Nye veje

I dag er jeg så træt at kroppen summer. Summer i hver en fiber og samtidig er jeg fyldt af den største glæde, for noget nyt er begyndt. For 2 år siden startede jeg på en ny uddannelse, en Master i Enneagram og NLP – dybdegående personligheds psykologi. Gennem mange år har jeg arbejdet som børne-ergoterapeut med rehabilitering af børn, der grundet sygdom eller traumer havde fået en alvorlig hjerneskade. På et tidspunkt opstod der forskellige livsvilkår, som gav mig mulighed for at træde ud af arbejds trædemøllen og mærke efter og få sat ord på hvad essensen af glæden i mit arbejde bestod af. Det var tydligt at den psykiske terapi del var mit hjertebarn. Forandringsarbejdet og samtaler sammen med barnet og hele familien var så meningsbærende for mig og jeg besluttede mig for at forfølge det langt mere.
Forud for mit valg havde jeg mange overvejelser men at Enneagrammet skulle være det bærende var helt klart for mig. Det smukke menneskesyn og menneskelig forståelse, omkring én selv og andre, som Enneagrammet bygger på, måtte jeg bare forfølge så langt og dybt, som det var muligt. Ikke noget weekendkursus eller fordragsaften, for det skulle forankres helt ind i min sjæl, det var vigtigt og helt essentielt for mig. Valget blev derfor på Masterniveau gennem to år. Jeg havde, synes jeg, sat mig godt ind i, hvad jeg havde valgt til men ikke i min videste fantasi oprigtigt forstået, hvad jeg havde kastet mig ind i og åbnet op for. Heldigvis viste jeg i begyndelsen ikke, hvad jeg ikke viste. Det er specielt formuleret men lige præcist sådan, er det. For i dag kan jeg tænke at jeg vil være fattigere uden den indsigt og viden, jeg nu bærer med mig, og kan derfor blive skræmt ved tanken om hvad nu hvis, jeg ikke havde valgt det til. Det har givet mig viden om mig selv, forståelse for mine medmennesker og næring til det liv, jeg ønsker at leve, leve fuldt ud.
I januar afsluttede jeg min Master. To år med en indsigt, der har afsæt i at ville finde ind til den reneste i mennesket, uden slør, uden ego og lade det ægte i os alle stråle. Allerede inden jeg afsluttede min Master, var jeg sulten på langt mere og torsdag lød startskuddet på overbygningen og endnu to år og dermed ender jeg som Psykoterapeut med Enneagram i speciale. Jeg får travlt, sved på panden, glæder mig til rejsen, dybere forståelse og det indre arbejde der venter forude. Allerde nu har jeg en klinik sammen med en skøn kollega, jeg har taget min uddanelse med. Jeg er så ydmyg og taknemmelig for den tillid, de klinter jeg møder, giver mig og det arbejde vi laver sammen og jeg glæder mig til hver unik oplevelse, jeg får med mine fremtidige klienter.
Vi mennesker lever med så mange masker på, laver slør for os selv og forveksler vores ego med den, vi i virkeligheden er. Det kan være hårdt at opdage, hvor meget vi misser ud på i livet, når vi ikke er “vågne” og ægte men også den smukkeste rejse, når vi finder vejen til at kalde os selv tilbage.
Hvor jeg bare glæder mig over alt det, der er igang og det som venter.

Alt kommer fra indre forandring, den ydre forandring kommer herefter som en betinget refleks…

Når en veninde besøges…

Skriv et svar

Nogle af mine venner har jeg lykkeligt fået i mit voksenliv. Fået som i en foræring, for jeg synes venner, føles som livets gave. Andre venner har jeg fra barndommen eller ungdommen og de seneste to dage har jeg besøgt en af mine kæreste veninder fra ungdommen. Vi mødte hinanden i 10. kl. faldt i snak i første frikvarter og var uadskillige siden. Det var dengang, vi kunne gå i byen torsdag, fredag og lørdag og stadigvæk se godt ud om søndagen. Det var hende jeg delte alle hemmeligheder med, besøgte i USA da hun rejste på High School i et år og hende der i dag er gift med en af min mands bedste venner, da de forelskede sig i hinanden til vores bryllup. Det endte glædeligt med at også de blev gift og har fået to skønne børn. Det er fantastisk at være sammen med både min veninde og min mands ven på en og samme tid, når vi besøger hinanden.
Jeg holder så meget af min veninde og vi nyder, når det endelig er tid til vores aftaler. Vi er bosat i Jylland og København og det giver heldigvis mulighed for længere tid sammen end bare en kaffedate.
I mandags tog jeg til København og kunne se frem til to dage i det bedste selskab og nyde vores smukke hovedstad.
Vi har hygget helt vildt og på bedste veninde-vis fået talt, lyttet, grinet og grædt nærmest uafbrudt. Vi har drukket kaffe og spist det lækreste sushi “henne om hjørnet og nede i kælderen” fordi min veninde med sikker hånd styrer mig uden om alle turistfælder men leder mig hen, hvor de i stedet hilser med fornavn og forkæler deres kunder, fordi deres arbejde er deres passion. Det samme med vores shoppetur som altid er helt væk fra highstreet og mainstream og istedet er en rundtur i små unikke og personlige butikker. Jeg elsker det og vi nyder vores tid sammen.

