Vores børn skal igennem mange milepæle her i livet. Hver enkel fylder på sin egen måde og ingen af dem kan og må undværes. Hver milepæl giver anledning til at standse op og se tilbage men også at kigge frem mod nye og spændende udfordringer. Torsdag den 25. juni var vi til translokation på Kirstines skole. Eksamens beviset blev udleveret, sange blev sunget, et par tårer fældet og sidst men måske vigtigst af alt, blev der givet kram og sagt farvel til lærere, venner og omgivelser der har været en fast hverdag for Kirstine i 10 år, hvis vi tæller 0. klasse med.
Kirstine har gået på en lille privatskole med kun 2 spor og 20 elever i hver klasse. Da hun godt 5 år gammel skulle i skole, var Kirstine en lille genert pige og vi var meget bekymret for, at hun ville “drukne” på en stor skole. Blandt andet ud fra dette valgte vi denne lille skole og det har vist sig at være det helt rigtige valg, vi gjorde dengang. Hun haft den dejligste skolegang og haft så udfordrende og spændende et skolemiljø, der i den grad har løftet hende, så hun i dag står moden, klar og med så sunde mål for fremtiden.

Vi har tre meget forskellige børn, og vi er som de fleste forældre pave stolte af vores børn på hver deres måde. Kirstine er vores den ældste, vores første store kærlighed, vores pige men også vores prøveklud på, om den kurs som vi, hendes far og jeg, har stukket ud, holder vand. Er de værdier, vi ønsker at sende med vores guld brugbare i det samfund vi lever i idag og hvor er det vi møder udfordringer, efterhånden som vores børn bliver ældre.
Det er en rejse at forme et menneske og så pokkers alvorlig en opgave! Vi ved også at fra nu af er vi langt fra alene om “jobbet”, for som noget af det første, så drager Kirstine den 9. august på efterskole, en rejse som uden tvivl kommer til at præge hende meget. Kirstine bliver også påvirket af sine venskaber, sine veninder og deres værdier fylder mere og mere, lige præcis som det skal være. Kirstine har nogle fuldstændig fantastiske veninder, som betyder så uendeligt meget for hende. At se hvordan deres venskaber blomstrer og modnes, er en gave som forældre at være vidne til.
I aften var en milepæl for Kirstine og for os. Vi standsede op, frøs tiden for en kort stund og zommede ind for at se vores kærlige og dejlige pige, nu med så fint et eksamensbevis i hånden og med begge sine ben solidt plantet på jorden og klar, så klar på nye udfordringer.

Værsågod min pige – verden ligger for dine fødder.

Når høj kvalitet, økologiske bløde tekstiler og smukt enkelt design går hånd i hånd er det næsten umuligt for mig ikke at blive bare lidt forelsket. Kongens sløjd har lige lanceret deres sengetøj. Fire lige smukke designs er det denne gang blevet til, men jeg var slet ikke i tvivl om at sengetøjet med skibene i de sarte farver måtte hjem til os at bo, og forkæle Oscar når han sover. Sengetøjet findes i baby, junior og voksen udgave og leveres i lige så smuk og rummelig pose, som med lethed kan bruges til meget andet i dagligdagen.
– Jeg er solgt og med sikkerhed ikke den eneste, der har tabt mit hjerte til Kongens Sløjd smukke og enkle univers.

Denne weekend har næsten budt på sommervejr. Vejret har været lunt og vi har alle fået luftet sommertøjet og solcremen har bestemt været i brug. Vi har i weekenden muntret os med  vejfest og hvor har vi nydt det. Vores vej er fyldt med børn i alle aldre og de har som vanligt været fantastiske til at hygge sig på kryds og tværs. Dagen startede med loppemarked, sæbebobler, boldspil og senere blev et stort telt slået op og lækkert grillmad blev indtaget i super hyggeligt selskab ledsaget af en masse grin og latter.
Lune dage og aktive børn kræver ekstra opmærksomhed på, om de får væske nok. Vores to store børn elsker iste, men den slags man kan købe er fyldt med sukker. Det er så super nemt at lave iste selv og dermed har man selv styringen over, hvor sød den skal være og der er rig mulighed for at afprøve andre smagsvarianter end den klassiske ferskensmag.

