Oscar og jeg kan slet ikke holde ud at være indenfor i disse eftermiddage. Vi må ud, mærke frostluften, være i det smukke klare lys, tumle i sneen og se hvordan den ene smukke, smukke solnedgang efter den anden afslutter disse januardage.

I dag nåede vi kun de allersidste solstråler, for der var praktiske gøremål først, men afsted det skulle vi. Hvor er det godt at komme hjem med friske røde kinder, og latter der sidder i kroppen efter at have tumlet i sneen.  I dag skulle ænderne have brød, og det er så sødt at se hvordan Oscar bare går til ænderne og taler til dem, som om de forstår hvad han siger til dem. Kontakt til dem det har han, for han håndfodrede 20 ænder uden at overse en eneste.

Vi må afsted igen i morgen på nye frost eventyr.