Kategoriarkiv: Diverse

Efterårs look

Sensommeren er vidunderlig. Solen er lun og tilbyder masser af lys og dejlige dage. Alligevel er det nu tydeligt at efteråret er på vej og særligt mørket morgen og aften har meldt sin ankomst. I dag søndag har det hos os regnet hele dagen og efter morgenmaden var min mand og jeg klar med en to do liste så lang og god. Vi har gjort rent, ryddet ud, lavet madplan og gjort klar til ikke bare ugen men en kommende ny årstid, som byder os indenfor i hjemmet igen.

Om kort tid må der lunere tøj til og jeg eeeeelsker uld! Jeg har gennem årene udvalgt mit yndlingsuld, som er en fryd efteråret og vinteren igennem, styles der bare fungerer igen og igen. Lidt men godt.

Jeg er begyndt at forberede de indkøb, der skal gøres (læs evt mere her) for jeg er ikke i tvivl om, hvad der mangler eller hvad jeg går efter. Vores mindstemand Oscar vokser mest af alle i familien og her er noget af det, han får brug for. Flyverdragt, det ene par støvler og begge sweatre er klikket hjem og det hele kommer til at fungerer så godt hele efteråret og vinteren med. Sidste vinter var sååå kold og ikke en eneste gang var Oscar våd eller kold i sin Ver de Terre flyverdragt, den fungerer bare hos os igen og igen og til vores lille dreng, som elsker at være ude. I år har vi valgt den i den lækre grønne farve – Pine. Jeg er vild med de smukke natur farver, som dette efterår og vinter kommer til at præge billedet.

Ønsker jer alle en rigtig god ny uge

(Ingen spons.)

Barndommens land – efterskole land.

Skriv et svar

…..”Nyd at være omgivet af mennesker, der vil jer det godt. Vi vil så gerne give jer det bedste, vi har et inderligt håb om at bringe jer i menneskelig overskudstilstand”

Sådan lød noget af talen i dag fra forstanderen på Anders’ efterskole. Mennesker med det syn og som efterlever det, må låne vores søn, og bidrage til at han har en god hverdag. I dag er Anders startet på efterskole. For næsten 4 år siden skrev vi ham op for intet føltes mere rigtigt end at lige netop på denne skole, skulle Anders en dag gå. Vi har flere gange besøgt skolen hele 5 gange indenfor det seneste år og det er det dejligste sted med høj faglighed og med hjertevarme, der kan mærkes og ses. I dag lød startskuddet og glæden var i den grad til at få øje på hos Anders.

Selvom vi i dag vinkede som tapre forældre og vi alle fem gav hinanden lange kram med varme nybagte boller i maverne og stemningen i kroppen efter i fællesskab børn, voksne og lærere at have sunget “Barndommens land” og “Giv os lyset tilbage”, er følelsen af tomhed hos os nærværende og vi både savner Anders her til aften hos os og glædes over alt det gode, der venter ham. Oscar kunne næsten ikke give slip men kun fordi de to drenge er uadskillige og de vil savne hinanden helt vildt.
Kirstine var glad på Anders’ vegne, for hendes efterskole ophold var skønt og hvad er bedre end når noget godt er i vente til dem man holder af.

Min seje, seje Anders – verden er i farver og der venter dig alt det bedste på efterskolen. Jeg glædes med dig hver dag. Grib det hele og tag også disse ord fra forstanderens talen med dig.

“….. kom og gå i lære som ‘værdifuld’ og bær det med dig resten af livet”

Tilbage på sporet

Skriv et svar

Sommeren er helt ubeskrivelig dejlig. Tror vi alle stadigvæk kniber os selv lidt i armen over, hvor forkælet vi er blevet af vejrguderne.

Om lidt kalder hverdagen for alvor igen for vores familie og det får en kæmpe shake og vendes på hovedet for Anders tager på efterskole og jeg starter på en frisk i en fantastisk ny stilling, som jeg glæder mig vildt meget til (mere om det en anden gang)

Ferie er for os også en tid, der rimer på flere is, en iskold øl på terrassen og den lækre gårdfløde til de søde danske jordbær. Vi har været forkælet med en uge sydpå i maj og en måned i sommerhuset i Danmark og nogle dage i Hamborg. Feriestemningen har derfor i den grad sat sit præg på os og rytmen, som hverdagen lægger op til af gode træningsvaner forstyrres og madplanen er helt og aldeles taget af tegenbættet og sengetider for Oscar er tæt på at ligne vores.

Nu skal det være igen – tilbage på sporet. Pakkede idrætstasker, madplanen, de gode sengetider og lister – jeg elsker lister. Faktisk har jeg lidt glemt hvor meget jeg elsker lister.
Lyder det kedeligt ja, sikkert for nogen vil det gøre det og jeg må indrømme at jeg fra tid til anden sparker det hele i hjørnet og nyder dét, men dybest set ved jeg også godt hvor overskueligt og nemt det hele bliver, når hverdagen for os alle er sat lidt mere i system og overblikket er nærværende.

For at komme tilbage til det med lister så har jeg igennem en årrække lavet lister primært til indkøb af børnenens tøj. Ud fra den tanke at jeg hellere ville købe lidt men godt og glædes over hvor godt det kunne holde til brug og vask og samtidig nyde at se dem i noget lækkert. Deres behov blev skrællet ind til benet og jeg viste lige præcis, hvor mange par bukser, jeg skulle shoppe mig igennem, den jungle det er, når det om få uger vælter ind med nye skønne fristelser fra de forskellige yndlingsbrands. Herefter er det bare at vælge og for mit vedkommende har jeg altid nydt at se hvordan overblikket gjorde at tingene jeg købte kunne mikses på kryds og tværs og gav mange flere “sæt” muligheder, end når jeg impulskøbte.
Jeg har været væk fra den type lister det seneste år men i sommerferien spirede tanken og lysten frem igen i forbindelse med pakkelisten til Anders’s efterskole og jeg har allerede færdiggjort listen til Oscars efterår/vinter garderobe.
Oscar er skudt i vejret hen over sommeren og med sine 5 år, har han sluppet lidt mere af de runde baby former og særligt hans ben er blevet lange og lige hvilket kalder på noget andet end det, der ligger i skabet. Jeg elsker stadigvæk det mere bløde tøj i naturlige materialer, hvor der er plads til leg og velbehag samt tøj i rolige farver med et enkelt udtryk. Jeg synes børn generelt er så smukke og hvor er det ud fra min mening og syn på børn synd, når børn puttes i tøj, der “larmer” for meget og tager fokus.
Den anden dag blev Oscars tøj sorteret. Heldigvis vælter vi os stadigvæk rundt i sommertøj men det tøj, jeg ved han ikke kommer til at passe til efteråret er pakket væk og gjort klar til at blive sat til salg om få dage (Hold derfor gerne øje med min IG salgsprofil : karinas_univers_salg)

Hvis man er på bar bund udi lister og har mod på det for at se hvilken indvirkning, det kan have er et godt sted at starte med at lægge mærke til, hvad der ryger igennem systemet i vask i en uge. Det er en meget god pejling på i hvilken retning, listen bør udforme sig. Måske skal der være lidt ekstra til skabet i børnehaven og uheld som nødvendigvis ikke bør have samme kvalitet som yndlingstøjet. Fx ved jeg at Oscar i sin vintergarderobe til en vintersæson har brug for 8 undertrøjer. Nu har jeg en forkærlighed for undertrøjer fra Cosilana. Samme farve, samme vask og altid lækker for Oscar at have på.

Der er mange måder at starte hverdagen op på igen og den ene kan være lige så god som den anden. Jeg håber I alle har haft en skøn sommer og ønsker jer en rigtig god opstart igen. I morgen starter jeg på mit nye job, med glæde, ydmyghed og lige præcis den mænge af sommerfugle, der hører sig til.

Konfirmation

1 svar

Vi har haft konfirmation i familien. Vores Anders er blevet konfirmeret. Det er virkelig stort, på linje med barnedåb, den første fødselsdag, den første skoledag og så alligevel helt sin egen begivenhed der både kaster mor og far en tur ned ad memory lane og får det unge menneske til at shine og vokse 10 cm overnight. Det er anden gang vi afholder konfirmation, første gang for vores datter Kirstine og nu blev det så Anders’s tur. Det er så smukt, højtideligt og en meget, meget fin og dejlig dag hvor det unge menneske får lov til at være i fokus og hyldes for alt hvad det bidrager med i denne verden og hvor skønt er det ikke lige. Faktisk er jeg personligt fan af milepæle og begivenheder der får os til at standse op for en stund, sætte en kæp i hamsterhjulet og reflektere sammen, nyde og måske feste. En konfirmation er en skøn anledning til at gøre netop dette.

Anders konfirmation, såvel som Kirstines var en fest, en hyldest om man vil, til vores barn, med fest, lækkert mad, masser af børn, andre unge, venner, naboer og familie – med andre ord alle dem der har betydning, er en del af hverdagen og som vi elsker og holder kærligt af.
Anders havde den bedste dag ever, hans dag og hvis nogen fortjente at få en dag med godhed, glæde og fest så hjertet boblede så var det i al beskedenhed vores Anders, og det fik han.

Til dagen kom den skønneste fotograf, som vi var blevet bekendt med gennem gode venner. Vi havde afsat lidt over en time fra morgenstunden til fotografering, for vi ønskede at han om muligt kunne fange Anders så autentisk som muligt, så han kunne fange hans blidhed, hans alvor, hans smil og styrke. Vi ønskede derforuden lidt rå billeder, med naturen som kulisse eller en beton væg som et naturligt element. Fotografen har taget over 100 billeder og vi har fået tilsendt 96, som er lige, som vi ønskede det til minde om den skønneste dag – Anders’s konfirmation 29. april 2018.

Vores orangeri

Skriv et svar

Allerede et par gange har jeg gennem tiden, på bloggen, nævnt mit ønske om et drivhus. Faktisk har drømmen været der, siden vi overtog huset for 14 år siden. Jeg har altid elsket vores lille grønne plet af en have, som på ingen måder er stor men perfekt til os. Haven ligger helt ugeneret bag huset, i læ, med græs til leg og boldspil, terrasser, legehus, blomster i bede og frugttræer som på en varm sommerdag giver skygge og minder os om mange skønne middagslure til lyden af fuglefløjt.

Selvom ønsket om drivhus længe havde været stort, var det alligevel ikke bleve til noget. For ca 3 år siden begyndte drømmen at udvikle sig fra drivhus til et orangeri. Med den drøm føltes det meget mere rigtigt og jeg kunne se en masse fordele og langt flere anvendelses muligheder ved et orangeri. Størrelsen var en anden og prisklassen fulgte efter men jeg var villig til at vente og udsætte hjemmedyrkede tomater og drømmen om en skøn spisekrog mellem citrustæer, blomster og børnenes skoleagurker til vi havde råd til at føre det ud i livet, så det kunne blive, lige som vi drømte om.

Mange gange har vi ønsket et overdækket sted at spise eller et sted at søge ly for vinden på de dage, hvor vi ønsker at være ude og være i lyset, men vejret er imod os. Danmark har det jo med at give os lunefuldt vejr og derfor ville en sådan udeoase kunne indfri de drømme og planer, jeg havde i mit hoved og som jeg efterhånden havde fået talt min mand varm til.

Jeg har bogstaveligt støvsuget nettet, biblioteket, instagram og andre medier for inspiration til orangeriet. Præfrabrikrede orangerier blev hurtigt valgt fra, jeg ville ikke fastlåses af hvor døren skulle sidde eller hvor stort eller småt det skulle være, eller andre detaljer, som jeg ikke kunne finde ro med. Desuden er jeg yderst kræsen med hvordan, vi tilpasser de forandringer, vi ønsker at lave ved huset, som er fra 1926, og det skulle stå præcist, som vi ville have det på grunden. Jeg kan bliver perfektionistisk ned til mindste detalje og selvom mange sagde: “Byg da orangeriet i aluminium” tænkte jeg hver gang: ‘Glem det, det bliver i træ.’

En dygtig tømrer, som vi kender, blev inviteret hjem til os sammen med en lige så dygtig murer. Vores tanker og planer transformerede sig over de næste uger fra tankespind til ord, blyantstegninger og prøver på træ og mursten. Der blev målt, lagt store arbejdsvinkler, og de kære håndværkere kløede sig fra tid til anden i nakken, når jeg kom med nye forslag og krav. Et tegneprogram blev brugt til at udforme de endelige tegninger til det, der senere skulle blive vores helt eget – one of a kind orangeri. Orangeriet er klassisk og enkelt – ingen pynt og det er skabt til grunden, i vores stil lige som vi ønsker det. Smukke kirkegårdsmursten blev bestilt hjem, da de næsten minder på en prik om det vores hus i sin tid er bygget af. Trækvalitet blev bestemt ligesom de sten, der med tiden skulle anvendes til det smukke murstensgulv, der er i orangeriet.

Hen over de næste 3 måneder forvandlede vores have sig til en byggeplads! Jeg blev virkelig sat på prøve for alt var mudder, arbejdsmaskiner og mænd ind og ud af haven. Heldigvis skulle jeg bare drømme mig til det færdige resultat i mit hovede og se hvordan det dag for dag tog form, som planen var lagt. Når det så er sagt var det en fryd at følge med i. Jeg synes, det er intet mindre end fantastisk, hvad håndværkere kan udføre med deres hænder og viden.

Da der skulle findes vinduer og en passende dør, kørte vi til Vestjylland til et nedbrydningsfirma, som tager vare på anvendelige dele fra fra gamle huse. Efter vi havde gennemrodet 3 haller med gamle dele fra huse, fandt vi to smukke vinduer og en drøm af en hoveddør fra en gammel dyrelæge bolig i Skive. Nye ruder blev sat i og der er blevet slebet og malet metervis af træværk ikke bare vinduer og dør men alt træværk stod vi selv for at grunde og male to gange.
Desuden var vi heldige at få fat i en gammel porcelæns udslagsvask, som bare skulle smides ud, fra den skole min far gik på, og som siden 50’erne har hængt i billedekunstlokalet. Det er hyggeligt at tænke på at også min far har vasket hænder ved denne vask, da han var barn.
Der er desuden blevet lagt både strøm og vand ind i orangeriet.

Inde i orangeriet er der et 3 m. langt plantebord, som jeg elsker at ordne blomster ved og plante, hvad der nu skal plantes. Det er mit arbejdsbord og jeg bruger det flittigt. Under bordpladen er der en lige så stor hylde, som rummer krukker og kurve. Bordet er lavet på et beskyttet værksted og sjældent har jeg set så fint og omhyggeligt håndværk.
Vi har derforuden en dækstol som allerede er blevet et yndlingsspot med kaffe indenfor rækkevide, en god bog eller musik til de rolige og nydende stunder hvor solen mærkes og luner så dejligt gennem glastaget.

Så sent som i sidste weekend er de endelige møbler fundet til orangeri. Møblerne til huset havde jeg en ide om at de gerne måtte være gamle, men for alt i verden ikke blive romantiske elle pyntet med krummelure osv. indtil da har vi brugt ældre havemøbler, for jeg ville hellere vente på de perfekte møbler til orangeriet dukkede op.
Møblerne vi har fundet er et gammelt forsamlingshus langbord og to gamle bænke også fra et forsamlingshus. Her er der plads til mange. Jeg nyder at tænke på hvilke samtaler eller hemmelige kys der har fundet sted på de bænke og nu viderefører vi samtalerne. Både bord og bænke er ca 3 m langt og det skønne er at vi kan bruge det sammen med familie og venner, hvor vi kan nyde lækkert mad fra grillen, en drinks aften med venner eller stille søndags morgenmad bare os fem.

Hele vejen rundt i orangeriet inde i huset er der lavet en bred vinduesramme, så der er mulighed for at stille blomster, planter og lanterner. Særligt lanterner har vi nydt i vinter, når vi har siddet derude med varm kakao og lyttet til vinden der ruskede.
Af større planter er der plantet en blå vin, et figentræ og et par oliventræer og senest et citrontræ. Jeg glæder mig til vinen og figentræet vokser op og giver lidt vildskab og grønt storhedslook.
Når sommeren endelig kommer, skal der være basilikum så stor, børnekrukker med små søde tomater, skole agurker og duftende blomster.

Udenfor skal der ved de områder der er fra indgangpartiet til kanten af orangeriet laves staude bede med bonderoser, ridderspore, løjtnanshjerte og sættes masser af forårsbebudere, som vi vil nyde igen og igen.

I dag kan jeg ærligt sige at orangeriet er den største materielle luksus jeg har. Jeg ELSKER det sted og er der ude hver dag. Orangeriet stod færdigt i sensommerens sidste år, så vi har endnu tilgode at nyde et lunt forår og sommer derude men allerede nu har vi nydt timer og atter timer i orangeriet.

Halvmarathon

Skriv et svar

Andre folks sports præstationer er dybest set ikke videre interessante. Ihvertfald ikke hvis det er på lavt amatør niveau, som mit er men eftersom min blog ligeså meget er en form for dagbog, må det alligevel indeholde en lille flig af mit løb.

I august 2017 begyndte jeg at løbe. Det var dengang Anders var begyndt at vise symptomer på sin sygdom og havde mange daglige smerter. Det fyldte alt og jeg var magtesløs som mor og kunne mærke at hvis jeg skulle blive ved med at stå i vatter, måtte jeg gøre noget, der gav ro til tankerne og ilt til hjertet.

Fire km blev over tid til otte og ti km i en sensommer med fluer i munden og lune aftenløb. Der gik ikke lang tid før jeg mærkede gevinsten. Roen jeg mærkede i kroppen og til tankerne var magisk og gav mig overskud med det samme.

Jeg har gennem vinteren haft nogle af de smukkeste morgener med løb, fugleliv, solopgange, nyfalden sne og indre ro. Som sidegevinst har jeg tabt mig 12 kg. Vigtigst af alt er, at mit overskud til at være i de stress situationer vi står i, idag ligger på et helt andet sted.
I januar kom jeg til at nævne for en god ven, som er en garvet sportsmand ud i al muligt, at jeg måske gerne ville løbe en halvmarathon og da jeg i februar havde fødselsdag lå en invitation til et halvmarathon på gavebordet – allerede 10. marts.

Hermed gjort, jeg har løbet mit 1. halvmarathon sammen med min ven og hans kone. Vi har haft den bedste dag med løb, glade mennesker, grin og smukt vejr.

Gør jeg det igen – JA!

De to ringe

Skriv et svar

Mine forældre blev gift en snefuld december dag i 1972. Det var dengang lilla var et hit og blomster kunne man ikke få nok af, så min mor var klædt i rigelige mængder af begge dele, og min far fulgte kønt op med et fuldskæg, der ikke var til at overse. 42 år var de gift og ofte tænkte jeg som barn at hvis jeg, når jeg engang skulle giftes, kunne blive halvt så lykkelig som dem, så skulle det hele nok gå. Jeg var nemlig så heldig at vokse op i et hjem hvor kærligheden flød i rigelige mængder og selvom det langt fra altid var en dans på roser for min mor og far så stod de sammen med den dybeste respekt og kærlighed til hinanden. Til deres bryllup sang de ‘Det er så yndigt at følges ad’ og til min mors begravelse, som hun selv arrangerede, havde min mor ønsket at vi skulle synge den igen, for de havde fulgtes ad i medgang og modgang ligesom de dengang i 1972 havde lovet hinanden.

Kort tid efter min mors død i april 2015 ønskede min far at jeg skulle arve min mors vielsesring. Det blev jeg meget taknemmelig og rørt over, for jeg vidste hvor meget den betød for min mor og det gjorde mig godt at se min fars navn stå skarpt og mejslet ind i ringen selv efter så mange år.
Da min mor havde været borte i ca 4 måneder kom min far en dag med sin egen vielsesring og ønskede at jeg også skulle have denne. Det var for hårdt for ham at beholde den på og han viste at jeg havde planer om at ændre min mors ring til et nyt smykke og derfor ønskede han at også denne ring kunne være med i mine planer. Hvad hverken han eller jeg viste på det tidspunkt var at også min far skulle blive syg og falde bort mindre end et år senere.
I dag betyder de to ringe mere for mig end jeg kan beskrive. Affektionsværdien er enorm og uvurderlig. Sammen med min egen vielsesring er det de to smykker, der betyder mest for mig.

Fra starten havde jeg planer om omforandring af smykkerne og nu er det sket. Faktisk gik der ikke længe før min mors ring blev til et nyt smykke. Ringen er bevaret, som den er i sit udtryk men nu formet som et hjerte, et halssmykke, med en løsthængende klar hvid brilliant i. Min fars navn og deres vielsesdato står der endnu i smykket. Heldigvis nåede min far at se dette smykke og syntes ligesom jeg at det er blevet helt perfekt og et smukt minde fra min mor.

Min fars ring er for få uger siden blevet lavet om til en ny ring men med en isat rosa/champange farvet oval lidt råslebet diamant. Den tone stenen har er mere end smuk og rammer tonen fra ringens guld, som er rødguld og hvidguld helt perfekt. Ligesom i min mors ring står navn og dato endu i ringen.
Ringen har været under kyndig omforandring af super dygtige smykke kunstner Nicolette Stoltze fra København. Da jeg før jul var hos hende, var det så vidunderligt at mærke hvor professionel hun er og hvordan hun havde alt den tid i verden det krævede, så vi sammen kunne nå frem til det udtryk og resultat jeg ønskede med denne ring. Jeg er så lykkelig for ringen nu er blevet lige som jeg ønsker, samtidig med at den stadigvæk ligner mine forældres vielsesringe. Begge ringe har fået nyt liv og har nu et udryk lige som jeg ønsker de skal have og hver gang jeg bærer dem, tænker jeg på min mor og far og den kærlighed de to mennekser gav hinanden.
Desværre er det virkelig svært at tage billeder, der eftergiver det rigtige resultat men jeg håber, I kan fornemme, hvordan de nu tager sig ud.

Desuden arvede jeg for 10 år siden efter min søde farmor nogle guld smykker, nogle bruger jeg, andre var gået i stykker og blev derfor aldrig brugt. Sammen med en anden ring af min egen er det guld blevet smeltet om. Ud af guldet har Nicolette Stotze skabt det mest smukke og feminine kors man kan tænke sig. Jeg er så lykkelig for det, da jeg længe har ønsket mig et kors og nu er det lige som det skal være og endda skabt af guld der er blevet båret af mine kære og givet til mig i kærlighed.

Smykke kunstner Nicolette Stoltze
(Inderholder ingen reklame blot glæde over smukt og professionelt håndværk. )

Vores vej til Skejby

1 svar

I dag er det den onsdag den 10. januar 2018, det betyder også behandlingsdag for Anders. Turen går til Skejby for ham og jeg og imens vi kører på E45, tænker jeg på de mennesker, der netop nu er ved at blande hans kemo, gør de det med omhu, kærlighed og sendes der lykke med i posen.
Ofte sover Anders på vej dertil, selvom det kun er en tur på 30 min. er det som om at enhver lejlighed benyttes til at hvile den krop, der kun er 14 år og allerede på overarbejde. I dag er der overskud til åben øjne hos Anders. Alt i mens vi kører afsted, ham og jeg, undervises hans klassekammerater i kemi, Anders lærer om det på egen krop.
Jeg styrker mig, ved at jeg skal være være der for ham og det er jeg, men jeg ved at han kan se, hvordan jeg græder indeni, min store menneskevise søn. Jeg tænker på den tale Mads og jeg om få måneder skal holde for ham til hans komfirmation. Hvordan får den lethed side om side med den virkelighed han står i. Bliver det et tilbageblik på et barneliv med lystige trin og grin og så med et stort fedt punktum. Hvad har der indtil nu været på den anden side af det punktum for min søn med de smukke brune øjne, øjne der nu har fået en dybde som nogle voksne mennesker aldrig kommer i nærheden af. Dybden består af lige dele uretfærdighed, frygt og ydmyghed. Ydmyghed i den reneste forstand og ved gud hvor er det klædeligt til mennesker, når der er en ægte ydmyghed i deres sjæl og sprog. Det er bagsiden af medaljen.

Trafikken glider let i dag og jeg kigger ud på bilerne, vi kører forbi og mærker en kløft til den virkelighed, der befinder sig udenfor vores rammer. Vi hører lidt musik, jeg har valgt det, jeg genkender fra teenageværelset og Anders nynner lidt med på det. Det gør mig godt, for jeg tror på, det betyder at tankerne hos min søn er lidt væk fra hvor vores destination er. Jeg kan se, han sidder på sine hænder, forsøger at få hænderne i ro, de ryster, gør ham klodset og usikker. Rystelsene er endnu en af bivirkningerne fra de forskellige medicin præparater. Åh, alle de bivirkninger som vi hører alt for lidt om, når vi taler om cancer behandling. Mine sanser minder mig om lugten af medicinen, afdelingen vi er på vej til er svøbt ind i den lugt, ligesom når man får penicillin kan også kemo lugtes. Også på Anders.

Jeg tænker på den lægesamtale der venter os, den gør mig nervøs og jeg tænker på, hvem mon der tager i mod os i dag, håber det er en af de kendte, som møder os med smil og samler op på samtalen fra sidst. Hvor er det søde mennesker, der arbejder på denne afdeling og jeg nyder at jeg for dem næsten er luft og deres øjne er rettet mod Anders i det øjeblik, vi kommer ind på afdelingen. De passer på ham, min søn, mit guld, hvor gør det godt. Jeg ved at Anders også i dag vil møde dem med et smil og spille med på deres lette snak, der samtidig rummer et ekko af alvor. Jeg er bevidst om at han har brug for jeg forholder mig lidt tilbage og lade ham vise at han kan godt men jeg ved også lige hvornår, han har brug for jeg ligger min hånd på hans sådan, som jeg kommer til i dag og mange, mange onsdage og alle de andre dage endnu.

Sleep tight

Skriv et svar

Indeholder reklame

Vores hjem er ofte under udvikling, og mon ikke det er gældende for langt de fleste familier, at der er behov for små ændringer hen ad vejen. Her taler jeg ikke udelukkende om nye sofapuder men mere de behov, der skifter og påvirkes af dem som bor i hjemmet.
For få år siden da Oscar endnu lå i min mave, sløjfede vi vores kontor, Kirstine fik værelset i kælderen med eget toilet og plads til lidt mere uforstyret teenageliv og musik på højere volume end tidligere. Anders overtog det tidligere pigeværelse, hvor sølvpuder og pigefarver måtte vige pladsen til fordel for Lego-kreationer i snorlige rækker og fodbold plakater. Det tidligere kontor blev omdannet til et babyværelse, hvor vores gamle juno seng med ny maling skulle “shine” endnu engang. Det var selvfølgelig dengang en lidt mere drastisk forandring, fordi et nyt familiemedlem skulle komme til, men jeg synes at vi ofte, særligt med mindre børn, har behov for små justeringer i hjemmet. Det kan være de enkle forandringer, der kan gøre en stor forskel og udfylde de behov, der er opstået. Det kan være alt fra at børnesikre skabet med rengøringsmidler, til større forandringer som påvirker indretningen.
Løbende gennem tiden har børnenes værelser været under udvikling. De store møbler som skrivebord, reol, seng osv er oftest dem, der ikke bliver udskiftet og vi er opmærksomme på netop disse møbler skal, når de købes hjem, være klassiske og af en vis kvalitet samt kunne følge med barnet i flere faser og aldre.
Sidste sommer ændrede vi på Anders’s værelse. Han har med det største værelse flere muligheder for indretning. Da han og vennerne nyder at spiller playstation, synes vi at det kunne være godt med en lille sofa på værelset. Det har vist sig at være en god ide, og han er glad for den løsning vi fandt på, og det giver rummet meget hygge og god funktion til værelset og de behov som Anders har.

Oscar værelse står snart for tur, det var planlagt for noget tid siden, men blev udsat og nu skal det være. Vi tager de forandringen der er behov for på børneværelserne i små etaper, for jeg ved jo heldigvis, med større børn i huset, at alt det der tilhører de større børn som batman, fodbold tilbehør osv, så rigeligt har sin tid, så det er der efter min mening ingen grund til, at vi forældre presser på med. Vores børn har altid brugt deres værelser meget, og jeg tror at det faktum at det hele tiden er justeret og tilpasset barnets alder, er medvirkende til at det bliver brugt og heller ikke kedeligt. Legetøj er opdelt i kasser, så det er overskueligt og nemt at komme til i legen.
Den største forandring Oscars har brug for på sit værelse er en ny seng, en stor seng og en voksen dyne. Ja, jeg græder lidt ved tanken om at Juno’en skal pakkes væk og forsåvidt kunne han også passe den noget tid endnu men den er så smal og han slår armene mod kanterne om natten nu og vi har på fornemmelsen at det indimellem er med til at vække ham. Valget har noget tid været på denne seng fra Oliver Furniture. Den er klassisk, enkel og smuk og jeg ved at den kommer til at være skøn til Oscars værelse. Flere af de andre ting og sager fra collagen er allerede en del af “sovehjørnet”, som vi gennem flere år har nydt at have på Oscars værelse og som er med til at give både stemning og blødt lys ved puttetid. Det er skønt at finde gode enkle ting, der bare fungerer og som i sin enkelhed er med til at give et roligt look på et børneværelse, som ellers nemt kan blive lidt af et farveorgie. Vi er dog stadigvæk lidt på bar bund angående en løsning, vi skal finde til Oscars bøger. Vi elsker, både Oscar, mor eller far sammen at slutte dagen af med to godnatlæsningsbøger. Det er hygge på højt plan, og hvor giver det mulighed for at få talt om mange emner og udvide ordforrådet igen og igen. Oscar elsker at få læst op, og han har mange bøger, også fordi vi har gemt de fleste fra Kirstine og Anders, da de var mindre, men en god opbevaringsløsning til bøgerne, har vi altså ikke fundet frem til, vi må på jagt. Kom endelig med gode ideer, hvis I har fundet på en løsning, der fungerer til jeres børneværelser.

kanin lampe fra Heico // Kanin pude fra Liewood // Bamse fra Luckyboysunday // Seng fra Oliver Furniture // Sengtøj fra Liewood // Room Spray “Nighty night” fra Milk og Co //

Vores lille grønne plet

Skriv et svar

Fuglene fløjter, dagene bliver lysere og det kribler for sådan en som mig at få jord under neglene og mærke, dufte og og se alt det vores lille grønne plet tilbyder os. Det er ikke en stor have, vi har og godt for det, for det tager tid at holde en have og på de varme dage kan det være både tungt og tidskrævende at vande krukker, krydderurter, roser og hvad der ellers kræver lidt ekstra kærlig pleje.

Vores have rummer trods sparsom plads, legehus, staudebed, gamle æbletræer, bærbuske, sandkasse, græsplæne med fodboldmål og to terrasser hvor krydderurter og sommerblomster i krukker pynter og tilbyder opholdssted for sommerfugle.
Vores have er en gammel have, som både er fulgt med tiden og vores behov men som også indeholder histore i form af, smukke krukker vi fik i bryllupsgave, gamle frugttræer, rarbarber fra min farmor og farfars have og nu også masser af erantis og vintergækker fra min mor og fars have, som jeg vil elske at se år for år bliver de første sarte blomster, der trodser frost i jorden og byder lyse tider velkomne.

Min far var havemanden i mit barndomshjem og jeg har nydt skønne stunder sammen med min far i haven, som har lært mig ikke kun at holde af udelivet men også hvordan, man får frø til at spirer og roser til at blomstre og at havearbejde har den sidegevinst at tankerne får ro, og hvem kan ikke have brug for tankemæssigt at stemple ud af hverdagens travlhed fra tid til anden. Det er en gave at have fået den viden med mig, ikke fordi jeg er den nye Søren Rye men det er nok til, at vi kan nyde godt af hvad der måtte være på vores lille grønne plet. Børnene elsker særligt vores bær som hindbær og jordbær, som de flittigt kan plukke solvarme, som de er sommeren igennem. At ordne lidt rundt omkring i haven er en dejlig måde at få frisk luft efter arbejde og en skøn måde at være tæt omkring Oscar, når han leger i sandkassen hvis ikke han hellere vil hjælper til med det, jeg laver, hvilket han ofte gør. Jeg elsker at vi her i haven kan fortabe os i at tælle prikker på mariehøns, tage en lur under æbletræet eller at se hvordan Anders kan øve sit fodbold skud igen og igen.

Min helt store drøm, som kun tager mere og mere form i mit hovede og i de billeder, stemninger og farver jeg har samlet i en mappe, er at få et drivhus på vores lille terrasse, som ligger i enden af haven. Soklen som skal bære drivhuset, skal mures lidt højt op i mursten, fordi det bare er så fint, og inde i huset skal der være plads til både tomater, et lille plantebord og havemøbler så både morgenmad i weekenden, eftermiddagsthe og sorteper spil kan nydes lige her.

Tiden til det hele er her nu, tid til alt det grønne.