En liter vand hældes over den the man ønsker og trækker natten over.
Herefter kan den sødes med lidt rørsukker eller hyldeblomstsaft
og evt. tilføje friske bær og en håndfuld isterninger. 

Juni måned er for os lig med travlhedens måned. Jeg plejer at sammenligne juni med december hvor alle mulige aftaler skal proppes ind i en måned.  Der er sommerfest i vuggestuen, 2 x skole-sommerfester, afslutning til gymnastik og fodbold men vigtigst af alt har begge vores drenge fødselsdag i juni. I lørdags havde Anders fødselsdag, den skønneste dag (læs evt her) og om 9 dage har Oscar fødselsdag, han bliver 2 år.

Jeg kan slet ikke begribe, at der er gået endnu et år og vi allerede har haft denne lille solstråle hos os i to år. Normalt siges der, at det første år er det år, hvor der sker mest. Men hold nu op der er også turbo fart på fra 1.-2. år. Sprogets udvikling er nærmest et kapitel for sig. Oscar forstår nu alt, hvad vi siger og taler nærmest fra han slår øjenene op til han kommer i seng. Dyrenes lyde er blevet erstattet af navnet på dyret og flere gange har han tre-fem ord i en sætning. En vis portion stædighed har bestemt også sneget sig ind og Oscar er meget bevist om at han har ældre søskende, for han vil helst det samme som dem og holder sig bestem ikke tilbage med at følge dem overalt. Jeg topelsker den alder han har nu, og vi griner dagligt over hans påfund, nysgerrighed på livet, eller de ord og sætninger han prøver af.
Der er ikke meget baby tilbage over vores lille dreng og derfor er der en masse ønsker der trænger sig på. Senere end jeg plejer er ønskerne nu klar. Dem som kender mig ved, at jeg hader hovsa ønsker måske mest fordi ingen af vores børn har druknet i legetøj men det de har / har haft er overvejet nøje og vi tænker over materialevalg, kvaliteten og formålet. Med glæde finder vi legetøj, der kan kombineres med andet, de har i forvejen.
Oscar er et rigtig “udebarn”. Han prøver sin motorik og fysik af konstant og er i den grad blevet en lille sikker dreng. Med lethed løber han afsted og han hopper ubesværet sammen med de større børn på trampolin og slår koldbøtter med glæde. Sidste år fik han en Puky 4-hjulet cykel. Han har haft så utrolig meget glæde af den og det var derfor ikke svært at selvfølgelig skulle der været et ønske om en løbecykel og helst også fra Puky. Det er vigtigt for os at cyklen ikke må blive for voldsom. Masser af succeoplevelser er vigtigt når det glæder cykler og andet køretøj til børnene. Sikkerheden øges når cyklen passer og da vi engang har dummet os med at købe en for stor cykel til Kirstine og vi nær aldrig havde fået hende op på en cykel igen, gør vi aldrig det igen.
Mr. Ted plakaten har været et ønske længe og jeg glæder mig til at fjerne de sidste baby ting fra Oscars værelse og lige stramme det lidt op så det ses, at han nu er en lille dreng og ikke nogen baby længere. Oscar har en del mint tilbehør på hans værelse bla fra Ferm Living og de farver der er i plakaten samler det hele på så fin en måde.
Jeg synes, det er slut med heldragter, men vi er på ingen måder færdige med Soft Gallerys skønne ugler og dette lækre sæt nattøj er for et par dage siden fundet på udsalg og klikket hjem.
Badelegetøj kan altså ikke holde særligt længe. Det bliver hurtigt ulækkert så lidt men godt er vejen frem hos os og lidt nyt fra Plan Toys er et stort ønske. Deres legetøj er økovenligt, produceret i 100% træ og helt fri for skadelige kemikalier.
Oscar nyder at være omking os i haven og hjælpe til. En børne kost er derfor på ønskelisten sammen med dette über lækre strandsæt hvor skovlene er formet som en fisk og en hval og som desuden kan bruges som sandforme. Disse lækre ønsker vil med sikkerhed være med til at give vores lille dreng mange timers leg og glæde.
Bøger er mit svage punkt. Jeg elsker børne bøger og vi læser flere bøger hver dag. Oscar nyder vores lille stille stund inden sengetid, hvor han nusser med sin lille abe og sutten er på plads. To-tre bøger læser vi gladeligt hver aften og det er super hyggeligt. Peter Kanin bøgerne er næste skridt på vejen til en ny og hyggelig historie verden, der venter ham.

Vi kan ikke sige os fri for ULVETIME…. Nøj, hvor kan det altså være en tid på dagen, hvor det er svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er kun Oscar, vi kan være bekendt at påstå at være præget af at dagen nærmer sig afslutningen, for Anders og Kirstine er for længst vokset fra den form for påvirkning. Dog er det på dette tidspunkt at deres sportsaktiviteter afvikles, lektier laves eller der er behov for lidt frugt eller andet inden aftensmad.  Jeg er ofte alene med børnene på det tidspunkt af dagen og selvom vi har et par skønne eftermiddagstimer sammen til leg og andet hyggeligt, skal der jo også laves mad og det falder ofte sammen med at Oscar begynder at blive tæt, sulten og meget meget gerne vil have sin mor – helst helt for sig selv.
Jeg vil virkelig hade, hvis vi dag efter dag måtte indrømme at vi har nogle timer på dagen hvor alt kokser og derfor har jeg/vi fundet på små krumspring og hyggelige aktiviteter, så ulvetimen bliver så god som muligt for alle.
Oscar er på denne tid af dagen mest til stille aktiviteter og vi finder gerne tegne sager eller puslespil frem. Jeg har altid forsøgt at tilbyde mine børn mange puslespil, for det er så super hyggeligt og der er så meget god læring i puslespil i form af symboler, former, overblik, koncentration og små detaljer, som kommer til syne, når alt samles. Jeg er på ingen måder teknik forskrækket men puslespil på I-paden, er bare ikke det samme, hvis I spørger mig. Vi er vilde med de flotte puslespil fra Djeco og når Oscar i næste måned bliver 2 år, er der helt sikkert et nyt puslespil på ønskesedlen. Oscar har også fået en alder hvor et Brandmand Sam afsnit i tv eller Postmand Per bestemt også er noget, mindstemanden kan hygge sig med.
Oscar er lige som sine søskende interesseret i I-paden. Der findes super gode apps, som Oscar hygger sig meget med og på så fin en måde, giver ham mulighed for at øve sig i tænd/sluk, træk/slip og scroll op og ned på skærmen. Det er utrolig så hurtigt at de små bliver fortrolige med den form for teknik.

Vi har udvalgt et par håndfulde apps til Oscar, som han engang imellem må hygge sig med og som vi sammen øver, eller som han nu selv kan navigere rundt i. Et lille udpluk på 4 apps ses nedenunder. Et godt sted at starte hvis ens lille pode skal gøres fortrolig med teknikken og mulighederne ved en I-pad eller anden tablet.

1. Dyrelyde – Fotos af velkendte dyr, lyd og navn.

2. Color And Shape – Form og farver der skal matces

3. Skønne danske børne sange med fagter

4. Mini Drivers – Biler, flyvemaskiner og andet som navigeres rundt i en lille by og samler genstande op og springer balloner.

Oscar har FUB trøje på, spil fra Djeco

En epoke er slut – endnu en milepæl i vores datters liv. I dag har hun sidste skoledag i 9. klasse. To af Kirstines skønne og varme veninder flyttede i går ind på vores matrikel for at nyde en hyggelig aften, hvor de ville glædes, mindes og forundres over at 10 års skolegang sammen snart er slut. Mange i klassen har været med helt fra starten, hvor yndige sløjfer i håret var et must, til den dag i dag hvor så meget andet er vigtigere og hvor tiden og livet ligger foran fødderne på alle de skønne unge mennesker. Nye klassekammrater er gennem årene kommet til og hvor har det været skønt at se, hvad gode venskaber kan give vores børn. Mennesker de selv vælger ind i deres liv, fordi lige netop disse personer giver dem noget godt. Venskaber som uden tvivl vil bestå mange år frem. Efter sommerferien skal Kirstine på efterskole, hvor der skal være rum og tid til at dyrke hendes store interesse for gymnastik og musik.
I dag er hun en lækker 60’er pige i selskab med en engelsk sygeplejeske og en skøn fange. Jeg ved de får en sjov dag, hvor tasken er fuld af karameller til de yngre elever og med så skøn en revy i ærmet til deres lærere. En ting er sikkert, det bliver en dag de altid vil huske. 

Pinsen er over os og hvem kan ikke godt bruge en ekstra fridag. Mads er hoppet med Anders og hans fodboldhold en skøn venskabstur til Tjekkiet. De skal hygge sig med masser af fodbold, lækket mad i Prag og ellers lune sig med de 23 grad, der er på de breddegrader. Vi må undvære dem helt til mandag morgen.
Kirstine, Oscar og jeg vil ikke snydes for en god portion hygge, så vi sagde med det samme ja tak, til at tage med morfar i sommerhus. Vejret er bestemt ikke sommervejr men med lidt lunt tøj på kroppen og en pind i brændeovnen, gør det bestemt ikke noget. Vi har spist lækker frokost, gået en lang tur ved stranden og Kirstine valgte sammen med Oscar at tage en velfortjent middagslur ovenpå en travl periode med afgangsprøver. Om få dage siger hun farvel til 9. klasse, skolen og venskaber der har været hendes hverdag de sidste 10 år. Morfar har taget en legetøjsgræsslåmaskine med til Oscar og han blev tæt på jublende lykkelig og ikke et græsstrå er overset.
Jeg elsker den natur der bugter sig om sommerhuset og hvor er det skønt at udforske og have tid til at se den i børnehøjde. Med min lille mand i hånden gik der ikke lang tid før, vi fandt en fortravlet myretue, smukke vilde blomster og endnu 10 smukke sten til samlingen.
En speciel følelse var det nu også at være i sommerhuset, for det er første gang uden min mor er her og det er så meget hende, der har indrettet huset med skønne og super hyggelige sager gennem årene. Hun elskede dette sted og huset rummer så mange glade sommerminder, små flotte sten vi har fundet sammen, eller en smuk gammel skål vi har slæbt med hjem fra et nærliggende loppemarked. Mors sommerhat og andre personlige ting er her endnu og de skal være lige her, for det er endnu for svært at ændre på.
Vi overnattede her ikke men tog i stedet hjem sammen og spiste lækkert rødt kød og nød at mærke vores røde kinder efter en dag med frisk luft og sand i skoene.
Rigtig god pinse til jer alle.

Min mor og far

Hej igen ….eller hvad mon man siger, når man har været væk fra sin blog i små 2 måneder, som jeg har. Mit liv har taget en kæmpe rutchebanetur. Punktum. Lige sådan; der er ingen undskyldninger, for det føles som om alt er vendt på hovedet. Jeg har i den grad haft brug for at trække stikket fra stort set alt.

Tirsdag den 21. april 2015 mistede jeg min mor. En dag der står brændemærket i mit hjerte.  Jeg har altid været meget tæt på mine forældre og da min mor fik sin kræft diagnose, blev det om muligt endnu tættere. Min mor fik for 8 år siden livmoderhalskræft og senere brystkræft. For 8 år siden, efter min mors første diagnose, ændrede livet sig for altid og selvfølgelig mest for min mor. Alle der har haft kræft tæt inde på livet, ved hvad jeg mener og andre kan kun forsøge at forstå. Der findes mange skrækkelige sygdomme,men i min optik står kræft for at være den absolut mest uhyggelige og ubamhjertige af alle. Hver 3. af os får kræft og det i sig selv er næsten ikke til at bære.

I november 2014 fik min mor til sin kontol på Onkologisk afdeling en meget dårlig besked. Mindre end 2 måneder tidligere var der ingen tegn på sygdom, alt var så flot og mor tog til denne november kontrol med stort håb i hjertet, for hun mærkede ingen symptomer eller øget træthed. Scanningen i november viste massiv spredning i hele underlivet, metastaser i lungerne og 4 metastaser i hjernen. Der var ingen mulighed for behandling. “Nyd hver dag og få styr på dit liv” sådan lød beskeden.
Min far ringede til mig som vanligt efter mors kontrol.  Jeg var på job og aldrig har jeg før følt, at jorden forsvant under mig, som den gjorde med denne besked i november.
Vi græd i en uge og så rejste vi os. Særligt min mor viste sig at være den stærkeste af os alle. Hun havde forstået alvoren. Min mor havde ikke brug for at rejse til Bahamas eller realisere en gammel drøm. Hun ville leve sin hverdag med min far, som hun i den grad elskede. “Det her er mit liv. Med min mand, mine børn, elskede børnebørn og skønne venner. Jeg kunne ikke tænke mig noget andet. Jeg elsker at leve og vil så gerne meget mere, for hvor er det smukt.” Sådan sagde min mor og hun fik 6 måneder.

Min mors sidste 5 uger var meget meget barske. Vi var hos hende dag og nat og de sidste 14 dage, hvor mor var på hospice, er de mest intense jeg nogensinde har oplevet. Vi fik taget så smuk en afsked med hinanden. Så fine, kærlige og ærlige ord sagt fra det aller inderste og gemt dybt i hjertet.

Jeg vil savne min mor hver dag og jeg bliver stadigvæk helt åndeløs af savn og sorg. Min elskede mor og den skønneste mormor i verden er væk.

                             Ære være min mor AnnaLises minde

“Mor, i vores familie har vi aldrig travlt.” Sådan sagde Anders til mig den anden dag , da vi kørte i bil sammen. Jeg ved nu ikke helt, om jeg vil give ham ret, men vi er godt på vej. At vi formår at give vores søn den følelse, at vi som famile ikke er fyldt op af en travl hverdag, gør os mere glade end ord kan beskrive.
I maj 2014 startede jeg på job igen efter min barsel med Oscar. Min mand og jeg var mildest talt lidt bekymrede for hvordan hverdagen ville blive. Vores prioriteter omkring hvad der vigtigst for os i familien er ufravigelige, men kunne vi mon få dette til at lykkes, når vi begge var afsted på job og mange timer væk fra familien. I noget tid forsøgte vi hver dag, at finde den ro og nærvær, som vi ønsker skal være tilstede i vores familie og det var bare ikke godt nok. Vi tog derfor en beslutning, at jeg pr 1. januar skulle gå ned i arbejdstid – til 25 timer læs evt. mere om dette her

Nu er der gået nogle måneder og som alt andet vi søsætter, skal der mærkes efter i maven, om det nu også var det rigtige at gøre. Vi kan uden forbehold sige, at det er en af de bedst beslutninger vi nogen sinde har taget. For Anders og Kirstine betyder det, at jeg er hjemme når de kommer fra skole, langt de fleste dage. Der er købt ind og ordnet andet praktisk inden Oscar bliver hentet og vi har dermed tid til rendyrket hygge, lave lektier sammen og lege når det er eftermiddag. Indimellem har jeg hele fridage og det giver en anden form for fleksibilitet, som at holde Oscar hjemme fra vuggestue og bare hygge os sammen, at lave mad om formiddagen så vi har endnu mere tid sammen, særligt i ulvetimen, eller have en dag hjemme alene. Hvor skønt er det ikke. Denne model virker for os og jeg ved vi kommer til at nyde denne ordning, i lang tid fremover. Hvordan mon I får enderne i hverdagen til at nå sammen?