Tirsdag morgen stod jeg tidligt op for at gå en lang tur. Jeg synes, der er noget magisk over byer, der vågner op og jeg elsker at fornemme den tid hvor natten slipper sit tag og dagen tager over. Det blev til en fantastisk tur på 10 km med roligt musik i ørene, solopgang og en gåtur der gik fra Østerbro langs søerne, hvor de bor, og til synet af søerne der denne morgen havde dyne på af let tåge og vanddampe. Med en varm kaffe i hånden gik jeg gennem Kongens have hvor byens fugle havde overnattet, til Nyhavn hvor der blev fejet fortov, vandet blomster og drukket morgenkaffe af restaurantejerne. Videre forbi Amalienborg hvor en garder afmålt nikkede godmorgen og herfra tilbage mod Østerbro i det smukkeste solskin.
Da jeg låste mig ind i lejligheden med varme boller under armen, blev jeg mødt af velkendte familielyde af madkasser, der blev samlet, bilnøgler der skulle findes og lune kys, der blev givet inden dagen for alvor startede.
Hvor er det skønt men sådan et par dage, der føles som en vitaminindsprøjtning og som måske nok er allerbedst, fordi jeg har mine kære at vende hjem til igen – heldig og taknemmelig som jeg er.

Når stilheden giver svar

Skriv et svar

For kort tid siden havde jeg fødselsdag. Min familie mente at jeg havde fortjent en gave og min mand tog sig af det lørdag formiddag. Da han kom hjem med hemmeligheder, fortalte han mig at han også havde været på cafe. På cafeen havde Mads bestilt en lækker dobbelt espresso og helt for sig selv nydt lidt alenetid, den gode kaffe og lige skimtet avisens overskrifter. Ikke timer måske nærmer en halv time, havde tiden været hans, i selskab med den gode kaffe og egne tanker, der kunne få lov til at nå til ende uden forstyrrelser af hverdagens puls.
Det gjorde mig så godt at høre, for herhjemme er det sjældent at vi er opmærksomme nok på at give os selv pauser, en lille nydelse som fx en lækker kop kaffe vi ikke selv har lavet men i særdeleshed alt for sjældent den nydelse og luksus det at ofre os selv lidt tid.
Som mor kan jeg næsten opleve at jeg dagen lang fornemmer og fornemmer på behov fra andre og jeg gør det gerne og med den største kærlighed til mine kære men er vi – er jeg god nok til at fornemme egne behov og virkelig mærke efter, hvordan mit sanseapparat er, eller har jeg tilladt mig selv at blive en maskine…? Kan jeg oprigtigt lære mine børn at være autetiske og nærværende mennesker i denne verden? Lære dem at styre uden om den kurs, hvor vi bliver maskiner og slaver af tiden i den verden vi er del og part af, hvis jeg ikke viser dem vejen til pauser, indre reflektion og viser dem vigtigheden i at tage sig selv seriøst, måske enda på et lidt mere spirituelt plan. Jeg taler ikke om en slapper i sofaen foran tv om aftenen, men mere at vise dem det værdifulde i pauser også fra alle elektroniske devises, pauser hvor vi tydeligt og med respekt vælger os selv og alenetid til. Min mands cafebesøg og nydelse i at tage en kop espresso er måske et meget godt eksempel på at det er ikke mange timer eller hele dage vi behøver, eller det er ihvertfald ikke det jeg sukker efter, men bare lidt mere alenetid og med en anden kvalitet, end når vi står i ‘alenehed’ og hænger vasketøj op.
Alle de svar vi måtte søge, store som små, tror jeg dybest set vi besidder, men det kræver mod, indre nærhed og styrke at accesse de svar. Nøglen bærer vi men roen skal vi opsøge.
Jeg har ihvertefald noget jeg vil være undersøgende på, eller måske er det i virkeligheden noget, der skal genopdages.

Tidlig forår i orangeriet

Skriv et svar

Der skal ikke mange varmegrader til, før det hele kribler i mig for at komme ud og arbejde i haven og i særdeleshed om at komme ud i orangeriet. Når det er vinter, er jeg hver dag ude og sikre mig at alt er godt. Men i dag var det så skønt vejr og så luner det altid ekstra godt og hurtigt i orangeriet. Næsten 3 timer fløj afsted derude i dag og jeg fik endevendt det hele og fjertet støv og rester fra vinteren. Tidligere på dagen havde min lokale blomster pusher fristet med små forårsblomster og hvem kan modstå det, jeg kan ikke. Så da vindueskarmene og borde var blevet vasket af, varede det ikke længe, før jeg fandt pottemuld og krukker til de små sarte forårsbebudere. Det er blevet så skønt og dufter allerede af forår.
I efteråret satte jeg tulipanløg i krukker. De har lunet sig vinteren igennem i orangeriet og er nu flotte og klar til spring. Vores Citrontræ der sidste forår bare var et lille træ med få skud, har udviklet sig helt vildt det seneste år, ligesom vores oliventræer er vokset meget og allerde beskåret flere gange. Citrustræer og oliventræer stortrives i orangeriet og kvitterer med så meget stemning og dufte til vores yndlingsrum.
– Jeg glæder mig til så meget mere, det er kun den helt spæde start.

Valg til fremtiden

Skriv et svar

I går fredag var Kirstine og jeg på tur. Næsten 3 timer væk hjemmefra, og vi gjorde det gerne, hende og jeg, for vi havde noget godt i ærmet. Kirstine var DJ i bilen og vi var taknemmelige nødsaget til at iføre os solbriller, for der var masser af sol gennem bilruden, som fyldte os med forårskuller. Turen var Kirstines, hun havde planlagt det, for det hele udsprang fra et ønske fra vores førstefødte.
Om få måneder bliver Kirstine student. 3 år er gået som en flygtig sommerfugl. Helt naturligt er hun begyndt at tænke på fremtiden og drømmene er udpeget. De helt store fremtids ønsker har hun sigtet benhårdt efter siden 8. klasse og vi har været og er dagligt stolte af hendes beslutsomhed og arbejdsindsats.
Når juni kommer og studenterhuen pynter, har Kirstine med grundskole, efterskole og gymnasiet gået i skole i 14 år! Helt forståligt ønsker hun en pause fra afleveringer og årskarakterer. Kirstine har den seneste tid været nysgerrig på at tage på højskole i efteråret 19, og dermed tilføje endnu et blad i dannelsesrejsen som menneske. Ikke hvilken som helst højskole for den skulle summe af gymnastik og være genklang for den passion af dans og gymnastik som har været en daglig del af Kirstines liv siden hun var 4 år gammel. Ollerup Gymnastik Højskole er blevet udset og i går har vi så været på besøg, rundvisning, spist aftensmad der og været tilskuer til en spirrede fredagsfest, som Kirstine var mere end klar til at deltage i.

Nu er der samlet information, mavefornemmelsen skal fornemmes, hjertet skal helst gløde og tankerne finde sin vej. Kirstine er med sine 19 år skipper på eget fremtidsskib. Vi står lige her, Mads og jeg og støtter hende, spørger om hun vil have råd med på vejen, eller om vi blot skal lytte, når det hele har fundet vej i hende og svaret er klar.
Jeg glæder mig til at følge hende i al fremtid og se hvorhen hun sætter sejlene og finder sigte, vores store skønne pige.

Vinterferie i Skagen

Skriv et svar

Vinterferien stod for døren og vi skulle ikke boltre os i sne for slet ikke tale om azurblå bølger men ferie det var vi heldigvis beriget med og vi havde lyst til en lille getaway og nå nogle dage hjemme også.
Mange gange som barn har mine forældre og jeg været på ferie i skagen og det rummer så mange søde minder. I lidt mindre skala har jeg givet glæden ved Skagen videre til først min mand og siden vores børn. Vi nyder at være i Skagen da byen, stemningen, de smukke huse, vandet, lyset og den smukke danmarks kulturarv i et stort mix rummer alt det gode for os. Desuden giver Skagen mig en indre ro. Selv i travle sommer måneder er det som om byen er hævet over den stress og mylder, som vi turister tilfører og jeg elsker det. Byen rummer så meget historie og barskhed fra naturen den er indhyllet i, og det fornemmes og forplanter sig i mig som en ro.

