Sponseret indlæg

Oscar eeeeelsker sin sut – Natursutten! Han fik en sut første gang, da han var 2 dage gammel. Dengang var den næsten halv størrelse af hans hoved, det passer selvfølgelig ikke, men stor det var den til ham, og næsen var godt dækket af sutten. Oscar er lige blevet 2,5 år og er stadigvæk meget, meget glad for sin sut. Sutten og hans elskede abe bamse hænger sammen og betragtes næsten som én del. Bare tanken om at vi inden for det næste halve års tid skal tage sutten fra ham, giver mig akut ondt i maven. Han finder ro og trøst ved sutten og sover med den natten igennem. Fra vores børn har været helt små har vi til natten lagt en lille håndfuld sutter i øverste venstre hjørne af sengen, og de har ikke været mange måneder før de halvsovende selv med deres små fingre har fundet vej til en fornyet tryghed, når den tidligere sut har været tabt. Hvor har det med sikkerhed sparet os for mange ture til tremmesengen om natten, fordi de selv har vist, hvor de har kunne finde en sut.

En sut er jo ikke bare en sut, og jeg er vild med at Oscar har taget denne natursut til sig for her er der i den grad tænkt over, hvad det er for et materiale sutten er lavet af. Det tiltaler os så meget at der på ingen måder er gået på kompromis med materialevalg, og hvordan den er fremstillet. En sut bliver ofte vores børns kæreste eje, når de er helt små og gennem de godt og vel 3 år den bruges, bliver det alligevel til nogen timer, hvor den er i munden, og der er risiko for at kroppen kan optage eventuelle skadelige stoffer. Natursutten er udviklet og designet i Danmark,  Natursutten er fri for giftstoffer – fri for hormonforstyrrende stoffer – fri for allergifremkaldende stoffer – fri for kræftfremkaldende stoffer – fri for kemiske blødgørere. Sutten er tilmed støbt i et stykke og det mindsker risikonen for bakterier, som ellers kan samle sig i revner og skift af materiale.  (læs evt. mere om Natursutten her).

Jeg ved at Oscar giver de bedste anbefalinger til Natursutten herfra.

Oscar og jeg kan slet ikke holde ud at være indenfor i disse eftermiddage. Vi må ud, mærke frostluften, være i det smukke klare lys, tumle i sneen og se hvordan den ene smukke, smukke solnedgang efter den anden afslutter disse januardage.

I dag nåede vi kun de allersidste solstråler, for der var praktiske gøremål først, men afsted det skulle vi. Hvor er det godt at komme hjem med friske røde kinder, og latter der sidder i kroppen efter at have tumlet i sneen.  I dag skulle ænderne have brød, og det er så sødt at se hvordan Oscar bare går til ænderne og taler til dem, som om de forstår hvad han siger til dem. Kontakt til dem det har han, for han håndfodrede 20 ænder uden at overse en eneste.

Vi må afsted igen i morgen på nye frost eventyr.

For efterhånden en del år tilbage tog min mand og jeg en beslutning omkring vores bolig indretning. Vi var nået til det punkt, hvor Ikea looket stille og roligt skulle skiftes ud med noget mere holdbart, noget som skulle glæde os mange år frem. Vi stod for at skulle flytte fra vores lille rækkehus, til det hus vi bor i idag og flere og andre møbler var nødvendige, men hvad skulle vi vælge. Vores jobs situation havde også ændret sig og gav lidt mere luft i økonomien. Vi er skandinaviske i hjertet og stil, og vi sukkede begge efter de smukke danske klassiske møbler. Vi besluttede, at vi ville købe møbler for livet i udgangspunktet, finde vores grundstil og holde fast i den. Vi danskere er priviligeret med mange smukke design ikoner, som selv 40-50 år senere stadigvæk står skarpt og smukt. Udfordringen er så bare, at disse møbler også befinder sig i et noget andet prisleje end altid budget venlige IKEA.

Vi har nu gennem årene fået skiftet de fleste af vores møbler ud, ihvertefald de store møbler. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er glad for den beslutning vi tog. Møblerne er designet således, at de giver ro i et rum, og det er vigtigt for mig, når man som vi bor i et gammel hus med stuk og lidt mere pyntelige detaljer. Mentalt har de også givet en ro, for jeg har endnu ikke set andre møbler, jeg sukker mere efter, eller ville ønske vi havde i stedet for. Og dette til trods for at nogle af møblerne har vi haft i 17 år nu.

Nu er det ikke fordi jeg så ikke skfiter ud, for det gør jeg, bare mere i nipse afdelingen. Pynt, puder, glas og lys. Jeg bliver nok aldrig én, der kommer til at flippe ud i et eller andet vildt multifarvede tilbehørs flip, for det er ikke min stil. Pynt og puder af forskellige slags er gennem tiden prøvet af og solgt videre eller givet til et godt formål få år senere.
Jeg nyder at flytte rundt på vores “nips” og købe friske blomster til vaserne, og den “hygge hobby” stopper nok aldrig.
Jeg har dog besluttet at trimme endnu mere ud, i det vi har på nipse hylderne, det næste stykke tid. Ligesom jeg dengang sammen med min mand besluttede med de store møbler vil jeg forsøge mig med vores pynteting, puder o.l.

Jeg elsker de enkle detaljer, kvalitet, den underspillede lækkerhed, natur og rolige farver. Der er ting jeg bruger igen og igen og der er ønsker mit øje bliver ved med at falde på når jeg bevæger mig rundt i interiør butikker eller når jeg søger inspiration i min udvalgte blogverden eller Pinterest. Jeg har lavet mig en liste om hvad der skal ud og hvad der er på ønskelisten de næste år. Julen var gavmild, og enkle af de ny ønsker er tilføjet vores hjem, og noget af det jeg ønskede at luge ud i er allerede ekspederet videre, solgt eller givet væk.

– Når ‘less is more’ – det må være vejen frem i 2016

Julen er virkelig hjerternes fest –  og børnenes. Vi har stor-nydt at opleve vores børn nyde julen, ikke kun juleaften men hele december. På hver deres måde har de gået op i julekalenderen, adventsgaver, juleklip i skolen, julesange, luciaoptog og ekstra sødt til ganen og al den hygge som følger med en god lang december.

Børnene har hygget sig meget med deres julegaver allerede, og med Oscar har vi bygget BRIO togbane i stor stil, for det var virkelig en af de helt store træfsikre gaver under juletræet i år. Han har fået så mange nye skønne dele, at det selv for en storebror har været sjovt at genfinde tog-legen. Jeg elsker legetøj, der er så klassisk og holdbart, som BRIO er, og jeg må indrømme, at jeg synes det er sjovt, når mine gamle togskinner og tog, fra da jeg var barn indgår i legen.

Lige nu forsødes børnene af en god lang juleferie, men vi kan desværre ikke prale af snedækkede landskaber i denne juleferie, men derimod fugtigt og mørkt vejr, som indbyder til hygge og leg indefor. Inde i varmen hitter legen med julegaver selvfølgelig, men også modellervoks er det helt store i øjeblikket ja, faktisk for både store og små. Vi var til en juletræsfest i starten af december, og Oscar fik en æske med modellervoks og alle mulige udstiksforme og skæreredskaber. Det har været brugt flittigt siden, og der er blevet formet, æltet og brugt en masse hyggelig tid med dette. Jeg synes, det er skønt for børn at lege med modellervoks, men jeg kan ikke holde ud, som det lugter syntetisk og med garanti er der en masse skidt i. Desuden synes jeg at modellervoks købt i legetøjsforretninger er rasende dyrt, i forhold til hvad man får for pengene.

Jeg har fundet vores gamle opskrift frem på modellervoks fra da Kirstine var lille, for hun nød lige så meget at lege med det, som Oscar gør i øjeblikket.
At lave hjemmelavet modellervoks er så nemt, det tager under 10 min. og bliver så lækker i konsistensen, at det slår købe modellervoks med længder. Desuden så koster det mindre en 10 kr at lave selv. Det holder ca 1 mdr. i lufttæt beholder og så kan det smides ud, når det er blevet ulækkert eller for blandet sammen i farverne. Farverne der er brugt er ganske almindelige frugtfarver, og modellervoksen har ingen lugt.

Flere gange har vi givet modellervoks i gave til fødselsdagsfest hos børnehave venner eller som en lille børne-værtindegave, når vi har været gæster hos venner. Jeg gemmer ofte plastikæsker fra vatpinde til disse gave, for jeg synes det er lidt pænere end at komme med modellervoksen i en plastikpose.

Jeg har lige lavet en ny portion, og det kommer helt sikkert i tasken når børnene de næste par dage skal passes ude, for min mand og jeg har ikke så meget ferie i år foruden helligdagene og det har virkelig været et puslespil at få pasningen til at gå op på de andre dage. Hurra for lukkedage i daginstitutioner på helt almindelige hverdage!

Hvis det frister at lave modellervoks selv kommer opskriften her: 

• 2 dl salt
• 5 dl mel
• 2 spsk citronsyre (kan købes i Matas)
• 1 tsk olie
• 5 dl vand
• frugtfarve

Alle ingredienser kommes i en gryde og koges under omrøring i ca 3 min. Det vil klistre og klumpe lidt men bare rolig, det bliver glat og ensartede, når det efter få min. er køligt nok til, at du kan ælte det i hænderne på et bord (det køler hurtigt). Det virker måske i starten for vådt i konsistensen, men det ændrer sig når det køler af. 
Del modellervoksen i passende portioner og ælt frugtfarve ind i hver portion. ( Jeg anbefaler at buge et par plasthandsker)

Opbevares lufttæt. Kan holde i ca 1 måned. 

God fornøjelse.  

Når man som Kirstine har fødselsdag lige i slutspurten af november, er det med at tænke sig godt om med nye ønsker til julen. På den anden side er det heller ikke ligegyldigt, for der er lang tid til næste mærkedag. I år er det gået som en leg, for efterskolelivet giver gode ideer og behov for specifikke ønsker, som er kommet i et mix af alt det andet man kunne ønske sig, når man som Kirstine er 16 år.

Jeg kan godt mærke at vores skønne pige er blevet ældre, for både til fødselsdag og nu også til jul har listerne været præget af smykke ønsker-, dufte og make-up pensler. Bestemt dejlige pige ønsker for hvem vil ikke gerne have noget lækkert til sig selv.
Kirstine har ikke ændret sko størrelse de sidste 1,5 år, og det betyder noget helt andet når vi fx køber sko til hende. Hun har altid elsket sneakers og disse er ingen undtagelse.
En ny taske/rygsæk ønsker hun sig også og altid gavekort til fx biografen, Matas og andet godt.

Det bliver så dejligt at hente hende hjem på juleferie på torsdag. Kirstine trænger til ferie, det mærkede vi i denne weekend. Det bliver godt med ferie og julehygge til os alle.

December er i år for mig følelsesmæssig god og hård på en og samme tid. Vi nyder alt det hyggelige og skønne som december byder på sammen med børnene. Traditionerne holder vi af, og jeg synes selv, vi hos os har en fin balance mellem lige netop traditioner og så ellers bare være sammen og hygge os stille og roligt, som vi plejer. Men denne december er også den første uden min mor, det var også min mors fødselsdag i december og for lige at toppe den, havde mine forældre også bryllupsdag i december. Der er med andre ord rigtig mange “første gange” uden min mor her i december. Det slider lidt mere der, hvor det i forvejen er tyndslidt, og der har været stille tårer tørret i ærmet. Min mor elskede om nogen julen, og hun har i den grad givet mig så mange gode minder om julen.

At vågne op til et så skønt solskinsvejr, sparker humøret i den helt rigtige retning, og vi havde mere end fart på her til morgen, da solen endelig viste sig fra sin bedste side. På med overtøjet og vi kunne hurtigt blive enige om, at i dag skulle juletræet købes. Vi fandt et fint et, og jeg glæder mig til at vi i næste weekend pynter det. Ved samme lejlighed, kunne vi tildele ænderne resterne af brødet fra morgenbordet og gå en god tur. Hvor ville det have været fint med lidt sne i kulissen, men solen nød vi skam i stor stil.

På torsdag rykker vi talstærkt til Kirstines efterskole, hvor der er juleafslutning, hygge og show. Alle pigerne på efterskolen skal gå Lucia og Kirstine har fået æren af at være Lucia-brud. Jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg med sikkerhed fylder lommerne med Kleenex.

Rigtig god weekend til jer alle.

For et lille år siden, 1. januar gik jeg ned i arbejdstimer. Vi havde brug for ro og tid i vores hverdag og til vores lille familie. Med min mand der arbejder meget, med mine skiftende vagter og med min mor som på det tidspunkt var meget syg, var vi presset til det yderste. Presset på en sådan måde at det kunne mærkes i kroppen. Særligt jeg sad hver aften tilbage med en følelse af, at dette her var ikke godt nok. Vi havde for travlt, og vores børn havde ikke den ro, vi ønskede at give dem. Vores børn er børn nu, og jeg er skræmmende bevist om, hvor hurtigt de bliver store. Vi har også en børneflok, der spænder vidt i alderen, og vi ønsker at være der for dem på hver deres måde. At tage sådan en beslutning om at gå ned i arbejdstid, er nemt nok med hjertet, men der er selvfølgelig hele den økonomiske del i familien at tage højde for. Vi regnede på lønnen, pensions opsparing, tastede det hele ind i vores budget, og lagde det sammen med vores hjerter. Regnestykket gik op, og ikke bare gik det op, for her et år efter må jeg sige højt og larmende, at vi har fået langt mere ud af det, en vi nogen side havde forestillet os var muligt. Vi skar 10 timer af mine arbejdstimer om ugen, og det kan virkelig mærkes. Jeg har stadigvæk lidt skiftende vagter, men i langt de fleste uger har jeg en hel fridag, ellers har jeg dagvagter hvor jeg går hjem kl. 13 eller 14, og det betyder at børnene og jeg har rolige eftermiddage sammen. Vi har tid til alting og ingen ting. Tid til at være og lytte, tid til modellervoks og legeaftaler. Nogle dage møder jeg kl. 9, og så har mine børn og jeg tid til at spise morgenmad stille og roligt, og når Anders er smuttet i skole, har Oscar og jeg endnu mere tid til lige at sidde helt tæt og læse en godmorgen bog.
Nu er det ikke fordi træerne gror ind i himlen, men vi er landet på så fint et sted, og det giver god, så god en mavefornemmelse.
Hvad jeg ikke havde troet er, at jeg et utal af gange er blevet bedt af andre mennesker om at fortælle hvorfor, vi har valgt, som vi har. Om jeg da virkelig ikke savner at være mere på job. Det havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle forklare. Ikke at det gør mig så meget, for jeg fortæller da gerne, men summen af folks spørgsmål har været at de undres, som om at lykken er i dag at gå på arbejde så mange timer som muligt og dyrke det frem for familien. Igen og igen kan jeg kun sige, at jeg går ikke glip af noget – tværtimod, jeg vinder en masse! Går jeg glip af noget, er det ihvertefald ikke noget, der er vigtigt for mig. Jeg er så heldig at have et job, som jeg virkelig er glad for, og jeg er der er 4-5 dage om ugen, og for mig er det nu en meget fin balance mellem job og familielivet. Der findes ikke i min verden en formel, der kan udregne betydningen af at være tæt og nærværende i mine børns liv, intet er vigtigere for både min mand og jeg – sikke en mulighed det er.

Læs evt blogindlæg fra tidligere om samme emne:

En helt ny hverdag

Om at gå ned i arbejdstid

En dejlig dag er ved at være slut. Min mand og jeg har købt gaver i dag til hele familien, og vi er næsten færdige med dette års gaveindkøb. Trætte fødder vidner om, at vi har været flittige, og det var planen helt fra starten i morges, at vi ville være effektive og få købt de fleste gaver. Hverken min mand eller jeg synes om at have vores børn med til at købe gaver. Der er ingen af dem, der er fan af butikker,, og de bryder sig da slet ikke om at stå i kø. Vi vil langt hellere nyde “byens jul” sammen med dem ved at kigge julelys, drikke varm kacao og kigge på julenisser. Ikke gaveindkøb.

Nå, men mange gaver, i glitrende papir og krøllede bånd, er nu købt men både min mand og jeg mangler gaven til hinanden.
Igen i år er jeg fristet, der er så mange lækre ting. I år er mine jule ønsker, som altid, præget af noget til mig selv og lidt til hjemmet. Jeg er mere end forelsket i denne smukke kjole fra Kokoon i ren silke og har benyttet en hver lejlighed til lige at minde min søde mand om, hvor stort et ønske det er. Jeg har også ønsket mig disse smukke støvler fra samme brand som mine herre sko fra Officine Creative, lækkert porcelæn i form af flere kaffekopper til vores stel fra Royal Copenhagen og denne smukke bonbonniere fra Lyngby, lune og smukke handsker fra Randers Handsker med ekstra længde der vil være perfekt til fx en poncho, ny duft “Pink Molekyle” fra Zako Parfume og min altid yndlings bodylotion fra Jurlique, lidt nyt enkelt plakat kunst til væggen fra Paper Collective og endeligt et enkelt armbånd fra Stine A der vil pynte på hverdagen. Så er der da lidt at vælge imellem.

Min ønske liste er lang i år, der er over 20 ting og collagen rummer kun et lille udpluk. Jeg har også ønsket mig viskestykker og en ny køkkenvægt, men det er måske knap så romantisk at få af min mand. Man har jo altid lov til at drømme – ikke sandt?

Indeholder reklame, intet spons.

Indeholder reklame

På den lidt semi højtidlige måde, har jeg altid nydt at mine børn fik et sæt juletøj. Helt fra Kirstine var en lille pige, har jeg elsket at finde kjolen og altid tilsat et par Angulus sko i sølv eller lak. Alligevel har det aldrig været mere fint, end at det med lethed efter jul har kunne indgå i hverdagen tilsat noget andet og hver for sig. Vi har flere hyggelige julearrangementer i december, hvor jeg nyder at mine børn har deres “juletøj” på. Dertil har vi et par familie fødselsdage i december, hvor der selvfølgelig også er lejlighed til at være lidt finere klædt på.

Jeg har som vanligt en svaghed for navy og grå. De to farver sammen er et match made in haven. Jeg synes mine børn er så smukke i de farver ja, faktiske er de fleste Skandinaviske børn så fine i de farver, mindre hårdt til dem end sort. Jeg har altid brugt de farver til mine børn, hvis altså jeg har kunne opstøve de farver, for modebranchen har ikke altid været enig med mig.

Anders har i år fået de flotteste navy fløjls bukser fra Finger in the nose. De sidder perfekt på min smalle dreng og er så flot dyb i farven. Endelig har jeg fundet et brand, der er som skabt til ham, både i stil og pasform. Han har en lækker blå og hvid stribet skjorte fra sidste år. Tænk sig at han nu er så stor, at han er kan passe tøj, der er et år gammelt! Er det køligt kan han til skjorten bruge hans navy Mads Nørgaard cardigan eller den grå pullover i fint uld fra samme brand. Han bliver så fin.

Kirstine nyder heldigvis stadigvæk at få en fin kjole på til jul, og denne jul har hun forelsket sig i en sort velour kjole med lange ærme. Den er flot og super enkel, lige som hendes stil er.

Oscar har i år fået det, der er i collagen, og jeg glæder mig til at bruge den fine navy nissehue til ham, som helt sikkert kommer til at fungere som “ude hue” hele december. Den er i en blanding af uld og bomuld. Jeg er helt vild med, at der findes nissehuer i andre farver end rød, for det er altså ikke lige min farve. Lækkert og blødt tøj fra skønne FUB og den smukke navy skjorte fra Poppy Rose.
Oscar er meget optaget af alt det der pipler frem med jul, og vi glæder os så meget til at opleve ham i år.

Da Oscar kom til verden, og en skønt langt år med barsel stod for døren, havde jeg under graviditeten gjort mig mange tanker om hvordan, jeg ønskede at forme den specielle barsel-tid, vi ville få sammen min vores lille søn og jeg. Skræmmende bevist var jeg, om at tiden med børn bare går og går, uden at man har mulighed for at forhale den eller at stille det hele på pause og trække vejret til et roligt leje. Derfor VILLE jeg ikke “sjofle” vores tid væk og var meget, meget bevist om at nyde hvert et minut. Vi skulle ikke drøne afsted til 10 ting om ugen og drikke kaffe på hvert et gadehjørne. Jeg ville være ved min baby, meget af tiden bare Oscar og jeg, vi skulle lære hinanden at kende. Jeg ønskede at stå tilbage, når min barsel var slut, med en følelse af at jeg havde fået det hele med i vores tempo. Jeg ville se de små milepæle, nyde hans duft og indprente mig alle hans små smil. Som sagt så gjort og efter et år trak vi næsten vejret synkront min lille dreng og jeg. Dette kunne jeg kun gøre, fordi mine to andre børn har lært mig, at dette skal prioriteres. Jeg gjorde det samme sammen med dem, og det er for mig den eneste måde, at jeg har ønsket at møde mine børn på og byde dem velkommen til verden.
Oscar og jeg er meget tætte, vi har haft meget tid sammen, og jeg kan på et split sekund kigge på ham, og jeg er med det samme klar over, hvordan han har det, fordi jeg kender ham så godt. Han er også vores sidste barn, og det viste jeg allerede dengang, at han skulle blive, så jeg sugede alt til mig, alt hvad der blev og bliver tildelt os to sammen. Oscar kender også mig ualmindelig godt, og jeg forundres over hvor fintfølende mit lille menneske på 2 år er på mine nuancer. Oscar har altid været meget “morsyg”. Et udtryk jeg ikke er særlig vild med, for “syg” er han ikke og heller ikke jeg, men vi kender bare hinanden meget, meget godt. I virkeligheden er det for mig, hans måde at sige til mig “Mor jeg behøver dig, helt tæt, i min udvikling, lige nu”. Og intet ønsker jeg mere, ligesom jeg ønsker at være der, for vores store børn, deres behov for deres mor er bare noget andet, med den alder de har nu. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det kan være hårdt at Oscar behøver mig så meget, som han gør. Jeg er meget “på” omkring Oscar, og han kan kræve mig som ingen anden i øjeblikket. Jeg kan få ondt af min søde mand, som elsker vores lille Oscar lige så meget som jeg, men ofte må se sig vraget fordi mor kræves. Oscar kan knuge sig ind til mig og næsten smelte ind til mig, som om han skal lades op på ny, for derefter få minutter efter at kravle ned igen og lege videre. Jeg elsker den ro, han kan finde i dette favntag og er grundlæggende sikker på, at vi som mennesker har brug for sådan et sted, hvor roen og trygheden er optimal.
Er jeg i et andet rum end Oscar, går der ikke lang tid før han kalder ” Hvor er du, min mor” og jeg ved, at jeg til evighed vil forsikre ham om igen og igen – “Jeg er lige her, ved din side min skat”.