldig at knække mine solbriller på en af de første dage i vores ferie. Meget uheldigt for hvor jeg dog manglede dem i den bagende sol. Åh, hvor er det svært at vælge solbriller, men det skal prioriteres inden den lave efterårssol blænder gennem bilruden.
Jeg har altid haft og har en svaghed så stor for lækkert uld. Mit hjerte slår næsten dobbelt takt når jeg mærker produkter fra vidunderlige Danske Aiayu. Vi har nogle sofapuder fra Aiayu, og sjældent har jeg mærket så lækkert blødt og gennemført stik. Derfor er dette lækre og ultra lette cashmere tørklæde og lækre uld clutch et stort ønske, og jeg ved at jeg vil nyde det hver dag.
Jeg har for kort tid siden set denne über skønne jakke fra Day. Day kan noget ganske særligt med detaljer, og så rammer de altid farverne lige på kornet efter min mening. Meget overtøj er det seneste års tid kommet i en udgave af rosa. Ofte har de efter min mening været for “griselyserøde”, men denne farve Day har lanceret jakken i er spot on.
Min absolut yndlingstop er fra Custommade. Hver sæson kommer en ny sart farve og mørk. De er fast inventar i min garderobe. Jeg bruger dem næsten hver dag under en skjorte eller på lune dage som top alene i de lidt mørkere farver. Nu vi er ved det inderste trænger min soltørre hud til en lækker bodylotion gerne fra Rudolph Care.

De egentlige efterårs ønsker venter lidt endnu, for det er dog stadigvæk sommer. Men jeg er sikker på at skønne materialer og styles venter lige om hjørnet.

 

 

 

 

 

 

2 thoughts on “Pre fall ønsker

  1. Rikke

    Så fine ting ! Hvor har du set den fine Kokoon skjorte henne? Er den fra den nye egterårskollektion?

    Svar
    1. Karina Forfatter

      Tusind tak Rikke, jeg er også vild med det hele. Den har jeg fundet på Kokoons egen hjemmeside, fra den nye efterårskollektion.
      Kh. Karina

      Svar

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *