Forfatterarkiv: Karina

Når tankerne og føleserne hos en femårig tager himmelflugt

Oscar er i sin børnehave nu en af de store – ‘skolegruppen’ hedder den flot og det peger alt sammen i retningen af sidste år i børnehaven. Oscar elsker sin børnehave og har nogle skønne børnevenner og lige så skønne voksne, som bidrager til en god og tryg hverdag. Efter sommerferien har det ikke været helt let for oscar at blive afleveret i børnehaven og vi har dage hvor det hele føles som indkøringen, da han var 3 år forfra og en gang til.

Vi oplever også at han hjemme har en svær periode, hvor han har øget brug for tryghed, vished om vi er der og meget mere fysisk kontakt i form af flere kram og knus. Hver nat kommer han ind til os, kravler ind imellem os og sover med min hånd i sin og pande mod pande.
Tankerne er livlige og det går på, om vi bliver væk, om vi altid vil være her og om vi kunne glemme ham. Det hiver i både mors og fars hjerter og vi forsøger at være omkring ham hele tiden og siger ja med ja på, når han for os helt ulogisk beder om at vi derhjemme skal være i nærmeste nærhed hele tiden. Det giver ikke helt mening, hvad der sker for vores ellers helt igennem trygge og balancerede dreng og det er en stor forandring at opleve Oscar være så følelsesmæssig sårbar, som han er i øjeblikket. For ham er det virkeligt og vi tager det seriøst. For Mads og jeg fylder det og vi vil ønske at vi lige viste hvad, vi kunne gøre for at få vores trygge og veltilfredse Oscar igen. Vi har talt en del frem og tilbage om hvorfor mon og det kan aldrig blive andet end antagelser, der kun kan give en pejling i en retning. Det har fyldt meget for Oscar, at Anders er taget på efterskole. De to drenge er SÅ glade for hinanden og der har været mange tårer fra Oscars side over savnet af sin bror og i Oscars verden er det ubetinget den dummeste ide, at Anders er taget på efterskole.
At jeg er begyndt at arbejde igen er måske også en medvirkende faktor, for rytmen er ændret og Oscars vished om at jeg bare er derhjemme er væk og det er selvom, jeg kommer hjem hver dag og ikke længere har skæve vagter.
Dernæst har der været en del udskiftning af gode børnevenner i børnehaven, som skulle videre i skole, en stor dejlig flok på én gang, mange af dem havde stor betydning for Oscar. Også i børnehaven har der af forskellige årsager været ændring af nogle tydelige og hjertevarme voksne – heldigvis efter et langt forår og sommer er de nu på vej tilbage, hvor vi nyder at de er. De voksne i børnehaven er opmærksomme på ham og vi er på fælles sti, i at hjælpe Oscar, hvor vi kan. Det betyder alverden for os, og selv for sådan en som jeg, der stort set aldrig tvivler på egne beslutninger, skal jeg da lige love for, jeg kan komme i tvivl på egne mor-evner, så hjertet smerter.
Oscar og jeg har altid været tætte (læs evt også her) og bruger med største glæde og selvfølgelighed utrolig meget tid sammen og jeg elsker hvert et sekund og tror på han gør det samme. Jeg har hans hånd i min og heldigvis har han to søskende, som også har vist Mads og jeg at der er perioder i ubalance, men at det mildnes og går over igen og at det ALTID er et fælles ansvar hjemme hos os at komme i balance igen. Det kan være en hård periode, som alt sammen er noget der medfølger det at blive et større barn, som udvikles og erfarer hvad livet også er for en størrelse. Alt imens “stormvejret” raser vil jeg gøre mit for at vise min lille søn at jeg står lige her ved hans side – større, stærkere, roligere og med endeløs kærlighed.

Efterårs look

Skriv et svar

Sensommeren er vidunderlig. Solen er lun og tilbyder masser af lys og dejlige dage. Alligevel er det nu tydeligt at efteråret er på vej og særligt mørket morgen og aften har meldt sin ankomst. I dag søndag har det hos os regnet hele dagen og efter morgenmaden var min mand og jeg klar med en to do liste så lang og god. Vi har gjort rent, ryddet ud, lavet madplan og gjort klar til ikke bare ugen men en kommende ny årstid, som byder os indenfor i hjemmet igen.

Om kort tid må der lunere tøj til og jeg eeeeelsker uld! Jeg har gennem årene udvalgt mit yndlingsuld, som er en fryd efteråret og vinteren igennem, styles der bare fungerer igen og igen. Lidt men godt.

Jeg er begyndt at forberede de indkøb, der skal gøres (læs evt mere her) for jeg er ikke i tvivl om, hvad der mangler eller hvad jeg går efter. Vores mindstemand Oscar vokser mest af alle i familien og her er noget af det, han får brug for. Flyverdragt, det ene par støvler og begge sweatre er klikket hjem og det hele kommer til at fungerer så godt hele efteråret og vinteren med. Sidste vinter var sååå kold og ikke en eneste gang var Oscar våd eller kold i sin Ver de Terre flyverdragt, den fungerer bare hos os igen og igen og til vores lille dreng, som elsker at være ude. I år har vi valgt den i den lækre grønne farve – Pine. Jeg er vild med de smukke natur farver, som dette efterår og vinter kommer til at præge billedet.

Ønsker jer alle en rigtig god ny uge

(Ingen spons.)

Barndommens land – efterskole land.

Skriv et svar

…..”Nyd at være omgivet af mennesker, der vil jer det godt. Vi vil så gerne give jer det bedste, vi har et inderligt håb om at bringe jer i menneskelig overskudstilstand”

Sådan lød noget af talen i dag fra forstanderen på Anders’ efterskole. Mennesker med det syn og som efterlever det, må låne vores søn, og bidrage til at han har en god hverdag. I dag er Anders startet på efterskole. For næsten 4 år siden skrev vi ham op for intet føltes mere rigtigt end at lige netop på denne skole, skulle Anders en dag gå. Vi har flere gange besøgt skolen hele 5 gange indenfor det seneste år og det er det dejligste sted med høj faglighed og med hjertevarme, der kan mærkes og ses. I dag lød startskuddet og glæden var i den grad til at få øje på hos Anders.

Selvom vi i dag vinkede som tapre forældre og vi alle fem gav hinanden lange kram med varme nybagte boller i maverne og stemningen i kroppen efter i fællesskab børn, voksne og lærere at have sunget “Barndommens land” og “Giv os lyset tilbage”, er følelsen af tomhed hos os nærværende og vi både savner Anders her til aften hos os og glædes over alt det gode, der venter ham. Oscar kunne næsten ikke give slip men kun fordi de to drenge er uadskillige og de vil savne hinanden helt vildt.
Kirstine var glad på Anders’ vegne, for hendes efterskole ophold var skønt og hvad er bedre end når noget godt er i vente til dem man holder af.

Min seje, seje Anders – verden er i farver og der venter dig alt det bedste på efterskolen. Jeg glædes med dig hver dag. Grib det hele og tag også disse ord fra forstanderens talen med dig.

“….. kom og gå i lære som ‘værdifuld’ og bær det med dig resten af livet”

Tilbage på sporet

Skriv et svar

Sommeren er helt ubeskrivelig dejlig. Tror vi alle stadigvæk kniber os selv lidt i armen over, hvor forkælet vi er blevet af vejrguderne.

Om lidt kalder hverdagen for alvor igen for vores familie og det får en kæmpe shake og vendes på hovedet for Anders tager på efterskole og jeg starter på en frisk i en fantastisk ny stilling, som jeg glæder mig vildt meget til (mere om det en anden gang)

Ferie er for os også en tid, der rimer på flere is, en iskold øl på terrassen og den lækre gårdfløde til de søde danske jordbær. Vi har været forkælet med en uge sydpå i maj og en måned i sommerhuset i Danmark og nogle dage i Hamborg. Feriestemningen har derfor i den grad sat sit præg på os og rytmen, som hverdagen lægger op til af gode træningsvaner forstyrres og madplanen er helt og aldeles taget af tegenbættet og sengetider for Oscar er tæt på at ligne vores.

Nu skal det være igen – tilbage på sporet. Pakkede idrætstasker, madplanen, de gode sengetider og lister – jeg elsker lister. Faktisk har jeg lidt glemt hvor meget jeg elsker lister.
Lyder det kedeligt ja, sikkert for nogen vil det gøre det og jeg må indrømme at jeg fra tid til anden sparker det hele i hjørnet og nyder dét, men dybest set ved jeg også godt hvor overskueligt og nemt det hele bliver, når hverdagen for os alle er sat lidt mere i system og overblikket er nærværende.

For at komme tilbage til det med lister så har jeg igennem en årrække lavet lister primært til indkøb af børnenens tøj. Ud fra den tanke at jeg hellere ville købe lidt men godt og glædes over hvor godt det kunne holde til brug og vask og samtidig nyde at se dem i noget lækkert. Deres behov blev skrællet ind til benet og jeg viste lige præcis, hvor mange par bukser, jeg skulle shoppe mig igennem, den jungle det er, når det om få uger vælter ind med nye skønne fristelser fra de forskellige yndlingsbrands. Herefter er det bare at vælge og for mit vedkommende har jeg altid nydt at se hvordan overblikket gjorde at tingene jeg købte kunne mikses på kryds og tværs og gav mange flere “sæt” muligheder, end når jeg impulskøbte.
Jeg har været væk fra den type lister det seneste år men i sommerferien spirede tanken og lysten frem igen i forbindelse med pakkelisten til Anders’s efterskole og jeg har allerede færdiggjort listen til Oscars efterår/vinter garderobe.
Oscar er skudt i vejret hen over sommeren og med sine 5 år, har han sluppet lidt mere af de runde baby former og særligt hans ben er blevet lange og lige hvilket kalder på noget andet end det, der ligger i skabet. Jeg elsker stadigvæk det mere bløde tøj i naturlige materialer, hvor der er plads til leg og velbehag samt tøj i rolige farver med et enkelt udtryk. Jeg synes børn generelt er så smukke og hvor er det ud fra min mening og syn på børn synd, når børn puttes i tøj, der “larmer” for meget og tager fokus.
Den anden dag blev Oscars tøj sorteret. Heldigvis vælter vi os stadigvæk rundt i sommertøj men det tøj, jeg ved han ikke kommer til at passe til efteråret er pakket væk og gjort klar til at blive sat til salg om få dage (Hold derfor gerne øje med min IG salgsprofil : karinas_univers_salg)

Hvis man er på bar bund udi lister og har mod på det for at se hvilken indvirkning, det kan have er et godt sted at starte med at lægge mærke til, hvad der ryger igennem systemet i vask i en uge. Det er en meget god pejling på i hvilken retning, listen bør udforme sig. Måske skal der være lidt ekstra til skabet i børnehaven og uheld som nødvendigvis ikke bør have samme kvalitet som yndlingstøjet. Fx ved jeg at Oscar i sin vintergarderobe til en vintersæson har brug for 8 undertrøjer. Nu har jeg en forkærlighed for undertrøjer fra Cosilana. Samme farve, samme vask og altid lækker for Oscar at have på.

Der er mange måder at starte hverdagen op på igen og den ene kan være lige så god som den anden. Jeg håber I alle har haft en skøn sommer og ønsker jer en rigtig god opstart igen. I morgen starter jeg på mit nye job, med glæde, ydmyghed og lige præcis den mænge af sommerfugle, der hører sig til.

Køkken – alrum

Skriv et svar

Noget nyt er i process. Helt lavpraktisk har vi brug for mere opbevaringsplads i vores køkken. Opbevaring til vores porcelæn, keramik og nogle glas. Jeg har ført været inde på at jeg ønskede at vi fik et stort vitrineskab. Jeg har været længe om at finde det helt rigtige. Mange producerer vitrineskabe men ofte har jeg fundet ud af at det var for romantiske i udformningen – nej tak, eller at kvaliteten ikke var god nok fx med for spinkle hylder, som med tiden vil komme til at bue og syne skæve og det vil bare være et no go hjemme hos os. Jeg har søgt og søgt og næsten for næsen af mig i en lille butik i egen by, som forhandler unikt fundne møbler og andre ting, fandt jeg dette skab, som nu er blevet vores. Helt fra Frankrig kommer det, uden krummelurer lige som jeg kan lide det, enkelt og ret stort med plads til en masse af vores ting. Jeg er happy med happy på og det bliver så godt. Vi har fire meter til loftet hjemme hos os og derfor må det godt fylde lidt på den væg, hvor det skal stå. Sammen med skabet synes jeg, der burde være lidt nyt på væggen ved siden af og disse to kunst plakater, som jeg har haft et godt øje til længe, skal sammen med vitrine skabet være med til at danne ramme om et nyt look i vores køkken – alrum.
Jeg glæder mig til at fylde i og indrette dette fine skab, som både har et enkelt men markant udtryk på en og samme tid. Sidst i næste uge kommer det hjem til os, lige tid nok til at væggen kan få lidt maling først.

(Følger du med på instagram, vil der komme flere billeder senere)

Plakat: Matisse – Stilleben – Plakat: Hein Studio – Stilleben – Kop: Blue Dot – Stilleben – Kay Bojesen Abe – Glas kande – Royal Copenhagen Skål på fod – Lysestage: George Jensen

Konfirmation

1 svar

Vi har haft konfirmation i familien. Vores Anders er blevet konfirmeret. Det er virkelig stort, på linje med barnedåb, den første fødselsdag, den første skoledag og så alligevel helt sin egen begivenhed der både kaster mor og far en tur ned ad memory lane og får det unge menneske til at shine og vokse 10 cm overnight. Det er anden gang vi afholder konfirmation, første gang for vores datter Kirstine og nu blev det så Anders’s tur. Det er så smukt, højtideligt og en meget, meget fin og dejlig dag hvor det unge menneske får lov til at være i fokus og hyldes for alt hvad det bidrager med i denne verden og hvor skønt er det ikke lige. Faktisk er jeg personligt fan af milepæle og begivenheder der får os til at standse op for en stund, sætte en kæp i hamsterhjulet og reflektere sammen, nyde og måske feste. En konfirmation er en skøn anledning til at gøre netop dette.

Anders konfirmation, såvel som Kirstines var en fest, en hyldest om man vil, til vores barn, med fest, lækkert mad, masser af børn, andre unge, venner, naboer og familie – med andre ord alle dem der har betydning, er en del af hverdagen og som vi elsker og holder kærligt af.
Anders havde den bedste dag ever, hans dag og hvis nogen fortjente at få en dag med godhed, glæde og fest så hjertet boblede så var det i al beskedenhed vores Anders, og det fik han.

Til dagen kom den skønneste fotograf, som vi var blevet bekendt med gennem gode venner. Vi havde afsat lidt over en time fra morgenstunden til fotografering, for vi ønskede at han om muligt kunne fange Anders så autentisk som muligt, så han kunne fange hans blidhed, hans alvor, hans smil og styrke. Vi ønskede derforuden lidt rå billeder, med naturen som kulisse eller en beton væg som et naturligt element. Fotografen har taget over 100 billeder og vi har fået tilsendt 96, som er lige, som vi ønskede det til minde om den skønneste dag – Anders’s konfirmation 29. april 2018.

Vores orangeri

Skriv et svar

Allerede et par gange har jeg gennem tiden, på bloggen, nævnt mit ønske om et drivhus. Faktisk har drømmen været der, siden vi overtog huset for 14 år siden. Jeg har altid elsket vores lille grønne plet af en have, som på ingen måder er stor men perfekt til os. Haven ligger helt ugeneret bag huset, i læ, med græs til leg og boldspil, terrasser, legehus, blomster i bede og frugttræer som på en varm sommerdag giver skygge og minder os om mange skønne middagslure til lyden af fuglefløjt.

Selvom ønsket om drivhus længe havde været stort, var det alligevel ikke bleve til noget. For ca 3 år siden begyndte drømmen at udvikle sig fra drivhus til et orangeri. Med den drøm føltes det meget mere rigtigt og jeg kunne se en masse fordele og langt flere anvendelses muligheder ved et orangeri. Størrelsen var en anden og prisklassen fulgte efter men jeg var villig til at vente og udsætte hjemmedyrkede tomater og drømmen om en skøn spisekrog mellem citrustæer, blomster og børnenes skoleagurker til vi havde råd til at føre det ud i livet, så det kunne blive, lige som vi drømte om.

Mange gange har vi ønsket et overdækket sted at spise eller et sted at søge ly for vinden på de dage, hvor vi ønsker at være ude og være i lyset, men vejret er imod os. Danmark har det jo med at give os lunefuldt vejr og derfor ville en sådan udeoase kunne indfri de drømme og planer, jeg havde i mit hoved og som jeg efterhånden havde fået talt min mand varm til.

Jeg har bogstaveligt støvsuget nettet, biblioteket, instagram og andre medier for inspiration til orangeriet. Præfrabrikrede orangerier blev hurtigt valgt fra, jeg ville ikke fastlåses af hvor døren skulle sidde eller hvor stort eller småt det skulle være, eller andre detaljer, som jeg ikke kunne finde ro med. Desuden er jeg yderst kræsen med hvordan, vi tilpasser de forandringer, vi ønsker at lave ved huset, som er fra 1926, og det skulle stå præcist, som vi ville have det på grunden. Jeg kan bliver perfektionistisk ned til mindste detalje og selvom mange sagde: “Byg da orangeriet i aluminium” tænkte jeg hver gang: ‘Glem det, det bliver i træ.’

En dygtig tømrer, som vi kender, blev inviteret hjem til os sammen med en lige så dygtig murer. Vores tanker og planer transformerede sig over de næste uger fra tankespind til ord, blyantstegninger og prøver på træ og mursten. Der blev målt, lagt store arbejdsvinkler, og de kære håndværkere kløede sig fra tid til anden i nakken, når jeg kom med nye forslag og krav. Et tegneprogram blev brugt til at udforme de endelige tegninger til det, der senere skulle blive vores helt eget – one of a kind orangeri. Orangeriet er klassisk og enkelt – ingen pynt og det er skabt til grunden, i vores stil lige som vi ønsker det. Smukke kirkegårdsmursten blev bestilt hjem, da de næsten minder på en prik om det vores hus i sin tid er bygget af. Trækvalitet blev bestemt ligesom de sten, der med tiden skulle anvendes til det smukke murstensgulv, der er i orangeriet.

Hen over de næste 3 måneder forvandlede vores have sig til en byggeplads! Jeg blev virkelig sat på prøve for alt var mudder, arbejdsmaskiner og mænd ind og ud af haven. Heldigvis skulle jeg bare drømme mig til det færdige resultat i mit hovede og se hvordan det dag for dag tog form, som planen var lagt. Når det så er sagt var det en fryd at følge med i. Jeg synes, det er intet mindre end fantastisk, hvad håndværkere kan udføre med deres hænder og viden.

Da der skulle findes vinduer og en passende dør, kørte vi til Vestjylland til et nedbrydningsfirma, som tager vare på anvendelige dele fra fra gamle huse. Efter vi havde gennemrodet 3 haller med gamle dele fra huse, fandt vi to smukke vinduer og en drøm af en hoveddør fra en gammel dyrelæge bolig i Skive. Nye ruder blev sat i og der er blevet slebet og malet metervis af træværk ikke bare vinduer og dør men alt træværk stod vi selv for at grunde og male to gange.
Desuden var vi heldige at få fat i en gammel porcelæns udslagsvask, som bare skulle smides ud, fra den skole min far gik på, og som siden 50’erne har hængt i billedekunstlokalet. Det er hyggeligt at tænke på at også min far har vasket hænder ved denne vask, da han var barn.
Der er desuden blevet lagt både strøm og vand ind i orangeriet.

Inde i orangeriet er der et 3 m. langt plantebord, som jeg elsker at ordne blomster ved og plante, hvad der nu skal plantes. Det er mit arbejdsbord og jeg bruger det flittigt. Under bordpladen er der en lige så stor hylde, som rummer krukker og kurve. Bordet er lavet på et beskyttet værksted og sjældent har jeg set så fint og omhyggeligt håndværk.
Vi har derforuden en dækstol som allerede er blevet et yndlingsspot med kaffe indenfor rækkevide, en god bog eller musik til de rolige og nydende stunder hvor solen mærkes og luner så dejligt gennem glastaget.

Så sent som i sidste weekend er de endelige møbler fundet til orangeri. Møblerne til huset havde jeg en ide om at de gerne måtte være gamle, men for alt i verden ikke blive romantiske elle pyntet med krummelure osv. indtil da har vi brugt ældre havemøbler, for jeg ville hellere vente på de perfekte møbler til orangeriet dukkede op.
Møblerne vi har fundet er et gammelt forsamlingshus langbord og to gamle bænke også fra et forsamlingshus. Her er der plads til mange. Jeg nyder at tænke på hvilke samtaler eller hemmelige kys der har fundet sted på de bænke og nu viderefører vi samtalerne. Både bord og bænke er ca 3 m langt og det skønne er at vi kan bruge det sammen med familie og venner, hvor vi kan nyde lækkert mad fra grillen, en drinks aften med venner eller stille søndags morgenmad bare os fem.

Hele vejen rundt i orangeriet inde i huset er der lavet en bred vinduesramme, så der er mulighed for at stille blomster, planter og lanterner. Særligt lanterner har vi nydt i vinter, når vi har siddet derude med varm kakao og lyttet til vinden der ruskede.
Af større planter er der plantet en blå vin, et figentræ og et par oliventræer og senest et citrontræ. Jeg glæder mig til vinen og figentræet vokser op og giver lidt vildskab og grønt storhedslook.
Når sommeren endelig kommer, skal der være basilikum så stor, børnekrukker med små søde tomater, skole agurker og duftende blomster.

Udenfor skal der ved de områder der er fra indgangpartiet til kanten af orangeriet laves staude bede med bonderoser, ridderspore, løjtnanshjerte og sættes masser af forårsbebudere, som vi vil nyde igen og igen.

I dag kan jeg ærligt sige at orangeriet er den største materielle luksus jeg har. Jeg ELSKER det sted og er der ude hver dag. Orangeriet stod færdigt i sensommerens sidste år, så vi har endnu tilgode at nyde et lunt forår og sommer derude men allerede nu har vi nydt timer og atter timer i orangeriet.

Halvmarathon

Skriv et svar

Andre folks sports præstationer er dybest set ikke videre interessante. Ihvertfald ikke hvis det er på lavt amatør niveau, som mit er men eftersom min blog ligeså meget er en form for dagbog, må det alligevel indeholde en lille flig af mit løb.

I august 2017 begyndte jeg at løbe. Det var dengang Anders var begyndt at vise symptomer på sin sygdom og havde mange daglige smerter. Det fyldte alt og jeg var magtesløs som mor og kunne mærke at hvis jeg skulle blive ved med at stå i vatter, måtte jeg gøre noget, der gav ro til tankerne og ilt til hjertet.

Fire km blev over tid til otte og ti km i en sensommer med fluer i munden og lune aftenløb. Der gik ikke lang tid før jeg mærkede gevinsten. Roen jeg mærkede i kroppen og til tankerne var magisk og gav mig overskud med det samme.

Jeg har gennem vinteren haft nogle af de smukkeste morgener med løb, fugleliv, solopgange, nyfalden sne og indre ro. Som sidegevinst har jeg tabt mig 12 kg. Vigtigst af alt er, at mit overskud til at være i de stress situationer vi står i, idag ligger på et helt andet sted.
I januar kom jeg til at nævne for en god ven, som er en garvet sportsmand ud i al muligt, at jeg måske gerne ville løbe en halvmarathon og da jeg i februar havde fødselsdag lå en invitation til et halvmarathon på gavebordet – allerede 10. marts.

Hermed gjort, jeg har løbet mit 1. halvmarathon sammen med min ven og hans kone. Vi har haft den bedste dag med løb, glade mennesker, grin og smukt vejr.

Gør jeg det igen – JA!

De to ringe

Skriv et svar

Mine forældre blev gift en snefuld december dag i 1972. Det var dengang lilla var et hit og blomster kunne man ikke få nok af, så min mor var klædt i rigelige mængder af begge dele, og min far fulgte kønt op med et fuldskæg, der ikke var til at overse. 42 år var de gift og ofte tænkte jeg som barn at hvis jeg, når jeg engang skulle giftes, kunne blive halvt så lykkelig som dem, så skulle det hele nok gå. Jeg var nemlig så heldig at vokse op i et hjem hvor kærligheden flød i rigelige mængder og selvom det langt fra altid var en dans på roser for min mor og far så stod de sammen med den dybeste respekt og kærlighed til hinanden. Til deres bryllup sang de ‘Det er så yndigt at følges ad’ og til min mors begravelse, som hun selv arrangerede, havde min mor ønsket at vi skulle synge den igen, for de havde fulgtes ad i medgang og modgang ligesom de dengang i 1972 havde lovet hinanden.

Kort tid efter min mors død i april 2015 ønskede min far at jeg skulle arve min mors vielsesring. Det blev jeg meget taknemmelig og rørt over, for jeg vidste hvor meget den betød for min mor og det gjorde mig godt at se min fars navn stå skarpt og mejslet ind i ringen selv efter så mange år.
Da min mor havde været borte i ca 4 måneder kom min far en dag med sin egen vielsesring og ønskede at jeg også skulle have denne. Det var for hårdt for ham at beholde den på og han viste at jeg havde planer om at ændre min mors ring til et nyt smykke og derfor ønskede han at også denne ring kunne være med i mine planer. Hvad hverken han eller jeg viste på det tidspunkt var at også min far skulle blive syg og falde bort mindre end et år senere.
I dag betyder de to ringe mere for mig end jeg kan beskrive. Affektionsværdien er enorm og uvurderlig. Sammen med min egen vielsesring er det de to smykker, der betyder mest for mig.

Fra starten havde jeg planer om omforandring af smykkerne og nu er det sket. Faktisk gik der ikke længe før min mors ring blev til et nyt smykke. Ringen er bevaret, som den er i sit udtryk men nu formet som et hjerte, et halssmykke, med en løsthængende klar hvid brilliant i. Min fars navn og deres vielsesdato står der endnu i smykket. Heldigvis nåede min far at se dette smykke og syntes ligesom jeg at det er blevet helt perfekt og et smukt minde fra min mor.

Min fars ring er for få uger siden blevet lavet om til en ny ring men med en isat rosa/champange farvet oval lidt råslebet diamant. Den tone stenen har er mere end smuk og rammer tonen fra ringens guld, som er rødguld og hvidguld helt perfekt. Ligesom i min mors ring står navn og dato endu i ringen.
Ringen har været under kyndig omforandring af super dygtige smykke kunstner Nicolette Stoltze fra København. Da jeg før jul var hos hende, var det så vidunderligt at mærke hvor professionel hun er og hvordan hun havde alt den tid i verden det krævede, så vi sammen kunne nå frem til det udtryk og resultat jeg ønskede med denne ring. Jeg er så lykkelig for ringen nu er blevet lige som jeg ønsker, samtidig med at den stadigvæk ligner mine forældres vielsesringe. Begge ringe har fået nyt liv og har nu et udryk lige som jeg ønsker de skal have og hver gang jeg bærer dem, tænker jeg på min mor og far og den kærlighed de to mennekser gav hinanden.
Desværre er det virkelig svært at tage billeder, der eftergiver det rigtige resultat men jeg håber, I kan fornemme, hvordan de nu tager sig ud.

Desuden arvede jeg for 10 år siden efter min søde farmor nogle guld smykker, nogle bruger jeg, andre var gået i stykker og blev derfor aldrig brugt. Sammen med en anden ring af min egen er det guld blevet smeltet om. Ud af guldet har Nicolette Stotze skabt det mest smukke og feminine kors man kan tænke sig. Jeg er så lykkelig for det, da jeg længe har ønsket mig et kors og nu er det lige som det skal være og endda skabt af guld der er blevet båret af mine kære og givet til mig i kærlighed.

Smykke kunstner Nicolette Stoltze
(Inderholder ingen reklame blot glæde over smukt og professionelt håndværk. )

Tilbehør til drengeværelser

Skriv et svar

Indeholder henvisniger, men ingen reklame

Som nogen måske har set på Instagram, er vi ved at ordne drengenes værelser og vi er næsten ved at være i mål. De har byttet værelser. Anders brugte ikke længere det gode rummelige værelse til leg, som Oscar har brug for og Oscars mindre værelse var lige det Anders søgte til hygge og en tiltrængt opgradering til teenager look.
Som sagt så gjort og det har betydet at begge værelser er blevet malet og har været tømt for alt, som herefter er blevet sorteret, rengjort og fået nye opbevaringsløsninger, hvilket er blevet super godt. Jeg elsker at lave systemer, der giver overblik og i dette her tilfælde, velfungerende værelser hvor tingene igen har fået rette pladser og legetøjet er sorteret ud i kasser og skuffer, så det nu gør legen sjovere og let at gå til.
Begge drenge har fået nye senge og Oscar har tilmed fået STOR dyne – hvor blev min baby lige af….
Mere om indretningen i et andet blogindlæg, hvor der nok skal komme billeder fra værelserne. Først lidt om det løse tilbehør, som har været indkøb, der er gået forud for den helt store omrokering. Det er altsammen køb der er med til at skabe stemning og noget af det, vi har i forvejen har vi med glæde genbrugt, da det stadigvæk er lige som det skal være. Det er sjovt hvordan man med små virkemidler kan skabe stor forandring, så længe blikket er skarpt på at følge den røde tråd.

På Oscars værelse er juno sengen blevet skiftet ud med en stor seng. Mit hjerte græd altså lidt da Juno senge blev pakket væk for allersidste gang. Det har været så skønt at vores gamle seng fra 1950 også har været vores tre børns rede i gennem mange år efterhånden. Den nye store dyne har krævet nyt sengetøj og dette smukke duschet mint med prikker fra Liewood er jeg helt fortabt i. Jeg er tosset med Liewood’s gennemførte enkle stil. Den sarte mint tone passer perfekt til bla. Oscars Ferm Living sættekasse og de forskellige Mrs Mighetto plakater der pynter så fint på væggene. Jeg kan godt lide, når nogle toner går igen i indretningen også på børneværelserne, for hvis ikke man er opmærksom kan legetøj og børneværelser blive et mindre farvedrama. Den nye Jellycat drage i samme sarte mint farve måtte derfor også flytte med ind på Oscars værelse. Oscar elsker drager og dinoer og i særdeleshed bamser. Det var skønt at kunne overraske Oscar med den drage, han har sukket efter siden den kom i butikkerne og i går havde Oscar sin sovedebut i den nye seng med dragen i favnen. Godt der var en ny ven, der kunne hjælpe med at fylde den store seng lidt ud.
Oscar har flere hyggelamper, som alle er flyttet med, men denne nye luftballon lampe er intet mindre end skøn og passer perfekt ind på værelset. Den kaster små lysprikker på væggen og er så fin, så fin

Anders’s værelse er blevet endevendt. De sidste LEGO kasser er blevet pakket ned og der er i den grad blevet luget ud. Slut med ‘dreng’ og halløj og goddag til teenager, der ved, hvad han vil.
Anders og jeg har sammen tænkt mange tanker, om hvordan rummet kunne indrettes bedst muligt, med de ønsker der var. Lidt få hygge ting er der også komme til. Et stort A med lys i der pynter over skrivebordet, en starwars plakat i ramme der har et enkelt og grafisk udtryk samt to nye kæmpe puder, der skaber en god sidde mulighed i sengen. En ny lampe og få andre ting er flyttet med ind på det nye værelse men ellers er det blevet et enkelt værelse, der rumme lige præcis de ting, som Anders holder af og ikke andet. Farverne er holdt i sorte, hvide og blå toner.

Drengene er glade og vi nyder hvor velfungerende deres værelser er for dem nu. De hygger sig på værelserne, søger dertil og der bliver leget og spillet, som vist er det bedste tegn, vi kan få på at noget er blevet godt.