Forfatterarkiv: Karina

2 årig har gymnastik debut.

DSC_0098 DSC_0104

DSC_0110Vi er ret så begejstret for gymnastik. Er man barn hjemme hos os bliver man tidligt i ens barneliv præsenteret for gymnastik. Herefter må man selv bestemme om det er karate, svømning eller noget helt andet man vil kaste sin energi og begejstring efter, men gymnastik det skal afprøves.
Både Kirstine og Anders har fra de var omkring 2 år gået til “Mor-barn gymnastik”. Da Kirstine var 4 år skiftede hun gymnastik ud med dans og i gennem 9 år var det hendes sportslige lykke. Sidenhen er dansen igen blevet skiftet ud med gymnastik, og nu banker hendes hjerte stort og varmt for denne sportsgren. Særligt i dette år hvor hun er på efterskole og rytmisk gymnastik er hendes linje fag, hvilket vil sige at der står gymnastik på programmet flere timer hver dag.
Anders stoppede med gymnastik da han var næsten 5 år, hvor fodbolden overtog hans glæde ved sport – den dreng er jo vild som bare pokker med fodbold, og hvor er det skønt.

Nu er turen kommet til at Oscar som har sin gymnastik debut den 31. august hvor han og jeg starter op på ‘Skumfiduserne’. Et mor-barn hold med fokus på leg, motorik, sange, tumle og hygge. Vi glæder os. Allerede i vinter tyvstartede vi på ‘Familie-fræs’ om søndagen, hvor der bare var dømt fri leg, iblandt en masse trampoliner, bolde og airtracks. Oscar elskede det og at se hans glæde ved dette, gør bestemt ikke min glæde, over vores kommende mandags gymnastik hygge  mindre.

Mere en noget andet skal hans tøj til gymnastik kunne give fri bevægelighed. Et par skønne ugle leggings fra Soft Gallery eller basis leggings fra Marmar er perfekte. De sidder tæt til kroppen uden at hæmme ham. Sammen med en kortærmet Marmar bluse er det på denne årstid det vi går efter. Vi har ikke noget decideret gymnastik tøj, men bruger hvad vi i forvejen har af lækkert blødt basis tøj.

Rundt om i landet starter i disse dage de forskellige sportsgrene op i små og store klubber og haller. Jeg vil ønske jer alle og jeres børn et dejligt sportsår.

Soft gallery ugle leggings // Marmar Modal leggings // Marmar Modal t-shirt // Marmar leo leggings // Soft Gallery taske (model fra sidse sæcon)

 

Madplan

DSC_0086

Fra i dag starter de fleste børns skoler op igen. Hjulene er igang, jobbet kalder, aflevering i vuggestue og børnehave, myldertid og ulvetime er tilbage, præcist som vi forlod det hele. Det er ingen hemmelighed at vores hverdag er travl, lige som jeg forestiller mig de fleste børnefamiliers hverdag er. Hverdagen rummer det hele, for foruden travlhed er det også en ganske almindelig onsdag midt i kødsovsen, at ens barn tager de første skridt eller at ens teenager en mandag fortæller, at hun er forelsket for første gang, og man kan se i hendes øjne at det er alvor.

Jeg elsker vores hverdag og heldigvis for det, for det er hverdagen der udfylder langt det meste af vores liv. Det betyder dog ikke, at vi ikke laver små krumspring for at forbedre den gang på gang. Fx laver vi hver uge madplan og handler ind til dette. Dette tiltag sparer os for virkelig meget tid i et supermarked og den dyrebare eftermiddags tid vil jeg hellere bruge med mine børn. Midt på ugen supplerer vi lige op med frisk mælk og pålæg til madpakkerne.
Der findes mange måder at lave en madplan på, men når nu den, som hos os, skal hænge fremme hele ugen må den godt være lidt pæn at se på. For år tilbage fandt jeg denne illustration som frit kan printes og udfyldes (beklageligvis husker jeg ikke hvordan jeg fandt den). Den er så fin og giver et godt overblik over de retter, der er valgt til ugen.
Find maplan illustration lige her og print selv.

Hvilke små tricks mon I har for at hjælpe hverdagen godt igang.

Rigtig god uge til jer alle 

 

Soft Gallery – AW 2015

DSC_0003 DSC_0009 DSC_0011 DSC_0017

Det er lige før, det tager overhånd for mig, når Soft Gallery lancerer en ny kollektion. Jeg virkelig top elsker dette brand – men se lige disse smukke styles, som indtil videre har fundet vej hjem til Oscar, er de ikke skønne?!
Det er så svært at begrænse sig fra dette smukke og kvalitetslækre brand. Jeg ved, jeg ikke er ene om denne fascination af dette smukke underfundige univers, som Tine Holt Møller og Barbara Hvidt tryller frem gang på gang, og hvor er deres succes velfortjent.
Tilmed er kvaliteten virkelig skøn og her gælder som så meget andet – man får hvad man betaler for.
Oscar er med sin alder af 2 år aktiv fra morgen til aften. Som hovedregel må hans tøj på intet tidspunkt stå i vejen for hans mulighed for at bevæge sit frit. Fast i hans garderobe er Meo bukserne i den skønne sweat kvalitet, de passer til næsten alt og bliver skønne at mikse med disse to bodyer. Bodyer er, pga Oscars alder, købt ind for sidste gang, men det gør ikke så meget, for lige så lækre er deres bluser og sweats.
Det er ingen hemmelighed at størstedelen af Oscars garderobe sæson efter sæson er fra Soft Gallery. Dette efterår er jeg helt pjattet med det smukke leoprint, som farvemæssigt har de skønneste farver. At mikse printet med Marmar’s skønne Modal Basic bliver let som en leg. Gang på gang må vi ligeledes have fingrene i de styles fra Soft Gallery, der hver sæson kommer med noget boderi på. Det får en to-dimensionel virkning, og begge vores drenge elsker det. Anders kan lige være med en sidste gang på størrelsen, og jeg er allerede på jagt efter et nyt brand til ham, som både han og jeg vil elske lige så meget, som vi gør med Soft Gallery – mon det lykkes.

Allerede nu kan du købe 1. drop fra Soft Gallerys AW 2015 kollektion hos fx skønne Littlecolumbine som altid sender pakkerne så smukt og har super service.

SG Sweat bukser // SG Bulldog body // SG Leo bukser // SG Leo body //

Pre fall ønsker

pre-fall2

Kalenderen siger ‘sommer’ men der er ikke meget sommer at spore over dette vejr. De endnu lyse aftner, som så gavmildt er tildelt os der bor i norden, vidner om at den er god nok, det er sommer.

Heldigvis har vi bla været sydpå i vores ferie, og derfor har vi fået solkysset vores hud og nydt den frihed, der ligger i at vide at også i morgen står den på shorts og klip klapper. Jeg vil ikke trætte jer med familie ferie billeder, men kun runde det af med at fortælle, at vi havde en skøn ferie, hvor batterierne er blevet ladet op igen. Hvor jeg dog elsker den frihed, der ligger i en god lang ferie og nyder at tilbringe tiden med familien.

Som hos mange andre havde også jeg forberedt mig på en skøn og lun sommer. Børnene er blevet opdateret gennem foråret med nyt sommertøj, sandaler, uv badetøj og solhatte. Ærligt talt så er det meget lidt brugt! Faktisk kunne Oscar godt have nøjes med de tre yndlings heldragter han har fra Soft Gallery, for på vores ferie var der vaskemaskine i den lejlighed vi havde lejet, og jeg kunne derfor med lethed lige skylle dem op, som de blev brugt. Disse dragter storelsker vi og nu hvor vi er hjemme igen, fungerer de fint som natdragter.

Det er også for eget vedkommende slut med at kigge efter sommertøj, for det er alligevel jeans og en t-shirt eller skjorte jeg har på nu. Jeg har forelsket mig i et par items, som jeg ved fungerer for mig i en travl hverdag og som med lethed kan styles op til lidt finere brug. Jeg bruger med glæde mit hverdagstøj til fest blot tilsat lidt andre accessories, en stillet og en skjorte som denne fra Kokoon hvor det er silken, der er en skøn underspillet luksus. Jeg er ikke til vilde farver, slet ikke statement prints. Stilen jeg går efter er klassisk med et twist, og farverne er holdt i sort, grå, jordfarver, hvid, sart rosa og striber i blå/hvide farver. Derfor kan jeg med lethed mikse mit tøj på kryds og tværs, lige præcist som jeg elsker aller mest. På den måde udvides garderoben i det uendelige. På samme måde gør jeg til børnene (læs evt her).
Disse skønne items vil jeg elske at tilføre min garderobe dette pre-fall. Et stort musthave er en udgave af et par herresko. Allerede sidste efterår var jeg lun på dem, men nu skal det være, for jeg har nettop fundet de helt rigtigt. Dem må jeg vise en anden god gang.
Oscar var så uheldig at knække mine solbriller på en af de første dage i vores ferie. Meget uheldigt for hvor jeg dog manglede dem i den bagende sol. Åh, hvor er det svært at vælge solbriller, men det skal prioriteres inden den lave efterårssol blænder gennem bilruden.
Jeg har altid haft og har en svaghed så stor for lækkert uld. Mit hjerte slår næsten dobbelt takt når jeg mærker produkter fra vidunderlige Danske Aiayu. Vi har nogle sofapuder fra Aiayu, og sjældent har jeg mærket så lækkert blødt og gennemført stik. Derfor er dette lækre og ultra lette cashmere tørklæde og lækre uld clutch et stort ønske, og jeg ved at jeg vil nyde det hver dag.
Jeg har for kort tid siden set denne über skønne jakke fra Day. Day kan noget ganske særligt med detaljer, og så rammer de altid farverne lige på kornet efter min mening. Meget overtøj er det seneste års tid kommet i en udgave af rosa. Ofte har de efter min mening været for “griselyserøde”, men denne farve Day har lanceret jakken i er spot on.
Min absolut yndlingstop er fra Custommade. Hver sæson kommer en ny sart farve og mørk. De er fast inventar i min garderobe. Jeg bruger dem næsten hver dag under en skjorte eller på lune dage som top alene i de lidt mørkere farver. Nu vi er ved det inderste trænger min soltørre hud til en lækker bodylotion gerne fra Rudolph Care.

De egentlige efterårs ønsker venter lidt endnu, for det er dog stadigvæk sommer. Men jeg er sikker på at skønne materialer og styles venter lige om hjørnet.

 

 

 

 

 

 

Best basic

DSC_0334DSC_0345DSC_0003Jeg har gennem tiden altid været på udkig efter det lækreste basic tøj. T-shirts, strømper, nattøj og undertøj. Den del af garderoben der bliver brugt igen og igen. Brugt og vasket til det skammeligste i hverdagen og brugt sammen med det lidt pænere tøj for at tilføre det en lidt underspillet kant. Jeg går ikke på krompromis, når det gælder basic, der bliver indkøbt hjemme hos os. kvaliteten på stoffet skal være i top, jeg tillader ikke skæve sømme efter vask, der skal være pæne afslutninger på kanterne og tøjet må ikke miste farverne og komme ud af facon i brug eller i vask. Derforuden er basic for mig tøj i rolige farver, således det ikke forstyrre under det yderste tøj. Voldsomt traktorprint eller farvestålende striber er altså no go. Rolige farver tillader også at tøjet kan vaskes ved højere varme grader, hvilket jeg har det bedst med særligt ved undertøj, hvis det skal forblive pænt selv efter mange vask. Fx er det aldrig lykkes mig at slide en bodystocking op fra Petit Bateau, selvom enkelte af dem vi har, bruges nu af vores 3. barn.
Mindst lige så vigtigt er det, at basic er smørblødt. Det skal føles lækkert mod huden og næsten ikke mærkes. Derfor skal det label, der sidder i nakken heller ikke kradse! Jeg ser med glæde at flere og flere brands er begyndt at lave et print i stedet for eller at sætte et bomulds label i. Værst er de labels som er af nylon og har et svejset kant der er stiv og stikkende. Alene af den grund er det brand dumpet af mig.
Oscar er med sine 2 år helt sikkert den, der er størst forbruger af basic. Han har ikke stakke op og stakke ned, for det er ikke min erfaring, at det er nødvendigt hvis man køber en god kvalitet og har en vaskemaskine, der kan tåle at blive brugt:-)
Jeg har et præcist antal af hvad han behøver af fx bodystockings, hvad der fungerer for os i en travl hverdag. Det samme med t-shirts og nattøj.
Anders og Kirstine bruger deres tøj og basic meget længere end Oscar, og ingen af dem ønsker længere at sove i andet end deres undertøj, så det er en hel anden form for indkøb vi gør os til dem. Ligeledes er Kirstines basic fra andre brands, end vi bruger til drengene, både fordi hun er pige, men mest fordi hun er vokset fra de brands drengene bruger, og noget helt andet har interesse.

De brands jeg synes, der har den bedste basic er:

Petit Bateau (undertøj, nattøj, t-shirt og leggings)
Marmar (t-shirts og leggings)
Soft Gallery (
leggings, nattøj og undertøj) 
Freds World (nyt bekendtskab for mig – undertøj)
Minimalisma (undertøj, t-shirt og leggings)
Mp (stømper)

Hvilke brands er jeres yndlings, når det kommer til basic?

Sommerpause

image

Bloggen holder ferie frem til slut juli / start august. Vi trækker stikket både børn og voksne. Stiller skarpt, holder pause og suger sommerstemning og dufte til os. Vi vil nyde hinanden, en spændende og skøn ferie venter os og vi vil værne om alt det gode. Det samme håber jeg,  at I vil gøre og ønsker jer en dejlig ferie.

Vi ses til et spændende efterår med fokus på det nære, mode, oplevelser og bolig.

Hold gerne øje med min Instagram profil (karinas_univers), den holde ikke helt ferie på samme måde.

På glædeligt gensyn.

Karina

 

Sommerferie og pakkeliste

sommerferie-tøj-K

Jeg vil meget gerne snart have noget sommer. Come on – det er snart juli! De kloge vejrværter siger den er på vej, ja tak.
Heldigvis har vi snart ferie og rejser til breddegrader hvor sol, lækkert mad, varme og lune nætter skal nydes. Jeg er begyndt mine pakke lister, for vi skal denne sommer et lille loop rundt til forskellige steder og det kræver blandet tøj. Vi skal fra 2 forskellige storbyferier, til stand og dase liv og det er derfor ikke småting mine pakke lister indeholder til 5 personer! Der må streges (og medbringes vaskepulver). Sidste år skar jeg mine pakkelister ind til benet og min mand var tæt på stolt over min pakke-facon. Meeen den blev for skrabet og særligt Oscar manglede tøj, så vi udvider lidt i år.
Vi trænger til ferie som i virkelig behøver det! Min mors sygdom og senere død gav os et forår i ruiner og det har efterladt ikke kun psykiske spor men også nogle slemme fysiske spor, som jeg i øjeblikket kæmper med. Jeg ved at sammen med min egen lille familie heles jeg og tiden og det nærvær, der venter os er ren eleksir.

Børnene har nu fået sommerferie og det hele begynder at føles, som den ro der altid indfinder sig i en lang sommerperiode. Ingen madpakker, ingen sportstasker og hverdagens praktiske løsninger erstattes af sommerleg blandt børnene på vejen, senere sengetider og lyse aftner.

Kom så Sommer vi er klar til alt hvad du bringer med af gode ting. 

Pakkeliste til Karina:

-Sommerhat
-Bikini og badedragt
-3 par shorts
-2 sommerkjoler
-1 strandkjole
-4 toppe
-1 t-shirt
-1 skjorte
-1 cardigan
-Nattøj (fryser med de lagner, der oftes bruges som dyner sydpå)
-Undertøj
– 3 par sko/sandaler
-Toiletsager
-Solcreme og aftersun
– solbriller, strandtaske og læsestof
-1 alm. taske + 1 aftentaske

Bikini: Ganni // Hat: HM // Top: Ganni // Solbriller: Ray Ban // Sandaler: Yvonne Kone // Solprodukter: Rudolph Care// 

Translokation – farvel til grundskolen

DSC_0228

DSC_0218_2Vores børn skal igennem mange milepæle her i livet. Hver enkel fylder på sin egen måde og ingen af dem kan og må undværes. Hver milepæl giver anledning til at standse op og se tilbage men også at kigge frem mod nye og spændende udfordringer. Torsdag den 25. juni var vi til translokation på Kirstines skole. Eksamens beviset blev udleveret, sange blev sunget, et par tårer fældet og sidst men måske vigtigst af alt, blev der givet kram og sagt farvel til lærere, venner og omgivelser der har været en fast hverdag for Kirstine i 10 år, hvis vi tæller 0. klasse med.
Kirstine har gået på en lille privatskole med kun 2 spor og 20 elever i hver klasse. Da hun godt 5 år gammel skulle i skole, var Kirstine en lille genert pige og vi var meget bekymret for, at hun ville “drukne” på en stor skole. Blandt andet ud fra dette valgte vi denne lille skole og det har vist sig at være det helt rigtige valg, vi gjorde dengang. Hun haft den dejligste skolegang og haft så udfordrende og spændende et skolemiljø, der i den grad har løftet hende, så hun i dag står moden, klar og med så sunde mål for fremtiden.

Vi har tre meget forskellige børn, og vi er som de fleste forældre pave stolte af vores børn på hver deres måde. Kirstine er vores den ældste, vores første store kærlighed, vores pige men også vores prøveklud på, om den kurs som vi, hendes far og jeg, har stukket ud, holder vand. Er de værdier, vi ønsker at sende med vores guld brugbare i det samfund vi lever i idag og hvor er det vi møder udfordringer, efterhånden som vores børn bliver ældre.
Det er en rejse at forme et menneske og så pokkers alvorlig en opgave! Vi ved også at fra nu af er vi langt fra alene om “jobbet”, for som noget af det første, så drager Kirstine den 9. august på efterskole, en rejse som uden tvivl kommer til at præge hende meget. Kirstine bliver også påvirket af sine venskaber, sine veninder og deres værdier fylder mere og mere, lige præcis som det skal være. Kirstine har nogle fuldstændig fantastiske veninder, som betyder så uendeligt meget for hende. At se hvordan deres venskaber blomstrer og modnes, er en gave som forældre at være vidne til.
I aften var en milepæl for Kirstine og for os. Vi standsede op, frøs tiden for en kort stund og zommede ind for at se vores kærlige og dejlige pige, nu med så fint et eksamensbevis i hånden og med begge sine ben solidt plantet på jorden og klar, så klar på nye udfordringer.

Værsågod min pige – verden ligger for dine fødder.

Sommer stilleben

DSC_0027

Sommer er for mig lig med åbne vinduer, lufttørret vasketøj og lyse midsommer nætter. På denne årstid elsker jeg at fremhæve de lyse farver i hjemmet og nyder at lave stilleben af forskellige stager og skåle i sarte farver gerne pyntet med en sommer blomst fra haven. Glæden er stor over vores lille have, som hver dag kvitterer så flittigt med blomster i de farver, vi har ønsket og gennem de sidste 11 år har plantet i haven. Jeg har en del små vaser, der passer perfekt til en enkelt blomst eller en samling af blomster plukket af en barnehånd.
I disse dage vælter det frem med kæmpe valmuer, som vi har i tre forskellige pastel farver. Ca et døgn kan hver enkelt blomst nydes ude eller inde, og jeg har næsten dagligt en lille morgentur ud til valmuerne for at se på de smukke silkepapir tynde blade med morgendug på – det findes næsten ikke skønnere.

 

Smukt sengetøj

DSC_0005
Når høj kvalitet, økologiske bløde tekstiler og smukt enkelt design går hånd i hånd er det næsten umuligt for mig ikke at blive bare lidt forelsket. Kongens sløjd har lige lanceret deres sengetøj. Fire lige smukke designs er det denne gang blevet til, men jeg var slet ikke i tvivl om at sengetøjet med skibene i de sarte farver måtte hjem til os at bo, og forkæle Oscar når han sover. Sengetøjet findes i baby, junior og voksen udgave og leveres i lige så smuk og rummelig pose, som med lethed kan bruges til meget andet i dagligdagen.
– Jeg er solgt og med sikkerhed ikke den eneste, der har tabt mit hjerte til Kongens Sløjd smukke og enkle univers.

DSC_0011