Ulvetime

DSC_0031

Vi kan ikke sige os fri for ULVETIME…. Nøj, hvor kan det altså være en tid på dagen, hvor det er svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er kun Oscar, vi kan være bekendt at påstå at være præget af at dagen nærmer sig afslutningen, for Anders og Kirstine er for længst vokset fra den form for påvirkning. Dog er det på dette tidspunkt at deres sportsaktiviteter afvikles, lektier laves eller der er behov for lidt frugt eller andet inden aftensmad.  Jeg er ofte alene med børnene på det tidspunkt af dagen og selvom vi har et par skønne eftermiddagstimer sammen til leg og andet hyggeligt, skal der jo også laves mad og det falder ofte sammen med at Oscar begynder at blive tæt, sulten og meget meget gerne vil have sin mor – helst helt for sig selv.
Jeg vil virkelig hade, hvis vi dag efter dag måtte indrømme at vi har nogle timer på dagen hvor alt kokser og derfor har jeg/vi fundet på små krumspring og hyggelige aktiviteter, så ulvetimen bliver så god som muligt for alle.
Oscar er på denne tid af dagen mest til stille aktiviteter og vi finder gerne tegne sager eller puslespil frem. Jeg har altid forsøgt at tilbyde mine børn mange puslespil, for det er så super hyggeligt og der er så meget god læring i puslespil i form af symboler, former, overblik, koncentration og små detaljer, som kommer til syne, når alt samles. Jeg er på ingen måder teknik forskrækket men puslespil på I-paden, er bare ikke det samme, hvis I spørger mig. Vi er vilde med de flotte puslespil fra Djeco og når Oscar i næste måned bliver 2 år, er der helt sikkert et nyt puslespil på ønskesedlen. Oscar har også fået en alder hvor et Brandmand Sam afsnit i tv eller Postmand Per bestemt også er noget, mindstemanden kan hygge sig med.
Oscar er lige som sine søskende interesseret i I-paden. Der findes super gode apps, som Oscar hygger sig meget med og på så fin en måde, giver ham mulighed for at øve sig i tænd/sluk, træk/slip og scroll op og ned på skærmen. Det er utrolig så hurtigt at de små bliver fortrolige med den form for teknik.

Vi har udvalgt et par håndfulde apps til Oscar, som han engang imellem må hygge sig med og som vi sammen øver, eller som han nu selv kan navigere rundt i. Et lille udpluk på 4 apps ses nedenunder. Et godt sted at starte hvis ens lille pode skal gøres fortrolig med teknikken og mulighederne ved en I-pad eller anden tablet.

image

1. Dyrelyde – Fotos af velkendte dyr, lyd og navn.

2. Color And Shape – Form og farver der skal matces

3. Skønne danske børne sange med fagter

4. Mini Drivers – Biler, flyvemaskiner og andet som navigeres rundt i en lille by og samler genstande op og springer balloner.


Oscar har FUB trøje på, spil fra Djeco

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *