Velkommen til Karina’s Univers!
Selvom min mave er optaget af lidt sommerfugle i dag, er det med endnu mere glæde, at jeg kan byde velkommen til min blog – mit univers!
Min blog vil afspejle hverdagen. Min kærlighed, vores liv, boligindretning, mode, unikke øjeblikke og store tanker. Jeg er et dedikeret og nysgerrigt og detaljeret menneske. Derfor vil min blog også afspejle min passion for enkelhed, kvalitet, rene linjer og klassiske design. Derforuden er jeg sikker i min holdning omkring den aktuelle mode, og det er aldrig tilfældigt, hvordan jeg navigerer i denne jungle. Jeg er en yderst kræsen forbruger og går ikke på kompromis med indkøb hverken til mine børn eller til mig selv. Hellere lidt men godt!
Da jeg for små 2 år siden lige var blevet gravid med vores 3. barn, begyndte jeg for alvor at få øjnene op for denne vidunderlige blog verden. Her henter jeg så mange smil, inspiration, glimt af skøn lykke og oplever mennesker der ligesom jeg selv ønsker at få det bedste ud af livet. Nu er det tid til mine egne input.
Velkommen til, lige her er startskuddet lydt til Karina’s Univers!
