En epoke er slut – endnu en milepæl i vores datters liv. I dag har hun sidste skoledag i 9. klasse. To af Kirstines skønne og varme veninder flyttede i går ind på vores matrikel for at nyde en hyggelig aften, hvor de ville glædes, mindes og forundres over at 10 års skolegang sammen snart er slut. Mange i klassen har været med helt fra starten, hvor yndige sløjfer i håret var et must, til den dag i dag hvor så meget andet er vigtigere og hvor tiden og livet ligger foran fødderne på alle de skønne unge mennesker. Nye klassekammrater er gennem årene kommet til og hvor har det været skønt at se, hvad gode venskaber kan give vores børn. Mennesker de selv vælger ind i deres liv, fordi lige netop disse personer giver dem noget godt. Venskaber som uden tvivl vil bestå mange år frem. Efter sommerferien skal Kirstine på efterskole, hvor der skal være rum og tid til at dyrke hendes store interesse for gymnastik og musik.
I dag er hun en lækker 60’er pige i selskab med en engelsk sygeplejeske og en skøn fange. Jeg ved de får en sjov dag, hvor tasken er fuld af karameller til de yngre elever og med så skøn en revy i ærmet til deres lærere. En ting er sikkert, det bliver en dag de altid vil huske. 
Sidste skoledag
Skriv et svar
