Kategoriarkiv: Diverse

Cardigan

modemode mode

I lang tid har det været børnenes vintergarderobe, der har været prioriteret og med den næsten på plads, er det blevet tid til at få opgraderet min egen garderobe. Når det gælder vinter kommer jeg ikke uden om, at langt de fleste af mine overdele er fremstillet af uld (læs evt. her)

De fleste dage har jeg en cardigan på eller med mig. Min “all time favorit” cardigan finder jeg hos Club Collection. Deres cashmere uld er så blødt, at jeg glemmer det er uld og alt andet uld nu får lov til at ligge. De fås i et utal af farver og mange modeller. To basis farver og modeller er netop blevet tilføjet min garderobe en koksgrå og en sort, fordi de gamle var blevet slidt op og nye måtte til. I samme omgang fik jeg en basic kjole med lange ærmer, og som går lige over knæet (se den evt her), tror jeg kommer til at bo i den, denne kommende vinter.

Er du altid gået en bue uden om uld men ønsker at få den varme og naturlige egenskaber som uld har, bør du prøve denne cashmere, det er så blødt og lækkert.

Tørklæde Malene Birger // Cardigan Club Collection

 

Eftermiddage

børnboligBørn
Børn

Eftermiddagstimerne er nok for mig den bedste tid på dagen. Det er her, vi som familie endelig kan være sammen igen, og vi alle kan få lidt ro efter hver vores travle dag (vi må dog undvære herren i huset et par timer endnu). Jeg er så heldig, at når jeg er hjemme fra job, så har jeg stadig nogle skønne timer til gode sammen med børnene inden ulvetime og aftensmad indtræder. Vi samles ofte om lidt the, frugt og knækbrød men vigtigst af alt får fortalt hvad dagen har budt os. Enkelte dage kommer vi hjem for at kun at hanke op i gymnastiktasken eller fodboldstøvlerne, og sådan skal det være. Ret ofte fyldes vores hjem af flere børnestemmer. Vores hjem ligger kun et stenkast fra børnenes skole, og det er lig med samlingssted for vennehygge og sultne maver. Jeg synes det er skønt, og nyder den gode stemning, også selvom der oftere og oftere bliver lukket døren indtil Kirstines teenageværelse, lige præcist som det skal være.

Oscar elsker sine bøger eller at komme ud i den friske luft. Sandkassen, hans lille cykel og bolde er det helt store hit. Anders er en rigtig ude-dreng, og er ofte den første til at finde på leg udenfor. Det passer mit indeklima tunge hoved fint og vi nyder gode stunder sammen udenfor drengene og jeg.

Starten på det hele….

Velkommen til Karina’s Univers!

Selvom min mave er optaget af lidt sommerfugle i dag, er det med endnu mere glæde, at jeg kan byde velkommen til min blogmit univers!

Min blog vil afspejle hverdagen. Min kærlighed, vores liv, boligindretning, mode, unikke øjeblikke og store tanker. Jeg er et dedikeret og nysgerrigt og detaljeret menneske. Derfor vil min blog også afspejle min passion for enkelhed, kvalitet, rene linjer og klassiske design. Derforuden er jeg sikker i min holdning omkring den aktuelle mode, og det er aldrig tilfældigt, hvordan jeg navigerer i denne jungle. Jeg er en yderst kræsen forbruger og går ikke på kompromis med indkøb hverken til mine børn eller til mig selv. Hellere lidt men godt!

Da jeg for små 2 år siden lige var blevet gravid med vores 3. barn, begyndte jeg for alvor at få øjnene op for denne vidunderlige blog verden. Her henter jeg så mange smil, inspiration,  glimt af skøn lykke og oplever mennesker der ligesom jeg selv ønsker at få det bedste ud af livet. Nu er det tid til mine egne input.

Velkommen til, lige her er startskuddet lydt til Karina’s Univers!