For et par uger siden nærmest snublede vi over et lille skønt sommerhus i Skagen og der har vi lejet os ind i tre dage. Vi har haft speederen i bund siden nytår for Kirstine har skrevet 3.G opgave, SRP og fejret galla i 3.G , jeg er blevet færdig med min Master, Mads knokler på job for os alle sammen, Anders havde ugen op til været i Norge med efterskolen på ski og så frem til lidt pause og ro og Oscar udvikles med rekordfart og kan brillerer med hele fire rokketænder. Så at trække stikket var kærkommen og vi så frem til at være sammen, lytte til det sagte og usagte, lege ved stranden og nyde hinanden.

Skagen har givet os valuta for det, vi elsker ved naturen. Sol, februar vinde, og lyset, åh det smukke lys, vil ønske jeg kunne bringe det med hjem.

Vi har vekslet mellem at at være i naturen hvor vi har gået ture, leget i klitterne med børnene, stået stille af betagelse af naturens smukke udtryk og vi har udvalgt og set lidt seværdigheder og ellers slappet af i sommerhuset på allerdejligste vis.

Resten af ferien hygger vi hjemme, dejligt der venter mere af det gode.

Børnenes juleønsker

Skriv et svar

Kirstine har lige haft fødselsdag, sidst i november. Det er en kunst hvert år at fordele ønskerne, så der tænkes året igennem. Da hun var lille måtte fødselsdagsgaver og julegaver derfor også indeholde fx løbehjul, som Kirstine først for alvor kunne få glæde af når foråret kom, men sådan er det at være et skønt vinterbarn. I år er hun blevet 19 år. I øjeblikket og frem til den 21. dec. har hun mere end travlt med at skrive 3.G opgave – SRP og tanker om sommeren og ønske om endnu en “Smukfest” kan holde modet lidt oppe. Der er mange ønsker Kirstine har og det er skønt. Et godt mix af personlige og praktiske ønsker. I virkeligheden fortjener hun dem alle.

Anders har få men gode ønsker i år. Faktisk er alle de ønsker, vi kunne lokke ud af ham lige her. I konfirmations gave fik han et Apple watch og ønsker sig en ny rem at skifte med samt et nyt sleeve til computeren. Et nyt FIFA spil er næsten en tradition hvert år. Lidt lækkert nyt tøj og duft til den unge teenager er også et stort ønske. Hvor bliver det dejligt at få ham hjem på en længere juleferie fra efterskolen.

I år er virkelig et skønt år at opleve julen igennem Oscar. Han er så optaget af det, kan huske så mange detaljer fra sidste år og tror fuldt og fast på julemanden, vores gode husnisse og han næsten hopper af glæde igennem dagene i december med kalenderlys, pebernødder, nissessjov og forventningens glæde. Vi suger det hele til os for måske allerede næste år begynder hans egen fortolking af julen helt naturligt at fylde mere.
Oscar er vild som i virkelig vild med dinosauruser så selvfølgelig ønsker han sig denne smukke bog og nye dinoer hertil. Lækkert nyt nattøj, nye tuscher og andet skønt legetøj. Lidt men godt.

Oscar er super god til at holde på hemmeligheder og de bedste er altid og vil altid være dem børnene har lavet til os og givet med hjertet. Skattet og sirligt pakket ned år for år.

Juleønsker 2018

Skriv et svar

Juleønsker eller ønsker i det hele taget. Ønskelister må indeholde alt, stort og småt, det er jo blot ønsker og langt fra sikkert at de havner i skødet juleaften, men drømme det må man have ubegrænset. Derfor er min liste et blandet udpluk af hvad jeg ønsker mig, for jeg har altid mange ønsker og i år ingen undtagelse.
Jeg er, som I sikkert ved, vild med løb. Eller det vil sige jeg er blevet det, for jeg har jo kun løbet i 1,5 år. Sidste vinter fik jeg Sibirisk kulde at mærke og derfor ved jeg at vinterløbetøj er vigtigt og skønt allerede nu. Det jeg har, kan knap nå at blive tørt, før det er taget i brug igen og tilmed godt brugt, derfor ønsker jeg mig mit yndlings sæt igen, for det er bare såååååå godt og sidder fantastisk, men denne gang i en ny farve, som jeg synes er en smuk vinterfarve.

For et par dage siden duftede jeg Diors nye duft “Joy” Jeg er super kræsen med dufte men denne er fantastisk. Dior har været to år om at udvikle en ny duft og jeg må sige, den var værd at vente på. Den er så meget på min ønskeliste.

Jeg har i næsten 10 år brugt Jurliques kropsproduker og igen, igen er de på min ønskeliste. Rose duften, jeg elsker den.

Min søde mand synes jeg har nok tasker. Jeg har på ingen måder mange men få og nogle der er købt for livet. Og i øvrigt slet ikke enig med ham, faktisk mangler jeg denne lille størrelse og drømmer højlydt om den nat og dag. Åh, suk altså, hvor er den lækker.

Min egen personlig kop med bogstavet K – der står så meget Karina på den.

Rigtig god weekend

Efterårsferie

Skriv et svar

Hver gang vi alle sammen har ferie, føler jeg mig priviligeret. Vores hverdag er så præget af travlhed og at vi hvirvler i hver vores retning. Så ferie hvor vores lille familie er samlet i nærheden af hinanden og de daglige vækkeurer og påmindelser er pauseret er for mig en luksus, jeg i den grad værdsætter.
Denne efterårsferie har vi alle glædet os til. På hver vores måde har der været fart på hverdagen og krav, der har krævet noget energi. Jeg har startet nyt job, Kirstine har mere end fuld fart på 3.G og SRP venter lige rundt om hjørnet. Anders er som bekendt begyndt på efterskole og det kommer man på ingen måder sovende til. Mads har fuld fart på job og Oscar har siden sommerferien haft lidt udfordringer med at sige farvel om morgenen i børnehaven og været lidt mere sårbar. Alt i alt var uge 42 og ferie en kærkommen begivenhed hjemme hos os. Pause og nærvær er på programmet. Vi har ikke planlagt med det helt store, kun få ting er i kalenderen og vi tager en dag af gangen og ser hvad vi har lyst til, det vigtigste er at vi er sammen.

Indtil nu har vi haft besøg af dejlige venner, som på alle måder altid tanker os op med energi og skønne stunder. I går var vi i Aarhus og sluttede en skøn dag med næsten fem timer på Moesgaard museum, hvor vi havde den dejligste dag, her var der virkelig noget for os alle og det var et fint gensyn. Vi har ikke kunne undgå at suge det gode vejr til os og derfor havde jeg i dag den grad lyst til at overraske familien med en tur ud i det blå. Efter morgenmaden lavede jeg en snobrødsdej og fik ledt familien i retningen af at tage noget outdoor tøj på.
Vi bor i centrum af vores by men er beriget med at kun 10 min. væk er vi omgivet af den smukkeste natur i form af både vand og skov. I dag tog vi i skoven og her må jeg rose vores kommune for at være kreative til at give os gode faciliteter på så mange unikke og dejlige spots rundt omkring, hvor naturen kan nydes på forskellige måder. Vi fandt et af de dejlige bålsteder, blev kysset af solen og havde skoven som den mest eventyrlige kulisse i alle mulige efterårsfarver omkring os.

Skønne tre timer nød vi med leg, snobrød, klatring og hygge i skoven, bare os fem. Det var så super dejligt og for mig en af de dage, der gemmes lige der, hvor alt det gode med mine findes.

Hvad mon de andre dage byder på – i morgen tror jeg vi skal sove længe og måske have nattøj på lige til vi ikke orker mere, findes det mon..?

Rigtig god ferie til jer der også er heldige.

Efterårs ønsker

Skriv et svar

Efteråret kommer snigende, helt stille men sikkert. Der er behov for lune trøjer, mine tørklæder er blevet fundet frem og nænsomt vasket. Når man som jeg ikke er vild med sko, er det allerede støvletter jeg sukker efter, og se lige dette smukke par. De seneste par år har jeg haft sorte og atter sorte støvletter men denne smukke chokolade brune farve, er jeg helt forelsket i. Til hverdag elsker jeg mine skinny jeans en lækker trøje, et tørklæde og støvletter og jeg er klar til hvad som helst på job og med børnene hjemme.

Ønsker er der nok af og efter en sommer, hvor vi praktisk talt har boet udenfor, er blikket nu vendt indenfor igen og der er flere ønsker også til hjemmet, nye pynte ting og andre mere praktiske.
I lang tid har vi manglet to lamper i vores stue og vi har i nogen tid vist at det skulle være disse AJ lamper. Det er på høje tide at vi prioritere dem og ligesom resten af vores lamper er planen også at disse skal være hvide, da det for os giver visuelt ro, når lamper er samme farve i hjemmet.
Ja, ønsker er der altid nok af og heldigvis er et par af tingene krydset af og nydes. Den smukke Aiayu taske har allerede været i brug flere gange og jeg skal passe på med ikke at forelske mig mig i andre farver, for hvor er den uhøjtidig og lækker på en og samme tid.