2 års fødselsdags ønsker

oscar-ønsker-2-år

Juni måned er for os lig med travlhedens måned. Jeg plejer at sammenligne juni med december hvor alle mulige aftaler skal proppes ind i en måned.  Der er sommerfest i vuggestuen, 2 x skole-sommerfester, afslutning til gymnastik og fodbold men vigtigst af alt har begge vores drenge fødselsdag i juni. I lørdags havde Anders fødselsdag, den skønneste dag (læs evt her) og om 9 dage har Oscar fødselsdag, han bliver 2 år.

Jeg kan slet ikke begribe, at der er gået endnu et år og vi allerede har haft denne lille solstråle hos os i to år. Normalt siges der, at det første år er det år, hvor der sker mest. Men hold nu op der er også turbo fart på fra 1.-2. år. Sprogets udvikling er nærmest et kapitel for sig. Oscar forstår nu alt, hvad vi siger og taler nærmest fra han slår øjenene op til han kommer i seng. Dyrenes lyde er blevet erstattet af navnet på dyret og flere gange har han tre-fem ord i en sætning. En vis portion stædighed har bestemt også sneget sig ind og Oscar er meget bevist om at han har ældre søskende, for han vil helst det samme som dem og holder sig bestem ikke tilbage med at følge dem overalt. Jeg topelsker den alder han har nu, og vi griner dagligt over hans påfund, nysgerrighed på livet, eller de ord og sætninger han prøver af.
Der er ikke meget baby tilbage over vores lille dreng og derfor er der en masse ønsker der trænger sig på. Senere end jeg plejer er ønskerne nu klar. Dem som kender mig ved, at jeg hader hovsa ønsker måske mest fordi ingen af vores børn har druknet i legetøj men det de har / har haft er overvejet nøje og vi tænker over materialevalg, kvaliteten og formålet. Med glæde finder vi legetøj, der kan kombineres med andet, de har i forvejen.
Oscar er et rigtig “udebarn”. Han prøver sin motorik og fysik af konstant og er i den grad blevet en lille sikker dreng. Med lethed løber han afsted og han hopper ubesværet sammen med de større børn på trampolin og slår koldbøtter med glæde. Sidste år fik han en Puky 4-hjulet cykel. Han har haft så utrolig meget glæde af den og det var derfor ikke svært at selvfølgelig skulle der været et ønske om en løbecykel og helst også fra Puky. Det er vigtigt for os at cyklen ikke må blive for voldsom. Masser af succeoplevelser er vigtigt når det glæder cykler og andet køretøj til børnene. Sikkerheden øges når cyklen passer og da vi engang har dummet os med at købe en for stor cykel til Kirstine og vi nær aldrig havde fået hende op på en cykel igen, gør vi aldrig det igen.
Mr. Ted plakaten har været et ønske længe og jeg glæder mig til at fjerne de sidste baby ting fra Oscars værelse og lige stramme det lidt op så det ses, at han nu er en lille dreng og ikke nogen baby længere. Oscar har en del mint tilbehør på hans værelse bla fra Ferm Living og de farver der er i plakaten samler det hele på så fin en måde.
Jeg synes, det er slut med heldragter, men vi er på ingen måder færdige med Soft Gallerys skønne ugler og dette lækre sæt nattøj er for et par dage siden fundet på udsalg og klikket hjem.
Badelegetøj kan altså ikke holde særligt længe. Det bliver hurtigt ulækkert så lidt men godt er vejen frem hos os og lidt nyt fra Plan Toys er et stort ønske. Deres legetøj er økovenligt, produceret i 100% træ og helt fri for skadelige kemikalier.
Oscar nyder at være omking os i haven og hjælpe til. En børne kost er derfor på ønskelisten sammen med dette über lækre strandsæt hvor skovlene er formet som en fisk og en hval og som desuden kan bruges som sandforme. Disse lækre ønsker vil med sikkerhed være med til at give vores lille dreng mange timers leg og glæde.
Bøger er mit svage punkt. Jeg elsker børne bøger og vi læser flere bøger hver dag. Oscar nyder vores lille stille stund inden sengetid, hvor han nusser med sin lille abe og sutten er på plads. To-tre bøger læser vi gladeligt hver aften og det er super hyggeligt. Peter Kanin bøgerne er næste skridt på vejen til en ny og hyggelig historie verden, der venter ham.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *