Legebarn

børnDSC_0012DSC_0043DSC_0049IMG_6944

Jeg elsker at være en flue på væggen for at sidde og kigge på mine børn, når de leger, synger en sang eller øver et bold trick for 17. gang til den sidder lige i skabet. Med en tumling på 16 måneder i huset, er der fart over feltet. Hvad der bliver lært i dag, bliver øvet videre på i morgen og ALT bliver undersøgt. Lige nu putter Oscar ting ind og ud af bokse, overnpå hinanden og skiller ting ad, for derefter at forsøge at samle det hele igen. Det giver en masse rod men skidt med det, for hvor jeg nyder at se, hvor fordybet han kan være i sin leg. Hvad den lille trold ikke undersøger i øjeblikket….

Oscar er virkelig blevet glad for sit værelse, længe før jeg husker de to andre blev det. Alt hvad han har af legetøj, er placeret lige i Oscar’ højde, så han nemt kan komme til det hele.  Jeg synes selv hans værelse, er blevet hyggeligt og meget ofte nyder vi at lege på værelset om eftermiddagen.

Jeg sværger til trælegetøj. Har det noget anstrengt med for meget plastik. Desuden har vi nydt at kunne finde legetøjs guld frem fra vores loft, fordi vi har gemt meget af det trælegetøj, vi har fra de store. Min svigermor har været så sød, at gemme min mands skønne Wegner møbelsæt, og jeg elsker at alle vores tre børn har leget ved dette bord og siddet i denne fine lille stol ligesom deres far.

Som altid er bøger et hit hos Oscar, hans biler og ikke mindst hans Schleich dyr. Nøj, hvor har vi talt meget om dyr og dyrelyde, og Oscar elsker det.

Hvad nyder jeres børn at lege med?

Godnat min skat

børn Findes der noget bedre end efter en lang dag at putte sine trætte børn. Herhjemme er det vigtigt for os, at børnene får afsluttet dagen på en god måde, og vi gør meget for at sikre, at de har nogle hyggelige stunder lige inden sengetid. Selv Anders, der nu er 11 år, holder sig ikke tilbage med at vi læser lidt eller at vi ligger lidt sammen og får talt om de sidste vigtige ting, der er sket i løbet af dagen, eller hvor godt det bliver i morgen, når der på skoleskemaet står svømning. Kirstine er så stor nu, at hun putter sig selv, men ofte er det med lidt snak og film, at vi afrunder dagen sammen. Oscar nyder, når vi kigger sammen i en bog, synger et par sange, imens han nusser med sin bamse og har sin sut. Ofte har han forinden været i bad, for en dag i vuggestuen sætter sine tydelige spor. I dag har de fx lavet det skønneste bålmad men en vis lugt at røg og mad sad i alt på ham.

Det er mange timer børnene skal være i drømmeland, og jeg kan ikke putte mine børn i nattøj eller sengetøj, der er blødt nok.  Jeg er helt forelsket i Camcam’s smørbløde sengetøj og rolige farver og smukke mønstrer. Oscars er ikke super god til at holde dynen på, og på denne årstid er det et must, at han sover i nattøj og allerhelst af uld/silke. Hans kropstemperatur er helt perfekt, når han sover i uld/silke, og jeg er sikker på, at det er med til at give ham en rolige nattesøvn. To stk Jellycat bamser sover han helt tæt med, og så selvfølgelig hans “suuz” som han siger.

Tilbage er der kun at sige “Godnat og sov godt min skat”

Sengetøj Camcam // Uld/silke natdragt Joha // Uro Kongens sløjd // Sut Natursutten // Snekugle Djeco // Hårbørste købt hos Purebaby // Bamse Jellycat 

 

 

Søndag i skoven

IMG_3427 IMG_3392 IMG_3419Der har været fart på i ugens løb. Sådan er nogle uger, fyldt med vigtige, gode men også tidskrævende aftaler. Weekenden var længe ventet, og bedst som det blev fredag aften fyldtes mit hoved at en nådesløs migræne. Hvor jeg dog hader det, og alt i min krop går i undtagelsestilstand.

Søndag vågnede vi op til det smukkeste vejr og med endnu et par panodiler i blodet og min familie i hånden, tog vi i skoven. Kirstine måtte vi undvære til fordel for gymnastiklejr i denne weekend, vi gør det gerne, for hun smiler op til begge ører, for hendes hjerte banker særligt for gymnastik. Vi var heldige og lånte vores søde nabo Julie med. Hvor børnene dog hyggede sig og havde den skønneste leg i alle de raslende blade.
Der var så smukt i skoven, og vi nød den lidt kølige luft blandet med den søde efterårsduft.

Hvad har I mon lavet denne smukke efterårs weekend?

Kobberbryllup

morDSC_0094boligFor et par dage siden havde min mand og jeg en særlig dag – en milepæl om man vil, vi havde kobberbryllup. For 12 1/2 år siden var datoen var den 27. april 2002. Den dag blev vi gift. Vi har været sammen i 17 år nu, og jeg har elsket hver en dag sammen med min mand! Mads er min livsledsager, mit et og alt og får stadigvæk mit hjerte til at smelte. Han er min bedste ven, far til mine tre børn, min elsker og min klippe. Det betyder ikke, at alt er lutter lykke og evigt let. Vi har da udfordringer som alle andre, og hånden på hjertet er det da lidt af en bedrift at få et ægteskab til at fungere. Nu er vi nået hertil, et rigtigt fint sted som vi begge sætter så stor pris på og er lykkelige for. Derfor ønskede vi at standse op, for at fejre vores dag, nyde hinanden og være taknemmelige for det vi har og skabt sammen.

Min mand forkælede mig med disse to skønheder en Kubus stage i kobber med to stager, hvor perfekt har det lov at være. Desuden fik jeg også Kubus Bowl i sort, et ønske jeg har haft længe.

Vi havde i weekenden bestilt super lækkert mad udefra og inviterede vores forældre til middag sammen med vores børn. Hjemme i vores hjem – basis for det hele.

 

Advents ønsker

børnOm kort tid begynder jeg at finde advents gaver til børnene. Ideerne er ved at være klar til dem alle tre. Selvom Anders og Kirstine ikke er helt små længere, nyder de bestemt også at få en særlig lille ting i deres sok hver søndag. Vi nyder lige så meget, at se deres glæde og forventning i hele december, for det er noget ganske særligt med skønne traditioner, herhjemme venter vi ikke kun på den 24. december.

Det er måske liiiidt for tidligt at begynde at tænke på jul, men jeg nyder en december, hvor der er tid og ro til  at hygge os sammen som familie, og ikke stresse rundt i butikkerne. Min erfaring er, at ved man hvad der skal købes, kan det gøres på kort tid eller i sofaen over nettet – hvor er det dog skønt.
Sidste december var jeg på barsel med Oscar, og jeg er så taknemmelig for at have haft en hel december hjemme, og hvor vi havde tid til alt det hyggelige med børnene.
I år vil jeg bestemt også gøre alt, hvad jeg kan for at det skal være hyggeligt, men det kræver jo lidt planlægning ikke sandt?

En lille ide liste er lavet til adventsgaver, jeg ved vil gøre lykke hos vores lille 16 måneders skat

Djeco Puslespil // Wonderwold lastbil // Schleis dyr // Bobles bolde // Jellycat elefante // Yoyo dækkeserviet // Sonny Angels

Nymalet spisestue

boligboligDSC_0035 DSC_0094 DSC_0104I efterårsferien fik vi malet vores spisestue (læs evt her). Det er en 5-6 år siden sidst og med brændeovn ses det hurtigere, når der trænger til et nyt lag maling. Lyse vægge har vi i hele vores gamle hus, som er fra 1926. I stuerne er der efter vores smag den smukkeste gamle stuk, særligt spisestuens stuk med egeblade er så fin og enkel. Spisestuen bruger vi ofte, den støder op til vores køkkenalrum og ligger i forbindelse med vores tv-stue, kun adskilt af en fransk dør. Selvom vi i køkkenalrummet har et lille spisebord, der lige er stort nok til os fem, kan vi ofte finde på at sidde i spisestuen hvor vores skønne brændeoven er, eller hvis vi får lyst til at brede os ved det store bord med æg og bacon og andre lækkerier en søndag morgen.

Møblerne har vi holdt i meget lyse farver. For fem år siden købte vi vores spisebord et “super elipse” et køb “for life” og jeg har aldrig en eneste gang fortrudt, at det var det valg vi tog. Selvom det er et stort bord, der med lethed rummer 14-16 personer, når der er plader i, ser det super enkelt og let ud, og jeg ved jeg aldrig bliver træt af det bord. Faktisk har vi det samme bord i køkkenalrummet bare meget mindre, der stammer helt fra min barndom og vi har arvet af mine forældre, der ikke længere har plads. Der er ikke en plet på det selv efter så mange år, og det er lidt hyggeligt at tænke på, at jeg har siddet i højstol ved dette bord, ligesom Oscar nu sidder ved bordet i sin højstol.

I vores spisestue har vi også et gammelt skab som er et arvestykke. Det rummer porcelæn og alle vores glas. De gamle glaslåger fremkalder det smukkeste lys i vores vinglas. Vi har få gamle arvemøbler i vores hjem som har stor betydning for os begge. Jeg holder meget af det mix mellem det nye og gamle, som efter min mening giver noget personlighed.

 

 

Anders’ vintergarderobe – tjek

mode
Det fornægter sig ikke, når man har børn i huset, at det ofte er nødvendigt at skifte ud i deres tøj. De vokser flere cm på en sæson, og det ses på tøjet. Sommertøjet er blevet taget ud af skabene, og de mere dusch farver og lækkert uld er på plads nu.

Faktisk havde Anders ikke et eneste par bukser, han kunne passe, da hans elskede shorts blev lagt på hylden! Efterårs / vinter tøj er blevet suppleret op på hans hylder, og vi er efterhånden ved at være mere end klar til vinter – kom du bare an.

Anders er 11 år og har en klar mening om, hvordan tøjet skal være. Han og jeg har aldrig haft nogen udfordringer på den front, for vi er heldigvis ret enige om, hvilke materialer tøjet skal været lavet af, for det er rart at have på, og hvilke farver og look det er vi kan lide. Det meste af hans tøj er “skoletøj”. Her bruger han ofte chinos, jeans, t-shirts med cardigan over og sweatshirts. Han synes det er rart,  at der er lidt “lag” så han kan tage af og på, alt efter om han har løbet sig varm i frikvarteret, eller om det trækker fra det åbne vindue.
Et par bløde sæt har han også primært til weekenderne eller efter et dejligt aftenbad.
Fodboldtrøjer har han på til fodbold og idræt i skolen!
Til begge mine drenge har jeg en håndfuld brands, som jeg køber ind fra igen og igen, enkelte brands går igen til begge drenge og andre er selvfølgelig forskellige pga deres alders forskel. Jeg er meget loyal, når det det kommer til mine yndlings brands. Meget er afprøvet og mindst ligeså meget er kommet på min “aldrig igen liste”. Jeg er slet ikke længere i tvivl om, hvad jeg skal kigge efter, og jeg er lige så skarp, når der er udsalg. Jeg køber også hellere én lækker trøje, end tre der ikke er lige dét jeg vil have og kvalitetsmæssigt ikke kan kan klare en aktiv hverdag og mange vask.
Det tøj børnene har kan mixes på kryds og tværs, og intet får lov at ligge ubrugt, for jeg ved efterhånden lige præcist hvor mange dele, der er brug for af hver type. Farvetonerne er holdt indenfor den samme farveskala, og derved giver det i sig selv mulighed for en masse mix. Det har krævet nogle år at finde frem til det, der virker for os, og vi har bestemt også begået fejlkøb, men nu sker disse fejlkøb meget sjældent, og vi ender som oftes ud med en garderobe, der fungerer super godt.
Efter endt brug i dette hjem, bliver det hele solgt og får nyt liv hos andre børn. Det har jeg det så godt med, og for mig er det endnu et tegn på, at det betaler sig at købe lidt men godt.

Hvordan køber I ind? Planlægger I også jeres køb?

Uld fra Marmar

DSC_0224 DSC_0225Herhjemme er vi vilde med brandet Marmar. Vi kommer ikke uden om det, særligt til vores lille søn Oscar. Selv Anders der nu er 11 år, kan heller ikke helt slippe Marmar’s lækre modal kvalitet i hans garderobe, for Marmar’s basis er bare så lækkert og blødt, og hvem kan stå for det. Ikke bare er det blødt, men snittet er skønt og kvaliteten er upåklagelig og farverne er så smukke.

For et par dage siden købte vi dette skønne, super bløde uld sæt til Oscar og en basis body i samme smukke petroleum som striben i cardiganen. Jeg vil nyde at give ham det på i hverdagen i vuggestuen og herhjemme, for selv om han nu går, foregår meget af hans leg stadigvæk på gulvet, hvor der ofte er mere køligt.  Jeg er sikker på, vi kommer til at blive glade for dette sæt, har I mon prøvet uld fra Marmar?

Uld sæt fra Marmar

 

HPV vaccine og gentest

sprøjteHver 3. dansker rammes af kræft. Det er helt vildt mange! Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på den skrækkelige sygdom. Sygdommen i sig selv er ganske forfærdelig, og bivirkninger efter endt stråler og kemo er et helt kapitel for sig. Her taler vi om store konsekvenser for kroppen, som efter min mening er lidt et overset emne. Ikke at der er noget alternativ, men det er bestemt ikke sukkervand kroppen skal tage imod, og der er en regning.

Desværre er vi en familie, der i alt for mange år har været og er ramt af kræft. Vi har betalt den ultimative pris og mistet personer, som havde så stor betydning for os, og som vi elskede så højt. De sår som det har givet, tror jeg aldrig vil heles.

Jeg ved, at jeg selv er i høj disponibel risiko for at jeg kunne få kræft (igen) pga min families gener. Derfor har jeg nu som første step valgt, at blive vaccineret med HPV vaccine (livmoderhalskræft vaccine) og skal inden længe have lavet en gentest. Det at få lavet en gentest er et stort skridt for mig, og ikke så få spekulationer og snakke med min mand har ligget forud for den endelig beslutning om at lade mig teste. Jeg ved, jeg bliver nødt til at handle på det svar jeg må få, men det er ikke et entydigt svar. For hvad gør jeg, hvis svaret kommer tilbage og er 30% risiko for brystkræft…. skal jeg lade mig operere, eller er det mon nok med kontrol. Tankerne er mange, og angsten er snigende, men jeg tør ikke lade være.

I denne uge sætter TV2 fokus på kræft med “Knæk cancer”. Selvfølgelig støtter vi – gør du?

 

Teen girl birthday

Teen-Girl

I november har Kirstine fødselsdag. Hun bliver 15 år, og jeg nyder at se, hvordan hun stadigvæk dybtfølt kan glæde sig til sin fødselsdag. Det har været og ER vidunderligt at følge Kirstine folde sig ud, lære hendes personlighed at kende, og se hvordan hun på så sikker måde vælger de ting til, der har betydning for hende i livet. Hvor er der meget, man skal forholde sig til, når man er 14/15 år. Jeg beundrer dagligt hendes mod til at navigere blandt det hele, og er imponeret over den viden de unge mennesker har om så mange facetter i livet.

Hvis man som mor tror, at man har ret meget at skulle sige omkring tøjsmag eller ønsker, når ens barn bliver 15 år, så bliver man godt og grundigt skuffet. Der er kun at håbe på, at der er skabt lidt fornuftig smag op gennem barndommen. Kirstines ønsker er ovenstående, og jeg synes faktisk, at hun gør det ret godt.

Ralph Laure skjorte // Daniel Wellington ur // Day Birger Mikkelsen sportstaske // Sportstøj Nike              // Fødseldags kort Bob Noon // Duft Clean //