Nymalet spisestue

boligboligDSC_0035 DSC_0094 DSC_0104I efterårsferien fik vi malet vores spisestue (læs evt her). Det er en 5-6 år siden sidst og med brændeovn ses det hurtigere, når der trænger til et nyt lag maling. Lyse vægge har vi i hele vores gamle hus, som er fra 1926. I stuerne er der efter vores smag den smukkeste gamle stuk, særligt spisestuens stuk med egeblade er så fin og enkel. Spisestuen bruger vi ofte, den støder op til vores køkkenalrum og ligger i forbindelse med vores tv-stue, kun adskilt af en fransk dør. Selvom vi i køkkenalrummet har et lille spisebord, der lige er stort nok til os fem, kan vi ofte finde på at sidde i spisestuen hvor vores skønne brændeoven er, eller hvis vi får lyst til at brede os ved det store bord med æg og bacon og andre lækkerier en søndag morgen.

Møblerne har vi holdt i meget lyse farver. For fem år siden købte vi vores spisebord et “super elipse” et køb “for life” og jeg har aldrig en eneste gang fortrudt, at det var det valg vi tog. Selvom det er et stort bord, der med lethed rummer 14-16 personer, når der er plader i, ser det super enkelt og let ud, og jeg ved jeg aldrig bliver træt af det bord. Faktisk har vi det samme bord i køkkenalrummet bare meget mindre, der stammer helt fra min barndom og vi har arvet af mine forældre, der ikke længere har plads. Der er ikke en plet på det selv efter så mange år, og det er lidt hyggeligt at tænke på, at jeg har siddet i højstol ved dette bord, ligesom Oscar nu sidder ved bordet i sin højstol.

I vores spisestue har vi også et gammelt skab som er et arvestykke. Det rummer porcelæn og alle vores glas. De gamle glaslåger fremkalder det smukkeste lys i vores vinglas. Vi har få gamle arvemøbler i vores hjem som har stor betydning for os begge. Jeg holder meget af det mix mellem det nye og gamle, som efter min mening giver noget personlighed.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *